Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 28-05-2025
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: IVB
Sagsnr.:2025 - 4053
Dok. nr.: 337443
./.
Som opfølgning på svar på SUU alm. del
–
spm. 405-406 fra 1. april 2025 om
effektmålinger af behandling i psykiatrien generelt og specifikt i afdeling C i Randers,
skal Sundhedsudvalget orienteres om, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har
indhentet bidrag fra Danske Regioner.
Fsva. SUU alm.
–
spm. 405, har Danske Regioner oplyst følgende:
”Danske
Regioner har vendt spørgsmålet med sagkyndige indenfor kvalitetsområdet.
I de forskellige specialer og behandlingsområder indgår forskellige indikatorer, som
belyser patientens tilstand og effekten af forskellige interventioner. Her bidrager de
kliniske kvalitetsdatabaser i regi af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, som driver 85
kliniske kvalitetsdatabaser. Databaserne bidrager til en højere og mere ensartet
kvalitet for patienter på tværs af landet. Læs mere:
Sundhedsvæsenets
Kvalitetsinstitut - Kvalitetsdatabaser.
I psykiatrien er der aktuelt 4 kliniske
kvalitetsdatabaser, der dækker de kliniske områder, skizofreni, depression, ADHD og
retspsykiatri.
Hver kliniske database følger kvalitetsudviklingen gennem indikatorer, som konkret
følger behandlingen af patienter. Indikatorernes resultater omsættes til databaseret
viden, som understøtter sundhedsvæsenet i at udvikle kvaliteten for patienterne.
Databasens styregruppe har ansvaret for den løbende udvikling af databasen, så
indikatorerne er i overensstemmelse med nyeste viden og evidens på området - og er
praktisk anvendelige til klinisk kvalitetsudvikling, herunder afspejler kliniske
retningslinjer, vurderinger og patientperspektivet. Databasens styregruppe har også
ansvaret for databasens indhold og udvikling, herunder fastsættelse af målbare og
evidensbaserede indikatorer.
Dertil er
der de ”8 nationale mål”, som også følger kvalitet på forskellige indikatorer.
Læs om de 8 nationale mål:
8 nationale mål for sundhedsvæsenet | Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
Databaserne og de ”8 nationale mål” har således faglige
proces - og effektmål, som
kan måle indikatorer på landsplan og afdelingsvis, men ikke på afsnits eller
enhedsniveau.”
Fsva. SUU alm. del
–
spm. 406 har Danske Regioner oplyst, at de ikke ligger inde med
de efterspurgte oplysninger.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde