Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 10-04-2025
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: BBW
Sagsnr.:2025 - 3071
Dok. nr.: 312038
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 348 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 13. marts 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Theresa
Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 348:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad reglerne er for i hvilke tilfælde, der må uddeles
eller udskrives antibiotika, og hvem der er autoriseret til dette?”
Svar:
Antibiotika er receptpligtige lægemidler, der efter gældende regler kan ordineres
til patienter af læger samt af tandlæger efter nærmere fastsatte regler fastsat i
medfør af autorisationsloven.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning om ordination af antibiotika, jf.
vejledning nr. 101216 af 15. november 2012. Det fremgår heraf, at formålet med
vejledningen er:
”At
ændre ordinationsmønstret i mere rationel retning og at sikre, at kritisk vigtige
antibiotika forbeholdes alvorligt syge eller kun anvendes, hvor der ikke er alternativer.
Vejledningen gælder alene for antibiotika til systemisk brug [medicinen føres med
blodet rundt i kroppen]. Brug af antibiotika i både primær- og sekundær sektor
omtales.”
I vejledningen er der bl.a. fastsat følgende vedr. ordination af antibiotika:
”De
basale regler gældende for alle lægers ordination af antibiotika til systemisk brug
er:
•
Antibiotikabehandlingen skal kunne forventes at sikre mod alvorlige/livstruende
forløb eller at afkorte sygdomsforløbet væsentligt.
•
Kliniske og diagnostiske undersøgelser skal være udført i en grad, der som minimum
sandsynliggør bakteriel årsag.
•
Det valgte antibiotikum skal være så smalspektret og påvirke normalfloraen så lidt
som muligt, jf. generelle og lokale retningslinjer for anvendelse af antibiotika.
•
Hvis den initiale behandling ikke virker, skal valget af antibiotikum revurderes og
eventuelt justeres efter mikrobiologisk diagnostik.
•
Varigheden af behandlingen skal være så kort som muligt og følge den evidens, som
foreligger på området.