Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 08-05-2025
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: bbn
Sagsnr.:2025 - 4157
Dok. nr.: 328807
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 430 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 10. april.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 430:
”Vil
ministeren, jf. SUU alm. del - svar på spørgsmål 622, 2022-23, give en status på
arbejdet i Sundhedsdatastyrelsen og herudover mulighederne for digitalisering af
grønne recepter?
”
Svar:
Jeg kan oplyse, at Sundhedsdatastyrelsen har færdiggjort analysen og vurderer, at en
digitalisering af grønne recepter vil kunne implementeres i Det Fælles Medicinkort
(FMK).
Det er FMK styregruppen, bestående af repræsentanter fra Regionerne, KL, PLO,
Medcom, Apotekerforeningen og Sundhed.dk, som koordinerer og prioriterer ønsker
til videreudvikling af FMK. Ministeriet vil på den baggrund bede styregruppen om at
drøfte muligheden for implementering af grønne recepter i FMK.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde