Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 13-02-2025
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsbeh: chk
Sagsnr.:2025 - 740
Dok. nr.: 285448
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 212 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 16. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofoed (DF).
Spørgsmål nr. 212:
”Vil ministeren kommentere ”Elia kan ikke længere få tilskud til kørsel:
- Det er en
stor skævvridning” bragt på TV Midt Vest
15/1-25 og i den forbindelse tilkendegive,
om ministeren mener, at det er rimeligt at handicappede i det vestligste Danmark
skal ud på deciderede heldagsrejser for at modtage behandling i Aarhus? Vil
ministeren ligeledes redegøre for, om der er nogen som helst nettobesparelse for det
offentlige, når en eventuel ledsager, som er betalt af kommunen, blot får sin dag
forlænget på grund af den lange tur?
https://www.tvmidtvest.dk/ringkoebing-skjern/elia-kan-ikke-laengere-faa-tilskud-til-
koersel-det-er-en-stor-skaevvridning”
Svar:
Jeg kan forstå på pressen, at Region Midtjylland har besluttet at tilbagetrække den
planlagte besparelse og genindføre kørselstilskuddet som før.
Jeg kan derudover oplyse, at det er muligt at få befordring eller
befordringsgodtgørelse, uanset hvor man befinder sig geografisk i Danmark, og at
reglerne gælder for alle kommuner og regioner, hvis man som borger lever op til
kriterierne fastsat i sundhedsloven.
Reglerne om befordring og befordringsgodtgørelse til patientbehandling er reguleret
i kapitel 53 i sundhedsloven og er uddybet i bekendtgørelse 816 af 18. juni 2018 om
befordring og befordringsgodtgørelse. Reglerne for befordring og
befordringsgodtgørelse i forbindelse med sygehusbehandling omfatter patienter, der
modtager vederlagsfri behandling efter sundhedsloven.
Desuden skal mindst én af nedenstående betingelser være opfyldt:
1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan
finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.
3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler,
herunder bus, tog og færge, og er i øvrigt omfattet af en af følgende
situationer:
a. personen indkaldes i forbindelse med sygehusbehandling til videre
ambulant behandling, eller
b. personen hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere
ferie eller lignende.