Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 18-03-2025
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: msan
Sagsnr.:2025 - 2858
Dok. nr.: 310021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 334 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 7. marts 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 334:
”Vil
ministeren redegøre for, hvornår Psykiatrirådet blev orienteret om, at
Sundhedsstyrelsen ikke i 2024 udarbejdede årligt statusnotat for de 19 målsætninger,
som aftalt i Aftale om en 10-års plan for psykiatrien?”
Svar:
Jeg svarer samlet på SUU alm. del - spm. 334 og 335 i nærværende besvarelse.
I maj 2023 besluttede regeringen at nedsætte Psykiatrirådet med henblik på at følge
implementeringen af 10-årsplanen for psykiatrien.
Som noget af det første bad jeg rådet om at genbesøge de politiske målsætninger og
indikatorer fra
Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
og
udarbejde et oplæg til justerede målsætninger og tilhørende indikatorer. Baggrunden
var, at aftalen omfattede et meget stort antal målsætninger og indikatorer, hvoraf
adskillige først skulle konkretiseres og udvikles, hvilket jeg fandt uhensigtsmæssigt.
Denne opgave fremgår af rådets kommissorium og blev ligeledes meget klart meddelt
til rådets medlemmer på 1. rådsmøde den 23. juni 2023.
På den baggrund har rådet på møder i
både
2023 og 2024 drøftet mulige justeringer
af målsætninger og indikatorer. Af samme årsag var det ikke meningsfuldt at
udarbejde en status ud fra et forældet grundlag.
Som følge heraf orienterede jeg den 29. februar 2024 ordførerne om, at der ikke ville
blive udarbejdet en status for 2024. Denne orientering gav ikke anledning til
bemærkninger.
Jeg kan hertil oplyse, at Psykiatrirådet siden sommeren 2023 har haft jævnlige
møder, hvor de blandt andet er blevet orienteret om og har drøftet status for
implementering af konkrete initiativer fra 10-årsplanen for psykiatrien.
Endvidere fremgik det af referatet fra det seneste rådsmøde i december, at der bør
trækkes tal på indikatorer til statusnotater, når der politisk er taget stilling hertil.
Jeg vil gøre opmærksom på, at der systematisk følges op på de aftalte initiativer i 10-
årsplanen. Det har vi blandt andet gjort gennem den årlige opfølgning på midler fra
Aftale om finansloven for 2020,
udmøntningsaftalen fra 2024 med Danske Regioner
og KL samt de årlige aftaler om regionerne og kommunernes økonomi.