Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W ism.dk
Kommunerne
Kopi: KL
Dato: 25.04.2025
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh.: Birgitta Bladt Winkler
Koordineret med:
Sagsnr.: 2025 - 2490
Dok. nr.: 316283
Udstilling af menneskekroppe eller dele heraf
Jeg er via bl.a. medierne blevet bekendt med, at en udstilling med plastinerede
menneskekroppe (”Real Human Bodies Exibition”)
er blevet vist flere steder i
Danmark på kommunale faciliteter.
Jeg antager, at arrangørerne bag udstillingen af menneskekroppe lever op til reglerne
i Europarådets konvention af 4. april 1997 om menneskerettigheder og biomedicin
(”Bioetikkonventionen”), jf. bekendtgørelse nr. 65 af 11. december 2000.
Det gælder
bl.a. artikel 21, hvor det er fastsat, at den menneskelige krop og dens bestanddele
ikke som sådan må give anledning til økonomisk gevinst samt artikel 22, hvor det er
fastsat, at såfremt en del af et menneskeligt legeme fjernes under en intervention,
kan en sådan del kun opbevares og anvendes til andet formål end det, der var årsag
til fjernelsen, såfremt dette sker i overensstemmelse med gældende regler om
information og samtykke.
For god ordens skyld vil jeg opfordre kommunerne til, at eventuelle fremtidige
udstillinger med menneskekroppe eller kropsdele, som vises på kommunale
faciliteter, udtrykkeligt betinges af, at den udstillingsansvarlige kan fremvise
dokumentation for kroppenes herkomst og tilladelser fra de afdøde til at udstille
deres kroppe, jf. bioetikkonventionens regler herom.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde