Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 10-04-2025
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: nff
Sagsnr.:2025 - 3177
Dok. nr.: 313288
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 351 (alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 13. marts 2025.
Spørgsmål nr. 351:
”Vil ministeren kommentere på henvendelse fra jurist Rasmus
Malver om grundloven
og tvang i psykiatrien, jf. SUU alm. del
–
bilag 180”?
Svar:
Jeg vil indledningsvist bemærke, at retssikkerheden for psykiatriske patienter
naturligvis er af stor vigtighed.
For så vidt angår bemærkningerne om baggrunden for indførelsen af Det Psykiatriske
Patientklagenævn kan jeg overordnet henvise til, at de oprindelige hensyn for at
indføre en administrativ klageadgang før domstolsprøvelse bl.a. var, at patient og
patientrådgiver har mulighed for et møde for klageinstansen og gøre deres
synspunkter gældende.
Der blev endvidere bl.a. lagt vægt på sammensætningen af medlemmerne i nævnet,
som udover en formand består af et lægeligt medlem - så vidt mulig en speciallæge i
psykiatri - med henblik på at tilføre nævnet psykiatrisk sagkundskab. Derudover er et
medlem udpeget af brugerorganisationer (i dag Danske Handicaporganisationer) som
en tillidsskabende foranstaltning. Der henvises til Principbetænkning nr. 1068/1986
om tvang i psykiatrien, side 463-464. Psykiatrilovens regler om klageadgang og
domstolsprøvelse findes i lovens kapitel 10.
Derudover kan jeg for så vidt angår bemærkningen om, at patientrådgivere ikke er
tilstrækkelig uafhængige og ikke juridisk kompetente henvise til, at det fremgår af § 6
i bekendtgørelse nr. 1078 af 27. oktober 2019 om patientrådgivere, at medmindre
patienten udtrykkeligt anmoder herom, kan beskikkelse af en patientrådgiver, der er
optaget på fortegnelsen over patientrådgivere, ikke ske, hvis der på grund af den
pågældende patientrådgivers beskæftigelse eller lignende, herunder f.eks. som
sagsbehandler i socialforvaltningen for den pågældende patient, foreligger
omstændigheder, der kan vække tvivl om vedkommendes egnethed til at varetage
netop denne patients interesser på behørig måde.
Jeg kan endvidere henvise til, at Foreningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i
Danmark (LPD) flere gange årligt afholder gratis kurser for patientrådgivere og
bistandsværger om bl.a. psykiatrilovens regler om tvang, klageadgang og
domstolsprøvelse, hvilket netop har til formål at klæde de pågældende på til hvervet.
Endelig kan jeg for så vidt angår bemærkningen om betaling om sagsomkostninger i
forbindelse med civile sagsanlæg henvise til, at psykiatriske patienter som
udgangspunkt har mulighed for at få prøvet spørgsmål om eventuel erstatning i
forbindelse med frihedsberøvelser eller tvangsfikseringer omkostningsfrit ved retten