Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
3004668_0001.png
Dato 16-08-2023
Sagsnr. 03-0802-133
SYP
Til det kommende ekspertgruppemøde har Sundhedsstyrelsen udarbejdet nedenstående oplæg
med udfordringer og problemstillinger ift. sundhedsfaglig behandling af børn og unge med
kønsidentitetsforhold, som Sundhedsstyrelsen gerne vil drøfte med ekspertgruppen. Drøftel-
serne skal danne baggrund for de kommende arbejdsgruppemøder ifm. revision af den gæl-
dende vejledning
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
igangsættes.
I forbindelse med arbejdet med visitationsretningslinjen er der allerede elementer vejlednin-
gen, som vil blive ændret i vejledningen. Vi vil i forbindelse med revision af vejledningen
derfor ikke åbne disse drøftelser igen. For børn og unge drejer det sig om:
At der ikke tilbydes kirurgiske indgreb til børn og unge under 18 år
At man kan overgå til udredning for kirurgi inden man fylder 18 år jf. visitationsret-
ningslinjen:
”I helt særlige tilfælde kan personer på 17 år henvises til forundersøgelse
mhp. øvre kirurgi efter de er fyldt 18 år. Dette kan dog kun ske, på baggrund af grun-
dig
udredning og vurdering i MDT”.
Forud for mødet vil Sundhedsstyrelsen bede jer forberede hvordan I, på baggrund af jeres kli-
niske erfaring og nyeste viden, forholder jer til nedenstående problematikker, og hvad der kan
være udslagsgivende ift. eventuelt at ændre den nuværende praksis på området. Drøftelserne
skal tage udgangspunkt i nedenstående punkter samt den vedlagte oversigt, udarbejdet af
Sundhedsstyrelsen, som holder WPATH op i mod praksis i udlandet og Danmark.
Hvis I er bekendte med problematikker, som ikke er beskrevet i nedenstående liste, men som I
mener er relevante, så må I meget gerne gøre Sundhedsstyrelsen opmærksom på dette forud
for mødet. Hvis I har relevant forskning/referencer, bedes I ligeledes fremsende dette til Sund-
hedsstyrelsen forud for mødet.
Frist for dette er d. 21. august.
1
SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 340: MFU spm. om oversendelse af materiale fra møder relateret til udarbejdelsen af "Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens"
3004668_0002.png
Oplæg til drøftelse vedr. problemstillinger for børn og unge
Sundhedsstyrelsen ønsker at drøfte nedenstående problematikker til ekspertgruppemødet for
børn og unge.
1. Indledende drøftelse
hvad er det væsentligste
Vejledningen
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
præciserer den omhu og samvit-
tighedsfuldhed, man som sundhedsperson skal udvise i forbindelse med kønsmodificerende
behandling. Derudover beskriver vejledningen de sundhedsfaglige rammer samt ansvarsforde-
lingen imellem de involverede sundhedspersoner. Vejledningen er derfor ikke en behand-
lingsvejledning, der beskriver det konkrete indhold i behandlingen.
Med udgangspunkt i dette har
Sundhedsstyrelsen har behov for, at høre ekspertgruppen om føl-
gende:
Hvad vurderer I er det vigtigste i behandlingen af børn og unge med kønsligt ubehag,
der ændres eller beskrives i vejledningen ifm. revisionen?
2. Visitation
Der er sket en markant stigning i antallet af børn og unge, der ønsker sundhedsfaglig hjælp
ifm. kønsligt ubehag. Derfor ønsker Sundhedsstyrelsen at drøfte visitationen til det højt speci-
aliserede tilbud fx. ift. om der kan være en indledende screening før udredning, der kan vare-
tages decentralt, eller om det fagligt fortsat er mest hensigtsmæssigt, at alle vurderes i det højt
specialiserede tilbud.
Skal alle børn og unge ind og filtreres hos det højt specialiserede tilbud, eller kan I se
en filterfunktion et andet sted
i så fald hvor?
Hvilke fagligheder skal bemande et sådant tilbud?
Kan der formuleres nogle klare visitationskriterier fra egen læge?
Kan et evt. tilbud ses i sammenhæng med et støttende tilbud?
3. Medicinsk behandling
Vejledningen er ikke en behandlingsvejledning, der kommer til at beskrive det konkrete
behandlingsforløb samt inklusions- og eksklusionskriterier, men Sundhedsstyrelsen finder
det alligevel relevant at drøfte nedenstående spørgsmål.
Hvilke overordnede kriterier bør være opfyldt, for at få tilbudt hormonbehandling?
o
Hvordan forholder vi os til varighed af kønsligt ubehag?
o
Hvordan forholder vi os til en evt. aldersgrænse?
o
Hvordan forholder vi os til psykiatrisk sygdom?
o
Hvordan forholder vi os til social transformation ved early onset
skal det
være et krav for behandling?
Hvilke fagpersoner skal deltage i MDT og varetage udredning/henvisning til medi-
cinsk behandling og hvorfor disse?
2
SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 340: MFU spm. om oversendelse af materiale fra møder relateret til udarbejdelsen af "Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens"
3004668_0003.png
Hvor hyppigt skal de unge i medicinsk behandling til kontrol, og vurderer I at kontrol-
forløb mv. kan foregå flere steder i landet fx på lokal børneafdeling?
4. Støttende tilbud
De seneste års erfaringer med patientgruppen har vist, at der er en stor andel af børn og unge
som ikke får tilbudt hormonbehandling. Hvilket tilbud skal denne målgruppe modtage?
Bør der være et mere samtale-baseret støttende tilbud?
Hvornår i forløbet vil der typisk være behov for dette?
Hvilke faglige kompetencer vurderer I at det kræver at varetage det? Og vurderer I, at
det bør placeres organisatorisk?
5. Juridisk
Hvordan forholder I jer til mulighed for selvbestemmelse, når den unge fylder 15 år?
6. Overgang
Hvilken overlevering er der behov for fra børneområdet ift. den individuelle patient
ifm. den unges overgang til voksenafdelinger?
Skal der ske en ny udredning på voksenområdet, hvis man tidligere er blevet udredt i
børneregi, men ikke tilbudt behandling? Har dette ændret sig ifm. at man har ændret
på hvem der tilbydes behandling på børne-ungeområdet?
3