Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 23-04-2025
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: CNO
Sagsnr.:2025 - 3476
Dok. nr.: 317023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 364 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 19. marts 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA).
Spørgsmål nr. 364:
”Vil
ministeren uddybe, om korttarmspatienter skal ansøge Styrelsen for
Patientsikkerhed om at få lov til at tage kodein?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at man som kroniker selvfølgelig skal have
den fornødne hjælp til lindring af symptomer. Det er vigtigt, at man først og
fremmest taler med sin egen læge om behandlingsmulighederne, herunder for
medicin.
Sundhedsstyrelsen har udgivet en vejledning, der præciserer de rammer og regler,
der gælder, når læger ordinerer afhængighedsskabende lægemidler som f.eks.
kodein.
Det følger af lægernes frie ordinationsret, at behandlingen med et lægemiddel sker
på baggrund af en konkret, lægefaglig vurdering. Lægen er i sin virksomhed forpligtet
til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, hvilket indebærer, at lægen ved
ordination skal forholde sig til relevante faglige anbefalinger mv.
Det er den enkelte læge, der afgør, om der er grundlag for at afvige fra vejledningens
anbefalinger. Lægen vurderer på baggrund af sin undersøgelse og dialog med
patienten, sit kendskab til patientens samlede situation og sin faglige viden, om der
skal afviges fra vejledningen. Det er lægen, der træffer den endelige beslutning om,
hvad der er den rette behandling og behandlingsplan.
Læger skal derved ikke søge dispensation hos Styrelsen for Patientsikkerhed til
ordination af lægemidler som f.eks. kodein.
./.
Der henvises i øvrigt til den gældende vejledningen om ordination af
afhængighedsskabende lægemidler.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde