Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
3003617_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 09-04-2025
Enhed: Beredskab og Smitsomme
Sygdomme
Sagsbeh: tzni
Sagsnr.:2025 - 3250
Dok. nr.: 314377
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 337 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 12. marts 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA).
Spørgsmål nr. 227:
”I
marts 2024 meldte Vaccinationsrådet ud, at man gik i gang med at vurdere
mulighederne for at forebygge RSV hos spædbørn. Udmeldingen fra
Vaccinationsrådet lød, at man igangsatte fagligt koordinerede parallelle processer i
Vaccinationsrådet og Medicinrådet med forventet afslutning inden udgangen af
2024. Kan ministeren oplyse, hvad status er for denne proces?
Svar:
Sundhedsstyrelsen er på baggrund af en anbefaling fra Vaccinationsrådet og efter
faglig koordination med Medicinrådet i gang med at udarbejde en vurdering af,
hvorvidt vaccinen mod RS-virus bør indføres i offentligt program til gravide med
henblik på at beskytte spædbørn.
Sideløbende med det arbejde har Medicinrådet vurderet brugen af monoklonale
antistoffer, som også forebygger RS-virus hos spædbørn. Medicinrådet har anbefalet
brugen af monoklonale antistoffer til spædbørn i særlig risiko for et alvorligt forløb
med RS-virus, men afventer Sundhedsstyrelsens vurdering af vaccinen til gravide som
forebyggende behandling mod RSV hos raske spædbørn født til termin samt
Sundhedsstyrelsens vurdering af behovet for forebyggelse af RSV hos denne gruppe
af spædbørn, før rådet tager stilling til brugen af antistoffer til samme målgruppe.
Det er forventningen, at Sundhedsstyrelsen vil offentliggøre sin indstilling til
indførelse af et vaccinationsprogram mod RS-virus målrettet gravide i 1. halvår af
2025.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde