Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 24-04-2025
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsbeh: msmj
Sagsnr.:2025 - 3433
Dok. nr.: 316388
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 372 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 20. marts 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Lisbeth Bech-
Nielsen (SF).
Spørgsmål nr. 372:
”Vil
ministeren beskrive, hvad otte ugers undersøgelsen efter en fødsel konkret
indebærer? Herunder hvilke muligheder den praktiserende læge har for at henvise
patienter med fødselsskader til relevante genoptrænings/behandlingstilbud?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet indhentet bidrag fra
Sundhedsstyrelsen, der oplyser følgende:
”8-ugers-undersøgelsen
efter fødslen foretages hos en alment praktiserende læge og
er sidste undersøgelse i Svangreomsorgens grundforløb og dækker helbredsmæssige,
mentale og sociale aspekter. Specialiseret og individuel kontakt/ undersøgelse
tilpasset kvindens behov og risikoprofil.
Undersøgelsen har, udover at drøfte familiens trivsel og prævention, til formål at
vurdere moderens fysiske og mentale tilstand efter fødslen.
Helbredsundersøgelsen har følgende indhold relateret til ovenstående spørgsmål:
•
Der udforskes, om aktuelt graviditets- og fødselsforløb kan have
konsekvenser for en eventuel kommende graviditet og fødsel eller for mors
helbred nu eller på sigt.
•
Der spørges til genoptagelse af seksuallivet samt eventuelle gener fra
fødselsrelaterede traumer (urin-inkontinens, gener fra bristninger eller
epistotomi (klip i mellemkødet ifm. fødsel). m.v.). Ved fortsatte gener
opfordres kvinden til at henvende sig hos sin alment praktiserende læge.
•
Drøftelse af knibefunktion i bækkenbunden og ved behov tilbydes en
gynækologisk undersøgelse, fx hvis kvinden har haft suturkrævende
bristning eller gener fra bristning eller episiotomi. Den gynækologiske
undersøgelse kan undlades, hvis kvinden kan lukke omkring strålen under
vandladningen, og hvis seksuallivet er genoptaget uden problemer.
Henvisning afhænger af omfang af bristning/ anden skade samt gener heraf:
•
Er der tale fx om en sphincter-ruptur (bristning i anus-muskulatur) bør
kvinden tilbydes opfølgning ved fx jordemoder 7-10 dage efter fødslen,
vurdering ved fysioterapeut fire uger efter fødslen og endelig kontroltid ca.
uger måneder efter fødslen mhp. opsporing af eventuelle senfølger.