Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 21-04-2025
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh: emkr
Sagsnr.:2025 - 3514
Dok. nr.: 317411
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 401 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 24. marts 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 401:
”Vil
ministeren redegøre for mulighederne for anonymisering af personale i
psykiatrien, herunder om der er dele af psykiatrien, som er undtaget en mulighed for,
at personale kan anonymiseres, og vil ministeren i forlængelse heraf specifikt give en
status på arbejdet med at udvikle og implementere it-løsninger, som gør det muligt
at anonymisere personale i psykiatrien i forbindelse med journalisering?”
Svar:
Der er de senere år taget en række initiativer for at yde bedre navnebeskyttelse og
dermed forebygge, at medarbejdere bliver opsøgt privat af truende patienter.
Eksempelvis er journalføringsbekendtgørelsen blevet ændret, så regionerne kan
anvende anden entydig identifikation end de ansattes fulde navn ved journalføring.
Og efterfølgende er samme mulighed indført for logoplysninger fra opslag i
journalnotater, aftaler og medicin- og vaccinationsoplysninger på fx MinSundhed og
Sundhed.dk.
På baggrund af ændringerne har Danske Regioner indført to forskellige retningslinjer
for sløring af medarbejdernavne; en individuel og afdelingsspecifik retningslinje.
Begge muligheder omfatter også psykiatriske afdelinger.
Den afdelingsspecifikke sløring kan tages i brug på afdelinger, som er særligt udsatte
for patienter, der opfører sig fx chikanerende eller truende. Afdelingsspecifik sløring
skal godkendes af den enkelte sygehusledelse og kan kun anvendes, hvor der er
saglige hensyn, der tilsiger dette, og at der foreligger konkrete begrundelser og
dokumentation.
Den individuelle mulighed for sløring gælder for alle sundhedsmedarbejdere på
sygehusene, som kan anmode om at få erstattet deres navn af en kode i journaler,
men det kan som udgangspunkt først ske efter en hændelse, hvor en patient fx har
optrådt truende. Der kan være situationer, hvor det er uhensigtsmæssigt, at der først
kan sløres, efter at en patient har optrådt truende. Mit ministerium er derfor i dialog
med regionerne om at overveje, om det skal være muligt for personalet i visse
situationer at få sløret deres navne på baggrund af en risikovurdering, men uden at
der på forhånd har været en konkret hændelse.
Den 27. marts fremsatte jeg et lovforslag om bl.a. ændring af sundhedslovens regler
om aktindsigt i patientjournaler, der skal balancere hensynet til medarbejderens
tryghed og patienternes ret til indsigt i deres behandling. Med en målrettet ændring
af sundhedslovens aktindsigtsregler skaber vi en nødvendig beskyttelse for