Folketingets socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 5062
Doknr.
48664960
Dato
20-10-2025
Folketingets socialudvalg har d. 17. september 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 835 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 835:
”Social- og boligministeren oplyser den 20. maj 2025 i sit svar på SOU alm. del
- spørgsmål 532 til Folketingets Socialudvalg, at det er i uoverensstemmelse
med hjemmelgrundlaget for ansøgningspuljen til behandlingstilbud til børn og
unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug, at lægge tidligere
tilskudsmodtagers resultater til grund for styrelsens vurdering af ansøgninger til
puljen. Vil social- og boligministeren derfor redegøre for, hvordan det er i
uoverensstemmelse for hjemmelgrundlaget for puljen at lægge tidligere
tilskudsmodtageres resultater til grund for styrelsens vurdering af ansøgere til
puljen?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at hjemmelsgrundlaget for den pågældende ansøgningspulje
udgøres af tekstanmærkning nr. 111, stk. 1, ad 15.26.03. til § 15 på finansloven
for finansåret 2025 og Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til
behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug,
som er udstedt i medfør heraf. Bekendtgørelsen er vedlagt til spørgers
orientering.
Jeg kan oplyse, at hjemmelsgrundlaget har ophæng i og dermed afspejler det
politiske aftalegrundlag for satspuljen 2015-2018, som er vedlagt dette svar, og
hvor initiativet fremgår som nr. 41.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag - Bekendtgørelse til ansøgningspulje til behandlingstilbud.
Bilag - Udmøntningen af satspuljen for 2015-2018.
1