Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3081812_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 5090
Doknr.
49562650
Dato
17-10-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 18. september 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 838 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 838:
Vil ministeren kommentere det materiale, som udvalget har modtaget fra TT
Advokater ifm. foretræde den 11. september 2025 vedrørende sager, hvor
forældre til børn med de højeste grader af funktionsnedsættelser og
støttebehov oplever udfordringer ift. imødekommelse af barnets støttebehov, jf.
SOU alm. del - bilag 346 og 459?
Svar:
Jeg er stærkt optaget af, at børn og unge med nedsat funktionsevne eller en
kronisk lidelse samt deres familier modtager den hjælp og støtte, som de har
krav på efter loven, og som modsvarer det konkrete støttebehov.
Et bærende grundprincip inden for handicapområdet er, at personer med
funktionsnedsættelser skal kompenseres for følgerne af deres
funktionsnedsættelser. Det gælder uanset, om det er kommunen eller
regionen, som skal bevillige støtten.
Det er den sektor, som er ansvarlig for en ydelse, der også er ansvarlig for, at
den pågældende ydelse er tilgængelig for mennesker med nedsat
funktionsevne. Dette følger af sektoransvarsprincippet. I forlængelse heraf
følger det af subsidiaritetsprincippet, at støtte efter sociallovgivningen er
subsidiær i forhold til andre sektorers lovgivning. Dette indebærer, at hvis et
hjælpebehov kan dækkes efter flere sektorers lovgivning, går hjælp efter andre
sektorers lovgivning forud for hjælp efter den sociale lovgivning.
Samtidig fremgår det af retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen skal
behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre,
om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
Med det sagt er jeg opmærksom på, at der kan være tilfælde, hvor der kan
opstå uenighed om sektoransvaret – og dermed tvivl om, hvorvidt det er
kommunen eller regionen, der har ansvaret for at yde og finansiere konkret
nødvendig støtte. Det kan i sidste ende gå ud over børnene og deres familier,
hvilket aldrig er acceptabelt.
Det er kommunerne og regionerne, der har ansvaret for at få afklaret
sektoransvaret i den enkelte sag, således at borgeren ikke bliver kastebold
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 838: Spm. om kommentar til materiale fra TT Advokater ifm. foretræde den 11/9-25 om sager, hvor forældre til børn med de højeste grader af funktionsnedsættelser og støttebehov oplever udfordringer ift. imødekommelse af barnets støttebehov
3081812_0002.png
mellem to systemer. Myndighederne bør samarbejde og finde løsninger, så
børn og familier får den nødvendige støtte uden unødig ventetid.
Hvad angår snitfladeproblematikker mellem regioner og kommuner specifikt i
forhold til behandlingsredskaber og hjælpemidler er det i sundhedsaftalen fra
2024 aftalt, at der skal skabes et mere klart myndighedsansvar for tildeling af
behandlingsredskaber og hjælpemidler. Det skal netop sikre tydelighed
omkring, hvilken myndighed der har ansvaret for at udlevere og finansiere de
pågældende produkter.
Jeg er også opmærksom på, at det for familier kan være en stor udfordring,
hvis kommunen fratager eksisterende støtte. Der gælder derfor også en
varslingsordning for visse typer af støtte, hvor kommunens afgørelse om
frakendelse eller nedsættelse af hjælp skal meddeles med et varsel på mindst
14 uger, og hvis borgeren klager til Ankestyrelsen, må kommunen først
påbegynde iværksættelsen af sin afgørelse efter varslingsperiodens udløb.
Ud over de typer af støtte, der er omfattet af varslingsordningen, er
hovedreglen på det sociale område, at klage over en afgørelse ikke har
opsættende virkning. Det betyder, at afgørelsen skal føres ud i livet med det
samme, også selv om borgeren har klaget.
En borger kan dog anmode om, at klagen får opsættende virkning, hvilket
kommunen helt konkret skal tage stilling til ved afgørelse.
Samtidig skal jeg understrege, at kommunen fortsat har pligt til at yde hjælp og
støtte, hvis der opstår nye eller ændrede støttebehov, mens der ventes på
afgørelse i Ankestyrelsen.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2