Folketingets Sundhedsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 9106
Doknr.
971678
Dato
28-02-2025
Folketingets Sundhedsudvalg har d. 4. december 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 169 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen
(SF).
Spørgsmål nr. 169:
”Vil ministeren, set i lyset af, at de nye tilskudsregler for diabetesmedicin
tvinger flere med type 2-diabetes til at afprøve gamle typer af medicin,
herunder SU-præparater, som ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed giver en
risiko for hypoglykæmi (lavt blodsukker) af trafiksikkerhedsmæssig betydning,
sikre at både lægerne og kommunerne vejledes om at denne gruppe af
patienter skal have stillet blodsukkermålingsapparater og testmateriale
til rådighed, så de kan måle blodsukker i forbindelse med, at de kører bil?”
Svar:
Det følger af hjælpemiddelbekendtgørelsens § 9, at kommunerne kan yde
støtte til injektions- og testmaterialer til personer med diabetes, der er
insulinkrævende og til personer med diabetes, som er i
kombinationsbehandling med insulin og tabletter eller andet godkendt
injektionspræparat. Der kan ydes støtte til inhalator til administration af insulin,
når injektion medfører meget svære lokalreaktioner som komplikation. Til
personer med diabetes, der er tabletbehandlede, og hvor lægen anser jævnlig
blodsukkermåling for påkrævet, yder kommunen op til 150 stk. teststrimler og
fingerprikker (lancetter) årligt.
For så vidt angår de nye tilskudsreglers betydning for diabetesmedicin til
diabetespatienter og vejledning af læger henvises til Indenrigs- og
Sundhedsministeriet.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1