Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3088941_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 5360
Doknr.
60557387
Dato
03-11-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 3. oktober 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
863 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 863:
”Vil ministeren, i forlængelse af sit svar på SOU alm. del – spørgsmål 781, op-
lyse, om ministeren er enig i følgende forskelle mellem Ankestyrelsen og for-
valtningsdomstolen:
– At dommeren selv undersøger sagen og har mulighed for at kræve undersø-
gelser, modsat Ankestyrelsen, som ikke må bede om yderligere belysning af
sagen eller undersøgelser, som omkostningsbelægger kommunen?
– At en forvaltningsdomstol, modsat Ankestyrelsen, bygger på retsprincipper
og sikre processuelle garantier?
– At en forvaltningsdomstol i sådanne sager betjenes af dommere med speci-
ale i forvaltningsret - og ikke, som den normale domstol, af generalistdom-
mere?
– At i en forvaltningsdomstol undersøger dommeren selv sagen, ofte i skriftlig
proces, hvilket gør den billigere?”
Svar:
Indledningsvis er det vigtigt for mig igen at understrege, at retssikkerhed og
kvalitet i sagsbehandlingen skal være i orden på socialområdet.
Der foreligger ikke en dansk model for en eventuel forvaltningsdomstol og på
det grundlag er det vanskeligt at sammenholde med den struktur for behand-
ling af klagesager, som vi har i dag, herunder i Ankestyrelsen. Jeg ser mig der-
for ikke i stand til at besvare spørgsmålet.
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at domstolssystemet og domstolenes indretning
henhører under justitsministerens område.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1