Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 24-04-2025
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: ann
Sagsnr.:2025 - 3363
Dok. nr.: 315577
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 378 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 20. marts 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA).
Spørgsmål nr. 378:
”Vil
ministeren uddybe, om der er mangel på jordemødre?”
Svar:
Det fremgår af data fra Sundhedsdatastyrelsen, at antallet af jordemødre ansat på
offentlige sygehuse er steget med 236 fra 3. kvartal 2019 til 3. kvartal 2024.
Det fremgår desuden af Danske Regioners løbende opfølgninger ifm. fødselsaftalen
2022, at der ses en stigning på 111 årsværk i antallet af jordemødre på landsplan fra
2021 til 2023.
Endelig fremgår det af konsulenthuset Accentures evaluering af retten til to døgns
barselsophold eller hjemmebesøg af oktober 2024, at der overordnet ses en samlet
stigning i arbejdsstyrken på fødeområdet i perioden fra 2010 til 2022. Antallet af
fødsler pr. jordemoder har været faldende i perioden 2010 til 2022.
Jeg mener derfor, at der ikke aktuelt på landsplan er mangel på jordemødre, selvom
der lokalt i perioder kan opleves udfordringer med at besætte alle stillinger.
Derudover kan det nævnes, at der med fødselsaftalen fra december 2024 bl.a. er
afsat midler til en rekrutterings- og fastholdelsespakke.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde