Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 23-04-2025
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh: csk
Sagsnr.:2025 - 3364
Dok. nr.: 317268
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 365 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 19. marts 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA).
Spørgsmål nr. 365:
”Vil
ministeren redegøre for, om det er muligt at få offentligt tilskud til zoneterapi og
akupunktur, samt om de eventuelle sundhedsmæssige og politiske overvejelser
omkring tilskud til disse to slags behandlinger.”
Svar:
Som udgangspunkt ydes der alene offentligt tilskud til traditionel sundhedsfaglig
behandling af autoriserede sundhedspersoner og ikke til alternativ behandling, f.eks.
zoneterapi og akupunktur.
Der findes imidlertid nogle undtagelser hertil, som fremgår af nedenstående bidrag
fra Danske Regioner:
”Parterne –
RLTN og PLO
–
som har indgået Overenskomst om almen praksis,
har ved en tidligere lejlighed meldt ud, at praktiserende læger med
ydernummer kan få honorar for konsultationer, som vedrører behandling med
akupunktur. Patienten skal dog selv betale nålene.
Det er lægen, som ud fra et fagligt skøn vurderer, hvornår der er behov for
akupunktur. Det er Danske Regioners forventning, at det faglige skøn hviler på
en kritisk vurdering i overensstemmelse med principperne for evidensbaseret
praksis, fx på smerteområdet.
Det kan desuden være relevant at bruge akupunktur eller zoneterapi som led i
den samlede behandling af patienter i fysioterapi- og kiropraktikpraksis. Hvis
behandleren har kompetencen hertil, kan behandleren vælge dette, men der
gives ikke et ekstra honorar herfor.
Derudover er det i speciallægepraksis muligt at modtage akupunktur. Der
findes i overenskomst om speciallægehjælp to ydelser der knytter sig til
akupunktur. Ydelserne er at finde inden for specialerne Anæstesiologi og
Reumatologi.
I det anæstesiologiske speciale findes ydelse 2624
–
Akupunktur. Ydelsen
omfatter patienter i et behandlingsforløb med akutte eller kroniske smerter,
hvor der er indikation for at vurdere effekten af behandling med akupunktur.
Typisk ved lidelser som slidgigt (arthrose), muskelspændingssmerter, migræne,
rygsmerter, senebetændelse (tendinit), slimsækirritation (bursit) eller
fantomsmerter.