Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
3070385_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 21-03-2025
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh: TIC
Sagsnr.:2025 - 2780
Dok. nr.: 308892
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 315 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 21. februar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 315:
”Overvejer regeringen i forlængelse af den omtalte sag i artiklen
på TV2 Østjylland
19/2-25:
”Sort liste afsløret: Synderegister udelukker plejehjemmenes brodne kar” at
indføre en autorisation af social- og sundhedshjælpere, så man bedre kan sikre
kvalitet i plejen og sikre sig imod overgreb på udsatte borgere, svarende til den
autorisationsordning, man har i forhold til de fleste andre ansatte i
sundhedsvæsenet?”
Svar:
Jeg har ingen aktuelle planer om at indføre en sundhedsfaglig autorisation af social-
og sundhedshjælpere. Det skyldes dels, at social- og sundhedshjælpere i et væsentligt
omfang arbejder med opgaver, som ikke er sundhedsfaglig virksomhed, og at den
sundhedsfaglige virksomhed, som de foretager, som udgangspunktet ikke er
forbundet store patientsikkerhedsmæssige risici.
./.
Jeg kan desuden henvise til ældreministerens tidligere svar af 27. august 2024 på
spørgsmål nr. 98 (ÆLU alm. del) om indførelse af en autorisationsordning for social-
og sundhedshjælpere.
Her henvises bl.a. til afrapporteringen fra
”Arbejdsgruppen
for løsninger til at
understøtte, at kun egnede medarbejdere opnår ansættelse i ældreplejen” fra 2021,
som bl.a. konkluderer, at en autorisationsordning for social- og sundhedshjælpere
efter sundhedsloven ikke vil bidrage til at sikre, at kun egnede medarbejdere får
ansættelse i ældreplejen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde