SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 835: Spm. om, hvordan det er i uoverensstemmelse for hjemmelgrundlaget for puljen (til behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug) at lægge tidligere tilskudsmodtageres resultater til grund for styrelsens vurdering af ansøgere til puljen

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt

Udmøntning af satspuljen for 2015-2018

Delaftale for børne-, ligestillings-, integrations- og socialområ-

det

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), SF, Venstre, Det Kon-

servative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 835: Spm. om, hvordan det er i uoverensstemmelse for hjemmelgrundlaget for puljen (til behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug) at lægge tidligere tilskudsmodtageres resultater til grund for styrelsens vurdering af ansøgere til puljen

Indholdsfortegnelse

Aftale om udmøntning af satspuljen på børne-, ligestillings-, integrations- og socialområdet 2015-

2018 .............................................................................................................................................................4

Aftale om satspuljen på børne-, ligestillings-, integrations- og socialområdet, 2015-2018 ...............11

I. Udsatte børn og unge ...........................................................................................................................13

1. Styrkelse af plejefamilieområdet .......................................................................................................13

2. Efterværn og støtte til nuværende og tidligere anbragte børn og unge samt undersøgelse af

efterværn....................................................................................................................................................16

3. Styrket fagligt niveau blandt udsatte børn i folkeskolen ...................................................................18

4. Styrket sprogindsats for 0-2 årige i dagtilbud ...................................................................................22

5. Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud .....................................................................24

6. Alternative idrætsformer for børn og unge........................................................................................26

7. Lektier online ....................................................................................................................................28

8. Brug for alle unge ..............................................................................................................................31

9. Forlængelse og supplement til læringskonsulenternes inklusionsindsats..........................................34

10. Børn af fængslede og deres familier................................................................................................37

11. Efterskoleforeningens stipendieordning ..........................................................................................41

II. Udsatte voksne ....................................................................................................................................43

12. Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse og akutte overnatningstilbud .............................43

13. Et liv uden vold – Styrket indsats over for voldsramte ...................................................................48

14. Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud ........................................................................52

15. Rådet for Socialt Udsatte – Udviklings- og aktivitetsbevilling .......................................................55

16. Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel .........................................................................57

17. Afsavnsundersøgelser......................................................................................................................60

18. Idræt for personer med særlige behov

........................................................................................62

III. Ældre og demens ..............................................................................................................................64

19. Uddannelse af demensnøglepersoner via et demensrejsehold.........................................................64

20. Aflastning af pårørende til demente i egen bolig ............................................................................67

21. Redskab til målrettet pleje af demente ............................................................................................69

22. Demensboliger ................................................................................................................................72

23. Udvikling af bedre rammer om det gode måltid for ældre ..............................................................75

IV. Integration .........................................................................................................................................78

24. Styrket indsats til unge, der flygter fra tvangsægteskaber eller andre alvorlige æresrelaterede

konflikter ...............................................................................................................................................78

25. Styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme ..................................................81

V. Handicap .............................................................................................................................................83

26. Implementering og opfølgning på kommende reform af servicelovens voksenbestemmelser........83

27. Bedre hjælp til unge og voksne med ADHD ...................................................................................86

28. Forlængelse af midlertidig driftsstøtte til RoboBraille....................................................................89

29. Pulje til tilgængelighedsforanstaltninger .........................................................................................91

30. Nye veje til aktiviteter og ledsagelse for personer med handicap ...................................................93

31. Mestringsstøtte til familier med udadreagerende børn, herunder børn med ADHD .......................95

VI. Private ansøgere mv..........................................................................................................................98

32. Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv. ............................................................................98

33a. Forhøjelse af eksisterende driftsbevilling til Linien – Når sindet gør ondt .................................100

33b. Driftstilskud til Center for Udsatte Flygtninge............................................................................101

33c. Driftstilskud til Børn, Unge og Sorg ...........................................................................................102

33d. Forankringsstøtte til GAM3s projekt ”Your Game” ...................................................................103

33e. Forankringsstøtte til Mødrehjælpens projekt ”Ud af voldens skygge”........................................104

33f. Forankringsstøtte til Sjældne Diagnosers projekt ”Sjældne-netværket” ......................................106

34. Deltagelse og frivillighed for alle..................................................................................................107

35. Pulje til uddeling af julehjælp .......................................................................................................111

36. Pulje til sommerferiehjælp ............................................................................................................112

Side 2 af 126

VII. Øvrige .............................................................................................................................................114

37. Analyse og praksisnær forskning på socialområdet ......................................................................114

38. Børneforløbsundersøgelsen ...........................................................................................................116

39. Konflikthåndtering som forebyggelse – når forældre skilles ........................................................119

40. Videreførelse af Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling..........................................................122

41. Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug ..........................123

Side 3 af 126

29. oktober 2014

Aftale om udmøntning af satspuljen på børne-, ligestillings-, integrations- og

socialområdet 2015-2018

Partierne bag satspuljeforliget, Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har den 29. oktober 2014 ind-

gået aftale om udmøntning af satspuljen for 2015 for børn, ligestilling, integration og det sociale områ-

de.

Aftalen i hovedtræk:

Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug

Satspuljepartierne er enige om at sikre udbredelsen af et landsdækkende behandlingstilbud til børn og

unge under 25 år, der er belastede af en opvækst i familier med stof- eller alkoholproblemer, herunder

børn og unge, som har mistet misbrugende forældre. Indsatsen omfatter gratis rådgivnings- og samtale-

tilbud, og der tilbydes individuelle forløb og gruppeforløb alt efter, hvad der fagligt vurderes at gavne

barnet eller den unge bedst. Der afsættes 124,0 mio. kr. fra 2016-2018 til et landsdækkende behandlings-

tilbud. Fra 2018 og frem afsættes 70,0 mio. kr. årligt som en permanent bevilling til en ansøgningspulje.

Styrkelse af plejefamilieområdet – herunder udbredelse af familierådslagning og netværksanbrin-

gelser

Børn og unge, der er anbragt, har behov for en nær og stabil relation til omsorgsfulde voksne. Satspulje-

partierne er derfor enige om at afsætte 80,7 mio. kr. over fire år til en målrettet indsats, der understøtter

plejefamilieområdet gennem: 1) stabilitet i anbringelsen, 2) styrkelse af netværksplejefamilier og 3)

styrkelse af det faglige miljø omkring plejefamilier. Helt konkret fremsættes der lovforslag, der flytter

afgørelseskompetencen fra forvaltningen til Børn- og ungeudvalget i sager, hvor den unge og forældrene

ikke vil samtykke til flytningen. Lovforslaget sætter desuden alderen for samtykke fra barnet ned fra 15

år til 12 år og styrker rådgivning og vejledning til netværksplejefamilier samt plejefamilier, der har

adopteret deres plejebarn. Herudover igangsættes der en række centrale initiativer, som styrker det fagli-

ge miljø omkring plejefamilierne. Derudover styrkes udbredelsen af familierådslagning og arbejdet med

netværksplejefamilier med fokus på netværkets ressourcer. Desuden etableres et kommunalt netværk for

ledere på plejefamilieområdet, og kommunale modeller for vederlag til plejefamilier udbredes. Som en

del af initiativet vil Socialstyrelsen udarbejde en status på kommunernes brug af familierådslagning.

Efterværn og støtte til nuværende og tidligere anbragte børn og unge samt undersøgelse af efter-

værn

Overgangen til voksentilværelsen for tidligere anbragte børn og unge kan ofte være særlig svær, idet de

mange gange mangler et personligt netværk og må klare udfordringerne på egen hånd eller med den

støtte fra myndighederne, som de har til rådighed. Satspuljepartierne er enige om at afsætte samlet 97,3

mio. kr. til en helhedsorienteret indsats, som kan bidrage til, at nuværende og tidligere anbragte børn og

unge får udvidet kontakt med jævnaldrende børn og unge med nogle af de samme erfaringer som dem

selv eller med ressourcestærke voksne som fx venskabsfamilier eller frivillige støttepersoner. Der ud-

møntes en ansøgningspulje på 54,0 mio. kr. i 2015. I forbindelse med ansøgningspuljen igangsættes en

grundig forløbsundersøgelse, der skal give viden om kommunernes praksis på området, samt de unges

egne ønsker til efterværn. Herudover opsamles erfaringerne på de igangsatte projekter. På den baggrund

vil satspuljepartierne i 2017 drøfte efterværnsområdet, blandt andet i lyset af de indhentede erfaringer,

med henblik på udmøntningen af de resterende 37,3 mio. kr. i 2018.

Et liv uden vold – Styrket indsats over for voldsramte

Satspuljepartierne er enige om at sikre en målrettet indsats over for mennesker, som udsættes for vold

fra deres allernærmeste. Voldsramte får både fysiske og psykiske mén, og i voldsramte familier er der

overhængende risiko for, at volden får negative konsekvenser for barnets udvikling. Formålet med ind-

Side 4 af 126

satsen er at udvide og styrke familierådgivningen på kvindekrisecentre, styrke overgangen fra kvindekri-

secenter til selvstændig tilværelse samt give ambulant rådgivning og sociale indsatser til voldsramte og

voldsudøvere. På den baggrund udvides målgruppen for familierådgivning, og det præciseres, at rådgiv-

ning skal igangsættes tidligere. Derudover styrkes overgangen fra kvindekrisecenter til selvstændig til-

værelse gennem en udvikling af intensiv og individuel støtte til den enkelte kvinde i overgangen fra

kvindekrisecenter til selvstændig tilværelse, herunder støtte vedr. bolig, økonomi, sundhedsvæsen, ud-

dannelse eller beskæftigelse samt skole eller dagtilbud. Endelig iværksættes der forsøg med ambulant

rådgivning og sociale indsatser til voldsudsatte og voldsudøvere med henblik på at forebygge og mini-

mere voldens skadevirkninger. Indsatsen kan ske både før og efter et eventuelt ophold på krisecenter og

vil kunne medvirke til, at der ikke er behov for et ophold på et kvindekrisecenter. Der afsættes 87,6 mio.

kr. over fire år til indsatsen.

Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse og akutte overnatningstilbud

Der er behov for en målrettet indsats over for udsatte unge hjemløse. Satspuljepartierne afsætter derfor

midler til etableringen af midlertidige overgangsboliger til de mest udsatte unge hjemløse, som har be-

hov for en struktureret og individuel støtte til på sigt at få de samme muligheder for at få et godt og trygt

liv med bolig, uddannelse og beskæftigelse som andre unge. Opholdet i boligen er ikke en permanent

boligløsning, men kan være afgørende for at få etableret kontakten med de unge og dermed få igangsat

den rette helhedsorienterede indsats, således at de unge støttes i at komme ud af hjemløshed og få en

hverdag på egne præmisser. Satspuljepartierne afsætter desuden midler til akutte overnatningstilbud for

hjemløse med en videreførelse af nødovernatningspuljen på 6,7 mio. kr. i 2015 og en bevilling til Kir-

kens Korshærs Natcafé på 1�½ år på 5,6 mio. kr. Der afsættes over fire år 30,7 mio. kr. til den samlede

indsats.

Styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for at styrke den sociale forebyggelsesindsats over for

både børn, unge og voksne, som er i risiko for radikalisering. Radikaliseringen skal forebygges for at

undgå, at borgere bliver radikaliseret og rekrutteret til ekstremistiske miljøer og dermed risikerer at blive

socialt marginaliserede, vende samfundet ryggen og i sidste ende eventuelt udgøre en sikkerhedstrussel.

Satspuljepartierne er enige om, at en social forebyggelse og tidlig indgriben er et vigtigt element i ind-

satsen over for radikalisering og ekstremisme, men den tidlige forebyggende sociale indsats kan ikke stå

alene. Hvis en person er motiveret til at deltage i væbnede konflikter i udlandet eller vender tilbage til

Danmark efter deltagelse i væbnede konflikter, skal der andre indsatser til.

Der afsættes en økonomisk ramme på i alt 60,9 mio. kr. til indsatsen. Heraf afsættes 43,9 mio. kr. til den

sociale forebyggende indsats, og derudover afsættes 17,0 mio. kr. til udmøntning af initiativer inden for

satspuljens formål vedrørende exit-indsatser, indsatser over for personer, der har afsonet straf for eks-

tremistiske handlinger samt PET’s outreach. Udmøntningen af de 60,9 mio. kr. sker med udgangspunkt i

regeringens udspil til satspuljeforhandlingerne, dvs. inden for temaerne:1) styrket kommunal indsats og

opkvalificering af fagfolk, 2) nye værktøjer til forebyggelse af radikalisering, 3) mobilisering af civil-

samfund og lokalmiljøer. Den nærmere udmøntning aftales mellem satspuljepartierne, justitsministeren

og socialministeren og ses i sammenhæng med regeringens lovforslag om ændring af pasloven og ud-

lændingeloven.

Svage ældre og demens

Satspuljepartierne er enige om at styrke indsatsen for ældre med demens. Der afsættes 102,2 mio. kr. til

en samlet indsats, der sikrer, at flere plejeboliger indrettes demensegnet, giver en mere målrettet pleje af

demente, uddanner demensnøglepersoner på plejeboliger og sikrer aflastning af pårørende til demente i

egen bolig. Den styrkede indsats for ældre med demens skal ses i sammenhæng med den styrkede ind-

sats på sundhedsområdet.

Udvikling af bedre rammer om det gode måltid for ældre

Rigtig mange ældre modtager madservice enten i eget hjem eller på plejehjem. De ældre kan have meget

forskellige funktionsbegrænsninger og behov. Fælles for dem er, at de har brug for god og nærende kost,

som både giver dem energi og bedre livskvalitet. Et godt måltid er for mange af disse ældre en af dagens

Side 5 af 126

vigtigste begivenheder. Omgivelserne og rammerne omkring serveringen og anretningen har stor betyd-

ning for, om måltidet bliver en positiv og stimulerende oplevelse. Satspuljepartierne er enige om at af-

sætte 11,0 mio. kr. over tre år til at udvikle bedre rammer om det gode måltid for ældre.

Nye veje til aktiviteter og ledsagelse for personer med handicap

Kommunernes mulighed for at iværksætte og afprøve nye initiativer rettet mod samvær og aktiviteter for

mennesker med handicap skal styrkes. Satspuljepartierne er enige om at afsætte 39,4 mio. kr. til aktivite-

ter og ledsagelse for personer med handicap. De nye initiativer skal være et supplement til de socialpæ-

dagogiske indsatser, som kommunerne skal levere som en del af deres kerneydelse.

Styrket fagligt niveau blandt udsatte børn i folkeskolen

En god uddannelse er en vigtig forudsætning for, at udsatte børn og unge kan bryde den sociale arv.

Fundamentet for en god uddannelse lægges i folkeskolen, så satspuljepartierne afsætter derfor 35,6 mio.

kr. over fire år til at forbedre det faglige niveau i dansk og matematik hos de deltagende udsatte børn og

unge, så de i højere grad får de nødvendige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Helt

konkret afprøves skoleunderstøttende indsatser uden for undervisningen og skolerettede indsatser i un-

dervisningen. Der vil være en systematisk opsamling af resultaterne i initiativet med henblik på, at virk-

ningsfulde indsatser og metoder kan implementeres i praksis.

Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud

En række tragiske sager har vist et behov for en styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud.

Formålet med initiativet er at sikre, at beboere og medarbejdere på botilbud kan føle sig trygge og blive

bedre til at forebygge og håndtere voldelig adfærd. Gennem et systematisk fokus på forebyggelse af vold

og en mere systematisk risikovurdering skal borgernes egenmestring styrkes i kombination med, at med-

arbejderne bliver bedre til at håndtere situationer, hvor borgere udviser tegn på voldelig adfærd. Satspul-

jepartierne afsætter 15,5 mio. kr. over fire år til indsatsen.

Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 65,1 mio. kr. til en ny handlingsplan til bekæmpelse af menne-

skehandel. Hertil kommer 10,9 mio. kr., der blev afsat i aftalen om satspuljen for 2014. Menneskehandel

er en grov krænkelse af den enkeltes fundamentale ret til at bestemme over egen krop og eget liv. Den

nye handlingsplan bygger videre på erfaringerne fra de tidligere handlingsplaner og sætter fokus på, at

menneskehandel forebygges i Danmark og internationalt, ofre for menneskehandel opsøges og identifi-

ceres, ofre for menneskehandel tilbydes en ensartet og koordineret støtte samt at bagmænd identificeres

og retsforfølges.

Konflikthåndtering som forebyggelse – Når forældre skilles

Der har igennem årene været en stigende tendens til, at myndighederne involveres ved skilsmisse og

samlivsophævelse, og i nogle tilfælde flere gange i den enkelte familie. Konsekvensen er, at børn i åre-

vis kan befinde sig i et konfliktfelt mellem forældrene. Satspuljepartierne er enige om at begrænse be-

lastningen af børn ved skilsmisse og samlivsophævelse, at styrke forældres evne til samarbejde og kon-

flikthåndtering, at minimere antallet af gengangere i systemet og få en større viden om effekterne af

konflikthåndtering. Satspuljepartierne afsætter derfor 48,8 mio. kr. over fire år til et forsøgsprojekt med

forebyggelse af konflikter ved skilsmisse og samlivsophævelse i to af statsforvaltningens afdelinger.

Styrket indsats til unge der flygter fra tvangsægteskaber eller andre alvorlige æresrelaterede kon-

flikter

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 24,0 mio. kr. over tre år til en styrket indsats til unge, der flyg-

ter fra tvangsægteskaber eller andre alvorlige æresrelaterede konflikter. Der afsættes midler til en videre-

førelse af det sikrede botilbud R.E.D, som udvides med en ekstra udslusningslejlighed. Samtidig etable-

res et nyt sikret botilbud i Jylland. Det nye botilbud vil indeholde døgnpladser til enlige og par, samt en

udslusningsbolig.

Side 6 af 126

Videreførelse af Tilgængelighedspuljen

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 32,0 mio. kr. til en videreførelse af puljen til tilgængeligheds-

foranstaltninger i eksisterende offentligt byggeri med en borgerrettet servicefunktion (Tilgængeligheds-

puljen). Tilgængelighedspuljen skal medvirke til fortsat at øge tilgængeligheden i den eksisterende byg-

ningsmasse, således at borgere med handicap kan deltage i aktiviteter i lighed med andre borgere. Puljen

kan også medvirke til at øge tilgængeligheden på sundhedsområdet i det omfang, projekterne lever op til

puljens formål.

Styrkelsen af indsatsen for unge og voksne med ADHD og udbredelse af forældreprogrammer

Satspuljepartierne er enige om at styrke indsatsen for unge og voksne med ADHD og lignende vanske-

ligheder. Der afsættes 12,7 mio.kr. over fire år til oversættelse og afprøvning af et engelsk metodepro-

jekt, som har god dokumenteret effekt. Målet er at styrke unge og voksne med ADHD og lignende van-

skeligheders mes-tring og forebygge svære sociale problemer for derigennem at sikre en højere livskva-

litet for den enkelte. Ligeledes afsættes der 16,0 mio.kr. til udbredelse af forældreprogrammer, som

styrker indsatsen over for udsatte børn og unge.

Styrket sprogindsats for 0-2 årige i dagtilbud

Et godt og nuanceret sprog er en af de væsentligste nøgler, når børn skal indgå i relationer med andre

børn og voksne, løse konflikter og danne venskaber. Satspuljepartierne er enige om at afsætte 11,0 mio.

kr. over fire år til at styrke 0-2 årige børns sproglige udvikling, så børnene allerede i vuggestuen og dag-

plejen udvikler alderssvarende dansksproglige kompetencer. Der laves forsøg i daginstitutioner og dag-

plejere med udgangspunkt i udvalgte pædagogiske aktiviteter, som fremmer små børns sproglige udvik-

ling.

Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud

Udsatte børn og unge klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end deres jævnaldrende. Satspuljeparti-

erne er enige om at afsætte 10,6 mio. kr. over fire år til at styrke overgangen fra dagtilbud til skole for

udsatte børn. Formålet med indsatsen er at styrke de 4-6 årige udsatte børns sproglige, sociale, naturfag-

lige og kognitive kompetencer gennem målrettede pædagogiske før-skole-aktiviteter.

Alternative idrætsformer for børn og unge

En række børn og unge passer ikke ind i foreningsidrættens tilbud og har brug for alternativer. Gade-

idræt har et potentiale til at få flere børn og unge, herunder særligt udsatte børn og unge, til at bevæge

sig og dermed blive mere aktive. Satspuljepartierne afsætter derfor 6,5 mio. kr. over tre år til gadeidræt.

Lektier online – til børn og unge med særlige behov

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 6,5 mio. kr. over tre år til Lektier Online. Lektier Online styr-

ker primært de faglige kompetencer hos børn og unge med særlige behov i 6.-10. klasse. Lektiehjælpen

tilbydes online af lektiehjælpere på tidspunkter, hvor eleverne har mest brug for den, og eleverne har

mulighed for at være anonyme.

Brug for alle unge

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 28,0 mio. kr. over fire år til Brug for alle unge. Brug for alle

unge har til formål at understøtte, at en større andel af de ikke uddannelsesparate unge påbegynder og

gennemfører en ungdomsuddannelse. Målgruppen for indsatsen er primært unge i grundskolens udsko-

ling, men unge som har forladt folkeskolen, og som endnu ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse

kan også omfattes af indsatsen. Brug for alle unge samarbejder med Ungdommens Uddannelsesvejled-

ning og udvikler og afprøver udvalgte erfaringsbaserede metoder og koncepter i den fokuserede vejled-

ningsindsats.

Børn af fængslede og deres familier

Børn af indsatte er ofte i en meget vanskelig situation. Satspuljepartierne er enige om, at afsætte 24,4

mio. kr. over fire år med henblik på at understøtte relationen mellem indsatte og deres børn. Initiativet

indebærer støtte af transportudgifter til børn af indsatte og styrker de indsatte i forældrerollen gennem

Side 7 af 126

samtaler og gruppeforløb. Endelig etableres et familiehus med hjælp til de familier, der skal genoptage

familielivet efter endt afsoning.

Idræt for personer med særlige behov

Satspuljepartierne er enige om at sikre, at udsatte grupper, samt personer med særlige sociale behov, har

mulighed for at dyrke idræt eller motion. Der afsættes 12,0 mio. kr. over fire år til indsatsen.

Forlængelse og supplement til læringskonsulenternes inklusionsindsats

Formålet med læringskonsulenternes inklusionsindsats er at understøtte, at der skabes fælles inkluderen-

de læringsrum for alle børn og unge, hvor alle får et fagligt udbytte, og sikre inklusion af børn og unge

gennem tværgående forebyggende indsatser samt sikre, at pædagoger og lærere får adgang til de rette

kompetencer og værktøjer. Læringskonsulenterne tilbyder rådgivning, kompetenceudvikling og under-

støttelse af konkrete aktiviteter til landets kommuner, dagtilbud, fritidstilbud og skoler. Satspuljepartier-

ne afsætter 40,0 mio. kr. over to år til indsatsen.

Implementering og opfølgning på kommende reform af servicelovens voksenbestemmelser

For at sikre, at en kommende reform af servicelovens voksenbestemmelser fører til en bedre sagsbe-

handling og en mere helhedsorienteret indsats for borgerne er det vigtigt, at der afsættes midler til im-

plementering og opfølgning. Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte 7,8 mio. kr. over fire år til

indsatsen.

Udviklingspuljer

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 48,0 mio. kr. over 2 år til tre udviklingspuljer. Formålet med

udviklingspuljerne er at støtte såvel nye, som eksisterende indsatser på social- og integrationsområdet,

som udvikles og afprøves i regi af frivillige organisationer, NGO’er og andre private aktører.

1. Udviklingspulje målrettet projekter for socialt udsatte grupper og fremme af integration:

Det er pul-

jens mål, gennem støtte til konkrete projekter, at fastholde og styrke den rolle NGO’er og frivillige or-

ganisationer mv. har i forhold til udvikling og afprøvning af nye ideer, tilgange og metoder til at skabe

en bedre social indsats blandt særligt udsatte grupper. Projekterne kan være målrettet mennesker med

handicap, udsatte og sårbare ældre, udsatte børn og unge og socialt udsatte voksne og/eller målrettet

integrationsfremmende initiativer. Der afsættes 20,0 mio. kr. i puljen i 2016.

2. Pulje til inklusionsprojekter for børn med handicap:

Puljen har til formål at støtte projekter, som styr-

ker børn med handicaps inklusion i skole- og fritidsliv. Projekterne kan fx gennem partnerskaber med

aktører på forskellige områder etablere konkrete tilbud til børnene og deres familier, herunder inddrage

andre børn og familier i indsatsen med henblik på at skabe netværk og sikre inklusion af gruppen af

børn. Der afsættes 18,0 mio. kr. i puljen i 2015.

3. Pulje til rådgivnings- og samværstilbud til mænd i krise:

Puljen har til formål at støtte projekter i fri-

villige organisationer mv., som er målrettet mænd i krise fx efter samlivsophør og fyring. Projekter kan

bl.a. tilbyde mænd i krise rådgivning, netværksaktiviteter, mulighed for samvær med egne børn og sam-

tale- og selvhjælpsgrupper. Puljen kan også anvendes til etablering og drift af midlertidige bomulighe-

der. Det er et krav, at målgruppens problemer samt metoden for indsatsen beskrives, og at der udarbej-

des en klar målsætning for, hvilke resultater brugerne opnår af indsatsen og dokumentation herfor. Der

afsættes 10,0 mio. kr. i puljen i 2015.

Drifts- og forankringsstøtte

Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 7,6 mio. kr. i 2015, 4,6 mio. kr. i 2016 og 2,6 mio. kr. i 2017

og frem til forankrings- og driftsstøtte til en række eksisterende satspuljeprojekter. Der afsættes foran-

kringsstøtte svarende til 5,4 mio. kr. i 2015 og 2,0 mio. kr. i 2016 til projekter, som har opnået gode

Side 8 af 126

resultater af deres indsatser, men som endnu ikke har sikret finansiering af indsatserne uden for satspul-

jen.

•

Der er afsat 2,0 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 til videreførelse af projektet ”Your Game” i organisa-

tionen GAM3.

Der afsættes 3,2 mio. kr. i 2015 til videreførelse af projektet ”Ud af voldens skygge” i organisatio-

nen Mødrehjælpen.

Der afsættes 0,2 mio. kr. i 2015 til videreførelse af projektet ”Sjældne-netværket” i organisationen

Sjældne Diagnoser.

Der afsættes varig driftsstøtte svarende til 2,2 mio. kr. i 2015 og 2,6 mio. kr. i 2016 og frem til en række

eksisterende satspuljeprojekter med dokumenterede gode resultater, hvor det ikke vurderes muligt at

sikre finansiering på anden vis end via satspuljemidlerne.

•

Der afsættes 1,1 mio. kr. årligt fra 2015 og frem til projektet ”Center for Udsatte Flygtninge” i orga-

nisationen Dansk Flygtningehjælp.

Der afsættes 0,4 mio. kr. i 2015 og 0,8 mio. kr. i 2016 og frem til forhøjelse af driftstilskuddet til

organisationen Børn, Unge & Sorg med henblik på at understøtte kortest mulige ventetider.

Der afsættes 0,7 mio. kr. årligt fra 2015 og frem til forhøjelse af driftstilskuddet til organisationen

Linien – Når sindet gør ondt med henblik på sikre en fornuftig drift af organisationens rådgivnings-

tilbud.

Pulje til uddeling af julehjælp

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 4,0 mio. kr. i 2015 til en ansøgningspulje, hvor landsdækkende

frivillige foreninger kan søge om økonomisk støtte til uddeling af julehjælp.

Pulje til sommerferiehjælp

Satspuljepartierne er enige om at forlænge sommerferiepuljen i 2015. Sommerferiepuljen giver udsatte

familier med hjemmeboende børn mulighed for et ferieophold med opfølgende sociale aktiviteter, der

bidrager til at hjælpe familierne til løse nogle af de problemer, der præger deres hverdag. Der afsættes

5,0 mio. kr. til initiativet.

Deltagelse og frivillighed for alle

Der er behov for at styrke udsatte gruppers deltagelsesmuligheder i samfundet og sikre en målrettet ud-

vikling og understøttelse af en frivillig social indsats, herunder samspillet mellem den frivillige verden

og den offentlige sektor. Satspuljepartierne er enige om at afsætte 32,5 mio. kr. over fire år.

Rådet for Socialt Udsatte

Satspuljepartierne er enige om at forlænge Rådet for Socialt Udsattes udviklings- og aktivitetsbevilling,

som gør det muligt for Rådet af egen drift at iværksætte forskning, analyser, undersøgelser og øvrige

aktiviteter, der bidrager til Rådets arbejde. Der afsættes 4,0 mio. kr. over to år.

Afsavnsundersøgelser

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 2,5 mio. kr. i 2015 til at gennemføre afsavnsundersøgelser, der

beskriver levevilkårene hos børn og voksne, som falder under fattigdomsgrænsen. Afsavnsundersøgel-

serne skal medvirke til at indkredse den gruppe af mennesker i økonomisk fattigdom, som oplever alvor-

lige materielle og sociale afsavn som konsekvens af få økonomiske ressourcer.

Magtanvendelse i plejefamilier

Der er nedsat et udvalg, som ser på magtanvendelse på anbringelsessteder herunder plejefamilier. Sats-

puljepartierne er enige om at drøfte udvalgets betænkning, når denne foreligger.

Analyse og praksisnær forskningspulje på socialområdet

Side 9 af 126

Den sociale indsats over for udsatte børn, unge og familier, over for mennesker med funktionsnedsættel-

se og med særlige sociale problemer skal bygge på viden om, hvad der virker bedst. Satspuljepartierne

er derfor enige om at afsætte 6,0 mio. kr. over to år til en analyse med henblik på at sikre et bedre vi-

densgrundlag for udvikling af benchmarking på det sociale område. Samtidig udbydes der en pulje til

praksisnær forskning med henblik på yderligere at forbedre vidensgrundlaget på det sociale område.

Efterskoleforeningens stipendieordning

Formålet med Efterskoleforeningens stipendieordning er at sikre bedre overgange mellem grundskole og

ungdomsuddannelse for flygtninge- og indvandrerunge fra ressourcesvage familier. Satspuljepartierne er

enige om at afsætte 11,1 mio. kr. til formålet.

Videreførelse af Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 2,5 mio. kr. i 2015 til videreførelse af Projekt Anonym Stof-

misbrugsbehandling frem mod, at et nyt lovforslag om anonym stofmisbrugsbehandling forventes at

træde i kraft.

Forlængelse af midlertidig driftsstøtte til RoboBraille

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 1,6 mio. kr. i 2015 til midlertidig driftsstøtte til RoboBraille

med henblik på, at RoboBraille får mulighed for at finde en varig organisatorisk og økonomisk foran-

kring.

Opfølgning på aftalen

Den samlede aftale har til formål at styrke indsatsen på børne-, ligestillings-, integrations- og socialom-

rådet. En væsentlig forudsætning for dette er, at resultaterne fra enkelte initiativer opsamles og systema-

tiseres med henblik på, at gode og effektfulde indsatser kan implementeres i praksis. Satspuljeordførerne

vil forud for de årlige satspuljeforhandlinger blive orienteret om status for fremdriften af de enkelte pro-

jekter, ligesom der vil ske en ad hoc orientering af satspuljeordførerne, såfremt der sker væsentlige æn-

dringer i de enkelte projekter.

Side 10 af 126

Aftale om satspuljen på børne-, ligestillings-, integrations- og socialområdet,

2015-2018

Nr. Mio. kr., 2015-pl

Udsatte børn og unge

Styrkelse af plejefamilieområdet

Efterværn og netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte

børn og unge

Styrket fagligt niveau blandt udsatte børn i folkeskolen

(MBLIS/UVM)

Styrket sprogindsats for 0-2 årige i dagtilbud

Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud

Alternative idrætsformer for børn og unge (KUM)

Lektier online (KUM)

Brug for alle unge (UVM)

2015

14,6

54,0

5,4

2,8

3,7

2,5

4,0

2016

26,0

3,0

13,2

2,7

3,8

2,0

2,3

8,0

20,0

5,6

1,0

96,1

5,6

3,1

89,7

2017

20,5

3,0

10,3

2,8

1,2

2,0

1,7

8,0

20,0

6,6

4,3

80,4

6,6

2,7

85,5

8,0

2018

19,6

37,3

6,7

2,7

1,9

I alt

80,7

97,3

35,6

11,0

10,6

6,5

28,0

40,0

24,4

11,1

351,7

Forlængelse og supplement til læringskonsulenternes inklusionsindsats

(UVM)

10 Børn af fængslede og deres familier (JM)

11 Efterskoleforeningens stipendieordning (UVM)

I alt udsatte børn og unge

Udsatte voksne

12 Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse og akutte overnat-

ningstilbud

13 Et liv uden vold – styrket indsats over for voldsramte

14 Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud

15 Rådet for Socialt Udsatte - Udviklings- og aktivitetsbevilling

16 Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel

17 Afsavnsundersøgelser

18 Idræt for personer med særlige behov (KUM)

I alt udsatte voksne

Ældre og demens

19 Uddannelse af demensnøglepersoner via et demensrejsehold

20 Aflastning af pårørende til demente i egen bolig

21 Redskab til målrettet pleje af demente

22 Demensboliger

23 Udvikling af bedre rammer for det gode måltid for ældre

I alt svage ældre og demens

Integration

24 Styrket indsats til unge, der flygter fra tvangsægteskaber eller andre

alvorlige æresrelaterede konflikter

25 Styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

I alt integration

Handicap

26 Implementering og opfølgning på kommende reform af servicelovens

voksenbestemmelser

27 Bedre hjælp til unge og voksne med ADHD

26,0

42,6

12,0

2,0

24,0

2,5

3,0

112,1

2,3

13,6

1,2

2,0

13,7

3,0

35,8

1,0

15,4

0,6

13,7

3,0

33,7

1,4

16,0

1,7

13,7

3,0

35,8

30,7

87,6

15,5

4,0

65,1

2,5

12,0

217,4

4,5

3,6

18,0

6,0

32,1

5,1

17,4

4,6

16,0

43,1

6,2

0,3

5,0

16,0

5,0

32,5

4,2

1,3

20,0

17,7

14,5

50,0

11,0

5,5

113,2

9,7

21,2

30,9

7,2

14,3

21,5

7,1

13,3

20,4

12,1

24,0

60,9

84,9

3,1

3,4

2,1

6,2

0,6

1,3

2,0

1,8

7,8

12,7

Side 11 af 126

28 Forlængelse af midlertidig driftsstøtte til RoboBraille

29 Pulje til tilgængelighedsforanstaltninger (KEBMIN)

30 Nye veje til aktiviteter og ledsagelse for personer med handicap

31 Forældreprogrammer

I alt handicap

Private ansøgere mv.

32 Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv.

33 Drifts- og forankringsstøtte til frivillige organisationer mv.

34 Deltagelse og frivillighed for alle

35 Pulje til uddeling af julehjælp

36 Pulje til sommerferiehjælp

I alt private ansøgere mv.

Øvrige

37 Analyse på socialområdet

38 Børneforløbsundersøgelsen

39 Konflikthåndtering som forebyggelse - Når forældre skilles

40 Videreførelse af Projekt anonym stofmisbrugsbehandling

41 Behandling af børn og unge*

Efterregulering af anonym stofmisbrugsbehandling

I alt øvrige

Ramme til forhandling i MBLIS

Aftale i alt

1,6

8,0

8,6

24,7

8,0

15,6

4,5

36,4

8,0

15,2

11,5

36,6

11,8

8,0

1,6

32,0

39,4

16,0

109,5

28,0

7,6

11,0

4,0

5,0

55,6

20,0

4,6

19,1

2,6

1,1

2,6

1,3

48,0

17,4

32,5

4,0

5,0

43,7

3,7

3,9

106,9

2,0

3,2

9,0

2,5

1,0

17,7

369,2

4,0

1,5

12,8

26,0

3,3

47,6

317,8

12,8

27,0

3,3

43,1

250,4

14,2

70,0

3,3

87,5

6,0

4,7

48,8

2,5

124,0

9,9

195,9

242,1 1179,5

*Tabellen oplister alene, den del af initiativet, som finansieres af satspuljen. Der er til initiativet afsat en samlet ramme på 1,0 mio. kr. i 2015,

69,0 mio. kr. i 2016 og 70,0 mio. kr. om året fra 2017 og frem. Differencen finansieres ved omprioritering af 30,0 mio. kr. fra

Forebyggelses-

pakken

(vedtaget på finansloven for 2014) samt 56 mio. kr. fra

Styrkelse af den familieorienterede alkoholbehandling

(ligeledes vedtaget på

finansloven for 2014).

Side 12 af 126

I. Udsatte børn og unge

1. Styrkelse af plejefamilieområdet

Titel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Styrkelse af plejefamilieområdet

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-

hold, kommuner og ansøgere til puljer

Alle børn og unge har behov for en nær og stabil relation til

omsorgsfulde voksne – og det gælder ikke mindst de børn og

unge, der er anbragt. Dette skyldes blandt andet, at kontinuitet

har afgørende betydning for børn og unges muligheder for per-

sonlig udvikling, trivsel og et selvstændigt voksenliv. Dette

gælder ikke mindst i forhold til børn og unge anbragt i plejefa-

milier. Plejefamilier kan ofte netop give barnet en tryg og stabil

opvækst samt et hjem og hverdag, der ligner andre børns. Dette

er også en af begrundelserne for, at serviceloven stiller krav om,

at kommuner altid skal overveje, om anbringelse i en plejefami-

lie vil være mest hensigtsmæssigt for barnet.

Ved udgangen af 2012 var over halvdelen af de anbragte børn

og unge således anbragt i en plejefamilie, hvilket er en væsentlig

stigning inden for få år. Det betyder samtidig, at der anbringes

flere børn med tungere problemer i plejefamilier i dag end tidli-

gere, og der er derfor behov for at sikre, at plejefamilierne er

fagligt rustede til at kunne varetage en stadig større del af an-

bringelsesopgaven, så de anbragte børn oplever kontinuitet og

tryghed.

Ministerens eftersyn af plejefamilieområdet, som bestod af en

række møder med områdets parter samt en undersøgelse fra

Ankestyrelsen om samarbejdet mellem plejefamilier og kom-

muner, blev afsluttet i september 2014. Eftersynet peger på, at

der er behov for at styrke det faglige miljø omkring plejefamilier

og kommuner samt at understøtte kontinuiteten i anbringelsen

ved at styrke afgørelsesgrundlaget i sager om flytning fra et

anbringelsessted til et andet.

Det foreslås derfor at fremsætte et lovforslag samt at iværksætte

en række centrale initiativer, der understøtter plejefamilieområ-

det inden for tre temaer; 1) stabilitet i anbringelsen, 2) styrkelse

af netværksplejefamilier og 3) styrkelse af det faglige miljø om-

kring plejefamilier.

Forslaget har til formål at styrke kontinuiteten i anbringelser

bl.a. ved i højere grad at understøtte, at børn kan anbringes i

familier, de allerede har en tilknytning til (netværksplejefamili-

er), således at overgangen fra hjem til anbringelse i mindre grad

opleves som et brud og i højere grad understøtter eksisterende

relationer til voksne, de er knyttet til.

Side 13 af 126

Forslaget skal endvidere understøtte kontinuiteten i de anbragte

børns opvækst ved at styrke afgørelsesgrundlaget i sager om

flytning fra et anbringelsessted til et andet. Fokus er på sager,

hvor barn eller forældre ikke samtykker til flytningen, således at

børn alene oplever de skift i anbringelsessted, der åbenlyst er til

barnets behov.

Og endelig skal kontinuiteten understøttes via centrale initiati-

ver, der skal styrke rammerne for plejefamilier, så anbringelses-

forløbet fra start til slut bliver præget af høj faglighed, samar-

bejde og dialog mellem barn, forældre, plejeforældre og kom-

mune.

Forslagets målgruppe

Med lovforslaget om at øge den faglige støtte til netværkspleje-

familier er målgruppen de knap 900 netværksplejefamilier og

indirekte de ca. 800 anbragte børn og unge, der er anbragt i disse

familier.

Med lovforslaget om afgørelser om ændring af anbringelsessted,

hvor der ikke er samtykke, er målgruppen de 7.600 anbragte

børn mellem 12-17 år samt forældremyndighedsindehaverne til

disse børn.

Endelig vil målgruppen for de centrale initiativer være deltager-

ne i projekterne, som hovedsageligt er kommuner, anbragte børn

og unge samt frivillige organisationer.

Forslagets konkrete mål

Forslagets konkrete mål er en samlet styrkelse af plejefamilie-

området inden for temaerne

1) stabilitet i anbringelsen, 2) styr-

kelse af netværksplejefamilier

3) styrkelse af det faglige miljø

omkring plejefamilier.

Forslaget indeholder følgende hovedelementer:

Lovforslag,

der

a. Flytter afgørelseskompetencen vedrørende ændring af

anbringelsessted fra forvaltningen til Børn og unge-

udvalget i sager, hvor den unge og forældrene ikke vil

samtykke til flytningen, og sætter alderen for samtykke

fra barnet ned fra 15 år til 12 år.

b. Styrker rådgivning og vejledning til netværksplejefami-

lier samt plejefamilier, der har adopteret deres plejebarn.

Centrale udviklingsinitiativer,

der skal være med til at styrke det

faglige miljø omkring plejefamilierne, og skal bestå af:

•

Udbredelse af familierådslagning og arbejde med net-

værkspleje-familier med fokus på netværkets ressourcer.

•

Et kommunalt netværk for ledere på plejefamilieområ-

det.

•

Udbredelse af kommunale modeller for vederlag til ple-

jefamilier.

•

En praksis- og handlingsorienteret håndbog med vejled-

ninger til kommunerne om forhold, hvor der typisk kan

opstå udfordringer i forbindelse med plejefamiliean-

bringelser.

Hvordan nås resultaterne

Side 14 af 126

Der indkaldes til drøftelser med henblik på at belyse muligheden

for en alternativ model for udgiftsdækning af netværksplejefa-

milier.

Socialstyrelsen vil endvidere udarbejde en status på kommuner-

nes brug af familierådslagning

Der iværksættes ikke en samlet evaluering af udspillet. I udspil-

let indgår dog evalueringer af enkelte delelementer.

Udmøntning

De centrale initiativer skal udmøntes i tæt samarbejde med

kommunerne og det kommunale netværk for ledere på plejefa-

milieområdet. Netværket skal fungere som kanal for udvikling

og implementering af initiativerne.

Tidsplan

Tid

1. kvartal 2015

Aktivitet

Lovændring om at flytte afgørelses-

kompetencen vedrørende ændring af anbrin-

gelsessted og nedsætte samtykkealderen. Des-

uden forslag om at øge støtten til netværksple-

jefamilier og plejefamilier, der har adopteret,

fx rådgivning.

Kommunalt netværk på plejefamilieområdet

(udviklingsinitiativ)

Evaluering og opfølgning

Udmøntning, inkl. tidsplan

2. kvartal 2015 –

4. kvartal 2018

10 Varighed og forankring

Bevillingen har fire års varighed (2015-2018)

De centrale initiativer forankres hovedsageligt hos projektkom-

munerne og i det kommunale netværk, der etableres med Social-

styrelsen som understøttende funktion.

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

I forhold til lovforslaget skal de økonomiske konsekvenser heraf

forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive tale

om regulering af trækket på satspuljen.

I forhold til de centrale initiativer kan der reserveres op til 3 pct.

af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det

reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger

opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrati-

onsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

- Heraf lovforslag

2015

14,6

4,1

2016

26,0

16,2

2017

20,5

16,4

2018

19,6

16,7

Side 15 af 126

2. Efterværn og støtte til nuværende og tidligere anbragte børn og unge samt

undersøgelse af efterværn

Titel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Efterværn og støtte til nuværende og tidligere anbragte

børn og unge samt undersøgelse af efterværn

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-

hold

Kommuner, private og frivillige organisationer samt andre

relevante aktører på området.

Børn og unge, der er eller har været anbragt uden for hjemmet,

oplever ofte at stå alene uden nogen jævnaldrende at dele deres

oplevelse af bl.a. svigt og rodløshed med. Samtidig kan over-

gangen til voksentilværelsen for tidligere anbragte ofte være

særlig svær, idet de mange gange mangler et personligt net-

værk og må klare udfordringerne på egen hånd, eller med den

støtte fra myndighederne, som de har til rådighed.

I dag tilbyder nogle kommuner samt private og frivillige orga-

nisationer en række aktiviteter for nuværende og tidligere an-

bragte børn og unge som fx rådgivning, gruppebaserede samta-

le- eller udviklingsforløb, netværk og væresteder. Der findes fx

i Københavns Kommune tilbuddet ”De 4 årstider”, som er et

mødested for nuværende og tidligere anbragte børn og unge,

der giver dem mulighed for at dele deres oplevelser og erfarin-

ger med jævnaldrende med nogle af samme erfaringer. Særligt

ved tilbuddet er, at de anbragte børn og unge begynder at

komme i tilbuddet under anbringelsen og herefter fortsætter,

når anbringelsen ophører.

Formålet med ansøgningspuljen er at understøtte udbredelsen

af en helhedsorienteret indsats, som kan bidrage til, at nuvæ-

rende og tidligere anbragte børn og unge får udvidet kontakt

med jævnaldrende børn og unge med nogle af de samme erfa-

ringer som dem selv eller med ressourcestærke voksne som fx

venskabsfamilier eller frivillige støttepersoner.

Formålet er desuden at støtte barnet eller den unge i deres sko-

legang samt at give børnene og de unge et tilhørsforhold og

relationer, som de kan drage fordel af i deres overgang til vok-

senlivet fx i forhold til at tage en uddannelse eller få et arbejde,

have styr på økonomien og opnå en stabil boligsituation.

I forbindelse med ansøgningspuljen igangsættes en grundig

forløbsundersøgelse, der skal give viden om kommunernes

praksis på området, samt de unges egne ønsker til efterværn.

Herudover opsamles erfaringerne på de igangsatte projekter.

På den baggrund vil satspuljepartierne to år efter igangsættelse

af initiativerne drøfte efterværnsområdet med henblik på ud-

møntningen af de resterende godt 37 mio. kr. blandt andet i

lyset af de indhentede erfaringer.

Side 16 af 126

Forslagets konkrete mål

Forslagets konkrete mål er at få etableret eller udbredt et hel-

hedsorienteret tilbud til flere dele af landet. Der vil kunne sø-

ges om støtte til fx etablering af netværks- eller klubaktiviteter,

som motiverer børnene og de unge samt styrker deres sociale

kompetencer med henblik på at støtte deres trivsel, skolegang,

netværk mv.

Tilbuddet kan desuden bestå af rådgivning og samtaleterapi,

gruppeforløb med børn og unge på sin egen alder, mentor- eller

kontaktpersonordninger, udvidet UU-vejledning, værested,

venskabsfamilier og andre forebyggende tiltag i forbindelse

med fastholdelse i uddannelse og/eller beskæftigelse og net-

værksskabende initiativer.

Hvordan nås resultaterne

Der afsættes 97,3 mio. kr. i alt over 4 år til puljen, som både

private og frivillige organisationer samt kommuner kan søge

midler fra.

For at understøtte rekrutteringen til tilbuddet lægges der vægt

på, at frivillige eller private organisationer, der søger puljen,

har samarbejdsaftaler med kommuner.

Forslagets målgruppe

Målgruppen for forslaget er de godt 8.000 børn og unge mel-

lem 11 og 18 år, der i dag er anbragt uden for hjemmet samt de

voksne mellem 18 og 30 år, der har været anbragt og har behov

for støtte til at sikre en god voksentilværelse.

For at sikre et grundigt vidensgrundlag afsættes i alt op til 6

mio. kr. til en grundig forløbsundersøgelse af kommunernes

praksis omkring brug af efterværn – herunder viden om, hvor

mange unge der tilbydes efterværn, og hvor mange af disse der

takker nej til tilbuddet. Endelig skal det undersøges, hvilke

typer støtte og efterværn de unge selv efterspørger og sam-

menhængen i forhold til den støtte de unge i øvrigt kan få i

UU-vejledningen og mentorordninger på andre områder. Der

vil desuden blive gennemført en erfaringsopsamling på de

konkrete projekter, der igangsættes på baggrund af puljemid-

lerne.

Den opnåede viden omkring efterværn skal udbredes til kom-

munerne bl.a. via det kommunale ledernetværk på området for

udsatte børn og unge, Vidensportalen mv. med henblik på at

skabe yderligere fokus på efterværnsindsatser.

Evaluering og opfølgning

Varighed og forankring

Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).

10 Evt. administrationsomkost-

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer

ninger og efterregulering

og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de

faktiske afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

54,0

2016

3,0

2017

3,0

2018

37,3

Side 17 af 126

3. Styrket fagligt niveau blandt udsatte børn i folkeskolen

Titel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Styrket fagligt niveau blandt udsatte børn og unge i folke-

skolen

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

og Undervisningsministeriet

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

og Undervisningsministeriet

Et godt fagligt niveau i folkeskolen har afgørende betydning for

udsatte børn og unges trivsel i hverdagen og deres mulighed for

at få en ungdomsuddannelse og på sigt et selvstændigt voksen-

liv. De konkrete tal viser dog, at udsatte børns faglige niveau i

folkeskolen er markant lavere end niveauet for børn i alminde-

lighed.

Formålet med projektet er derfor at forbedre udsatte børn og

unge samt børn med svag social baggrunds faglige niveau i fol-

keskolen, så de i højere grad får de nødvendige kompetencer til

at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Projektet indeholder på den bagrund en række skolerettede og

skoleunderstøttende aktiviteter.

Forslagets målgruppe

Målgruppen for det samlede projekt er børn og unge i grundsko-

len med en svag social baggrund – herunder udsatte børn og

unge, som modtager hjælp efter serviceloven.

For de

skolerettede

indsatser i undervisningen er målgruppen

mere konkret den ¼ del af eleverne med den svageste socioøko-

nomiske baggrund. Specifikt vil de skolerettede indsatser være

rettet mod de cirka 12 procent af klasserne, hvor der er 5 eller

flere elever, hvis forældre ikke har eller blot har meget begræn-

set omfang af uddannelse efter grundskolen. I den indledende

udviklende fase vil 10 skoler direkte indgå i projektet om pilot-

afprøvning og udvikling af forsøgsindsatser. I projektets anden

fase vil 150 klasser (ca. 3.300 elever) indgå. Endelig er målet, at

500 klasser (ca. 11.000 elever) som en del af projektet har delta-

get i de skolerettede indsatser.

For de

skoleunderstøttende

indsatser vil metoderne konkret bli-

ve afprøvet på en del af gruppen af udsatte børn og unge i Dan-

mark, herunder børn der er anbragt uden for hjemmet, eller som

modtager støtte i hjemmet efter servicelovens regler. Der er ca.

18.000 udsatte børn og unge i Danmark i alderstrinene fra 1. til

7. klasse. Ca. 2.000 af de anbragte børn går dog på interne sko-

ler, som ikke er en del af dette projekt. Det er målet, at ca. 500

udsatte børn og unge vil indgå i denne del af projektet.

Forslagets konkrete mål

Målet med projektet er, at de deltagende udsatte børn og unges

faglige niveau i dansk (læsning) og matematik forbedres, så de

får bedre mulighed for at klare sig videre i uddannelsessystemet.

Samtidig er målet også at mindske betydningen af elevernes

sociale baggrund, samtidig med at alle elever bliver så dygtige,

de kan, som er centralt for målsætningerne i folkeskolereformen.

Side 18 af 126

Projektets primære formål er at forbedre børnenes faglige niveau

ved at identificere, udvikle og afprøve en række metoder, som

netop har dette formål. Derfor er et af projektets mål også, at der

foretages en solid evaluering og erfaringsopsamling med henblik

på, at indsatser med gode resultater så enkelt som mulig kan

spredes til øvrige kommuner og skoler.

Hvordan nås resultaterne

Resultaterne nås ved at afprøve skoleunderstøttende og skoleret-

tede indsatser og metoder, der er baseret på den bedst tilgænge-

lige viden fra forskning og kommunale erfaringer.

Et af folkeskolereformens mål er at mindske betydningen af

elevernes sociale baggrund. Der er ikke i forbindelse med folke-

skolereformen afsat særskilte midler til initiativer, der har til

formål at udvikle eller identificere indsatser, der i særlig grad

imødekommer behovet i målgruppen for dette initiativ.

Initiativet indeholder konkret følgende indsatser og metoder:

Skoleunderstøttende indsatser uden for undervisningen:

Ved

ansøgningspuljer til kommuner afprøves og udbredes to me-

toder, som ifølge international forskning har vist sig at have

en positiv betydning for anbragte børns faglige niveau:

”Makkerlæsning” (Paired Reading) er en evalueret ind-

sats til at understøtte læsefærdigheder. Indsatsen består

konkret i at undervise lærere, plejeforældre og forældre

til udsatte børn i læsetræningsmetoden med henblik på,

at de voksne gennem fast læsetræning i en periode selv

kan understøtte læsekundskaberne hos udsatte børn.

”Klub Penalhuset” (The Letterbox Club) er en central

skoleunderstøttende indsats for udsatte børn og deres

familier eller anbringelsessted. Konkret består indsatsen

af udsendelser af flere pakker med skoleunderstøttende

bøger og andet materiale i en periode. Materialernes

faglige niveau tilpasses det skolefaglige niveau hos de

udsatte børn, som får pakkerne tilsendt.

Skolerettede indsatser i undervisningen:

De mest lovende

indsatser i forhold til at styrke det faglige niveau blandt ele-

ver med svag social baggrund og udsatte børn og unge i fol-

keskolen, identificeres, afprøves og udbredes. De konkrete

indsatser for denne del af projektet udvælges på baggrund af

en indledende systematisk vidensopsamling i forhold til vi-

den og indsatser for målgruppen, som Undervisningsmini-

steriet allerede har igangsat.

Alle indsatser og metoder udvikles og pilotafprøves i praksis og

vil have et omfang således, at kommuner og skoler efterfølgende

via en mindre omprioritering af ressourcerne vil kunne imple-

mentere dem i praksis. Projektets afsluttende fase har til formål

at understøtte og udvikle metoder, som sigter på at hjælpe

kommuner og skoler med at implementere virkningsfulde ind-

satser og metoder i praksis.

Side 19 af 126

Det samlede projekt skal endvidere understøtte et tættere samar-

bejde mellem undervisnings- og socialområdet, hvilket efter-

spørges lokalt i praksis.

Evaluering og opfølgning

Der afsættes i projektet 5 mio. kr. til at evaluere og understøtte

kommuner og skoler i afprøvningen af indsatser og metoder med

henblik på at give generaliserbare konklusioner om deres effekt,

hvilket bl.a. indebærer brug af lodtrækningsforsøg i forhold til

den første afprøvningsfase. I evalueringen benyttes som ud-

gangspunkt de nationale tests i folkeskolen. Der vil også indgå

en række øvrige evalueringer, herunder i forhold til kommuners

og skolers implementering af indsatser og metoder. Der vil også

indgå evaluering af forhold i tilknytning til elevernes læring,

herunder særligt trivsel.

Der afsættes også 2,8 mio. kr. i projektet til systematisk at spre-

de viden fra de forsøgsindsatser, der har vist stor effekt i forhold

til målgruppen. Det sker med henblik på, at skoler og kommuner

efterfølgende kan indhente inspiration eller direkte understøttes

til at implementere indsatser fra forsøget med stor effekt i den

daglige undervisning og støtte til udsatte børn og unge.

Udmøntning, inkl. tidsplan

Udmøntning

Udmøntning af initiativet foregår som et forsøg i årene 2015-

2018.

Tidsplan

Tid

1. kvartal 2015

3. kvartal 2015 –

2. kvartal 2016

2. kvartal 2016 –

2. kvartal 2018

Fra 3. kvartal

2016

Aktivitet

Systematisk vidensopsamling af skolerettede

indsatser og forberedelse af indsatserne

Udvikling af indsatserne og pilotafprøvning i

et mindre antal kommuner

Afprøvning af indsatserne i en række

kommuner

Løbende evaluering af indsatserne samt

spredning af erfaringer og inspiration til

øvrige kommuner.

10 Varighed og forankring

Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).

Forsøget med at identificere, udvikle og afprøve indsatserne i

forsøgsperioden sigter mod, at øvrige kommuner skal kunne

implementere indsatserne, når forsøgsperioden afsluttes (eller

evt. i slutningen af forsøgsperioden).

11 Evt. administrationsomkost-

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

ninger og efterregulering

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Side 20 af 126

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

Skolerettede indsatser (UVM)

Skoleunderstøttende

indsatser

(MBLIS)

2015

5,4

3,2

2,2

2016

13,2

3,2

10,0

2017

10,3

7,7

2,6

2018

6,7

4,7

2,0

Side 21 af 126

4. Styrket sprogindsats for 0-2 årige i dagtilbud

Titel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Styrket sprogindsats for 0-2 årige børn i daginstitutioner og

dagpleje

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Et godt og nuanceret sprog har stor betydning for børns sociale

trivsel, fordi sproget er en af de væsentligste nøgler, når børn

skal indgå i relationer med andre børn og voksne, løse konflikter

og danne venskaber med andre børn i dagtilbuddet. Herudover

har det stor betydning, at børnene har et godt og alderssvarende

sprog, når de skal begynde i skolen.

Hidtil har projekter og forskning omkring udvikling af børns

sprog hovedsagelig været rettet mod de 3-5 årige børn, men

forskning viser, at stimuleringen af børns sprog med fordel kan

starte langt tidligere.

Projektet skal styrke de 0-2 årige børns sproglige udvikling, så

børnene allerede i vuggestuen og dagplejen udvikler alderssva-

rende dansksproglige kompetencer. Formålet er også at medvir-

ke til at bryde negativ social arv, så de børn, der ikke i tilstræk-

kelig grad bliver stimuleret sprogligt i hjemmet, alligevel udvik-

ler et godt dansk sprog i kraft af den tidlige og styrkede sprog-

indsats i daginstitutionen eller dagplejen.

En undersøgelse fra Syddansk Universitet fra 2012 viser, at op

mod halvdelen af de tosprogede børn begynder i skolen uden de

nødvendige sproglige kompetencer.

Forskning viser ligeledes, at der er en sammenhæng mellem

børns tidlige sprogtilegnelse i dagtilbudsalderen og børnenes

efterfølgende læsefærdigheder i form af afkodning, sprogforstå-

else og stavning. En god og tidlig sprogudvikling gør det således

nemmere at lære at læse og klare sig godt i skolen og påvirker

derfor i høj grad børns livsmuligheder positivt.

Forslagets målgruppe

Målgruppen er 0-2 årige drenge og piger i daginstitutioner og

dagpleje - herunder både etsprogede og tosprogede børn.

•

At øge de 0-2 årige børns sproglige kompetencer.

•

At færre 3-årige børn i dagtilbud har sproglige vanske-

ligheder

•

At flere børn trives og har en eller flere venner i dagtil-

buddet som følge af et alderssvarende sprog.

•

At en mindre andel af børnene i børnehaveklassen har

behov for særlig sprogstimulering.

Der tages udgangspunkt i nogle udvalgte pædagogiske aktivite-

ter, som fremmer de små børns sproglige udvikling. Aktiviteter-

ne kan f.eks. være særlige højtlæsningsmetoder, sanglege, rim

og remser, vendespil eller lignende.

Forslagets konkrete mål

Hvordan nås resultaterne

Side 22 af 126

Der laves forsøg i daginstitutioner og dagplejere med, hvorvidt

de pædagogiske aktiviteter har en positiv effekt på de små børns

sproglige udvikling.

Kommuner og dagtilbud, som har en høj andel af socialt bela-

stede familier og en høj andel af tosprogede børn, vil blive prio-

riteret til at indgå i forsøgene.

Der tilknyttes følgeforskning til institutionerne og dagplejen, så

der efter afslutning af projektet kan opnås sikker viden om, om

de pædagogiske aktiviteter har bidraget positivt til de små børns

sproglige udvikling.

Midlerne skal blandt andet anvendes til videreudvikling af den

eller de pædagogiske aktiviteter, som skal afprøves, kompeten-

ceudvikling til det pædagogiske personale, løbende støtte til de

dagtilbud, som deltager i forsøgene, etablering af netværk for

det pædagogiske personale, som arbejder med børns sprog mv.,

konferencer, hvor delresultater og endelige resultater fra forsø-

gene formidles til landets øvrige kommuner mv.

Evaluering og opfølgning

Der afsættes midler til, at forsøgene med børnene i daginstituti-

oner og dagpleje bliver tilknyttet forskning, så der efter endt

forsøg kan opnås evidensbaseret viden om, hvorvidt de pædago-

giske aktiviteter har en positiv effekt på de 0-2 årige børns

sproglige udvikling.

Tidsplan

Tid

1. kvartal 2015

2. kvartal 2015 –

4. kvartal 2015

1. kvartal 2016

2016–2017

2017–2018

2016–2018

Aktivitet

Udbud

Evt. videreudvikling af den/de pædagogiske

aktiviteter, som skal afprøves i kommuner og

dagtilbud.

Afholdelse af kurser for pædagogisk persona-

le, der indgår i projektet.

Afprøvning af pædagogiske aktiviteter i ud-

valgte dagtilbud.

Formidlingsaktiviteter.

Følgeforskning.

Udmøntning, inkl. tidsplan

10 Varighed og forankring

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

2,8

2016

2,7

2017

2,8

2018

2,7

Side 23 af 126

5. Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud

Titel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Kommuner, ekstern leverandør og Ministeriet for Børn, Ligestil-

ling, Integration og Sociale Forhold

Forskning viser, at udsatte børn og unge klarer sig dårligere i

uddannelsessystemet end deres jævnaldrende. F.eks. får udsatte

børn og unge lavere karakterer i 9. klasse sammenlignet med

andre børn med samme forudsætninger.

Samtidig viser svensk forskning, at god skolegang er den stær-

keste beskyttelsesfaktor for udsatte børns langsigtede udvikling.

En af vejene til at forbedre udsatte børns fremtidsudsigter er

derfor at hjælpe dem til at klare sig bedre i skolen.

Det kræver blandt andet, at der sættes tidligt ind i forhold til

disse børn allerede i dagtilbuddene, og at børnene får de kompe-

tencer, som er nødvendige for at starte i skole.

Formålet med projektet er at styrke 4-6 årige udsatte børns

sproglige, sociale, naturfaglige og kognitive kompetencer via

målrettede pædagogiske før-skole-aktiviteter.

Forskning viser, at netop disse kompetencer har betydning for,

om børnene klarer sig godt i skolen.

Formålet med projektet er i forlængelse heraf at styrke børnenes

skoleparathed og dermed at lette overgangen fra dagtilbud til

skole for denne udsatte gruppe børn.

Forslagets målgruppe

Målgruppen er udsatte børn i dagtilbud i alderen 4-6 år i udsatte

boligområder.

121.232 børn i alderen 4-6 år gik i 2012 i dagtilbud i Danmark.

Heraf skønnes det, at ca. 10 pct. kan betegnes som udsatte.

Projektet vil tage udgangspunkt i regeringens definition af sær-

ligt udsatte boligområder

Forslagets konkrete mål

Projektet forventes at bidrage til realisering af følgende resulta-

ter på kort sigt:

•

Udsatte børn i dagtilbud i udsatte boligområder bliver

rustet til skolestart.

•

Børnenes sproglige kompetencer, naturfaglige/kognitive

tænkning samt børnenes sociale kompetencer styrkes.

•

Pædagoger opnår konkrete redskaber og viden, som kan

understøtte arbejdet med at ruste udsatte børn til at få en

god skolestart.

Side 24 af 126

Hvordan nås resultaterne

Resultaterne opnås ved, at der udvikles en særlig før-

skoleindsats med fokus på udvikling af udsatte børns sproglige,

kognitive og sociale kompetencer. Der udmeldes herefter en

ansøgningspulje målrettet kommuner, som ønsker at afprøve

denne før-skoleindsats i 3-5 daginstitutioner i udsatte boligom-

råder.

Det pædagogiske personale får udleveret et vejledningsmateria-

le, som beskriver, hvordan indsatsen med børnene skal tilrette-

lægges. De involverede pædagoger bliver desuden uddannet i at

arbejde med den særlige før-skole indsats, som skal danne ud-

gangspunkt for, at de udsatte børn opnår de nødvendige sprogli-

ge, kognitive og sociale kompetencer.

Evaluering og opfølgning

Der skal udarbejdes en resultatevaluering, der skal give viden

om effekten af før-skole indsatsen.

Udmøntning

Der lægges vægt på, at udmøntningen af initiativet tænkes sam-

men med lignende indsatser, som allerede findes i Danmark. Det

er dog vigtigt, at denne indsats specifikt målrettes udsatte børn.

Tidsplan

Tid

1. kvartal 2015 –

4. kvartal 2015

Aktivitet

Udvikling af læringsindsats til udsatte børn i

dagtilbud

Afdækning af forskning, udvælgelse og

tilpasning af indsats, udvikling af

uddannelseskoncept, udvikling af

undervisningsmateriale mm.

Ansøgningsfrist for interesserede kommuner

Projektforløb i de deltagende kommuner

(max. 6 kommuner)

Løbende indsamling af data til evaluering

Udmøntning, inkl. tidsplan

4. kvartal 2015

1. kvartal 2016 –

4. kvartal 2018

1. kvartal 2016 –

4. kvartal 2018

10 Varighed og forankring

Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).

For at sikre forankring af projektet i projektkommunerne vil der

i ansøgningsmaterialet være krav om, at kommunerne redegør

for, på hvilke måder de vil forankre initiativet efter projekt-

periodens udløb.

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

3,7

2016

3,8

2017

1,2

2018

1,9

Side 25 af 126

6. Alternative idrætsformer for børn og unge

Titel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Alternative idrætsformer for børn og unge

Kulturministeriet

Formålet er at udnytte gadeidrættens potentiale for at få flere

børn og unge, herunder særligt udsatte børn og unge, til at be-

væge sig

Selvom mange børn og unge dyrker idræt i foreninger, er der en

række børn og unge, som ikke passer ind i foreningsidrættens

tilbud, og som har behov for alternativer.

Gadeidrætten er et nyere fænomen, hvor selvorganiserede id-

rætsudøvere finder sammen i mere uformelle sammenhænge og

’gade’-fællesskaber. Der tegner sig et billede af, at gadeidrætten

formår at aktivere unge, der ikke ellers er idrætsaktive.

Forslagets målgruppe

Børn og unge, herunder grupper der ikke passer ind i forenings-

idrættens tilbud og særligt udsatte grupper.

Mål for projektperiode 2015-2017

•

Hvordan nås resultaterne

At der etableres gadeidræt i mindst 10 nye kommuner.

At der udarbejdes et inspirationskatalog.

Forslagets konkrete mål

Bevillingen gives til en udvalgt aktør, som skal rådgive øvrige

aktører bredt, herunder staten, kommuner, idrætsforeninger,

specialforbund, selvorganiserede grupper, boligselskaber osv.

om etablering og drift af gadeidræts-aktiviteter. Det vil være et

krav, at der er en vis geografisk spredning af modtagerne af den

rådgivende indsats.

Desuden skal aktøren etablere netværk for relevante aktører med

henblik på at sikre opsamling og formidling af viden på tværs,

samt udarbejde et inspirationskatalog.

Evaluering og opfølgning

Indsatsen evalueres i 2017. Der afsættes midler til evalueringen

som en del af projektet.

Tidsplan

Tid

Januar – maj 2015

Juni – oktober

2015

November 2015

Efterår 2017

Aktivitet

Projektudvikling og målgruppeafklaring

Udbud af opgave

Opstart af projekt

Evaluering

Udmøntning, inkl. tidsplan

10 Varighed og forankring

Bevillingen har tre års varighed (2015-2017).

Projektet skal etablere et netværk for relevante aktører med hen-

blik på at sikre opsamling og formidling af viden på tværs, samt

udarbejde et inspirationskatalog.

Side 26 af 126

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktisk afholdte administrationsudgifter

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

2,5

2016

2,0

2017

2,0

2018

Side 27 af 126

7. Lektier online

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Lektier Online – til børn og unge med særlige behov

Kulturministeriet (i samarbejde med Undervisningsministeriet)

Kulturministeriet (Kulturstyrelsen)

Lektier Onlines formål er at styrke primært de fag-faglige, se-

kundært de it-faglige, kompetencer hos børn og unge med særli-

ge behov i 6.-10. klasse. Lektier Online bidrager dermed til re-

geringens målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang i

2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Desuden spiller

den store mobilisering af frivillige unge fint sammen med Frivil-

ligcharteret fra 2013.

Lektier Onlines vision er at: ”Skabe uformelle digitale lærings-

rum på tværs af uddannelse og være banebrydende inden for nye

måder at skabe læring baseret på frivillighed, digitalisering,

partnerskaber og nye forretningsmodeller”.

Projektet har modtaget satspuljemidler siden 2008. Midlerne i

perioden 2015-2017 skal benyttes til at sikre projekts økonomi-

ske bæredygtighed fra 2018.

Forslagets målgruppe

Særligt fokus vil være på udsatte børn og unge fra 6. til 10. klas-

se – med udgangspunkt i den nye folkeskolereform.

Set i lyset af erhvervsskolereformen vil der også blive prøvefor-

løb for erhvervsskoleelever med særligt fokus på dansk og ma-

tematik.

Endelig vil Lektier Online blive markedsført til børn og unge i

yder- og landkommuner, hvor der ifølge rapporten

Udsatte bør-

nefamilier i Danmark

fra SFI (2010) er en overrepræsentation af

ressourcesvage familier, der ikke magter at give deres børn til-

strækkelig faglig støtte og opbakning til skolearbejdet.

Forslagets konkrete mål

For projektperioden 2015-2017 fastsættes følgende mål:

•

Min. 40 pct. af brugerne skal være drenge

•

Udvikling af IT-platformen i forhold til bl.a. mobile enheder

•

Udvikling af et online didaktisk koncept

•

Min. 5 ugentlige åbningsdage à 5 timer

•

400 ugentlige lektiesessioner à 30 min.

•

Ca. 300 frivillige dedikeret til denne målgruppe

•

Uafhængighed af puljemidler fra 2018

•

Prøveforløb med lektiehjælp i dansk og matematik på 3

erhvervsskoler

Afgørende succesparametre i konceptet for Lektier Online

•

Samtale fremmer forståelsen

Online-dialogen mellem lektiehjælpere og elever hjælper

eleverne til at fastholde koncentrationen og forstå lektieop-

gaverne. Den enkelte elev har op til 45 min. personlig, dedi-

keret vejledningstid. Det giver mulighed for at imødekomme

7 Hvordan nås resultaterne

Side 28 af 126

•

fagligt svage elever, der har brug for gentagelser, og det gi-

ver mulighed for en unik differentiering i kommunikation og

faglig støtte.

Anonymitet

Eleverne kan bruge lektiehjælpen anonymt, så de ikke føler

sig udstillet og mødt med forudfattede holdninger.

Hjælp til tiden

Lektiehjælpen tilbydes bevidst på de tidspunkter, hvor ele-

verne har mest brug for den: fra søndag til torsdag om ef-

termiddagen og aftenen fra kl. 16 til 21.

Effektiv logistik med stor kapacitet og fleksibilitet

Lektiehjælpen er p.t. organiseret i callcentre i hhv. Køben-

havn og Århus. I projektperioden vil der blive udvidet med

Ålborg og Odense. Etablering af de nye callcentre sker i

samarbejde med universitets- og folkebiblioteker.

Evaluering og opfølgning

Projektet skal evalueres i 2017 med særligt henblik på effekt og

økonomisk bæredygtighed fra 2018.

Lektier Online foretager løbende tilfredshedsmålinger hos både

brugere og frivillige og måler benyttelsen af tjenesten.

Udmøntning

Lektier Online skal ses i sammenhæng med lektiehjælp i skolen

og kan være en del heraf, men kan også fungere som supplement

til skolens lektiehjælp, idet der er udvidede åbningstider og hø-

jere grad af personlig betjening.

Tidsplan

Rekruttering og oplæring af lektiehjælpere samt lektiehjælp og

målrettet markedsføring er en gennemgående aktivitet i alle tre

år. Årsspecifikke aktiviteter er anført nedenfor.

Tid

2015

Aktivitet

Nyudvikling af it-platform, der har større

kapacitet og bedre stabilitet samt også

dækker mobile enheder

Udvikling af et online didaktisk koncept

Evaluering og intensiveret indsats i forhold

til økonomisk bæredygtighed

Udmøntning, inkl. tidsplan

2016

2017

10 Varighed og forankring

Bevillingen har tre års varighed (2015-2017).

Forventningerne til økonomisk bæredygtighed understøttes bl.a.

af, at Lektier Online vandt Digitaliseringsprisen 2012 indenfor

kategorien velfærd og dermed blev udpeget som et af årets bed-

ste offentlige it-projekter.

Primo marts 2014 er der desuden etableret nedenstående nye

Lektier Online koncepter, som qua synergieffekt i løbet af næste

projektperiode gradvist skal bidrage til at nedsætte behovet for

projektmidler.

•

Lektier Online GYM

Lektier Online pilotprojekt til gymnasieskoler. Samme kon-

cept, IT-system etc. som for børn og unge med særlige be-

hov, men med anden brugergrænseflade, andre fag, anden

Side 29 af 126

•

didaktik og andet fagligt niveau og åbningstider. Har eksi-

steret som pilotprojekt fra 2013 til juni 2014 og videreføres

nu via en fondsbevilling fra A.P. Møller Fonden på kr. 4,5

mio. samt abonnementsbetaling fra institutionerne.

Lektier Online i Skolen

Et kommunalt tilbud, hvor de første kommuner, Frederiks-

berg, Langeland og Frederikssund i 2014 har indgået en af-

tale med Lektier Online om at bruge løsningen som element

til understøttelse af den nye skolereform. Alle skolebørn får

via initiativer mulighed for individuel online hjælp i op til

45 minutter i skoletiden (13-17) bl.a. i de skemalagte lektie-

timer. Indsatsen finansieres af den enkelte kommune, og fra

2015 forventes flere kommuner at indgå aftaler med Lektier

Online.

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

2,5

2016

2,3

2017

1,7

2018

Side 30 af 126

8. Brug for alle unge

Titel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Brug for alle unge

Undervisningsministeriet

Siden 2011 har Brug for alle unge arbejdet i udsatte boligområ-

der. Målet er at gøre så mange af de unge i målgruppen uddan-

nelsesparate ved at øge kompetencen og metodeudvikle indsat-

sen i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Dette forslag forlænger og målretter indsatsen i Brug for alle

unge til 2018. Formålet med de nye indsatsområder er at under-

støtte, at en større andel af de ikke-uddannelsesparate unge på-

begynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Med afsæt i

de hidtidige erfaringer fra Brug for alle unge skal dette skal ske

ved at fokusere indsatsen fra 2015 på at give UU-centrene et

metodisk kvalitetsløft og styrke deres samarbejde med andre

aktører samt forældrene i arbejdet med ungemålgruppen. Indsat-

sen målrettes, da erfaringerne viser, at der er større mulighed for

en reel forankring af de forskellige metoder, hvis indsatsen er

samlet hos én aktør, som lokalt er vedblivende og har adgang til

den samlede ungegruppe.

Forslagets målgruppe

Målgruppen er de ikke-uddannelsesparate unge, dvs. unge som

ved uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse ikke vurderes

at have de nødvendige faglige, personlige og sociale forudsæt-

ninger til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Målgruppen omfatter primært de unge, der er elever i udskolin-

gen i grundskolen.

De unge, der har forladt folkeskolen, men endnu ikke har påbe-

gyndt en ungdomsuddannelse, kan også omfattes af indsatsen op

til, at den unge er 25 år, hvis den unge er omfattet af UU’s vej-

ledningsindsats, jf. vejledningsloven. Hvis en ung har henvendt

sig til et jobcenter for at modtage uddannelseshjælp efter regler-

ne i beskæftigelsessystemet, er den unge omfattet af jobcenterets

indsats i stedet. Dette er for at sikre, at der ikke sker overlap

mellem indsatsen i jobcenteret og i Ungdommens Uddannelses-

vejledning.

Målgruppen er typisk socialt udsatte unge og unge fra uddannel-

sesfremmede miljøer med særligt fokus på etniske minoritetsun-

ge.

I det nye indsatsområde kvalificeres og fokuseres endvidere den

del af UU-centrenes vejledningsarbejde, som er målrettet foræl-

dremålgruppen, herunder etniske minoritetsforældre, hvor beho-

vet for indsatser er stort.

Forslagets konkrete mål

1. Samarbejde med 10 UU-centre, hvor der geografisk er

en særlig høj andel af ikke-uddannelsesparate unge/unge

i målgruppen. Der arbejdes med flere samtidige indsat-

ser, som er forankret i UU, og hvor der indgår tværgå-

Side 31 af 126

ende samarbejde mellem UU og lokale aktører, herun-

der folkeskoler, ungdomsskoler, klub- og fritidstil-

bud/foreninger, boligsociale aktører, ungdomsuddannel-

ser, virksomheder m.fl. Indsatserne bakker op om den

fokuserede vejledningsindsats orienteret mod at gøre de

unge uddannelsesparate.

2. Udvikling og afprøvning af udvalgte erfaringsbaserede

metoder og koncepter i den fokuserede vejledningsind-

sats på 15 UU’er. Metoderne sættes i spil bl.a. i intro-

duktionskurser, brobygningsforløb, gruppevejledning,

kollektiv vejledning, metoder til unge- og forældreind-

dragelse samt i udviklingen af eksemplariske forløb i

Uddannelse og Job, jf. uddannelsesparathedsinitiativer-

ne i Aftale om reform af foleskolen

3. Rådgivning, formidling og etablering af tværgående net-

værkssamarbejder vedr. område 1 og 2 samt formidling

af best practice via udvikling af anvendelsesorienteret

materiale til UU, herunder undervisningsmateriale.

Hvordan nås resultaterne

Den fremtidige indsats vil tage udgangspunkt i de erfaringsbase-

rede metoder og redskaber, som har været en del af Brug for alle

unges hidtidige arbejde, og som er beskrevet ovenfor. Der vil

særligt være et metodisk fokus på:

- etablering af samarbejde med alle relevante aktører om-

kring de unge.

- inddragende, dialogorienterede metoder ift. indsatsens

målgrupper.

- opkvalificering af alternative vejledningsformer (fx

gruppevejledning, fremskudt vejledning, kollektiv vej-

leding, intensive vejledningsforløb, vejledning rettet

mod forældre)

Der vil fra projektets start være tilknyttet relevant forskning i

forhold til den beskrevne metodeudvikling, således at metoderne

tilrettelægges, så de er klart målbare i forhold til en evaluering.

Selve evalueringen af projekterne vil have følgende fokus:

•

i forhold til indsats 1 vil der være fokus på den sær-

ligt tunge målgruppe samt på relationsarbejdet i for-

hold til andre aktører.

•

i forhold til indsats 2 vil der være fokus på både

kvalitetsmåling og effektmåling af de konkrete me-

toder/indsatser.

Udmøntning, inkl. tidsplan

Udmøntning

Udmøntning af initiativet foregår i årene 2015-2018 i forlængel-

se af den hidtidige indsats i 2011-2014.

Tidsplan

Tid

2015

Evaluering og opfølgning

Aktivitet

Metodeudvikling og udbud vedr. forskning og

evaluering. Indsats 1 I 5 UU-centre påbegyn-

des. Etablering af styregruppe.

Indsats 1 i resterende 5 UU-centre. Indsats 2 i

2016

Side 32 af 126

2017

2018

7 UU-centre.

Indsats 2 i resterende 8 UU-centre.

Afslutning af projekter og intensivering af

indsats 3.

10 Varighed og forankring

Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).

Fokus på forankring vil være todelt. I forhold til de konkrete

indsatser vil der blive arbejdet målrettet med at forankre de me-

toder, som virker for det enkelte udførende UU. Herudover har

projektet til hensigt, at man i et samarbejde med relevante aktø-

rer, herunder UU-Danmark, arbejder målrettet med at udbrede

de udviklede metoder, så alle UU-centre kan få glæde af meto-

derne.

Der arbejdes for, at de udarbejdede metoder skal være en del af

den værktøjskasse, som UU-centrene kan benytte i arbejdet med

målgruppen. Endvidere vil der også blive arbejdet med net-

værksdannelse på tværs af UU-centre, så de i højere grad end i

dag kan drage nytte af hinandens erfaringer.

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

4,0

2016

8,0

2017

8,0

2018

8,0

Side 33 af 126

9. Forlængelse og supplement til læringskonsulenternes inklusionsindsats

Titel

Forlængelse og supplement til læringskonsulenternes inklu-

sionsindsats

(tidligere

Inklusionsudvik-

ling/Forebyggelsesstrategien)

Undervisningsministeriet

Det samlede mål med inklusionsindsatsen er at understøtte rege-

ringens målsætning om, at andelen af elever i den almene un-

dervisning øges til 96 pct. i 2015, at det faglige niveau styrkes,

og at elevernes trivsel fastholdes.

Den satspuljefinansierede inklusionsindsats, der nu er forankret i

Læringskonsulentkorpset, løber fra 2012-2015 og forlænges

med dette initiativ til 2017. Formålet er at understøtte kommu-

ners, dagtilbuds, skolers og fritidstilbuds arbejde med at skabe

stærke fællesskaber for alle, herunder at supplere de igangvæ-

rende indsatser med initiativer særligt målrettet pædagoger og

lærere på dagtilbuds- og folkeskoleområdet samt daginstitutio-

nernes og skolernes samarbejde med forældre, PPR og andre

ressourcepersoner.

Inklusionsteamets arbejde tager afsæt i målsætningen om at

skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn trives og op-

når højt fagligt udbytte gennem aktiv deltagelse i fællesskabet.

Derfor er daginstitutionernes og skolernes adgang til ressource-

personer og styrkelse af almenlærere og -pædagogers viden om

og kompetencer til at arbejde med børn med særlige behov et

centralt fokus for inklusionsteamets samarbejde med kommu-

nerne.

Blandt andet arbejdes der med, hvordan den psykologiske og

pædagogiske ekspertise bringes ind i arbejdet på familieområdet

og i samarbejdet og dialogen med forældrene, herunder hvordan

visitationen i højere grad kan bygge på en helhedsorienteret

viden om barnets behov og indsatser, der kvalificerer det tvær-

faglige samarbejde og opbløder ”silotænkning” og styrker dia-

log og fælles sprog om inklusion på tværs af børne-, unge og

familieområdet.

Den primære målgruppe for initiativet er børn og unge i dagtil-

bud, fritidstilbud og skoler.

Udmøntningen af initiativet vil ske i samarbejde med alle lan-

dets kommuner, herunder dagtilbud, fritidstilbud og skoler.

Frontpersonalet bestående af lærere, pædagoger og PPR og øv-

rige ressourcepersoner vil være en særlig målgruppe som sup-

plement til de allerede igangsatte indsatser, ligesom der også vil

være fokus på at styrke daginstitutionernes og skolernes samar-

bejde med forældrene.

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Forslagets målgruppe

Side 34 af 126

Forslagets konkrete mål

1. At etablere fælles inkluderende læringsrum for alle børn og

unge, hvor alle får fagligt udbytte og er en reel del af det so-

ciale fællesskab.

2. At sikre inklusion af børn og unge gennem en tværgående

forebyggende indsats med inddragelse af både den brede

forældregruppe og forældre til børn med særlige behov, dag-

tilbud, skole, fritidstilbud, PPR og sociale myndigheder mv.

3. At sikre, at pædagoger og lærere får adgang til de rette

kompetencer og værktøjer til at kunne varetage en inklude-

rende undervisning, understøtte skabelsen af stærke børne-

fællesskaber og skabe gode handlemuligheder og samar-

bejdsrelationer i daginstitutionernes og skolernes kontakt til

både den brede forældregruppe og forældre til børn med

særlige behov.

Gennem initiativet og i samspil med Læringskonsulentkorpsets

øvrige initiativer tilbydes rådgivning, kompetenceudvikling og

understøttelse af konkrete aktiviteter mv. til alle landets kom-

muner, dagtilbud, fritidstilbud og skoler. Samarbejdet tager ud-

gangspunkt i forpligtende samarbejdsaftaler skræddersyet til de

enkelte kommuners og institutioners behov, hvilket sikrer en

målrettet indsats, ejerskab og forankring.

Forlængelse af inklusionsinitiativet vil muliggøre en fortsættelse

af både den landsdækkende indsats og forpligtende samarbejds-

aftaler med en række kommuner – herunder tilbuddet om status-

analyser, udbygning af evalueringen og nye udviklingsprojekter

Indsatsen vil fortsat have fokus på hele 0-18 årsområdet og tage

udgangspunkt i forskningen, de indsamlede erfaringer og ikke

mindst kommunernes behov.

Hvordan nås resultaterne

Evaluering og opfølgning

I forhold til evalueringen vil de i perioden 2012-2015 gennem-

førte evalueringer kunne tjene som sammenligningsgrundlag for

en yderligere evalueringsrunde i 2017. Dette giver mulighed for

at evaluere på de mere langsigtede resultater af inklusionsindsat-

sen og andre dele af folkeskolereformen. Eksempelvis vil der

kunne indsamles bedre data for udviklingen i både faglige resul-

tater og trivsel.

Udmøntning

Finansieringsbehovet er udregnet i forhold til det forventede

grundbudget for 2015, hvormed initiativet kan videreføres frem

til udgangen af 2017 med en tilsvarende aktivitetsgrad og res-

sourcer til understøttelse af de kommunale indsatser.

Tidsplan

Tid

1. kvartal 2016

Udmøntning, inkl. tidsplan

Aktivitet

•

Ansøgningsrunde og udvælgelse af nye

samarbejdskommuner

Opfølgning i forhold til de tidligere sa-

marbejdskommuner

Landsdækkende rådgivning og vejled-

ning

Side 35 af 126

2. kvartal 2016 –

2. kvartal 2017

•

3. kvartal 2017 –

4. kvartal 2017

Samarbejdsforløb i samarbejdskommu-

nerne:

Landsdækkende rådgivning og vejled-

ning

Gennemførelse af – og opfølgning på –

statusanalyser

Gennemførelse af udviklingsprojekter

Samarbejdsforløb m. særligt fokus på

kommunernes egen fortsættelse af indsat-

serne

Landsdækkende rådgivning og vejled-

ning

Slutevaluering v. ekstern evaluator

10 Varighed og forankring

Bevillingen har to års varighed (2016-2017).

Inklusionsindsatsen sigter mod netværks-, videns- og kapaci-

tetsopbygning i kommunerne, så både forvaltning, skoleledelse

og praktikere (lærere, pædagoger, ressourcepersoner m.v.) inden

for dagtilbud, skole og fritidstilbud kan arbejde forebyggende og

inkluderende og modvirke eksklusion og segregering ved at

opbygge stærke læringsfællesskaber.

Samarbejdsaftalerne indgås med et antal (formentlig omkring

20) udvalgte kommuner, mens de resterende kommuner har

mulighed for at gøre brug af de udviklede redskaber (fx status-

analyserne) og den landsdækkende rådgivning og netværksdan-

nelse.

11 Evt. administrationsomkost-

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

ninger og efterregulering

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

2016

20,0

2017

20,0

2018

Side 36 af 126

10. Børn af fængslede og deres familier

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Børn af fængslede og deres familier

Justitsministeriet

Direktoratet for Kriminalforsorgen

Formålet med ansøgningen til de nedenfor nævnte aktiviteter er:

•

at understøtte relationen mellem de indsatte og deres

børn, både under og efter løsladelsen.

•

at styrke indsatte i forældrerollen, til gavn for dem selv

og deres børn

•

at gøre en særlig indsats for de familier som skal genop-

tage familielivet - i en eller anden form, efter en afso-

ning, men har udfordringer, som de skal have hjælp til

at håndtere.

Flere undersøgelser har vist, at børn af indsatte ofte er i en me-

get vanskelig situation, hvor de føler sig alene med deres pro-

blemer, og er skamfulde over at deres far eller/og mor har begå-

et kriminalitet. Samtidig er de bekymrede og savner den foræl-

der, som ikke længere er en del af deres hverdag.

Børnene har derfor brug for, at de voksne, som er omkring dem,

kan forstå deres situation og hjælpe dem – både under den ind-

sattes afsoning og efterfølgende, når kontakten skal intensive-

res/genetableres.

Tilsvarende har det stor betydning for de indsatte, at de bevarer

kontakten til familie under afsoningen, både for at komme så

godt igennem afsoningen som muligt, og for at undgå tilbage-

fald til kriminalitet efter løsladelsen. En del af de indsatte har

brug for støtte og vejledning i, hvordan de kan styrke deres fa-

miliebånd, både under og efter afsoningen.

Der er blandt disse familier en særlig udsat gruppe, som har

brug for et særligt forløb med intensiv behandling og støtte, og

hvor den bedste løsning vil være, at familien starter med at bo

sammen på en af kriminalforsorgens institutioner.

Forslagets målgruppe

Målgruppen for forslaget i alle tre delinitiativer er indsatte og

børn af indsatte i alderen 0-18 år.

Institut for Menneskerettigheder anslår, at der på et hvert givent

tidspunkt er ca. 4500 børn i Danmark, som har en forælder eller

begge forældre, i fængsel.

Kriminalforsorgens Brugerundersøgelse 2013 viser, at over 40

pct. af de indsatte har børn eller stedbørn under 18 år, som de

inden indsættelse enten boede sammen med eller havde jævnlig

kontakt til.

Der er således tale om en stor målgruppe i meget forskellige

situationer og med meget forskellige behov. Der er eksempelvis

stor forskel på, om den indsatte skal afsone en flerårig dom i et

Side 37 af 126

lukket fængsel, eller kun skal opholde sig få uger i et åbent regi.

Forslagets konkrete mål

Målet med aktiviteterne er at hjælpe børn af indsatte og deres

familier, både mens den indsatte afsoner og i forbindelse med

løsladelsen. Overgangen fra fængsel- til familieliv er for mange

familier en særlig svær periode, hvor der i høj grad kan være

brug for hjælp udefra.

Forslagets konkrete mål er:

•

at understøtte relationerne mellem de indsatte og deres

børn, bl.a. økonomisk ved at give støtte til dækning af

transportudgifter i forbindelse med besøg af den indsat-

tes børn samt gennem rådgivning og sparring.

•

at skabe gode og stabile rammer, for såvel den indsatte

som familien, forud for en løsladelse. Kriminalforsorgen

har pt. et familiehus i tilknytning til pensionen Engels-

borg, beliggende i Lyngby. Med etableringen af et fa-

miliehus i tilknytning til den nye pension i Nordjylland

vil indsatte fra det vestlige Danmark i højere grad end

hidtil kunne få intensiv støtte til at arbejde med foræl-

drerollen, og flere indsatte med børn vil kunne profitere

af de gode erfaringer fra familiehuset på Engelsborg.

•

at udvikle og forbedre de indsatte i deres forældrerolle

gennem samtale- og gruppeforløb med andre indsatte i

samme situation, så de både under fængselsopholdet og

efter løsladelsen er klar til at påtage sig forældrerollen.

Hvordan nås resultaterne

Forslaget indeholder tre konkrete initiativer

1) Dækning af transportudgifter til børn af indsatte i for-

bindelse med besøg af forælder i arresthuse eller fængs-

ler

- Tiltaget skal sikre, at børn og unge ikke får begræn-

set deres samvær og kontakt med en fængslet foræl-

der af økonomiske årsager. Tiltaget er bl.a. begrun-

det i udviklingen på fængselsområdet, hvor friheds-

dømte i højere grad end tidligere afsoner på særlige

afdelinger, fx rockerafdelinger og kvindeafdelinger,

hvilket ofte medfører en større geografisk afstand

mellem den fængslede og de berørte børn og unge.

2) Midler til drift og løn til familiehus med 5-6 pladser som

en del af den kommende pension i Nordjylland

- Projektets hovedformål er at skabe en helhedsorien-

teret indsats over for psykosocialt belastede og ud-

satte familier. Der skal i familiehuset tilbydes pæ-

dagogisk støtte til både forældre og børn med det

formål at genopbygge familien og skabe et godt

grundlag for familien forud for en løsladelse.

3) Samtale- og gruppeforløb for indsatte med børn i ca. 15

af kriminalforsorgens institutioner

- Forløbet skal give de indsatte redskaber til at forstå

Side 38 af 126

deres børns reaktioner og behov, og hvordan de som

forældre kan være med til at imødekomme børnene.

De skal arbejde med, hvordan de gerne vil være som

forælder – både under og efter afsoningen. Forløbet

skal endvidere bidrage til en positiv dialog mellem

den indsatte forælder og den ikke-indsatte forælder,

en evt. plejefamilie mv.

Evaluering og opfølgning

Inden for de konkrete initiativer vil der blive foretaget en løben-

de evaluering og vurdering af effekten af de forskellige indsat-

ser.

Forslagene har sammenhæng med Kriminalforsorgens generelle

indsats på området ”Børn af indsatte” samt med projektet med

etablering af børneansvarlige. Desuden har forslaget vedr. ”etab-

lering af familiehus i den kommende pension i Nordjylland”

specifik sammenhæng med familiehuset på Engelsborg i Lyng-

by og der forudsættes et tæt samarbejde mellem de 2 familiehu-

se.

Tidsplan

Tid

Aktivitet

Delinitiativ 1:

Dækning af transportudgifter

1. halvår 2015

Afdækning og udrulning

Delinitiativ 2:

Etablering af familiehus

December 2014

Ansættelse af personale

1. kvartal 2015

Indretning af familiehus, uddannelse af

personale, udarbejde af pædagogisk koncept,

regime mv.

Udmøntning, inkl. tidsplan

April 2015

Familiehuset er klar til indflytning

Delinitiativ 1:

Samtale og gruppeforløb for indsatte med børn

1. kvartal 2015

Udarbejdelse

manual

uddannelseskoncept

2. kvartal 2015

Uddannelse af forældregruppeledere

1.juli

2015-31.

december 2016

2017-2018

Iværksættelse af forældregruppeforløb i ca. 15

institutioner

Fortsat afvikling af forældregrupper og evt.

udbredelse afhængigt af, om der i den

kommende flerårsaftale (fra 2017) afsættes

midler

til

fortsættelse

børneansvarligordningen.

10 Varighed og forankring

Bevillingen er permanent.

11 Evt. administrationsomkost-

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

ninger og efterregulering

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Side 39 af 126

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

Dækning af transportudgifter

Familiehus

Samtale- og gruppeforløb med ind-

satte med børn

2015

5,6

1,0

2,6

2,0

2016

5,6

1,0

2,6

2,0

2017

6,6

1,5

2,6

2,5

2018

6,6

1,5

2,6

2,5

Side 40 af 126

11. Efterskoleforeningens stipendieordning

Titel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Efterskoleforeningens stipendieordning

Efterskoleforeningen (Undervisningsministeriet)

Efterskoleforeningen

Formålet med Efterskoleforeningens stipendieordning er at

sikre bedre overgange mellem grundskole og ungdomsuddan-

nelse for flygtninge- og indvandrerunge fra ressourcesvage

familier. Dette bidrager til at nå målsætningen om 95 pct. gen-

nemførsel på ungdomsuddannelser, hvilket er en særlig udfor-

dring for flygtninge- og indvandrerunge.

Efterskoleforeningens stipendieordning giver flygtninge- og

indvandrerunge samt herboende grønlandske unge muligheden

for et efterskoleophold. Ordningen er gjort mulig ved hjælp af

satspuljemidler samt, i de senere år, finanslovsmidler.

Et efterskoleophold kan gøre en forskel for overgangen mellem

grundskole og ungdomsuddannelse med følgende redskaber:

−

miljøskifte

−

tilgængelige voksne 24 timer i døgnet

−

undervisning i dansk som andetsprog

−

mentorordninger

−

en integreret uddannelsesvejledning med elementer af

såvel gruppevejledning som individuel vejledning

−

sociale fællesskaber med andre unge, hvor der er posi-

tivt fokus på skolegang og interesser.

Stipendierne tildeles økonomisk trængte flygtninge- og ind-

vandrerunge samt herboende grønlandske unge. Stipendierne

tilbydes både drenge og piger, og fordelingen over de senere år

har været 60-65 pct. drenge og 35-40 pct. piger. Ordningen har

således fat i drengene fra målgruppen, hvilket er den gruppe,

der har sværest ved at finde fodfæste i skolerne og ungdoms-

uddannelserne.

Stipendieordningen blev afprøvet i et mindre forsøg med 30

unge i skoleåret 2006/2007, men har siden 2011 været en fast

ordning finansieret af satspuljemidler.

I det netop afsluttede skoleår har ordningen gjort det muligt for

knap 190 økonomisk trængte flygtninge- og indvandrerunge

samt grønlandske unge at vælge et efterskoleophold.

Varighed og forankring

Stipendieordningen har været satspuljefinansieret i perioden

2011-2014. Siden 2012 har projektet desuden været finanslovs-

finansieret med 2,0 mio. kr. årligt.

Der søges om fornyelse af satspuljefinansieringen i perioden

2015-2018.

Forslagets konkrete mål

Hvordan nås resultaterne

Forslagets målgruppe

Evaluering og opfølgning

Side 41 af 126

10 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Administrationen af projektet varetages af Efterskoleforenin-

gen.

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

1,0

2016

3,1

2017

4,3

2018

2,7

Side 42 af 126

II. Udsatte voksne

12. Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse og akutte overnatnings-

tilbud

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse og akutte

overnatningstilbud

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Kommuner og frivillige organisationer

Der har de seneste år været en stigning i antallet af unge hjemlø-

se. Der er tale om unge med betydelige sociale problemer ud

over hjemløshed. Derfor blev der med satspuljeaftalen for 2014

afsat midler til en styrket forebyggende, tidlig og målrettet ind-

sat til unge hjemløse og unge i risiko for at blive hjemløse.

Erfaringerne fra bl.a. hjemløsestrategien peger imidlertid på, at

kommunerne har behov for yderligere redskaber for at styrke

indsatsen til gruppen af de mest udsatte unge hjemløse. En bety-

delig andel af de unge hjemløse benytter ikke de ordinære hjem-

løsetilbud, bl.a. fordi de ikke opfatter sig selv som hjemløse,

mange har haft ustabile opvækstvilkår, med mange kontakter til

det sociale hjælpesystem og er trætte af ”velmenende pædago-

ger” og lever et kaotisk liv. Kommunerne oplever det som van-

skeligt at få skabt og fastholdt den nødvendige kontakt til denne

gruppe, så disse unge kan blive ordentlig udredt og få den rette

støtte til at få en stabil bolig- og livssituation.

Initiativets overordnede formål er at sikre, at

de mest udsatte

unge hjemløse

støttes i at komme ud af hjemløshed og på sigt får

samme muligheder for at få et godt og trygt liv med bolig, ud-

dannelse og beskæftigelse som andre unge. Dette gøres ved at

etablere et bedre grundlag i kommunerne for en tidlig og målret-

tet indsats.

Der er tale om et metodeudviklings- og afprøvningsprojekt med

afsæt i erfaringer fra Frederiksberg Kommune med brug af mid-

lertidige overgangsboliger med struktureret og sammenhængen-

de støtte fra en Individuel Case Manager (ICM) til de mest ud-

satte unge hjemløse. Erfaringer herfra peger på, at der gennem

denne tilgang skabes en bedre relation til de unge og dermed et

langt bedre samarbejde end ved ophold på ordinære forsorgs-

hjem eller herberg. Der vil blive udmeldt en ansøgningspulje for

kommuner med et betydeligt antal hjemløse unge i målgruppen,

og med udfordringer i forhold til adgangen til relevante boliger

til målgruppen.

Derudover er formålet at sikre

akutte overnatningstilbud

for

udsatte hjemløse med en videreførelse af nødovernatningspuljen

og en bevilling til Kirkens Korshærs

Natcafé.

Forslagets målgruppe

Målgruppen for initiativet er unge hjemløse i alderen 18-24 år,

med betydelige sociale problemer og et betydeligt behov for

Side 43 af 126

støtte for at kunne komme ud af hjemløshed. Der er tale om

unge, som kommunerne har vanskeligt ved at få etableret den

rette kontakt med, således at de unge kan hjælpe godt videre ind

i voksenlivet.

SFI’s hjemløsetælling fra 2013 viser, at der er 1.138 unge hjem-

løse i alderen 18-24 år. 74 pct. af disse unge er mænd og 26 pct.

kvinder. Omkring 1/5 har indvandrerbaggrund. 58 pct. af de

unge har et misbrug, og 51 pct. har psykiske vanskeligheder. 82

pct. af de unge hjemløse modtager kontanthjælp, 6 pct. modta-

ger SU, og 3 pct. har en lønindtægt.

Erfaringerne fra Frederiksberg Kommune viser endvidere, at en

betydelig andel af de unge kommer fra belastede opvækstvilkår,

hvor en eller begge forældre har et misbrug og/eller en psykisk

lidelse. Flere af de unge har været anbragt uden for hjemmet, og

deres familie/sociale netværk er skrøbeligt. De unge karakterise-

res derudover ved at have ringe voksenkompetencer og mangler

redskaber til at få etableret en velfungerende hverdag. Erfarin-

gen peger ligeledes på, at mange af de unge har afbrudte skole-

og uddannelsesforløb bag sig. De fleste har dårlig økonomi,

gæld og manglende kompetencer til at forvalte deres økonomi.

Ud af den samlede gruppe unge hjemløse på 1.138 personer, vil

en del have behov for ophold i midlertidige overgangsboliger

med en struktureret og sammenhængende støtte. Der vil i den

samlede gruppe af unge dog også være unge, som har behov for

mindre intensive indsatser. Disse unge vil eksempelvis være

omfattet af den styrkede forebyggende, tidlige og målrettede

indsats til unge hjemløse fra satspuljen 2014.

Akutte overnatningstilbud

Målgruppen for

nødovernatningstilbuddene

er gadesovende

hjemløse med behov for et akut overnatningstilbud i vintermå-

nederne. Målgruppen for Kirkens Korshærs

Natcaféer

udsatte

hjemløse f.eks. ”nattevandrere” med psykiske lidelser, misbrug

mv., som har behov for at få dækket basale behov som søvn,

mad, personlig pleje og i nogle tilfælde også sårpleje eller akut

lægehjælp.

Forslagets konkrete mål

Det er målet med initiativet, at mellem 150 og 200 unge i pro-

jektperioden får tilbudt ophold i en midlertidig overgangsbolig

med en struktureret og sammenhængende støtte gennem en in-

dividuel case manager. Gennem stabilisering i boligen og den

tilknyttede støtte skabes der ro omkring de unge og en bedre

relation til de unge, således at de kan udredes og få den rette

målrettede sociale og praktiske støtte. Antallet af unge vil af-

hænge af, hvem de deltagende kommuner er (fx store og små

kommuner), og hvor mange unge de enkelte kommuner har i

målgruppen.

Baseret på erfaringerne fra Frederiksberg Kommune er det må-

let, at 70 pct. af de unge, som får tilbudt et ophold i en midlerti-

dig overgangsbolig, efterfølgende vil have en permanent boligsi-

tuation igen egen bolig. En lille gruppe af disse unge vil ligele-

des være i målgruppen for et botilbud i henhold til serviceloven.

Side 44 af 126

For de unge, som får ophold i en

midlertidig overgangsbolig,

målet, at:

•

Den unge gennem en struktureret og sammenhængende

social støtte opnår basale sociale kompetencer til at kunne

bo selv og fastholde egen bolig.

•

Den unge får styrket sine ressourcer til at få en hverdag til at

fungere samt får afklaret/styrket sin situation i forhold ud-

dannelse/beskæftigelse.

•

Der ved udflytningen fra den midlertidige overgangsbolig er

etableret en stabil boligløsning med den rette støtte tilknyt-

tet, så den unge får samme muligheder for at få et godt og

trygt liv med bolig, uddannelse og beskæftigelse som andre

unge.

•

På organisatorisk niveau er det målet, at der er etableret et

godt og forpligtende samarbejde på tværs af de relevante ak-

tører, så de unge kan sikres en hurtigt, målrettet og helheds-

orienteret indsats.

Akutte overnatningstilbud:

•

Gadesovende hjemløse får mulighed for akut overnatning i

vintermånederne.

•

Samfundets mest udsatte hjemløse får mulighed for over-

natning i nattetimerne.

Hvordan nås resultaterne

Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse

Resultaterne opnås ved at:

•

Ca. 5-7 kommuner opretter og afprøver

Midlertidige over-

gangsboliger med en struktureret og sammenhængende støt-

te med en individuel case manager,

som et supplerende ar-

bejdsredskab i indsatsen til de mest udsatte unge hjemløse.

De unge skal kunne anvises til ophold i boligen fra dag til

dag, og der er mulighed for ophold i op til 6 mdr.

•

Gennem opholdet i den midlertidige overgangsbolig skabes

den nødvendige kontakt til en gruppe unge hjemløse, som

det ellers ikke er lykkedes kommunerne at få etableret en til-

strækkelig kontakt med. Opholdet i boligen er ikke en per-

manent boligløsning, men en nødvendighed for at få etable-

ret kontakten med de unge og dermed få igangsat den rette

helhedsorienterede indsats.

•

Den unge opnår via opholdet i boligen en mere stabil situa-

tion og en stabil kontakt til hjælpesystemet.

•

Den unge udredes og udarbejder i samarbejde med de pro-

fessionelle en handleplan for, hvordan den unge bedst støt-

tes i at komme ud af hjemløshed og få en hverdag på egne

præmisser.

•

Der fastsættes en takst for huslejebetaling for de unge, som

har ophold i boligen, således at de også gennem indsatsen

trænes i løbende at betale husleje. På Frederiksberg har tak-

sten svaret til taksten for logibetaling for unge på § 110 til-

bud.

Rammen omkring indsatsen vil være at:

•

Der udarbejdes med udgangspunkt i erfaringerne fra Frede-

Side 45 af 126

•

riksberg Kommune en samlet modelbeskrivelse og imple-

menteringsguide for etableringen af de midlertidige over-

gangsboliger med en struktureret og sammenhængende støt-

te gennem en individuel case manager, som efter projektpe-

rioden opdateres med de indhentede erfaringer.

Der udbydes en ansøgningspulje til kommunerne. De delta-

gende kommuner vil, afhængigt af størrelse og behov, kunne

etablere et varierende antal midlertidige overgangsboliger.

For de kommuner, som ikke råder over egne kommunale bo-

liger, er der mulighed for at afprøve de midlertidige over-

gangsboliger via servicelovens forsøgsbestemmelse (§ 184).

Kommunerne modtager konkret implementeringsstøtte fra

Socialstyrelsen. Herunder etableres der netværk for projekt-

lederne og de medarbejdere som giver den individuelle støt-

te, og medarbejderne modtager undervisning i modellen.

I den sammenhængende, strukturerede sociale støtte, som ydes

til de unge hjemløse i initiativet, indgår elementer, som en så-

kaldt social vicevært også understøtter i fx skæve boliger og

startboliger, fx at hjælpe beboerne med at indrette sig og få dag-

ligdagen til at fungere. Den sociale støtte i dette initiativ vil

være individuelt tilpasset.

Akutte overnatningstilbud

Der afsættes 6,7 mio. kr. i 2015 til videreførelse af

nødovernat-

ningspuljen.

Formålet med ansøgningspuljen er, at afhjælpe

problemer med gadesovende hjemløse, som ikke har overnat-

ningsmuligheder i vintermånederne (jan-marts 2015 og medio

november 2015 til ultimo marts 2016). Der forventes at kunne

oprettes 220-250 nødovernatningspladser via puljen. Det be-

mærkes, at antallet af pladser er på niveau med tidligere år,

mens antallet af hjemløse er steget siden 2011, herunder antallet

af gadesovende hjemløse. Fra 2015 afsættes midler til etablering

af nødovernatningspladser for februar og marts 2015 samt hele

vinteren 2015/2016 fra november til og med marts måned. Det

vil skabe en mere hensigtsmæssig ansøgningsprocedure.

Der afsættes 5,6 mio. kr. i perioden 1. januar 2015 til 30. juni

2016 til at videreføre

Kirkens Korshærs Natcafé.

Natcaféen er

et helårligt overnatningstilbud til samfundets mest udsatte hjem-

løse, som enten ikke ønsker eller ikke kan benytte sig af andre

tilbud i nattetimerne. Natcaféen tilbyder mulighed for overnat-

ning, menneskelig kontakt, samtale og rådgivning om hjælp og

støttemuligheder. Kirkens Korshærs

Natcafé

er finansieret på

finansloven. Den nuværende bevilling udløber i 2014.

Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse

Der gennemføres en ekstern evaluering af projektet, som skal

tilvejebringe viden om effekten af ophold i midlertidige over-

gangsboliger i forhold til at hjælpe unge hjemløse ud af hjem-

løshed. Evalueringen skal overordnet besvare følgende spørgs-

mål:

•

Virker midlertidige overgangsboliger med en struktureret og

sammenhængende støtte tilknyttet i forhold til målsætnin-

Evaluering og opfølgning

Side 46 af 126

•

gerne?

Hvordan implementeres de midlertidige overgangsboliger

bedst muligt, og hvilke udfordringer kan der være?

Akutte overnatningstilbud

Nødovernatningstilbuddene

afrapporterer efter projektets afslut-

ning antallet af brugere, samt det gennemsnitlige og maksimale

antal brugere pr. nat. Kirkens Korshærs

Natcaféindsender

sta-

tusrapporter for henholdsvis 2015 og første halvdel af 2016

hvori de skal beskrive målgruppen, centrale aktiviteter mv.

Udmøntning, inkl. tidsplan

Tidsplan midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse

Tid

1. kvartal 2015 –

2. kvartal 2015

1. kvartal 2015 –

2. kvartal 2015

2. kvartal 2015 –

1. kvartal 2018

1. kvartal 2015

2. kvartal 2015 –

4. kvartal 2017

1. kvartal 2018

Aktivitet

Ansøgningspulje meldes ud

Udarbejdelse af implementeringsredskaber

til kommunerne

Implementeringsstøtte til kommunerne

Udbud af evalueringsopgave og endeligt

evalueringsdesign fastlægges

Løbende evaluering af indsatsen

Endelig evaluering

Formidling af resultaterne

kommuner

til

øvrige

Udmøntning akutte overnatningstilbud

Nødovernatningspuljen

udmøntes af to omgange (januar 2015

og efteråret 2015). Kirkens Korshærs

Natcafé

tildeles driftsstøtte

i halvandet år fra 1. januar 2015 til 30. juni 2016.

Det er en forudsætning for at modtage støtte fra ministeriets

tilskudsordninger, at tilskudsmodtager følger gældende ret i

Danmark.

10 Varighed og forankring

Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).

11 Evt. administrationsomkost-

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

ninger og efterregulering

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

Midlertidige overgangsboliger til

unge hjemløse

Nødovernatning

Kirkens Korshærs Natcafé i Stengade

2015

26,0

15,6

6,7

3,7

2016

2,3

0,4

1,9

2017

1,0

2018

1,4

Side 47 af 126

13. Et liv uden vold – Styrket indsats over for voldsramte

Titel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Et liv uden vold – Styrket indsats over for voldsramte

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Kommuner og frivillige organisationer

Det er i et moderne velfærdssamfund uacceptabelt, at nogle men-

nesker må leve i frygt for voldelige overgreb eller trusler om vold

fra deres allernærmeste. Den, der udsættes for vold fra en af sine

nærmeste, får både fysiske og psykiske mén, og i voldsramte fa-

milier med børn, er der en overhængende risiko for, at volden får

negative konsekvenser for barnets udvikling.

Kvindekrisecentrene giver voldsramte kvinder en umiddelbar

sikkerhed og beskyttelse, når de forlader en voldelig partner.

Kvinder, som er udsat for vold, er en meget sårbar gruppe, hvor

der ofte kan være brug for at skabe en helt ny tilværelse med bo-

lig, uddannelse og job væk fra den voldelige partner. Samtidig

medfører de psykiske følgevirkninger af et ofte langstrakt volds-

forløb, at kvinderne har brug for hjælp og støtte til at skabe en

tilværelse fri for vold.

Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på kvindekrise-

centre for 2013 viser, at der sammenlignet med årsstatistikken for

2012 ikke er sket forbedringer i andelen af kvinder, der har behov

for mere end ét ophold på et kvindekrisecenter. Der er en risiko

for, at voldsramte kvinder vender tilbage til den voldelige partner,

eller indgår i et nyt voldeligt forhold. Der er således brug for at

sætte stærkere og mere målrettet ind med tilbud til denne sårbare

gruppe.

Formålet med initiativet er at styrke indsatsen over for voldsramte

kvinder på kvindekrisecentre, forebygge gentagen vold samt

mindske skadevirkningerne af vold for både voldsramte og volds-

udøver. Initiativet består af tre delinitiativer:

1. Udvidelse og styrkelse af familierådgivningen

2. Fokus på overgang fra kvindekrisecenter til selvstændig

tilværelse

3. Ambulant rådgivning og sociale indsatser til voldsramte

og voldsudøvere

Forslagets målgruppe

Delinitiativ 1:

Alle kvinder på kvindekrisecenter. Årsstatistikken

for 2013 viser, at ca. 2.005 kvinder fraflyttede et krisecenter, og at

ca. 942 af disse kvinder ikke havde børn med på opholdet.

Delinitiativ 2:

Kvinder på kvindekrisecentre. Der udvælges på

baggrund af en ansøgningspulje 5 projektkommuner, og det esti-

meres, at ca. 137 kvinder vil modtage CTI (Critical Time Inter-

vention)-rådgivningen.

Side 48 af 126

Delinitiativ 3:

Både voldsramte og voldsudøvere. Det estimeres,

at der inden for rammen af initiativet vil være ca. 730 rådgiv-

ningsforløb samt 150 og 160 indsatsforløb til henholdsvis volds-

udsatte og voldsudøvere. Det endelige antal forløb vil afhænge af

leverandørernes tilbud på opgaven.

Forslagets konkrete mål

Delinitiativ 1, medio 2015-2018:

- Andelen af kvinder med behov for mere end ét krisecen-

terophold mindskes.

- Andelen af meget lange ophold falder.

- Kommunerne har styrkede kompetencer i forhold til at re-

habilitere kvinder, der har været på krisecenter.

Delinitiativ 2 – medio 2015-2018:

- Andelen af kvinder med behov for mere end ét krisecen-

terophold mindskes som følge af CTI-metoden, da der

sikres en god overgang til en selvstændig tilværelse.

- Kvinderne er i stand til at sætte grænser, identificere

voldssituationer og har etableret et socialt netværk

- Der opnås viden om, hvorvidt CTI-indsatsen virker over

for målgruppen, og der laves en økonomisk evaluering af

metoden i forhold til målgruppen.

Delinitiativ 3 – medio 2015-2018:

- Voldsudsatte kan på baggrund af rådgivningen håndtere

egen sikkerhed og kender til muligheder for videre hjælp i

forhold til fx bolig, uddannelse og arbejdsmarkedstilknyt-

ning.

- Voldsudsatte har som følge af de sociale indsatser reduce-

ret skadevirkningerne af den vold, de har været udsat for.

- Voldsudøvere opnår på baggrund af rådgivningen erken-

delse af konsekvenserne af deres voldsudøvelse og kender

til muligheder for videre hjælp.

- Voldudøvere får hjælp til at stoppe volden, og deres part-

nere får hjælp til at håndtere egen sikkerhed.

Hvordan nås resultaterne

Udvidelse og styrkelse af familierådgivningen.

Med initia-

tivet udvides målgruppen for den eksisterende familieråd-

givning i serviceloven og rådgivningen iværksættes tidli-

gere. Formålet med initiativet er at styrke indsatsen over

for alle voldsramte kvinder på kvindekrisecentre samt på-

begynde forberedelsen af kvindens tilbagevenden til et liv

uden for krisecentret tidligere og dermed nedbringe beho-

vet for gentagne krisecenterophold. Med henblik på at

sikre, at kommunerne får kendskab til optagelse og ud-

skrivning af de kvinder og børn, der tager ophold på et

krisecenter, indebærer initiativet ligeledes, at der indføres

en orienteringspligt for kvindekrisecentrene til den kom-

mune, der har pligt til at yde hjælp efter serviceloven.

Samme pligt indføres også for forsorgshjem. Initiativet

gennemføres ved et lovforslag.

Fokus på overgang fra kvindekrisecenter til selvstændig

tilværelse.

Overgangen fra et ophold på et kvindekrise-

center til en selvstændig tilværelse er ofte et kritisk tids-

Side 49 af 126

punkt, og der er bl.a. risiko for, at kvinden vælger at flytte

tilbage til den partner, der udøvede volden mod hende.

Der er behov for, at kvinden modtager intensiv og indivi-

duel støtte i overgangen til en selvstændig tilværelse, her-

under støtte vedr. bolig, økonomi, sundhedsvæsen, ud-

dannelse eller beskæftigelse, skole eller dagtilbud til deres

børn mv. For at styrke indsatsen til kvinder, der fraflytter

et krisecenter, afprøves metoden CTI (Critical Time In-

tervention) i en række kommuner, som en konkret og sy-

stematisk metode til at yde rådgivning til voldsramte

kvinder. Midlerne udmøntes som en ansøgningspulje til

kommunerne.

Ambulant rådgivning og sociale indsatser til voldsudsatte

og voldsudøvere.

Initiativet skal imødekomme et behov

hos både voldsudsatte og voldsudøvere for ambulant råd-

givning og sociale indsatser med henblik på at forebygge

og minimere voldens skadevirkninger. Indsatserne vil

kunne ske både før og efter et eventuelt ophold på et

kvindekrisecenter og vil kunne medvirke til, at et ophold

på et kvindekrisecenter ikke bliver nødvendigt. Midlerne

udmøntes som en ansøgningspulje, og tilskudsmodtager

kan være en eller flere kommuner eller en eller flere

kommuner i partnerskab med NGO’er eller frivilli-

ge/private/offentlige leverandører. I projektkommunen/-

kommunerne etableres tilbud med rådgivning vedrørende

bl.a. afklaring af voldsproblematikken og information om

øvrige relevante støttemuligheder i forhold til boligfor-

hold, job mv., ligesom der afprøves sociale indsatser som

fx motiverende samtaler og kognitiv adfærdsbehandling

for voldsudsatte, kognitiv terapi til voldsudøverne og støt-

tende samtaler til voldsudøverens partner. For at under-

støtte forankring og ejerskab i kommunerne, stilles der

krav om kommunal medfinansiering på 25 pct.

Evaluering og opfølgning

Delinitiativ 1:

Der foretages ikke en egentlig evaluering af lovæn-

dringen. Udviklingen i forhold til fx andelen af gengangere på

krisecentre følges i Socialstyrelsens årsstatistik på området, og

Socialstyrelsen udarbejder løbende statusnotater herom. Socialsty-

relsen udarbejder endvidere medio 2017 et statusnotat om imple-

menteringen af rådgivningsordningen.

Delinitiativ 2:

Der afsættes 2,8 mio. kr. til udarbejdelse af en eks-

tern evaluering indeholdende en effektmåling og økonomisk ana-

lyse af CTI-rådgivningen. Der vil være tale om et udbud.

Delinitiativ 3:

Der afsættes 2,7 mio. kr. til etablering af et monito-

reringssystem, en evalueringsrapport med implementerings- og

effektevaluering samt samfundsøkonomisk analyse medio 2018.

Der vil være tale om et udbud. Formålet hermed er at skabe

grundlag for en vurdering af, hvilke ambulante indsatser der vir-

ker over for voldsudsatte og voldsudøvere.

Side 50 af 126

Udmøntning, inkl. tids-

plan

Tidsplan

Tid

Aktivitet

Delinitiativ 1:

Udvidelse og styrkelse af familierådgivningsordningen

1. kvartal 2015

Fremsættelse af lovforslag.

3. kvartal 2015

Ikrafttrædelse af ny lovgivning.

3. kvartal 2015

Systematisering af aktuelt bedste viden i kommu-

nerne og afholdelse af fællesmøde for kommu-

nerne.

1. kvartal 2016 –

Løbende netværksmøder om rådgivningsordnin-

4. kvartal 2018

gen i Øst og Vest.

3. kvartal 2017

Udarbejdelse af statusnotat om implementeringen

af rådgivningsordningen.

4. kvartal 2018

Afholdelse af fællesmøde for kommunerne og

udarbejdelse af statusnotat om implementerings-

støtte til familierådgivning.

Delinitiativ 2:

Fokus på overgang fra kvindekrisecenter til selvstændig

tilværelse.

1. kvartal 2015

2 kvartal 2015

3. kvartal 2015 –

4. kvartal 2018

Indgåelse af aftaler og projektstart.

Projektforløb.

Evaluator afleverer endelig evalueringsrapport

indeholdende en effektmåling og økonomisk

analyse.

Delinitiativ 3:

Ambulant rådgivning og sociale indsatser til voldsudsat-

te og voldsudøvere.

1. kvartal 2015

2. kvartal 2015

Indgåelse af aftaler og projektstart.

3. kvartal 2015 –

Projektforløb.

4. kvartal 2018

3. kvartal 2018

Evaluator afleverer evalueringsrapport med im-

plementerings- og effektevaluering samt sam-

fundsøkonomisk analyse.

Varighed og forankring

Bevillingen til projektdelene har fire års varighed (2015-2018),

mens størstedelen af bevillingen til delinitiativ 1 er permanent.

For så vidt angår delinitiativ 1, skal de økonomiske konsekvenser

af lovforslaget forhandles med de kommunale parter. Der kan

derfor blive tale om regulering af trækket på satspuljen.

For så vidt angår delinitiativ 2 og 3, kan der reserveres op til 3

pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum).

Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger

opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrati-

onsudgifter.

Evt. administrationsom-

kostninger og efterregule-

ring

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

Familierådgivningsordningen

- Heraf lovgivning

Overgang fra kvindekrisecenter

Ambulant rådgivning

2015

42,6

4,7

4,2

17,3

20,6

2016

13,6

11,1

10,8

1,5

1,0

2017

15,4

13,0

12,8

1,4

1,0

2018

16,0

13,0

12,8

1,6

1,4

Side 51 af 126

14. Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud

Titel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Kommuner og regioner i samarbejde med kommunale, regionale

eller selvejende botilbud samt forsorgshjem

Med afsæt i drabet på to medarbejdere på forsorgshjemmet Sa-

xenhøj samt lignende alvorlige tilfælde på bl.a. botilbuddene

Ringbo og Blåkærgård er der behov for at se på, om der kan

gøres mere fra centralt hold for at forebygge vold og beskytte

både ansatte og beboere på botilbud og forsorgshjem bedre.

I 2013 udgav Socialt Udviklingscenter SUS bogen

Konflikter og

vold – en faglig udfordring.

Ifølge bogen har 46 pct. af alle spe-

cialpædagoger været udsat for trusler en eller flere gange inden

for de sidste 12 måneder og ca. 38 pct. har været udsat for vold

en eller flere gange inden for de sidste 12 måneder.

Socialpædagogernes Landsforbund (SL) har i forlængelse af

drabene på Saxenhøj gennemført en undersøgelse blandt alle

landets forsorgshjem. Næsten halvdelen af respondenterne sva-

rede, at målgruppen på forsorgshjemmene er blevet mere bela-

stet mht. misbrug og psykiske lidelser, og 57 pct. svarede, at

borgerne oftere kommer fra et psykiatrisk tilbud/hospital. Dertil

kommer, at 20 pct. af forsorgshjemmene oplevede, at borgerne

har en mere truende adfærd, og 6 pct. oplevede, at de er mere

voldelige.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

har som følge af de meget tragiske episoder om vold på botilbud

og forsorgshjem igangsat en tværministeriel kortlægning af re-

levante regler og initiativer til forebyggelse af vold på botilbud,

audit af sager om grov vold på botilbud samt udarbejdelse af

nationale retningslinjer til forebyggelse af vold på botilbud.

I forlængelse heraf foreslås det yderligere at styrke

det systema-

tiske fokus på forebyggelse af vold og det systematiske fokus på

risikovurdering på botilbud.

Formålet med initiativet er at sikre,

at beboere og medarbejdere på botilbud kan føle sig trygge og

bliver bedre til at forebygge og håndtere voldelig adfærd. Mid-

lerne udmøntes i en ansøgningspulje til kommuner og regioner i

samarbejde med kommunale, regionale og private botilbud,

herunder også forsorgshjem.

Projektet vil blive koordineret med Københavns Kommunes

projekt om at implementere redskabet/metoden Bröset Violence

Checklist på alle kommunens botilbud (etableret efter servicelo-

vens § 107 og 108). BVC bruges af personalet til at forudsige

voldelig adfærd ved at lave en systematisk vurdering/scoring af

borgere, som vurderes at være i risikogruppen for udadreageren-

de adfærd. Redskabet implementeres på ca. 20 botilbud ved

udgangen af 2014.

Side 52 af 126

Forslagets målgruppe

Borgere med kognitive funktionsnedsættelser eller svære psyki-

ske lidelser, som bor på kommunale, regionale og private botil-

bud, herunder forsorgshjem, samt fagprofessionelle, som er

ansat på kommunale regionale og private botilbud, herunder

forsorgshjem, jf. ovenstående.

•

At reducere antallet af voldsepisoder på botilbud

•

At øge personalets oplevede sikkerhed på botilbud

•

At øge borgere på botilbuds mestringskompetencer i si-

tuationer, hvor borgerne er i risiko for at udøve vold el-

ler have en aggressiv opførsel

•

I initiativet afprøves redskabet Mestringsskemaet i en kom-

bination med Bröset Violence Checklist (BVC). Redskaber-

ne skal forebygge vold og magtanvendelse ved at styrke

borgerens egenmestring og sikre, at personalet har en sy-

stematisk tilgang til risikovurdering og tilhørende handlin-

ger i forhold til borgere, der udviser tegn på voldelig adfærd

på botilbud og forsorgshjem.

Mestringsskemaet er et fælles dialogredskab, hvor borgeren

sammen med personalet beskriver deres relevante erfaringer

med borgerens mestring af angstreduktion og voldsforebyg-

gende tiltag. I forlængelse af arbejdet med Mestringsskema-

et udarbejdes en mestringsplan, som kan tages i brug, hvis

personalet vurderer, at der er risiko for voldelig adfærd. Me-

stringsplanen koordineres desuden med repræsentanter fra

behandlingspsykiatrien, hvis dette er relevant. BVC-

redskabet anvendes af personalet til systemetisk at vurdere

og registrere voldsrisikoen hos borgere, der er i risikogrup-

pen for voldelige adfærd, herunder hvilke forholdsregler og

forebyggende initiativer personalet skal tage i forhold til be-

boeren. Det kan eksempelvis være i situationer, når en bor-

ger ikke har taget sin medicin, når medicinen ikke har haft

den ønskede effekt, eller når en borger tidligere har udvist

voldelig adfærd.

BVC-redskabet koordineres evt. med behandlingspsykiatri-

en, som i forvejen kender tilgangen. Brug af redskabet i

begge sektorer kan bidrage til at styrke et fælles sprog i for-

hold til risikovurdering af borgerne.

Redskaberne afprøves på 8-10 botilbud og 1-2 forsorgshjem.

Omfanget af problemerne med vold på botilbuddet og for-

sorgshjemmet vil indgå som en del af udvælgelseskriterier-

ne.

Botilbuddet/forsorgshjemmet opstiller relevante lokale kon-

krete mål, bl.a. for reduktionen af antallet af voldsepisoder.

Målsætningerne skal være godkendte af kommunen eller re-

gionen.

Botilbuddene modtager implementeringsstøtte og støtte til

kompetenceudvikling/undervisning i metoderne.

Der er et krav, at botilbuddet og forsorgshjemmet selv stiller

personaleressourcer til rådighed i forbindelse med den loka-

le implementering og det daglige arbejde med metoderne

med henblik på at sikre forankring af projektet.

Forslagets konkrete mål

Hvordan nås resultaterne

•

Side 53 af 126

Evaluering og opfølgning

For at sikre viden om, hvorvidt redskaberne har den ønskede

virkning for målgruppen, og med henblik på at tilvejebringe et

grundigt vidensgrundlag ift. en efterfølgende forankring og ud-

bredelse af redskaberne, gennemføres en implementerings- og

effektevaluering samt en økonomisk evaluering. Evalueringen

skal give svar på, om den samlede metode virker, hvad den ko-

ster, og hvordan den implementeres. Evalueringen foretages på

det højest mulige evidensniveau, og det tilstræbes at gennemføre

evalueringen som et kontrolleret forsøg, såfremt dette er meto-

disk forsvarligt.

Tidsplan

Tid

2. kvartal 2015

3. kvartal 2015

Aktivitet

Ansøgningspulje til Mestringsskemaet og

BVC.

Indgåelse af aftaler og projektstart, herunder

processtøtte, netværksmøder, projektbesøg

og supervision.

Afrapportering af evaluering, revidering af

metodemanual og undervisningsprogram,

afvikling af undervisning for kontrolbotil-

bud, formidling.

Udmøntning, inkl. tidsplan

2. kvartal 2018

10 Varighed og forankring

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

12,0

2016

1,2

2017

0,6

2018

1,7

Side 54 af 126

15. Rådet for Socialt Udsatte – Udviklings- og aktivitetsbevilling

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Forlængelse af udviklings- og aktivitetsbevilling til Rådet for

Socialt Udsatte

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Rådet for Socialt Udsatte

Mange udsatte grupper har ikke mulighederne eller ressourcerne

til at deltage i demokratiske fora og tale deres egen sag. Formå-

let med at forlænge udviklings- og aktivitetsbevillingen til Rådet

for Socialt Udsatte er at sikre, at Rådet for Socialt fortsat på et

solidt fagligt grundlag kan bidrage til at udvikle og nuancere

debatten om og indsatsen for socialt udsatte, og kunne fortsætte

med at være talerør for brugere og interessenter over for Folke-

tinget, regering og andre myndigheder.

Den eksisterende udviklings- og aktivitetsbevilling til Rådet for

Socialt Udsatte udløber med udgangen af 2014. Dette initiativ

forlænger Rådets udviklings- og aktivitetsbevilling med to år

frem til udgangen af 2016. Der afsættes 2,0 mio. kr. årligt sva-

rende til den hidtidige årlige satspuljebevilling. Den foreslåede

udviklings- og aktivitetsbevilling skal ses som et supplement til

Rådets faste finanslovsbevilling på 4,2 mio. kr. i FFL 2015

Forslagets målgruppe

Rådet blev oprettet i 2002. Medlemmerne er personligt udpeget

af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

på baggrund af deres særlige indsigt og erfaringer med socialt

udsatte grupper. Rådet for Socialt Udsatte rummer faglig viden

inden for områderne hjemløse, stofmisbrugere, alkoholmisbru-

gere, mennesker med sindslidelse, mennesker i prostitution,

mennesker ramt af fattigdom eller andre komplekse og sammen-

satte sociale problemer, der er forbundet med eller kan føre til

social udsathed.

Rådet for Socialt Udsatte skal på baggrund af udviklings- og

aktivitetsbevillingen komme med forslag til en forbedret indsats

over for udsatte grupper i samfundet og fungere som talerør for

socialt udsatte.

Målet er at sikre, at Rådet for Socialt Udsatte på baggrund af

udviklings- og aktivitetsbevillingen fremadrettet kan komme

med forslag til en forbedret indsats over for udsatte grupper i

samfundet.

Samtidig skal Rådet for Socialt Udsatte på baggrund af udvik-

lings- og aktivitetsbevillingen gennemføre aktiviteter såsom fx

afholdelse af arrangementer for brugere og interessenter, dia-

logmøder, høringer, konferencer mv. og styrke og udvikle bru-

ger- og interessentinddragelsen på området til fremme for bedre

indsatser for målgruppen.

De konkrete aktiviteter planlægges og udføres af Rådet for So-

cialt Udsatte, men der afholdes løbende møder mellem Ministe-

riet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og

Forslagets konkrete mål

Hvordan nås resultaterne

Side 55 af 126

sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte, bl.a. med det formål

at have en dialog om politisk prioriterede områder, hvor der med

fordel kan iværksættes aktiviteter indenfor bevillingen, og som

der er en fælles interesse i at fremme. Ministeriet kan i den for-

bindelse anmode Rådet om, inden for bevillingens ramme, at

gennemføre konkrete aktiviteter og /eller bidrage med viden,

erfaring mv. om særligt prioriterede områder/problematikker,

som også er i Rådet for Socialt Udsattes interesse.

Evaluering og opfølgning

Udmøntning, inkl. tidsplan

Der foretages ikke en evaluering.

Bevillingen udmøntes løbende af Rådet for Socialt Udsatte.

Bevillingen har to års varighed (2015-2016).

10 Varighed og forankring

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

2,0

2016

2,0

2017

2018

Side 56 af 126

16. Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Center mod Menneskehandel (Socialstyrelsen) og NGO’er

Der udarbejdes en ny strategi til bekæmpelse af menneskehandel

i perioden 2015-2018 i forlængelse af de tre forrige handlings-

planer, som har tegnet indsatsen på området siden 2002.

Menneskehandel er en grov krænkelse af den enkeltes funda-

mentale ret til at bestemme over egen krop og eget liv. Ofre for

menneskehandel er ofte udsatte og sårbare udlændinge, primært

kvinder, der er i et afhængighedsforhold til deres bagmænd.

Området omfatter handel til prostitution, tvangsarbejde og kri-

minalitet.

Med handlingsplanen foreslås en kombination af tilgange, her-

under metodeudvikling og ansøgningspulje.

Forslagets målgruppe

Den primære målgruppe er kvinder handlet til prostitution. Der

vil i mindre omfang være fokus på mænd og mindreårige for-

modede ofre for menneskehandel.

I 2013 blev 76 personer identificeret som ofre for menneskehan-

del, herunder 64 kvinder og 12 mænd. 58 (alle kvinder) var

handlet til prostitution, 11 handlet til tvangsarbejde (4 kvinder, 2

mindreårige piger og 5 mænd), og 7 (alle mænd) handlet til kri-

minalitet. Ofrene har mange forskellige nationaliteter, men

stammer primært fra Nigeria (handlede til prostitution) og Øst-

europa (handlede til prostitution og tvangsarbejde). Der er en

stigning i antallet af ofre for menneskehandel, både til prostitu-

tion og tvangsarbejde, sammenlignet med tidligere år. Det be-

mærkes, at der formodes at være et stort mørketal på området.

Den sekundære målgruppe er de forskellige offentlige myndig-

heder (ministerierne, Politi, SKAT m.fl.), NGO’er og eventuelt

andre mulige samarbejdsparter, som kan bidrage til strategiens

gennemførelse.

Forslagets konkrete mål

Med en ny strategi sættes der ind på følgende områder:

Menneskehandel forebygges i Danmark og internatio-

nalt;

den ønskede effekt er, at der kommer færre ofre for

menneskehandel i Danmark. (Den

internationalt

rettede

indsats finder sted både i Danmark og i udlandet. Ind-

satsen i udlandet finder sted i regi af UM og finansieres

ikke af handlingsplanen.)

Ofre for menneskehandel opsøges og identificeres;

for-

målet er at komme i kontakt med denne målgruppe for

at kunne tilbyde dem hjælp.

Ofre for menneskehandel tilbydes en ensartet og koordi-

neret støtte;

målet med indsatsen er at forbedre ofrenes

livssituation og hjælpe dem videre.

Side 57 af 126

Bagmænd identificeres og retsforfølges;

fortsættelse af

indsatsen rettet mod efterforskning og retsforfølgelse.

(Det bemærkes, at denne indsats

ikke

er finansieret af

handlingsplanen, men af Justitsministeriets generelle

midler.)

Hvordan nås resultaterne

Strategien knytter an til de tidligere handlingsplaner på området.

Der vil primært være tale om en

videreførelse af de mest centra-

le indsatser og aktiviteter

bl.a. i regi af Center mod Menneske-

handel. I den forbindelse vil der blive udbudt en ansøgningspul-

je, som dækker dele af arbejdet med at støtte og identificere ofre

for menneskehandel. Ansøgningspuljen dækker NGO’ernes

indsats på området, herunder krisecentre, fra 2. halvår af 2015 til

og med 2018.

Arbejdet med at opsøge og identificere mulige ofre for menne-

skehandel vil i den nye strategi primært foregå via politiaktioner

samt som led i Arbejdstilsynets og SKAT’s almindelige indsats.

Det opsøgende arbejde i regi af NGO’erne og CMM begrænses i

den nye strategi. Gennemførelsen af strategien tager udgangs-

punkt i det eksisterende samarbejde på tværs af ministerier og

andre offentlige myndigheder.

Som eksempel på aktiviteter under handlingsplanens kan næv-

nes følgende:

•

Videreførelse af mødestedet på Vesterbro (i København)

samt socialfaglig og juridisk rådgivning i Århus

•

Indkvartering af ofre på krisecenter, gennemførelse af

korterevarende undervisningsforløb og rådgivning

•

Tilbud om forberedt hjemsendelse til ofre for menneske-

handel.

•

Træning af udvalgte fagpersoner i at identificere tegn på

menneskehandel og at kunne støtte ofrene.

•

I begrænset omfang indsamling af data og ny viden.

•

Sikring af den nødvendige koordinering mellem aktører

på området.

For at sikre det opsøgende, identificerende og støttende arbejde,

som NGO’erne udfører, i første halvår af 2015 frem til ansøg-

ningspuljen udmøntes, gives der en midlertidig bevilling i peri-

oden til de organisationer, som udfører arbejdet i dag.

Evaluering og opfølgning

Der gennemføres en ekstern evaluering af strategien, ligesom

der har været i forbindelse med de tidligere handlingsplaner på

området.

Side 58 af 126

Udmøntning, inkl. tidsplan

Udmøntning

Strategien offentliggøres i foråret 2015. Som led i sikring af den

fortsatte drift vil indsatsen fortsætte fra 1. januar 2015 på basis

af den overgangsbevilling, satspuljeparterne afsatte i satspuljeaf-

talen for 2014, samt dele af de midler der ansøges om.

Udmøntning af ansøgningspuljen

Udmelding: Senest 1. marts 2015

Ansøgningsfrist: 15. april 2015

Udmøntning: 1. juli 2015.

Tidsplan

Tid

1. kvartal 2015 –

4. kvartal 2018

1. kvartal 2015 –

4. kvartal 2018

3. kvartal 2015 –

4. kvartal 2018

Aktivitet

Aktiviteter under Center Mod

Menneskehandel (drift).

Aktiviteter under SKAT (del af det

opsøgende arbejde).

Aktiviteter under ansøgningspuljen.

10 Varighed og forankring

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

24,0

2016

13,7

2017

13,7

2018

13,7

Side 59 af 126

17. Afsavnsundersøgelser

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål, inkl. type

af forslag

Afsavnsundersøgelser

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Danmarks

Statistik

Regeringen nedsatte i maj 2012 et Ekspertudvalg om fattigdom,

som skulle belyse metoder til at opgøre fattigdom og komme

med forslag til en dansk fattigdomsgrænse. Ekspertudvalget

anbefalede en konkret økonomisk fattigdomsgrænse suppleret

med indikatorer for afsavn og risiko for fattigdom. Udvalget

anbefalede også, at der udarbejdes en årlig redegørelse om øko-

nomisk fattigdom.

Ekspertudvalget fastslog, at den foreslåede økonomiske fattig-

domsgrænse ikke kan stå alene, men med jævne mellemrum må

suppleres med sociale og materielle afsavnsundersøgelser, der

beskriver levevilkårene for de børn og voksne, der falder under

fattigdomsgrænsen. Afsavnsundersøgelserne skal således med-

virke til at indkredse den gruppe af mennesker i økonomisk

fattigdom, som oplever alvorlige materielle og sociale afsavn

som konsekvens af få økonomiske ressourcer. Disse undersøgel-

ser kan give viden om de konkrete konsekvenser af økonomisk

fattigdom og viden om, hvor der kan sættes ind.

Forslagets målgruppe

Målgruppen for afsavnsundersøgelserne er primært de børn og

voksne, som lever under den danske fattigdomsgrænse. Det

drejer sig om ca. 39.200 personer, heraf 7.900 børn.

For at få klarhed over, om der er særlige afsavn, som netop ka-

rakteriserer de økonomisk dårligst stillede, undersøges også

afsavn hos en kontrolgruppe blandt den øvrige del af befolknin-

gen.

Forslagets konkrete mål

Afsavnsundersøgelserne skal medvirke til at indkredse den

gruppe af mennesker i økonomisk fattigdom, som oplever alvor-

lige materielle og sociale afsavn som konsekvens af få økonomi-

ske ressourcer.

Ved at måle de materielle og sociale afsavn, får vi mulighed for

at afdække, hvilke afsavn børn og voksne i fattige familier ople-

ver. Det er afgørende, at afsavnsundersøgelser måler på ”nød-

vendige” materielle og sociale forhold, og måler om et oplevet

afsavn alene skyldes de økonomiske forhold eller er udtryk for

en prioritering. Der lægges op til løbende at følge udviklingen i

afsavn.

Hvordan nås resultaterne

Der er indgået et samarbejde med SFI – Det Nationale Forsk-

ningscenter for Velfærd om at udarbejde en metode og test af

mål for materielle og sociale afsavn.

Det vurderes, at der er behov for 2,5 mio. kr. i 2015 til at gen-

nemføre de ønskede afsavnsundersøgelser.

Side 60 af 126

Det forventes, at dataindsamling gennemføres af SFI-

Survey/Danmarks Statistik mens analysen forventes gennemført

af SFI. Da aftalerne endnu ikke er på plads, kendes fordelingen

af midlerne til de to institutioner endnu ikke.

Evaluering og opfølgning

I forbindelse med de årlige fattigdomsredegørelser, som af-

savnsundersøgelserne bliver en del af hvert tredje år, vil der

være en status og drøftelse i Folketinget, der også skal inddrage

uafhængige organisationers og eksperters vurderinger.

Udmøntning

Udmøntningen af initiativet skal ses i sammenhæng med den

allerede påbegyndte udarbejdelse af en metode og test af mål for

materielle og sociale afsavn. Endvidere skal initiativet udmøntes

i umiddelbar forlængelse af gennemførelsen af den del af sur-

veyet om afsavn, som der allerede er bevilliget midler til i 2014.

Tidsplan

Tid

4. kvartal 2014

Aktivitet

Survey om afsavn blandt fattige og i den

øvrige befolkning igangsættes (midler til

den del af surveyet, som afvikles i 2014,

er bevilliget af FM og MBLIS).

Survey om afsavn blandt fattige og i den

øvrige befolkning færdiggøres.

Analyse af afsavn blandt fattige

sammenlignet med den øvrige befolkning.

Afrapportering.

Udmøntning, inkl. tidsplan

1. kvartal 2015

1. kvartal 2015 –

2. kvartal 2015

3. kvartal 2015

10 Varighed og forankring

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Bevillingen har et års varighed (2015).

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

2,5

2016

2017

2018

Side 61 af 126

18. Idræt for personer med særlige behov

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Idræt for personer med særlige, sociale behov

Kulturministeriet

Projektets formål er at sikre, at der også fremover gennemføres

initiativer for udsatte grupper/personer med særlige, sociale

behov, som kan give disse persongrupper mulighed for at dyrke

idræt eller motion.

Regelmæssig motion bidrager til en bedre sundhed og højere

livskvalitet, hvilket naturligvis også gælder for udsatte borgere,

der ofte lever et liv, som kan sætte sundheden på prøve. Derud-

over er idræt også en god brobygger mellem mennesker – også

mennesker med forskellige sociale baggrunde. Gode oplevelser i

idrætsfællesskaber kan være første skridt på vejen mod nye net-

værk og en ny og bedre tilværelse.

Forslagets målgruppe

Udsatte borgere med særlige, sociale behov som fx sindslidende,

misbrugere mv., herunder personer, der opholder sig på være-

steder og lignende tilbud, som ofte har svært ved at få motione-

ret regelmæssigt.

Målgruppen omfatter begge køn og spænder også bredt i for-

holdt til alder, geografi etc.

Forslagets konkrete mål

Projektets mål er:

•

at der også fremover tilbydes idræts- og motionsaktiviteter

til personer med særlige, sociale behov, og

•

at personer, der opholder sig på væresteder og lignende til-

bud, har mulighed for at blive inkluderet i en bæredygtig or-

ganiseret idrætsstruktur.

Idræt for udsatte grupper er pt. finansieret via satspuljemidler,

som udløber i efteråret 2015. Der blev i august 2013 etableret et

partnerskab mellem bl.a. DGI og flere af aktørerne inden for

området for at drøfte en vis forankring.

Erfaringerne fra det nuværende projekt vil blive anvendt i for-

bindelsen med udviklingen og udvælgelsen af de enkelte initia-

tiver.

Hvordan nås resultaterne

Evaluering og opfølgning

Der afsættes 0,3 mio. kr. til evaluering inklusive forslag til for-

ankring og fremadrettet struktur for idræt for fx sindslidende,

misbrugere mv., herunder personer, der opholder sig på være-

steder og lignende tilbud.

Side 62 af 126

Udmøntning, inkl. tidsplan

Tidsplan

Tid

Januar – maj 2015

Juni – oktober

2015

November 2015

Efterår 2018

Aktivitet

Projektudvikling og målgruppeafklaring

Udvælgelse af initiativer

Opstart af konkrete initiativer

Evaluering

10 Varighed og forankring

Bevilling har fire års varighed (2015 – 2018).

I forbindelse med evalueringen vil der blive udarbejdet forslag

til forankring og fremadrettet struktur for idræt for fx sindsli-

dende, misbrugere mv., herunder personer, der opholder sig på

væresteder og lignende tilbud.

11 Evt. administrationsomkost-

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

ninger og efterregulering

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktisk afholdte administrationsudgifter

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

3,0

2016

3,0

2017

3,0

2018

3,0

Side 63 af 126

III. Ældre og demens

19. Uddannelse af demensnøglepersoner via et demensrejsehold

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Uddannelse af demensnøglepersoner via et demensrejsehold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Kommuner og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Sociale Forhold

Formålet med projektet er at højne demente plejehjemsbeboeres

livskvalitet gennem en styrkelse af medarbejdernes viden om

demens og pleje af demente. Derved sikres det, at beboeren

modtager en pleje, som matcher den enkeltes behov. Ved at øge

medarbejdernes viden om demens og pleje af demente, forbedrer

projektet samtidig personalets arbejdsvilkår.

Demens er en fremadskridende sygdom, hvor den demente bli-

ver mere og mere svækket og gradvist får behov for mere hjælp.

Ca. 2/3 af alle beboere på plejehjem er demente. Der er særlige

udfordringer forbundet med at pleje demente. Personer med

demens kan for eksempel have vanskeligt ved at give udtryk for

egne ønsker og behov, og de kan have adfærdsforstyrrelser, der

kommer til udtryk som uro, aggressivitet eller angst. Det er vig-

tigt, at plejerne er fagligt klædt på til at håndtere de særlige ud-

fordringer, der er forbundet med at pleje demente - både af hen-

syn til de demente beboere og til personalet og deres arbejdsvil-

kår.

Forslagets målgruppe

Forslagets primære målgruppe er personer med demens, der bor

på plejehjem.

Den sekundære målgruppe er den del af personalet på pleje-

hjemmene, som undervises af rejseholdene (nøglepersonerne).

Den tertiære målgruppe er den del af plejepersonalet, der ikke er

nøglepersoner, plejeboligens ledelse og de kommunale demens-

koordinatorer. Den del af plejepersonalet, som ikke er nøgleper-

soner, vil blive oplært af nøglepersonerne og vil kunne sparre

med dem i deres daglige opgavevaretagelse.

Forslagets konkrete mål

Demente beboeres livskvalitet højnes

Den faglige opkvalificering af plejecentrenes nøglemedarbejdere

øger beboerens livskvalitet. Opkvalificeringen medfører, at per-

sonalets viden om demens og plejen af demente stiger. Persona-

let bliver derfor i højere grad i stand til at målrette plejen til den

enkelte beboers behov og sikre, at den pleje, som beboeren mod-

tager, er den rigtige og den bedst mulige.

Personalets arbejdsmiljø forbedres

Ifølge Sundhedsstyrelsens ”National klinisk retningslinje for

udredning og behandling af demens” fra 2013 finder de fleste

studier, at øget viden om demens, udover at have positive effek-

ter på medarbejdernes holdning og adfærd overfor demente,

Side 64 af 126

også har en positiv afsmitning på personalets arbejdsmiljø.

Hvordan nås resultaterne

Der etableres 3-4 rejsehold

I regi af Socialstyrelsen etableres 3-4 undervisningsrejsehold

med ekspertise i demens. Rejseholdene sammensættes på bag-

grund af inddragelse af en ekspertgruppe med særlig ekspertise

på demensområdet, herunder Nationalt Videnscenter for De-

mens. Ekspertgruppen skal også komme med input til udvælgel-

sen af de indsatsområder, som rejseholdene skal uddanne nøgle-

personerne i.

Rejsehold opkvalificerer medarbejdere

Rejseholdene oplærer udvalgte medarbejdere i, hvordan de for-

bedrer den daglige pleje for plejehjemmets demente beboere.

Undervisningstilbuddet er praksisorienteret og tager udgangs-

punkt i de demensfaglige udfordringer, som personalet oplever i

hverdagen på det enkelte plejecenter. Nøglepersonerne får viden

om specifikke indsatser i forhold til omsorg og pleje af beboere

med demens, samt hvordan plejepersonalet kan støtte de pårø-

rende i fortsat at være fx mand, kone, søster, søn osv.

De udvalgte medarbejdere vil efterfølgende fungere som ”de-

mensnøglepersoner” på plejehjemmene. Det vil sige, at de vil

fungere som sparringspartnere for de øvrige medarbejdere og

vil, i tæt samarbejde med demenskoordinatorer og ledere, kunne

rådgive og vejlede de øvrige medarbejdere i forhold til specifik-

ke problemstillinger hos beboere med demens.

Rejseholdene besøger 40-50 plejecentre

I projektperioden skal rejseholdene dække op til 40-50 plejecen-

tre fordelt på 10-15 kommuner, som ansøger om deltagelse i

projektet. Afhængig af det enkelte plejecenters størrelse, forven-

tes 6-10 demensnøglepersoner udpeget på hvert center.

Evaluering og opfølgning

Såvel effekten af rejseholdets arbejde, herunder processen med

at opkvalificere via praksisnær læring på plejecentrene evalueres

af ekstern aktør.

Udmøntning

Der lægges vægt på, at demensrejseholdene skaber viden hos

plejepersonalet, som personalet kan lære fra sig til det øvrige

personale. Det er centralt for, at projektet får den tiltænkte virk-

ning på længere sigt. Derudover er det centralt, at en evaluering

af projektet skal vise, om der er grundlag for at videreføre og

udbrede projektet, så virkningen af demensrejseholdene kan

udbredes.

Tidsplan

Tid

1. kvartal 2015

Aktivitet

Udvikling og organisering af rejsehold

Planlægning af evaluering og monitorering

Tilvejebringelse af vidensgrundlag

Kvalificering af rejseholdets arbejde

(herunder uddannelse)

Udmeldelse af projekt til kommunerne

Udmøntning, inkl. tidsplan

2. kvartal 2015 –

3. kvartal 2015

Side 65 af 126

4. kvartal 2015

1. kvartal 2016

2. kvartal 2016

4. kvartal 2017

2. kvartal 2018

4. kvartal 2018

Udvælgelse af første runde kommuner

Opstart af pilotforløb

Afklaring af næste runde kommuner

Justering af rejseholdet, hvis det vurderes

nødvendigt

Midtvejsstatus på projektet på baggrund af

evaluerings- og monitoreringsforløb

Formidling af resultaterne

Evaluering af projektet afrapporteres

Opsamling af ny viden til brug for andre

kommuner via vidensportal

10 Varighed og forankring

Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).

Projektet forankres i Socialstyrelsen. Styrelsen vil samarbejde

med udvalgte eksterne aktører med særlig viden på området,

heriblandt Nationalt Videnscenter for Demens.

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

4,5

2016

5,1

2017

6,2

2018

4,2

Side 66 af 126

20. Aflastning af pårørende til demente i egen bolig

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Aflastning af pårørende til demente i egen bolig

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Frivillige organisationer og kommuner

Demens er en fremadskridende sygdom, hvor den demente blive

mere og mere dement og gradvist får mere behov for hjælp.

Svenske undersøgelser har vist, at pårørende til demente bliver

belastet af mange praktiske, følelsesmæssige og sociale forhold.

Undersøgelser viser, at pårørende til demente ofte yder en større

omsorg end pårørende til mennesker med andre kroniske syg-

domme.

Projektet skal, via en ansøgningspulje, yde støtte til kommuner

og frivillige organisationer til at igangsætte nye og mere fleksib-

le aflastende initiativer til pårørende til demente. Aflastningen

kan eksempelvis ske i løbet af dag- eller aftentimer, weekender,

eller være i form af døgnaflastning. På baggrund af erfaringerne

fra projektet udformes en eksempelsamling til at inspirere kom-

muner og frivillige organisationer til gode former for aflastning

af pårørende. Projektet skal dermed bidrage til, at flere pårøren-

de får en passende aflastning, til gavn for både dem selv og den

demente.

Forslagets målgruppe

Forslagets målgruppe er nære og samboende pårørende til de-

mente i egen bolig.

Ca. 90.000 anslås at have demens i 2014, og det anslås, at ca.

60.000 af dem bor i egen bolig (kilde: Nationalt Videnscenter

for demens). En del af dem har en nær pårørende.

Målet er, at initiativet i sig selv skal aflaste mindst 1.700 pårø-

rende til demente. Erfaringerne fra initiativet skal efterfølgende

bredes ud, så endnu flere pårørende får gavn af dem.

Forslagets konkrete mål

Målet med projektet er, at de aflastende initiativer, gennemført

af kommuner eller frivillige organisationer, skal give den pårø-

rende tid og mulighed for at få fri til andre aktiviteter end at

passe den demente og dermed forbedre den pårørendes livskva-

litet.

Socialstyrelsen gennemførte i 2013 en undersøgelse af behovet

for afløsning og aflastning blandt pårørende til personer med en

demenssygdom. Undersøgelsen viste bl.a., at de pårørende er

positive over for den hjælp, de får, men at de samtidig oplever,

at omfanget af hjælpen er utilstrækkelig til at få hverdagen til at

fungere.

Hvordan nås resultaterne

De pårørende aflastes ved, at kommuner eller frivillige organisa-

tioner tager sig af den demente. Det kan eksempelvis være kul-

turelle eller fysiske aktiviteter med den demente uden for hjem-

met, herunder ledsagelse til og fra aktiviteten, eller aflastning i

hjemmet. Den pårørende får en hjælpende hånd med den omsorg

Side 67 af 126

og pleje, der ydes for den demente, og får bedre mulighed for at

vedligeholde sit sociale liv. Aflastningen skal give den pårøren-

de mere overskud og flere ressourcer.

Evaluering og opfølgning

Der foretages en evaluering via en spørgeskemaundersøgelse,

hvor det undersøges, om pårørende til demente, som har taget

imod aflastningstilbud fra kommunen eller den frivillige organi-

sation, har oplevet, at de er blevet aflastet og derigennem har

opnået bedre livskvalitet.

På baggrund af projekterne udarbejdes der en eksempelsamling,

som skal inspirere kommuner og organisationer til at igangsætte

initiativer til aflastning af pårørende til demente.

Udmøntning, inkl. tidsplan

Udmøntning

Projektet udmøntes via en ansøgningspulje, som skal føre til

igangsættelse af initiativer af både kommuner og frivillige orga-

nisationer. Projektet skal efterevalueres via en spørgeskemaun-

dersøgelse, og erfaringerne fra projektet skal videreformidles til

kommuner og organisationer via en eksempelsamling.

Tidsplan

Tid

1. kvartal 2016

Aktivitet

Udmelding af ansøgningspulje

Uddeling af puljemidler

Igangsættelse af initiativer

Afslutning af initiativer

Evaluering

Formidling af gode eksempler

4. kvartal 2016

1. kvartal 2017 –

4. kvartal 2017

10 Varighed og forankring

Bevillingen har to års varighed (2016-2017).

Projektet er forankret i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-

gration og Sociale Forhold samt Socialstyrelsen.

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

2016

17,4

2017

0,3

2018

Side 68 af 126

21. Redskab til målrettet pleje af demente

Titel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Redskab til målrettet pleje af demente

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Projektets formål er at øge livskvaliteten for demente pleje-

hjemsbeboere, der mistrives som følge af deres demenssygdom.

Beboernes livskvalitet højnes, fordi kontinuiteten og nærværet i

plejen øges ved at styrke plejepersonalets muligheder for at til-

passe plejeindsatsen til de demente beboeres individuelle behov.

Dette gøres ved hjælp af en svensk udviklet it-baseret metode.

Redskabet har eksisteret siden 2010, og i marts 2013 blev det

anvendt i 251 ud af 290 svenske kommuner.

Redskabet højner livskvaliteten for beboeren, fordi det hjælper

personalet på tre måder:

1) Det indeholder en tjekliste over symptomer på mistriv-

sel, som hjælper personalet med at strukturere deres

vurdering af, hvorvidt og i hvor høj grad beboeren mis-

trives.

2) Når personalet har vurderet, om borgeren mistrives,

kommer redskabet med forslag til årsager til mistrivslen.

På den måde hjælper redskabet personalet med at finde

grunden til beboerens mistrivsel og gør det herigennem

lettere for personalet at tilpasse plejen til den enkelte

beboers behov. Hvis en beboer for eksempel mistrives,

fordi han eller hun er hyperaktiv, foreslår redskabet, at

årsagen kan være mangel på motion. Personalet kan

herefter hjælpe den hyperaktive demente beboer ved of-

tere at gå en tur med vedkommende.

3) Personalet har altid mulighed for at sammenligne beboe-

rens nuværende trivsel med hans eller hendes trivsel, in-

den personalet målrettede plejen. På den måde giver me-

toden personalet mulighed for at se, om den pleje, det

tilbyder beboeren, øger trivslen, eller om plejen bør til-

rettelægges anderledes.

Forslagets målgruppe

Forslagets primære målgruppe er de beboere på plejehjem, som

mistrives på grund af deres demenssygdom. 2/3 af beboere på

plejehjem skønnes at lide af demenssygdomme. Det anslås, at

80 procent af alle demente beboere på plejehjem lider af ”Beha-

vioral and Psychological Symptoms of Dementia”, der er en

samlebetegnelse, som dækker over de mest belastende følger

ved en demenssygdom. Det kan for eksempel være aggressivitet,

rastløshed, eufori, hæmningsløshed mv. I Danmark bor omkring

47.000 borgeren på plejehjem, og den samlede målgruppe er

derfor ca. 25.000 beboere.

Projektets sekundære målgruppe er plejepersonalet, som anven-

der redskabet. Den svenske Socialstyrelse fremhæver, at de

svenske plejere er meget tilfredse med redskabet. Tilfredsheden

skyldes især, at redskabet bidrager til at strukturere personalets

samarbejde, og at det skaber kontinuitet og nærvær i plejen,

Side 69 af 126

fordi alle plejere ved, hvordan de bedst hjælper den enkelte be-

boer. Derudover fremhæver den svenske Socialstyrelse, at selv-

om metoden i høj grad øger beboerens trivsel, er der tale om

meget små ændringer i plejen, der ikke skaber merarbejde for

personalet.

Forslagets konkrete mål

På lang sigt er målet, at metoden skal højne livskvaliteten for

demente beboere på plejehjem. Livskvaliteten højnes bl.a., fordi

metoden øger kontinuiteten og nærværet i plejen.

På kort sigt er målet at afprøve, om den svenske metode kan

anvendes på danske plejecentre og vurdere, om den skal udbre-

des.

Hvordan nås resultaterne

Socialstyrelsen udbreder kendskabet til projektet, og kommu-

nerne søger om at deltage i projektet. 4-5 kommuner udvælges

efter ansøgning til at indgå i projektet. Herudaf udvælges 2-3 af

kommunerne til at være indsatskommuner, og 2 til at være

sammenligningskommuner. Socialstyrelsen bistår kommunerne

i implementeringen af redskabet.

Projektet evalueres løbende igennem projektperioden af en eks-

tern evaluator. Der vil blive udarbejdet en effektevaluering,

Med afsæt i resultaterne af afprøvning af BPSD-systemet i

dansk kontekst undersøges mulighederne for, hvordan systemet

kan udbredes til andre kommuner end projektkommunerne. For-

udsat at projektet viser udbredelsesrelevante resultater, under-

støttes udbredelsen af Socialstyrelsen, undervisningsinstitutioner

og projektkommuner.

Udmøntning, inkl. tidsplan

Udmøntning

Det er centralt for udmøntningen af projektet, at afprøvningen af

redskabet i Danmark baserer sig på implementeringserfaringerne

fra Sverige. Udmøntningen bør desuden tænkes sammen med de

eksisterende og foreslåede satspuljeprojekter om demens på

ældreområdet.

Tidsplan

Tid

1. kvartal 2015

2. kvartal 2015

3. kvartal 2015

4. kvartal 2015

1. kvartal 2016

1. kvartal 2017

Aktivitet

Overførsel af redskabet til Danmark

Etablering af ekspert- og følgegruppe

Rekruttering af forsøgs- og

kontrolkommuner

Undervisere udvælges

Udarbejdelse af undervisningsmateriale

påbegyndes.

Evaluering opstartes

Uddannelse af nøglemedarbejdere – første

runde

Implementeringsstøtte

Uddannelse af nøglemedarbejdere – anden

runde

Evaluering og opfølgning

Side 70 af 126

4. kvartal 2017

1. kvartal 2018

3. kvartal 2018

4. kvartal 2018

Udbredelsesindsats påbegyndes

Driftsperiode afsluttes

Udbredelsesindsats afsluttes

Overordnet evalueringsrapport

offentliggøres

10 Varighed og forankring

Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).

Projektet forankres i Socialstyrelsen. Styrelsen vil samarbejde

med udvalgte eksterne aktører med særlig viden på området,

heriblandt Nationalt Videnscenter for Demens.

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

3,6

2016

4,6

2017

5,0

2018

1,3

Side 71 af 126

22. Demensboliger

Titel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Demensboliger

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Statens Byggeforskningsinstitut, kommuner

Formålet med projektet er at inspirere og gøre det lettere for

kommuner og boligselskaber at demensindrette både nye og

eksisterende plejeboliger, så en større del af plejecentrene tager

højde for dementes særlige behov og dermed bidrager til at ska-

be øget tryghed og livskvalitet for demente beboere.

Der bor i dag ca. 47.000 beboere på plejecentre/plejehjem, og

det skønnes, at 2/3 af beboerne er ramt af en eller anden form

for demens. Ifølge Danmarks Statistik og Ældre Sagen er ca.

6.000 af plejeboligerne og plejehjemspladser demensindrettede.

En rundspørge, som Jyllands-Posten foretog blandt 360 pleje-

hjemsledere i 2013, viste, at 4 ud af 10 plejehjem, i følge pleje-

hjemslederne, ikke er sikret til demente.

Der afsættes et engangsbeløb på 2,0 mio. kr. til, at Statens Byg-

geforskningsinstitut udarbejder en anvisning med tilhørende

eksempelsamling, som kommer med konkrete anvisninger til,

hvordan plejecentre indrettes demensegnet. Der afsættes desu-

den 48,0 mio. kr. til en ansøgningspulje, der udmeldes over tre

runder, hvorfra der kan gives tilskud til ombygninger og ny-

indretninger af plejecentres bolig- og fællesarealer, så de fysiske

rammer i højere grad imødekommer dementes behov. Et gen-

nemsnitligt tilskud på fx 20.000 kr. pr. bolig vil kunne betyde

ombygning og ny-indretning af ca. 2.400 boliger.

Forslagets målgruppe

Forslagets målgrupper er demente beboere i plejeboliger, med-

arbejdere på plejecentre samt kommuner og andre, der driver

plejecentre.

Ifølge Nationalt Videnscenter for demens forventes antallet af

demente på landsplan at stige fra ca. 87.000 i 2012 til ca.

156.000 i 2040. Stigningen i antallet af demente forventes at

medføre en stigende andel af demente beboere i plejeboliger.

Forslagets konkrete mål

Målet med SBi anvisningen og eksempelsamlingen er, at det

bliver lettere for bygherrer, projekterende og driftsmedarbejdere

at søge information og viden om indretning af plejeboliger mål-

rettet demente. I dag findes der ikke en samlet kilde, som byg-

herrer, projekterende og driftsmedarbejdere kan tage udgangs-

punkt i med hensyn til indretning og opførelse af plejeboliger til

demente.

Målet med ansøgningspuljen er at sætte gang i en demensegnet

indretning af eksisterende plejeboliger, så en større del af pleje-

boligerne tager højde for dementes særlige behov. En mere de-

mensegnet boligindretning kan bl.a. bidrage til at forebygge

situationer, som fører til magtanvendelse, ligesom det kan fore-

bygge, at demente forvilder sig væk fra plejecentret. Bedre triv-

Side 72 af 126

sel og livskvalitet for beboerne forventes samtidig at kunne bi-

drage til et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne på plejecentre-

ne.

Hvordan nås resultaterne

Udarbejdelse af anvisning med tilhørende eksempelsamling til

indretning af demensegnede plejeboliger

Der afsættes et engangsbeløb på 2 mio. kr. til, at Statens Bygge-

forskningsinstitut udarbejder en SBi anvisning med konkrete

anvisninger til, hvordan plejecentre kan indrettes mere demens-

egnet. Anvisningerne, der skal være baseret på aktuel bedste

viden om boligindretningens betydning for beboere med de-

mens, er målrettet kommuner og bygherrer. Anvisningen supple-

res med en eksempelsamling med beskrivelser og fotos af eksi-

sterende demensbyggerier.

Ansøgningspulje til demensegnet ombygning og indretning af

plejecentre

Der afsættes en ansøgningspulje på 48,0 mio. kr., der udmeldes

over tre runder, hvorfra kommuner mv. kan søge om tilskud til

ombygninger og ny-indretninger af plejecentres bolig- og fæl-

lesarealer, så de fysiske rammer i højere grad imødekommer

dementes behov og dermed skaber øget tryghed og livskvalitet

for demente borgere. SBi anvisningen og eksempelsamlingen

skal danne baggrund for ansøgningspuljen. Et gennemsnitligt

tilskud på fx 20.000 kr. pr. bolig vil betyde ombygning og ny-

indretning af ca. 2.400 boliger. Puljen kan søges af kommuner,

selvejende institutioner eller andre, der ejer eller driver plejebo-

liger.

Evaluering og opfølgning

Initiativet evalueres ikke.

SBi anvisningen og eksempelsamlingen udsendes til interessen-

terne på området og gøres tilgængeligt for alle via bl.a. Statens

Byggeforskningsinstituts hjemmeside.

Udmøntning, inkl. tidsplan

Udmøntning

Med forslaget udmøntes midlerne ved, at Statens Byggeforsk-

ningsinstitut i 2015 tildeles 2,0 mio. kr. til udarbejdelse af an-

visningskatalog og eksempelsamling.

I forlængelse af SBi anvisningen og eksempelsamling udmøntes

en ansøgningspulje, som skal føre til ombygninger og ny-

indretninger af plejecentres bolig- og fællesarealer, så de fysiske

rammer i højere grad imødekommer dementes behov.

Tidsplan

Tid

1. kvartal 2015

Aktivitet

Udarbejdelse af SBi-anvisning med

tilhørende eksempelsamling om indretning

af demensegnede plejeboliger.

Udmelding af pulje til demensindretning

af plejeboliger.

Ansøgningsfrist.

3. kvartal 2015

4. kvartal 2015

Side 73 af 126

4. kvartal 2015

1. kvartal 2016

2. kvartal 2016

1. kvartal 2017

2. kvartal 2017

Udmøntning af pulje til demensindretning

af plejeboliger.

Udmelding af pulje til demensindretning

af plejeboliger.

Ansøgningsfrist.

Udmøntning af pulje til demensindretning

af plejeboliger.

Udmelding af pulje til demensindretning

af plejeboliger.

Ansøgningsfrist.

Udmøntning af pulje til demensindretning

af plejeboliger.

10 Varighed og forankring

Bevillingen har tre års varighed (2015-2017).

Projektet er forankret i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-

gration og Sociale Forhold i samarbejde med Ministeriet for By,

Bolig og Landdistrikter.

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

18,0

2016

16,0

2017

16,0

2018

Side 74 af 126

23. Udvikling af bedre rammer om det gode måltid for ældre

Udvikling af bedre rammer om det gode måltid for ældre

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Forslagsstiller

Kommuner, evt. i samarbejde med relevante aktører, herunder

Tilskudsmodtager

frivillige foreninger og organisationer, og Ministeriet for Børn,

Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Forslagets formål, inkl. type

Rigtig mange ældre modtager madservice enten i eget hjem eller

af forslag (lovgivning, meto-

på plejehjem. De ældre kan have meget forskellige funktionsbe-

deudvikling, ansøgningspulje

grænsninger og behov. Fælles for dem er, at de har brug for god

og nærende kost, som både giver dem energi og bedre livskvali-

mv.)

tet. Et godt måltid er for mange af disse ældre en af dagens vig-

tigste begivenheder. Omgivelserne og rammerne omkring serve-

ringen og anretningen har stor betydning for, om måltidet bliver

en positiv og stimulerende oplevelse. Det gælder både for beboe-

re på plejehjem og for de hjemmeboende ældre, der modtager

madservice, og som måske bor alene. En positiv oplevelse om-

kring måltidet er både vigtigt for ældres trivsel og har samtidig

også betydning for appetitten. Mange ældre er småt spisende og i

risiko for underernæring, og her er det særligt vigtigt at kunne

stimulere den ældre til at spise. Det at holde den rette vægt kan

være med til at forebygge sygdomme, og kan betyde, at den

ældre kan bevare eller genvinde sin funktionsevne.

itel

Det foreslås at afsætte en ansøgningspulje, som har til formål at

styrke de gode oplevelser i forbindelse med måltidet, så ældre

kan se frem til dagens måltider som en positiv og stimulerende

oplevelse – til gavn for både appetitten og livskvaliteten.

Projektet skal, via en ansøgningspulje inddelt i to faser, yde støt-

te til kommuner, som, evt. i samarbejde med frivillige foreninger

eller organisationer, vil udvikle og afprøve nye måder til at ska-

be bedre rammer omkring de måltider, der tilbydes ældre på

plejehjem samt den madservice, der tilbydes hjemmeboende

ældre. Der kan således søges midler til at sætte fokus på ram-

merne om det gode måltid og til at tænke måltiderne ind i andre

sociale og kulturelle sammenhænge. Formålet er at gøre måltidet

til en hyggelig oplevelse, som tiltaler de ældre og stimulerer

sanserne og appetitten. Ansøgningspuljen er inddelt i to faser,

således at den anden fase af ansøgningspuljen kan trække på

gode erfaringer fra initiativer, som er sat i gang i første ansøg-

ningsrunde.

På plejehjem kan der med afsæt i Ældrekommissionens anbefa-

linger eksempelvis afprøves forskellige metoder til, hvorledes

samvær og fællesskab omkring måltidet kan skærpe beboernes

sanser og inspirere dem til at spise mere. Det kan for eksempel

være ved at inddrage beboerne i menuplanlægningen og lade

dem deltage i anretning og servering af maden. Det kan endvide-

re stimulere den gode oplevelse ved måltidet, at der indimellem

arrangeres kulturelle aktiviteter i forbindelse med aftensmaden

(fx musik og dans, forfatteraftener o. lign. efter måltidet), arran-

geres fællesspisning på plejehjemmet sammen med beboernes

Side 75 af 126

pårørende og familier, eller at der laves aftaler med fx en børne-

have i nærområdet om at komme på besøg til fælles frokost og

måske samtidig at fremvise nogle af de ting, børnene har lavet i

en emneuge.

For hjemmeboende ældre kan der eksempelvis gives støtte til

projekter, som styrker rammerne om måltidet i hjemmet. Det kan

være ved at udbrede spiseven-ordningen, hvor frivillige spiser

hos ældre hjemmeboende borgere, etablere madklubber, hvor

ældre spiser på skift hos hinanden, arrangere fællesspisning i

beboerforeningen – enten sammen med andre ældre eller med

alle i foreningen, etablere ”singlebrunch” om søndagen osv.

Eller det kan være at igangsætte initiativer, som søger at løse

nogle af de udfordringer, der er for hjemmeboende ældre med

demens, som fx enten glemmer at spise eller glemmer, at de har

spist.

Forslagets målgruppe

Forslagets målgruppe er ældre, som modtager madservice enten i

eget hjem eller på plejehjem.

De ældre i denne målgruppe har en række forskellige behov.

Nogle ældre har tygge- eller synkebesvær, nogle har nedsat ap-

petit mens andre, fx på grund af en demenssygdom, glemmer at

spise eller glemmer, at de har spist. Den differentierede gruppe

af borgere stiller store krav til planlægningen af måltidet og til

medarbejdernes kendskab til den enkelte ældres funktionsniveau

og behov. Ansøgningspuljen skal derfor udvikle rammerne om-

kring måltiderne, så den ældres livskvalitet kan højnes og appe-

titten forbedres særligt i forhold til småtspisende.

Forslagets konkrete mål

Forslagets konkrete mål er at udvikle og forbedre rammerne

omkring måltidet for ældre, som modtager madservice. Formålet

er derigennem at styrke de gode oplevelser i forbindelse med

måltidet, så ældre kan se frem til dagens måltider som en positiv

og stimulerende oplevelse – til gavn for både appetitten og livs-

kvaliteten.

Det er målet at højne livskvalitet blandt ældre, som modtager

madservice, ved at give kommuner, evt. i samarbejde med frivil-

lige foreninger og organisationer, mulighed for at udvikle ram-

merne omkring det gode måltid på plejehjem og i hjemmeplejen.

Projektet tager udgangspunkt i at højne de ældres livskvalitet og

styrke deres appetit og skal dermed give mulighed for at afprøve

nye og innovative tilgange til at styrke bl.a. de sociale rammer

om måltidet og til at se på, hvad der skal til for at skabe en posi-

tiv og stimulerende oplevelse omkring måltidet på plejehjem og i

hjemmeplejen. Det kan eksempelvis være ved at sætte større

fokus på anretning og servering eller ved at arrangere sociale

aktiviteter i forbindelse med måltiderne.

Imellem ansøgningsrundernes to faser foretages der en opsam-

ling på de igangsatte initiativer, hvor det bl.a. undersøges, om

initiativerne har haft en positiv betydning for de ældres opfattel-

se af måltidet som en positiv og stimulerende oplevelse og der-

Hvordan nås resultaterne

Evaluering og opfølgning

Side 76 af 126

med har bidraget til bedre trivsel og livskvalitet. Derudover kan

det undersøges, om de ældre spiser mere, og eksempelvis om

projektet har medført et fald i antallet af underernærede ældre

blandt de deltagende. På baggrund af denne opsamling kan an-

den fase af ansøgningspuljen trække på de gode erfaringer fra

første runde.

Udmøntning, inkl. tidsplan

Udmøntning

Projektet udmøntes via en ansøgningspulje, som skal føre til

igangsættelse af initiativer i en række kommuner. Ansøgnings-

puljen er inddelt i to faser. Således at den anden fase af ansøg-

ningspuljen (2017) kan trække på gode erfaringer fra initiativer,

som er sat i gang i første ansøgningsrunde (2015).

Tidsplan

Tid

1. kvartal 2015

Aktivitet

Udmelding af første runde af ansøgningspuljen

Uddeling af puljemidler

Igangsættelse af initiativer

Afslutning af initiativer

Opsamling og formidling af gode eksempler

Udmelding af anden runde af ansøgningspuljen

Uddeling af puljemidler

Igangsættelse af initiativer

Afslutning af initiativer

3. kvartal 2016

4. kvartal 2016

1. kvartal 2017

4. kvartal 2018

Varighed og forankring

Bevillingen har tre års varighed (2015-2017).

Projektet er forankret i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-

gration og Sociale Forhold samt Socialstyrelsen.

Evt. administrationsomkost-

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

ninger og efterregulering

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktisk afholdte administrationsudgifter.

2015

6,0

2016

2017

5,0

2018

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

Side 77 af 126

IV. Integration

24. Styrket indsats til unge, der flygter fra tvangsægteskaber eller andre al-

vorlige æresrelaterede konflikter

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Styrket indsats til unge, der flygter fra tvangsægteskaber

eller andre alvorlige æresrelaterede konflikter

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

R.E.D. og privat ansøger

I nogle etniske minoritetsfamilier bliver de æresrelaterede kon-

flikter så alvorlige, at de unge må flygte fra familien på grund af

vold, tvangsægteskaber mv. Antallet af unge, der søger hjælp i

æresrelaterede konflikter hos R.E. D og LOKK, er stigende. Det

kan bl.a. skyldes, at de unge i stigende grad er blevet opmærk-

somme på deres rettigheder og mulighederne for hjælp og støtte.

Det er derfor vigtigt, at det sikres, at alle unge, der vælger eller

er nødsaget til at bryde med familien, og som følge heraf er tru-

et, kan tilbydes et sikkert midlertidigt botilbud, hvor de kan få

den nødvendige hjælp og støtte.

Botilbuddet R.E.D. (Rehabiliteringscentret for etniske unge i

Danmark) har allerede i første halvår af 2014 afvist 22 unge pga.

pladsmangel. R.E.D. er det eneste sikrede botilbud til unge, der

flygter fra alvorlige æresrelaterede konflikter.

Det foreslås derfor at udvide den samlede kapacitet til målgrup-

pen ved at videreføre det eksisterende botilbud R.E.D. med en

mindre kapacitetsudvidelse, samt at etablere et nyt botilbud i

Jylland.

Formålet er at sikre større kapacitet til at kunne tilbyde unge, der

flygter fra alvorlige æresrelaterede konflikter, den nødvendige

sikkerhed, når de er truet af familien. Desuden skal et ophold på

botilbuddene give den unge den fornødne støtte og rehabilitering

til, at de kan opnå afklaring af deres situation og etablere et selv-

stændigt liv, herunder opnå selvbestemmelse, uddannelse, job,

socialt netværk mv.

Botilbuddet i Jylland skal desuden sikre en geografisk spredning

og supplere det eksisterende botilbud R.E.D. (der ligger på Sjæl-

land). Etableringen sikrer endvidere, at unge fra R.E.D.s belig-

genhedskommune og omkringliggende kommuner kan tilbydes

den samme sikkerhed og rehabilitering, som det er tilfældet på

R.E.D. Unge fra disse kommuner kan af hensyn til deres sikker-

hed ikke tage ophold på R.E.D.

Forslagets målgruppe

Etniske minoritetsunge i hele landet mellem 16–30 år, herunder

enlige kvinder, enlige mænd samt par, på flugt fra tvangsægte-

skab eller andre alvorlige æresrelaterede konflikter.

Der findes ikke nogen samlet opgørelse over antallet af unge,

som er udsat for æresrelaterede konflikter, da nogle forhold ikke

Side 78 af 126

anmeldes eller på anden vis kommer til det offentliges kend-

skab. En række tal indikerer dog udviklingen på området.

Henvendelserne til R.E.D. er steget fra 64 henvendelser i 2006

til 227 i 2013. Endvidere er belægningsprocenten over årene

steget, og var i første halvår af 2014 på ca. 122,4 pct. for unge

kvinder, ca. 135,2 pct. for unge mænd, mens belægningsprocen-

ten for par var på 2,5 pct. (den var i 2013 på 64 pct.). Det be-

mærkes, at når der f.eks. ikke er fuld belægning på parafdelin-

gen, benyttes den til ungepladser, således at tomme parpladser

ikke er ubenyttede, hvis enlige unge har brug for en plads. An-

tallet af henvendelser til LOKK (Landsforeningen af Kvindekri-

secentre), der yder rådgivning i æresrelaterede konflikter, er

steget fra 101 i 2005 til 1146 i 2013.

Forslagets konkrete mål

Initiativets konkrete mål er at:

•

75 pct. har opnået beskyttelse ift. familien.

•

75 pct. har fået afklaret deres situation, påbegyndt bear-

bejdelse af sorg, traumer mv. og blevet styrket i deres

selvbestemmelse, selvstændighed og frihed.

•

75 pct. er efter minimum tre måneders ophold kommet

i/blevet fastholdt i uddannelse eller arbejde, og er blevet

etableret i egen bolig alene eller med en ven/partner.

•

75 pct. af samarbejdspartnere, som henviser unge til boti-

lbuddet, er tilfredse med tilbuddets indhold og resultater.

•

Maksimalt 5 pct. af de unge, som henvender sig til botil-

buddet, afvises pga. pladsmangel.

Videreførelse af R.E.D. og etablering af udslusningslejlighed

R.E.D.s nuværende kapacitet med plads til 12 enlige unge og 5

parpladser samt 2 udslusningsboliger med i alt 6 pladser videre-

føres i 2016 og 2017, og kapaciteten udvides med en udslus-

ningslejlighed med plads til i alt 3 beboere. Kapacitetsudvidel-

sen sker fra 2015. Botilbuddet giver beboerne den fornødne

sikkerhed, samt afklaring af de unges muligheder og ønsker i

forhold til opnåelse af større frihed, selvbestemmelse, ansvar og

selvstændighed, herunder i relation til uddannelse, arbejde, egen

bolig og økonomi, med henblik på, at den unge kan opnå en

selvstændig tilværelse.

Etablering af sikkert botilbud i Jylland

Der afsættes midler til en ansøgningspulje med henblik på at

etablere et sikkert bo-tilbud til unge, der flygter fra alvorlige

æresrelaterede konflikter. Botilbuddet etableres med 5 døgn-

pladser til enlige og to døgnpladser til par, samt en udslusnings-

bolig med plads til 2-3 beboere. Botilbuddet etableres med den

fornødne sikkerhed på en hemmelig adresse. Botilbuddet giver

beboerne den fornødne sikkerhed, samt afklaring af de unges

muligheder og ønsker i forhold til opnåelse af større frihed,

selvbestemmelse, ansvar og selvstændighed, herunder i relation

til uddannelse, arbejde, egen bolig og økonomi, med henblik på,

at den unge kan opnå en selvstændig tilværelse.

Som en del af National strategi mod æresrelaterede konflikter,

som blev finansieret af satspuljen for 2012, skal der etableres

Hvordan nås resultaterne

Side 79 af 126

flere pladser til unge mænd, der flygter fra æresrelaterede kon-

flikter. Pladserne, der allerede er finansieret med 2,2 mio. kr.

som led i strategien, foreslås etableret i regi af det nye botilbud i

Jylland. Med det afsatte beløb vil der kunne etableres i alt 3

pladser i 2016 og 2017.

Der laves én ansøgningspulje for det samlede antal pladser i det

nye botilbud i perioden 2015 til 2017.

Evaluering og opfølgning

R.E.D. blev evalueret i 2012 og 2013, og der vurderes ikke pt. at

være behov for en yderligere evaluering. Der afsættes 0,5 mio.

kr. til en evaluering af det nye botilbud, der etableres i Jylland.

Evalueringen igangsættes i løbet af det første år og skal følge

projektet i hele perioden.

Tidsplan

Tid

1. kvartal 2015

2. kvartal 2015

3. kvartal 2015

Aktivitet

Udarbejdelse af udbudsmateriale

Ansøgningspulje udmeldes

Etablering af udslusningslejlighed ifm.

R.E.D.

Ansøgningsfrist, behandling af ansøgninger

samt valg af tilskudsmodtager.

Etablering af botilbud i Jylland

Botilbud i Jylland i drift

Udmøntning, inkl. tidsplan

10 Varighed og forankring

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Bevillingen har tre års varighed (2015-2017).

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

9,7

2016

7,2

2017

7,1

2018

Side 80 af 126

25. Styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstre-

misme

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

og Justitsministeriet

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

og Justitsministeriet

Der er behov for at styrke den sociale forebyggelsesindsats over

for både børn, unge og voksne, som er i risiko for radikalisering.

Radikaliseringen skal forebygges for at undgå, at borgere bliver

radikaliseret og rekrutteret til ekstremistiske miljøer og dermed

risikerer at blive socialt marginaliserede, vende samfundet ryg-

gen og i sidste ende eventuelt udgøre en sikkerhedstrussel.

Social forebyggelse og tidlig indgriben er et vigtigt element i

indsatsen over for radikalisering og ekstremisme, men den tidli-

ge forebyggende sociale indsats kan ikke stå alene. Hvis en per-

son er motiveret til at deltage i væbnede konflikter i udlandet

eller vender tilbage til Danmark efter deltagelse i væbnede kon-

flikter, skal der andre indsatser til.

Forslagets målgruppe

Indsatsen opererer med to målgrupper:

Den primære målgruppe

består af børn, unge og voksne, der er i

risiko for radikalisering, både hvad angår politisk ekstremisme

(højre-venstre) og religiøs ekstremisme, samt unge og voksne,

der udviser tegn på radikalisering, eller allerede er en del af

ekstremistiske miljøer og har behov for en exitindsats. Gruppen

går på tværs af etnicitet, køn og alder, omend det primært er

unge drenge og mænd, der er i risikozonen for at havne i en

radikaliseringsproces. De personer, der bliver tiltrukket af og

involveret i ekstremistiske miljøer, er ofte sårbare unge/voksne,

der også ofte kan have psykiske vanskeligheder. Endvidere kan

en involvering i ekstremistiske miljøer indeholde risiko for, at

en person begår kriminalitet, der er begrundet i en ekstremistisk

ideologi, hvorfor initiativerne også har et kriminalitetsforebyg-

gende sigte.

Den sekundære målgruppe

består af professionelle aktører med

kontakt til den primære målgruppe samt forældre og civilsam-

fund.

Forslagets konkrete mål

•

Færre personer bliver radikaliserede.

•

Færre personer rekrutteres til ekstremistiske miljøer Fle-

re forlader ekstremistiske miljøer, før engagementet fø-

rer til kriminelle handlinger.

Side 81 af 126

Hvordan nås resultaterne

Der afsættes en økonomisk ramme på i alt 60,9 mio. kr. til ind-

satsen. Heraf afsættes 43,9 mio. kr. til den sociale forebyggende

indsats, og derudover afsættes 17 mio. kr. til udmøntning af

initiativer inden for satspuljens formål vedrørende exit-indsatser,

indsatser over for personer, der har afsonet straf for ekstremisti-

ske handlinger samt PET’s outreach. Udmøntningen af de 60,9

mio. kr. sker med udgangspunkt i regeringens udspil til satspul-

jeforhandlingerne, dvs. inden for temaerne:1)

styrket kommunal

indsats og opkvalificering af fagfolk,

nye værktøjer til fore-

byggelse af radikalisering,

mobilisering af civilsamfund og

lokalmiljøer.

Den nærmere udmøntning aftales mellem satspul-

jepartierne, justitsministeren og socialministeren og ses i sam-

menhæng med regeringens lovforslag om ændring af pasloven

og udlændingeloven.

Der afsættes 3 mio. kr. til ekstern evaluering af initiativerne.

Tidsplan

Tid

1. kvartal 2015 –

2. kvartal 2015

4. kvartal 2018

Aktivitet

Løbende igangsætning af initiativer.

Initiativerne er afsluttet, og der foreligger en

evaluering.

Evaluering og opfølgning

Udmøntning, inkl. tidsplan

10 Varighed og forankring

Bevillingen har fire års varighed (2015-2018). For lovgivnings-

initiativer er der tale om en permanent bevilling.

De økonomiske konsekvenser af lovforslag skal forhandles med

de kommunale parter. Der kan derfor blive tale om regulering af

trækket på satspuljen.

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktisk afholdte administrationsudgifter.

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

Sociale forebyggende indsatser

Exit-indsatser mv.

2015

21,2

16,2

5,0

2016

14,3

10,3

4,0

2017

13,3

9,3

4,0

2018

12,1

8,1

4,0

Side 82 af 126

V. Handicap

26. Implementering og opfølgning på kommende reform af servicelovens

voksenbestemmelser

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Implementering og opfølgning på kommende reform af ser-

vicelovens voksenbestemmelser

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Socialstyrelsen og Ankestyrelsen

Regeringen vil søge Folketingets tilslutning til en forenkling af

servicelovens voksenbestemmelser. Socialministeren har givet

partierne en indledende præsentation af rammerne for forslaget,

og politiske forhandlinger indledes primo november 2014 med

henblik på ikrafttrædelse fra 2016.

Formålet med en reform af servicelovens voksenbestemmelser

er at give en mere helhedsorienteret hjælp til borgerne. Samtidig

skal reformen både afbureaukratisere de enkle sager og sikre en

bedre udredning i de komplicerede sager, hvor borgerne har

særlige behov.

Reformen indebærer tidlige, forebyggende indsatser, forenklet

sagsbehandling og rehabiliteringsforløb, samt at en række be-

stemmelser samles i én enkelt bestemmelse – en tilbudsvifte – så

kommunen får bedre mulighed for sammen med borgeren at

sammensætte den sociale indsats, som bedst matcher hans eller

hendes behov.

For at sikre, at reformen fører til en bedre sagsbehandling og en

mere helhedsorienteret indsats for borgerne, er det afgørende at

understøtte implementeringen, og formålet med forslaget er at

reservere midler hertil.

Ændringerne forudsætter således en stor implementeringsindsats

lokalt, som kan omfatte opkvalificering af personale og omstil-

ling af arbejdsgange og faglig forståelse. Ved at understøtte den

lokale forankring skabes det bedst mulige grundlag for, at bor-

gerne og kommunerne hurtigst muligt kan få gavn af forenklin-

gerne.

Forslagets målgruppe

Målgruppen er borgere med særlige behov, idet lovændringen

skal sikre en helhedsorienteret indsats for borgere med behov for

en særlig social indsats og samtidig sikre en større inddragelse

af borgeren.

Implementeringsinitiativerne vil konkret vedrøre:

•

Ledelsen i kommunerne,

som har en central rolle at spille i

implementeringen af reglerne. Ledelsen skal aktivt bakke op

om og synliggøre formålet med lovændringerne, drive og

understøtte implementeringsprocessen og sikre ejerskab til

ændringerne i kommunen.

Side 83 af 126

•

Sagsbehandlere,

som har brug for kompetenceudvikling,

sparring og processtøtte for at kunne virke som central driv-

kraft for implementering af nye tiltag – både i forhold at af-

lære gamle rutiner og vaner og til at tillære den nye praksis,

som fx skal sikre en højere grad af brugerinddragelse.

Kommunernes organisation -

hvordan implementeringen af

lovændringerne tilrettelægges, samt om ansvarsfordelingen,

rammerne og monitoreringen af implementeringsprocessen.

Forslagets konkrete mål

De konkrete mål er, at der allerede inden lovændringens ikraft-

træden er etableret et netværk i hver region med deltagelse af op

til seks ledere fra hver kommune. Der skal i alt være afholdt 20

netværkssamlinger – 4 i hver region. Der skal være tilbudt

kommunebesøg af 1 dags varighed til alle kommuner; det er

målet, at alle kommuner takker ja til tilbuddet, så der inden ud-

gangen af 2016 er afholdt kommunebesøg i alle kommuner.

Implementeringsstøtten skal sikre, at:

•

Ledere og implementeringsansvarlige kender og føler

ejerskab til indhold og intentionen bag lovændringen.

•

Ledere og implementeringsansvarlige har konkrete red-

skaber til implementeringen.

•

Sagsbehandlerne kender indholdet i og intentionerne bag

lovændringen og har fået inspiration og redskaber til at

omsætte de nye regler i praksis.

•

At sagsbehandlingsmetode og it-understøttelse på handi-

cap- og udsatteområdet understøtter lovændringen.

Hvordan nås resultaterne

Implementeringsindsatsen fordeler sig på følgende delelementer:

1. Etablering af netværk og afholdelse af netværksmøder

blandt relevante kommunale chefer og andre implemen-

teringsansvarlige på området.

2. Udarbejdelse af pjecemateriale til henholdsvis sagsbe-

handlere og borgere.

3. Udarbejdelse af en implementeringsvejledning til kom-

munerne.

4. Tilbud om kommunebesøg, hvor der ydes implemente-

ringsrådgivning.

5. Gennemførelse af temadage for de sociale højskoler,

COK m.fl.

6. Voksenudredningsmetoden udvikles, så den passer til de

kommende ændringer.

Der vil ikke blive lavet en formel evaluering af implemente-

ringsaktiviteterne, men regeringen vil foreslå, at der gennemfø-

res en evaluering af selve lovændringen ca. to år efter, den træ-

der i kraft. Evaluering vil ske i form af en praksisundersøgelse,

der først og fremmest kan vurdere, om afgørelser følger lovens

intention.

Evaluering og opfølgning

Side 84 af 126

Udmøntning, inkl. tidsplan

Tidsplan

Tid

2015 til 2018

2015

2015-2016

2018

Aktivitet

Etablering af netværk og afholdelse af

netværksmøder

Differentieret pjecemateriale

Udarbejdelse og udbredelse af den skriftlige

implementeringsvejledning

Implementeringsrådgivning,

kommunebesøg

Temadage afholdes

Opdatering af voksenudredningsmetoden

Praksisundersøgelse

10 Varighed og forankring

Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).

Ansvaret for implementeringsinitiativerne placeres i Socialsty-

relsen, som i tæt samarbejde med KL og brugerorganisationer på

handicapområdet skal skabe de bedst mulige rammer for imple-

menteringen.

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

3,1

2016

2,1

2017

0,6

2018

2,0

Side 85 af 126

27. Bedre hjælp til unge og voksne med ADHD

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Bedre hjælp til unge og voksne med ADHD

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Socialstyrelsen

Formålet med projektet er at styrke den sociale indsats overfor

unge og voksne med ADHD, så deres selvhjulpenhed og me-

string øges, og så behovet for indgribende og langvarige indsat-

ser kan minimeres. Målet er at styrke den enkeltes robusthed og

selvhjulpenhed, så vedkommende bedre vil kunne håndtere svæ-

re situationer. Eksempelvis bevare troen på, at de kan få en ud-

dannelse og være i stand til at gennemføre den, være i stand til

at varetage behov og organisering i familien samt få og fasthol-

de et arbejde. Det skal ske ved at oversætte, tilpasse og afprøve

en veldokumenteret engelsk metode, som har vist rigtigt gode

resultater overfor målgruppen.

Behovet for at forbedre indsatsen for unge og voksne med

ADHD blev tydeligt i arbejdet med satspuljeprogrammet

forstærket indsats til børn, unge og voksne med ADHD,

som

blandt andet resulterede i National ADHD-handleplan i maj

2013. Samtidig viser helt nye tal fra en Rockwool-undersøgelse,

at ubehandlet ADHD hos voksne koster samfundet 2,8 mia.

kr.om året

Den metode, som vil blive afprøvet i projektet, er udviklet af

den engelske forsker Susan Young. Metoden har en udførlig

manual og kan bruges uden særlige faglige/terapeutiske forud-

sætninger, hvis blot man har indsigt i selve metoden. Metoden er

afprøvet med gode, veldokumenterede effekter i England og

Island, og bruges også i Norge, Sverige, Spanien og Kina.

Forslagets målgruppe

Målgruppen er unge og voksne med ADHD, som har risiko for

at få sociale problemer.

Det anslås, ADHD findes hos op mod 5 pct. af en børneårgang.

Forekomsten hos voksne er væsentlig mindre dokumenteret,

men det antages, at kriterierne for diagnosen fortsat vil være til

stede hos omkring 50-70 pct. af de voksne, der havde ADHD

som børn. Der har været en markant udvikling i antallet af voks-

ne med ADHD: I 2001 fik stort set ingen voksne stillet diagno-

sen ADHD. I 2011 blev diagnosen stillet 3.000 gange.

Den sekundære målgruppe er kommuner, som ønsker at styrke

indsatsen på området, og kommunale fagfolk, der skal varetage

afprøvningen og udbredelsen af metoderne.

Forslagets konkrete mål

De langsigtede mål:

•

At flere unge og voksne med ADHD får en relevant og

målrettet indsats, som understøtter selvhjulpenhed, triv-

sel og medborgerskab, ved at stille metoder til rådighed,

som hviler på et højt evidensgrundlag.

Side 86 af 126

•

At mindske risikoen for, at borgere med ADHD og lig-

nende vanskeligheder får brug for omkostningstunge og

komplekse indsatser.

Konkrete resultater for borgere og kommuner i projektet forven-

tes at være:

•

80 pct. af borgerne i afprøvningsforløbene opnår øget

håndtering og mestring af kernesymptomerne på

ADHD.

•

80 pct. af borgerne i afprøvningsforløbene opnår reduk-

tion af associerede vanskeligheder fx følelsesmæssig

kontrol, depression eller angst.

•

Kommunerne oplever at have fået relevante og målrette-

de metoder.

•

Kommunerne anvender metoderne og har fået evidens-

baseret viden om unge og voksne med ADHD.

•

Der foreligger et velafprøvet evidensbaseret koncept,

som er tilgængeligt for alle landets kommuner.

•

Der er uddannet en gruppe danske praktikere, som kan

undervise i metoden.

Hvordan nås resultaterne

Metoden oversættes til dansk og tilpasses til dansk socialpraksis

fx i forhold til lovgivning og/eller ydelser, målgruppen modta-

ger i forvejen. Metoden afprøves på op til 28 hold bestående af

12-20 personer.

Der udvælges fire-syv partnerskabskommuner via en ansøg-

ningspulje. Partnerskabskommunerne støttes i at bruge metoden

og får evidensbaseret viden, der kan være med til at forebygge

problemer som manglende uddannelse, lav beskæftigelse og

risikoadfærd, der både er personligt belastende for den enkelte

og omkostningstunge for kommunerne.

Effekt på borgerniveau måles og dokumenteres løbende, så der

også undervejs i afprøvningen kan ske tilpasninger til danske

forhold.

Der udarbejdes en evalueringsrapport, som blandt andet vil in-

deholde en beskrivelse af erfaringerne med implementeringen

og en vurdering af økonomiske gevinster ved anvendelse af

metoden. Hvis der er gode erfaringer fra projektet, vil evaluerin-

gen også give anbefalinger til spredningsmodel.

Evaluering og opfølgning

Metoden indeholder anvisninger til at måle effekten og resulta-

terne for den enkelte deltager. Der måles i hele afprøvningsfa-

sen. Projektet dokumenteres og evalueres af ekstern leverandør

gennem følgende:

•

En effekt- og implementeringsevaluering med før og ef-

termåling.

•

En cost-effectiveness og/eller en cost-benefit analyse.

•

En afsluttende projektrapport med anbefalinger til

spredningsmodel.

På længere sigt kan projektets virkninger følges via de danske

Side 87 af 126

registre f.eks. i forhold til uddannelse, beskæftigelse, overfør-

selsindkomst eller medicinforbrug. Der afsættes 2,1 mio. til

implementerings- og effektevaluering, som udføres af ekstern

leverandør.

Udmøntning, inkl. tidsplan

Tidsplan

Tid

1. kvartal 2015

2. kvartal 2015

4. kvartal 2015

1. kvartal 2016

Aktivitet

Metoden oversættes/tilpasses til danske

forhold.

Projektudvikling herunder evt. udbud og

kontakt til programudvikler i England.

Udmelding og udmøntning af ansøgnings-

pulje.

Opkvalificering af kommunale medarbej-

dere, jf. metoden i samarbejde med pro-

gramudvikler.

Afprøvning og implementering af meto-

den i partnerskabskommunerne.

Løbende effekt- og implementeringseva-

luering via ekstern leverandør.

Løbende målrettet formidling af initiati-

vet.

1. kvartal 2016 –

2. kvartal 2018

1. kvartal 2016 –

4. kvartal 2018

1. kvartal 2015 –

4. kvartal 2018

10 Varighed og forankring

Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).

Hvis evalueringen er positiv, forventes det, at metoden forankres

varigt i projektkommunerne, samt at også andre kommuner væl-

ger at tage den i brug. Evalueringen omfatter derfor også en

spredningsmodel, som skal understøtte metodens videre anven-

delse.

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktisk afholdte administrationsudgifter.

2015

3,4

2016

6,2

2017

1,3

2018

1,8

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

Side 88 af 126

28. Forlængelse af midlertidig driftsstøtte til RoboBraille

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Forlængelse af midlertidig driftsstøtte til RoboBraille

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Synscenter Refsnæs (Region Sjælland)

Formålet med forslaget er at forlænge den midlertidige drifts-

støtte i 2015 til RoboBraille for at sikre, at borgere med syns-

handicap og læseudfordringer også i 2015 har mulighed for at

anvende RoboBrailles tilbud om oversættelse af tekster og lydfi-

ler. Forlængelsen foreslås med henblik på i 2015 at finde en

varig organisatorisk og økonomisk forankring af tjenestens akti-

viteter.

Målgruppen for RoboBrailles tjenester er blinde, svagsynede,

ordblinde, læsesvage og andre borgere, der som følge af særlige

behov ikke umiddelbart kan anvende skriftligt materiale.

Målet med en forlængelse af den midlertidige driftsstøtte er at

fastholde tilbuddet til synshandicappede og læsesvage borgere,

mens der findes en endelig forankring af tjenestens aktiviteter.

RoboBraille er en e-mail- og webbaseret hjælpetjeneste, som gør

det muligt for borgerne at konvertere tekstdokumenter til enten

punktskrift eller lydfiler. Driften af RoboBraille har i en årrække

været støttet af satspuljen.

Forslagets målgruppe

Forslagets konkrete mål

Hvordan nås resultaterne

En forlængelse af den midlertidige driftsstøtte til RoboBraille

sikrer, at tjenesten fortsat er tilgængelig for brugerne i en et-årig

periode, hvor der arbejdes på en bæredygtig, alternativ foran-

kring af tjenesten.

Ministeriet vil på baggrund af input fra Synscenter Refsnæs og

andre interessenter udarbejde en model for forankring af tjene-

stens aktiviteter. Modellen skal afklare såvel den organisatori-

ske, som den økonomiske forankring af aktiviteterne i Ro-

boBraille. Modellen drøftes med Synscenter Refsnæs, og tjene-

sten Robobrailles aktiviteter skal være forankret med udgangen

af 2015.

Socialstyrelsen forventes at varetage opgaven vedr. udarbejdelse

af model for forankringen, og efterfølgende drøftelsen med

Synscenter Refnæs, hvor departementet også involveres.

Evaluering og opfølgning

Udmøntning, inkl. tidsplan

Ingen.

Udmøntning

MBLIS fremsender primo 2015 tilsagn til RoboBraille om

driftsforlængelsen. MBLIS udarbejder en model til organisato-

risk og økonomisk forankring af tjenesten RoboBrailles aktivite-

ter primo 2015. I den forbindelse involveres RoboBraille m.fl.,

jf. ovenstående.

Side 89 af 126

Tidsplan

Tid

1. kvartal 2015

Aktivitet

Fremsendelse af tilsagn til RoboBraille om

midlertidig driftsforlængelse i 2015.

Forberedelse af model for organisatorisk og

økonomisk forankring af RoboBrailles

aktiviteter.

Drøftelser med RoboBraille m.fl. vedr.

organisatorisk forankring af tjenestens

aktiviteter.

Forslag til organisatorisk og økonomisk

forankring foreligger.

Forankring af tjenestens aktiviteter er

tilvejebragt.

1. kvartal 2015

2. kvartal 2015

4. kvartal 2015

10 Varighed og forankring

Bevillingen har et års varighed (2015).

Tjenesten er p.t organisatorisk placeret i Synscenter Refsnæs.

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

1,6

2016

2017

2018

Side 90 af 126

29. Pulje til tilgængelighedsforanstaltninger

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Videreførsel af puljen til tilgængelighedsforanstaltninger i

eksisterende offentligt byggeri med en borgerrettet service-

funktion (Tilgængelighedspuljen).

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Energistyrelsen

Forslaget er en videreførelse af Tilgængelighedspuljen, der er en

ansøgningspulje. Forslaget taget sit udgangspunkt i behovet for

fortsat at tilgængeliggøre den offentlige bygningsmasse. Et be-

hov der ofte bliver påpeget af handicaporganisationerne.

Forslaget skal medvirke til fortsat at øge tilgængeligheden i den

eksisterende bygningsmasse, således at borgere med handicap

kan deltage i samfundets aktiviteter i lighed med andre borgere.

Dermed indgår puljen i indsatsen for at opfylde de målsætnin-

ger, der ligger til grund for FN’s handicapkonvention, som

Danmark ratificerede i 2009.

Desuden indgår forslaget i den samlede indsats for at følge op på

regeringens handlingsplan for handicapområdet.

Forslagets målgruppe

Puljen kan søges af kommunale, regionale og andre offentlige

institutioner.

Formålet er at øge handicappede borgeres mulighed for at indgå

i samfundets aktiviteter og modtage service fra det offentlige i

lighed med andre borgere, der ikke er handicappede.

Forslagets konkrete mål

Der har gennem årene løbende været et stort træk på puljen.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet vurderer, at der fortsat

er et behov for at understøtte udviklingen af tilgængeligheden til

den eksisterende bygningsmasse.

Tilskud fra puljen skal gives til konkrete tilgængelighedsforbed-

ringer i eksisterende offentlige bygninger med borgerrettet ser-

vicefunktion.

Formålet er at forbedre tilgængeligheden i eksempelvis admini-

strationsbygninger, uddannelsesinstitutioner, forvaltningsbyg-

ninger, kulturbyggeri m.v. Puljen kan også medvirke til at øge

tilgængeligheden på sundhedsområdet i det omfang, projekterne

lever op til puljens formål. Der er tidligere givet tilskud til til-

gængeliggørelse af lægehuse, sundhedsklinikker m.v.

Puljen skal yde støtte til projekter, der etablerer tilgængelighed i

form af eksempelvis niveaufri adgang, etablering af handicap-

egnede toiletter, elevatorer, teleslynger m.v.

Tilgængelighedspuljen giver mulighed for, at ansøgere, der vur-

deres at opfylde ansøgningskriterierne, kan opnå tilskud til en

del af de tilgængelighedsforanstaltninger, der foretages i tilknyt-

Hvordan nås resultaterne

Side 91 af 126

Evaluering og opfølgning

ning til de byggerier, der er omfattet af ordningen. Den øvrige

del af finansieringen afholdes af ansøgeren.

Der følges årligt op med en orientering fra klima-, energi- og

bygningsministeren til satspuljeforligets parter om det seneste

års tildelinger fra Tilgængelighedspuljen.

Udmøntning

Det vurderes, at en bevilling på 8,0 mio. kr. årligt svarer til de

ansøgninger, der gennemsnitligt er blevet bevilget tilskud til i de

seneste tilskudsrunder. Bevillingen vil blive udmøntet ved en

årlig ansøgningsrunde, der konkretiseres i tilsagn til de ansøg-

ninger, der er fundet støtteegnede.

Tidsplan

Tid

2015

2016

2017

2018

Aktivitet

Ansøgningsrunde, tilsagnsafgivelse og

tildeling.

Ansøgningsrunde, tilsagnsafgivelse og

tildeling.

Ansøgningsrunde, tilsagnsafgivelse og

tildeling.

Ansøgningsrunde, tilsagnsafgivelse og

tildeling.

Udmøntning, inkl. tidsplan

10 Varighed og forankring

Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).

Tilskudspuljen er forankret i Energistyrelsen. Det endelige ad-

ministrationsgrundlag vil blive udarbejdet af Energistyrelsen.

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Der afsættes 3 pct. af bevillingen til administration i Energisty-

relsen (heraf 2/3 til lønsum).

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

8,0

2016

8,0

2017

8,0

2018

8,0

Side 92 af 126

30. Nye veje til aktiviteter og ledsagelse for personer med handicap

Titel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Nye veje til aktiviteter og ledsagelse for personer med han-

dicap

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-

hold.

Kommunerne.

Formålet med initiativet er at styrke kommunernes mulighed

for at iværksætte og afprøve nye initiativer rettet mod samvær

og aktiviteter for mennesker med handicap. De nye initiativer

skal være et supplement til de socialpædagogiske indsatser,

som kommunerne skal levere som en del af deres kerneydelse.

Målet er at forbedre målgruppens muligheder for en aktiv livs-

udfoldelse uden for hjemmet.

Målene kan nås ved, at der gives støtte til at udvikle og udbre-

de innovative samarbejdsformer i kommunens egne tilbud eller

i samspil med andre offentlige eller private aktører, fx frivillige

organisationer og fonde. Samarbejdet skal skabe et bredere

udvalg af muligheder for samvær, aktiviteter, udflugter m.v.

Der vil fx kunne gives støtte til:

•

samarbejde med frivillige organisationer, som arrangerer

udflugter, ferier og deltagelse i kulturelle begivenheder

•

projekter, der giver borgere i botilbud bedre mulighed for

at komme på ferie /udflugter, fx gennem boligbytteordnin-

ger

indsatser, der inkluderer borgere med fx udviklingshæm-

ning i lokale arrangementer, som fx byfester, sports- og

kulturbegivenheder

projekter om ny arbejdstilrettelæggelse i botilbud, som kan

frigøre ressourcer til aktiviteter uden for boformen.

Forslagets konkrete mål

Hvordan nås resultaterne

•

Der vil kunne søges midler til følgeudgifter til aktiviteterne, fx

borgernes og hjælpernes forplejning, billetter, leje af udstyr

mv. Der kan i begrænset omfang søges midler til dækning af

personalets løn.

Forslagets målgruppe

Forslagets målgruppe er borgere, der ikke kan færdes alene på

grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-

onsevne, men som ikke opfylder betingelserne for at blive

visiteret til en ledsagerordning efter servicelovens § 97, fordi

de ikke kan færdes uden socialpædagogisk støtte. Puljen om-

fatter ikke borgere med nedsat funktionsevne som følge af

sindslidelse eller borgere med særlige sociale problemer.

Socialstyrelsen skal udarbejde en erfaringsopsamling, hvor der

løbende og ved projektets afslutning bliver indsamlet resulta-

ter. Målet er dels at understøtte, at projekterne bliver gennem-

ført effektivt, dels at erfaringer og resultater fra projektet for-

Evaluering og opfølgning

Side 93 af 126

midles i et inspirationskatalog med henblik på, at kommunerne

udvider viften af aktiviteter for målgruppen efter projektperio-

den.

Varighed og forankring

Projektet løber fra 2015-2017. Der foreslås afsat 39,4 mio. kr. i

de tre år, heraf 0,8 mio. kr. til erfaringsopsamling.

Projekterne skal være økonomisk bæredygtige, så kommuner-

ne er i stand til at videreføre dem efter deres afslutning.

10 Evt. administrationsomkost-

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv., heraf 2/3 til lønsum. Det reelle træk på de pågældende

ninger og efterregulering

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2014 PL

Bevilling i alt

2015

8,6

2016

15,6

2017

15,2

2018

Side 94 af 126

31. Mestringsstøtte til familier med udadreagerende børn, herunder børn

med ADHD

Titel

Styrket viden om og udbredelse af forældreprogrammer og

andre familierettede indsatser til børn og unge med udad-

reagerende adfærd, herunder børn og unge med ADHD.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-

hold

Socialstyrelsen

Formålet med projektet er at styrke den sociale indsats over for

børn og unge med udadreagerende adfærd, herunder børn og

unge med ADHD, bl.a. gennem evidensbaseret forældretræ-

ning.

Målet er at mindske målgruppens behov for indgribende og

langvarige indsatser og give børn, unge og familier en mere

velfungerende hverdag.

Projektet koordineres i regi af det eksisterende Metodeudbre-

delsesprogram om evidensbaserede indsatser, og bygger videre

på erfaringerne herfra, blandt andet med evidensbaserede fami-

lieindsatser målrettet familier med børn og unge med ADHD,

som satspuljepartierne har afsat 5 mio. kr. til i perioden 2012-

15. Projektet vil endvidere benytte sig af viden fra satspulje-

projektet ’Mestringsstøtte til familier med børn med handicap’

og den nationale ADHD-handlingsplan fra 2013.

For det første skal projektet fortsætte arbejdet med at udvikle,

formidle og dokumentere viden om ADHD-målgruppen i for-

hold til evidensbaserede familieprogrammer. Herunder viden

om brug af familieprogrammerne i familier hvor en eller begge

forældre befinder sig i udsatte positioner og/eller selv har

ADHD.

For det andet skal projektet udvide tilbuddet af evidensbasere-

de indsatser i Danmark til målgruppen yderligere. Ved udvæl-

gelsen af nye evidensbaserede indsatser vil der blive trukket på

eksisterende kortlægninger inden for området. Bl.a. Kortlæg-

ning om aktuelt bedste viden om evidensbaserede familie- og

forældreprogrammer i forhold til børn med handicap.

For det tredje skal projektet sætte fokus på, hvordan ”hånd-

holdte” indsatser kan supplere familieindsatsen for yderligere

fastholdelse og styrkelse af familieindsatsens effekter for de

unge i målgruppen. Det sker ved at afdække, afprøve og do-

kumentere mentorordninger/støttekontaktpersonsordninger til

unge med udadreagerende adfærd, herunder ADHD.

Forslagets konkrete mål

De langsigtede mål:

•

At flere børn og unge med udadreagerende adfærd,

herunder børn og unge med ADHD, får en relevant og

målrettet indsats, som understøtter trivsel, robusthed

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Side 95 af 126

og selvhjulpenhed ved at stille metoder til rådighed,

som hviler på et højt evidensgrundlag.

•

At mindske risikoen for, at børn og unge med udadrea-

gerende adfærd, herunder børn og unge med ADHD

får brug for omkostningstunge og komplekse indsatser.

•

At trivsel og mestring i familier, hvor en eller begge

forældre befinder sig i udsatte positioner og/eller selv

har ADHD, øges.

Konkrete resultater for borgere og kommuner i projektet for-

ventes at være:

•

Familierne oplever at have fået redskaber til en bedre

hverdag, som er mindre præget af konflikter og andre

problemer

•

Kommunerne oplever at have fået relevante og målret-

tede metoder.

•

Kommunerne anvender metoderne og har fået evidens-

baseret viden om indsatser til børn og unge med udad-

reagerende adfærd, herunder børn og unge med ADHD

og deres familier.

Hvordan nås resultaterne

I de evidensbaserede programmer, som allerede implementeres

i Danmark gennem Metodeudbredelsesprogrammet, indsamles

yderligere viden om ADHD-målgruppen og indsatserne, og der

igangsættes relevant vidensformidling og tilpasninger af ind-

satsen, samt afprøvning af tilpassede indsatser med henblik på

at øge effekten og anvendelsen af metoderne overfor målgrup-

pen.

På baggrund af eksisterende kortlægninger af familieindsatser

til målgruppen vil nye evidensbaserede familieindsatser blive

identificeret, og der vil blive iværksat implementeringsdemon-

strationer i en dansk kontekst eller udbredelse af evidensbase-

rede forældretræningsprogrammer, som allerede er afprøvet i

dansk kontekst.

Med udgangspunkt i litteratursøgning af individuelle hånd-

holdte indsatser, samt evt. supplerende kortlægninger identifi-

ceres

dokumenterede

eller

lovende

mentorordnin-

ger/støttekontaktpersonsordninger til unge mellem 15-23 med

udadreagerende adfærd, herunder ADHD. Kortlægningen vil

omfatte national og international forskning samt dansk praksis

på området. På den baggrund beskrives, afprøves og dokumen-

teres mentorordning/støttekontaktpersonsordning til unge med

udadreagerende adfærd, herunder ADHD med henblik på at

øge viden om effekten af støttekontaktperson/mentorordninger,

herunder i samspil med familieindsatser.

Forslagets målgruppe

Børn og unge med udadreagerende adfærd, herunder børn og

unge med ADHD, i alderen 3-23 år.

Forældre med børn og unge med udadreagerende adfærd, her-

under dem med ADHD.

Side 96 af 126

Evaluering og opfølgning

Der knyttes resultatevalueringer til alle tre tiltag i projektet og

evt. økonomiske analyser, hvor det er muligt og relevant.

Bevillingen har en varighed af to år (2016-2017).

Projektet knyttes til de eksisterende aktiviteter i Metodeudbre-

delsesprogrammet og øvrige relevante aktiviteter/initiativer i

Socialstyrelsen. Hvis evalueringen af initiativerne viser sig

positive og perspektivrige, forankres initiativerne via Metode-

udbredelsesprogrammets aktiviteter efter projektperioden med

henblik på yderligere udbredelse.

Varighed og forankring

10 Evt. administrationsomkost-

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

ninger og efterregulering

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2014 PL

Bevilling i alt

2015

2016

4,5

2017

11,5

2018

Side 97 af 126

VI. Private ansøgere mv.

32. Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv.

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Støtte til udviklingsinitiativer i frivillige sociale foreninger

mv., som vedr. børn, ligestilling, integration eller sociale

forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold

Frivillige organisationer, private ansøgere, NGO’er og lignende,

som udfører indsatser, der vedr. børn, ligestilling, integration og

særligt socialt udsatte.

Formålet med udviklingspuljen er at støtte såvel nye som eksi-

sterende indsatser på social- og integrationsområdet, som udvik-

les og afprøves i regi af frivillige organisationer, NGO’er og

andre private aktører.

Udviklingsstøtte udmøntes via tre ansøgningspuljer.

Målgruppen for forslaget omfatter alle socialt udsatte grupper og

personer i risiko for social marginalisering, som har gavn af de

frivillige aktørers indsatser.

For at understøtte formålet med initiativet afsættes der midler til

udvikling af nye indsatser på social - og integrationsområdet.

Det konkrete mål med initiativet er således at sikre udvikling af

indsatserne forankret i de frivillige organisationer med henblik

på at skabe bedre vilkår for socialt udsatte grupper.

Forslagets målgruppe

Forslagets konkrete mål

Hvordan nås resultaterne

Resultaterne nås gennem udmøntning af tre ansøgningspuljer:

Pulje til inklusionsprojekter for børn med handicap:

Puljen

har til formål at støtte projekter, som styrker børn med handi-

caps inklusion i skole- og fritidsliv. Projekterne kan fx gennem

partnerskaber med aktører på forskellige områder etablere kon-

krete tilbud til børnene og deres familier, herunder inddrage

andre børn og familier i indsatsen med henblik på at skabe net-

værk og sikre inklusion af gruppen af børn. Der afsættes 18,0

mio. kr. i puljen i 2015.

Pulje til rådgivnings- og samværstilbud til mænd i krise:

Pul-

jen har til formål at støtte projekter i frivillige organisationer

mv., som er målrettet mænd i krise fx efter samlivsophør og

fyring. Projekter kan bl.a. tilbyde mænd i krise rådgivning, net-

værksaktiviteter, mulighed for samvær med egne børn og samta-

le- og selvhjælpsgrupper. Puljen kan også anvendes til etable-

ring og drift af midlertidige bomuligheder. Det er et krav, at

målgruppens problemer samt metoden for indsatsen beskrives,

og at der udarbejdes en klar målsætning for, hvilke resultater

brugerne opnår af indsatsen og dokumentation herfor. Der afsæt-

tes 10,0 mio. kr. i puljen i 2015

Udviklingspulje målrettet projekter for socialt udsatte grup-

Side 98 af 126

per og fremme af integration:

Det er puljens mål, gennem støtte

til konkrete projekter, at fastholde og styrke den rolle NGO’er

og frivillige organisationer mv. har i forhold til udvikling og

afprøvning af nye ideer, tilgange og metoder til at skabe en bed-

re social indsats blandt særligt udsatte grupper. Projekterne kan

være målrettet mennesker med handicap, udsatte og sårbare

ældre, udsatte børn og unge og socialt udsatte voksne og/eller

målrettet integrationsfremmende initiativer. Der afsættes 20,0

mio. kr. i puljen i 2016.

Der vil i puljen bl.a. blive stillet krav om relevans, sammen-

hæng, et højt videns- og ambitionsniveau og gode organisati-

onskompetencer i de projekter, som får støtte fra puljerne. End-

videre skal det være sandsynligt, at projekterne kan forankres

efter projektperiodens udløb.

Der afsættes i alt 28,0 mio. kr. i to puljer, som udmøntes i 2015.

Derudover afsættes i alt 20,0 mio. kr. i en pulje, som udmøntes i

2016.

Evaluering og opfølgning

Initiativet følges årligt af ministeriet via afrapporteringer fra

støttemodtagere. Ved bevillingsudløb evalueres de enkelte pro-

jekter af ministeriet.

Udmøntning, inkl. tidsplan

Midlerne udmøntes via tre ansøgningspuljer.

Tidsplan

Tid

1. kvartal 2015

2. kvartal 2015

1. kvartal 2016

2. kvartal 2016

Aktivitet

Første og anden udviklingspulje udmeldes

Frist for ansøgning om udviklingsstøtte

Første og anden udviklingspulje udmøntes

Tredje udviklingspulje udmeldes

Frist for ansøgning om udviklingsstøtte

Tredje udviklingspulje udmøntes

10 Varighed og forankring

Bevillingen har to års varighed (2015-2016), men støtten til den

enkelte modtager kan udbetales over en periode på op til fire år.

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktisk afholdte administrationsudgifter.

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

28,0

2016

20,0

2017

2018

Side 99 af 126

33a. Forhøjelse af eksisterende driftsbevilling til Linien – Når sindet gør ondt

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Forhøjelse af eksisterende driftsbevilling til Linien – Når

sindet gør ondt

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold

Linien - Når sindet gør ondt (Linien)

Formålet med forhøjelse af den eksisterende driftsbevilling til

Liniens rådgivningstilbud er at sikre fornuftig drift af tilbuddet.

Forhøjelsen er permanent.

Liniens rådgivningstilbud er målrettet sindslidende, psykisk

sårbare mennesker og personer i krise, der har behov for en sam-

talepartner samt pårørende og behandlere mv.

Rådgivningstilbuddet har til formål at hjælpe og støtte sindsli-

dende, psykisk sårbare, pårørende mv. gennem at stille rådgiv-

ning til rådighed i hverdagen.

Forhøjelsen af den eksisterende driftsbevilling anvendes til af-

lønning af en ansat, der blandt andet yder støtte, supervision mv.

til frivillige, samt til udbredelsen af kendskabet til Liniens råd-

givningstilbud.

Linien – Når sindet gør ondt har siden 2007 modtaget en til-

lægsbevilling på 0,7 mio. kr. fra Fremrykningspuljen (satspulje-

aftalen for 1994).

Forslagets målgruppe

Forslagets konkrete mål

Hvordan nås resultaterne

Evaluering og opfølgning

Udmøntning, inkl. tidsplan

Linien afrapporter årligt om aktiviteter og resultater.

Ministeriet fremsender primo 2015 tilsagn til Linien om forhø-

jelsen af den eksisterende driftsbevilling.

Bevillingen er permanent.

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktisk afholdte administrationsudgifter.

10 Varighed og forankring

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

0,7

2016

0,7

2017

0,7

2018

0,7

Side 100 af 126

33b. Driftstilskud til Center for Udsatte Flygtninge

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Driftsstøtte til Center for Udsatte Flygtninge

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold

Dansk Flygtningehjælp

Formålet med forslaget er at sikre indsatsen i Center for Udsatte

Flygtninge. Centeret er et landsdækkende videns- og rådgiv-

ningscenter, som medvirker til at sikre, at der er den nødvendige

kvalificerede viden hos kommunerne til at arbejde med udsatte

flygtninge med traumer og deres familier.

Centeret opbygger viden og orienterer sig i metoder mv. i for-

hold til udsatte, herunder traumatiserede flygtninge, børn af

traumeramte etc. og omsætter denne viden til praksis - så den

bliver tilgængelig for praktikerverdenen (kommuner, skoler,

institutioner og sundhed).

En evaluering fra 2012 af centerets arbejde viser, at brugerne

generelt udtrykker stor tilfredshed med centerets tilbud og ydel-

ser, at de har fået ny viden om udsatte/traumatiserede flygtnin-

ge, og at denne viden har stor værdi for deres arbejde med ud-

satte traumatiserede flygtninge.

CUF har en landsdækkende videns- og rådgivningsfunktion,

som understøtter den konkrete kommunale opgavevaretagelse

med udsatte/traumatiserede flygtninge. Det vurderes dog ikke

realistisk, at CUF kan forankre sin samlede indsats i en eller

flere kommuner eller finansiere indsatsen ved andre finansie-

ringskilder.

Forslagets målgruppe

Målgruppen for centrets aktiviteter er kommunale sagsbehandle-

re og fagpersoner, der arbejder med integration og rehabilitering

af udsatte/traumatiserede flygtninge og deres familier..

Formålet med Center for Udsatte Flygtninge er at sikre, at alle

udsatte flygtninge får målrettet og kompetent støtte til integrati-

on og rehabilitering således, at social marginalisering forebyg-

ges i målgruppen.

Resultaterne nås ved at permanentgøre Center for Udsatte

Flygtninges tjenester.

Dansk Flygtningehjælp afrapporter årligt om aktiviteter og re-

sultater.

Ministeriet fremsender primo 2015 tilsagn til Dansk Flygtninge-

hjælp om driftsbevillingen.

Bevillingen er permanent.

Forslagets konkrete mål

Hvordan nås resultaterne

Evaluering og opfølgning

Udmøntning, inkl. tidsplan

10 Varighed og forankring

Side 101 af 126

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

1,1

2016

1,1

2017

1,1

2018

1,1

33c. Driftstilskud til Børn, Unge og Sorg

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Driftstilskud til Børn, Unge & Sorg

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold

Børn, Unge og Sorg

Formålet med forslaget er at forhøje Børn, Unge & Sorgs eksi-

sterende driftsbevilling med henblik på at fastholde ventetiderne

til Børn, Unge & Sorgs tilbud på et acceptabelt niveau.

Projektet har haft til formål at nedbringe ventetiden til Børn,

Unge & Sorgs tilbud til et acceptabelt niveau, og det er lykkedes

Børn, Unge & Sorg, på et fornuftigt niveau, at holde trit med

efterspørgslen. Ventetiderne forventes dog at stige markant,

såfremt det eksisterende driftstilskud til Børn, Unge & Sorgs

tilbud ikke opjusteres med et beløb svarende til bevillingen.

Forslagets målgruppe

Målgruppen for Børn, Unge & Sorgs tilbud er børn og unge op

til 28 år med alvorligt fysisk syge forældre/søskende, samt børn

og unge, der mister forældre/søskende, og som er i risiko for

eller har udviklet kompliceret sorg, der kræver professionel

behandling.

Projektets eksisterende behandlingstilbud består af individuelle

samtaleforløb og terapi, rådgivning af forældre og barnet eller

den unges øvrige netværk, terapi i grupper med 7-9 børn eller

unge, telefonisk rådgivning samt øvrige netværk.

Børn, Unge & Sorg bestræber sig på at overholde følgende ven-

tetider til deres tilbud:

•

Max. to måneders ventetid for børn og unge med alvorligt

syge forældre eller søskende.

Max fire måneders ventetid for børn (0-15 år), der har mistet

forældre eller søskende.

Max seks måneders ventetid for unge (16-27 år), der har

mistet forældre eller søskende.

Forslagets konkrete mål

Hvordan nås resultaterne

Forhøjelse af den eksisterende driftsbevilling anvendes til at

sikre acceptable ventetider for brugerne af Børn, Unge & Sorgs

tilbud ved at øge kapaciteten i tilbuddene.

Side 102 af 126

Evaluering og opfølgning

Børn, Unge & Sorg afrapporter årligt om aktiviteter og resulta-

ter.

Ministeriet fremsender primo 2015 tilsagn til Børn, Unge &

Sorg om forhøjelse af driftsbevillingen.

Bevillingen er permanent.

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Udmøntning, inkl. tidsplan

10 Varighed og forankring

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

0,4

2016

0,8

2017

0,8

2018

0,8

33d. Forankringsstøtte til GAM3s projekt ”Your Game”

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Forankringsstøtte til GAM3 og projektet ”Your Game”

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold

GAM3

Forslagets formål er at sikre fortsat drift af GAM3’s projekt

”Your Game” i yderligere to år, mens projektet finder finansie-

ring til fortsættelse af aktiviteterne uden for satspuljeregi.

GAM3’s indsats for at tiltrække børn og unge i udsatte boligom-

råder til gadeidræt mv. med henblik på at involvere børn og

unge i fællesskab og lokalområde vurderes i høj grad at være

lykkedes, og projektet repræsenterer et vigtigt og inspirerende

tilbud for målgruppen. Projektet har arbejdet realistisk med for-

ankring af indsatsen og besidder potentiale for fremtidig foran-

kring uden for satspuljen.

Forslagets målgruppe

Forslagets konkrete mål

Målgruppen er børn og unge i udsatte boligområder i hele lan-

det.

Formålet med projektet er at udbrede gadeidræt og gadekultur i

udsatte boligområder. Projektet ønsker at sænke tærsklen for

deltagelse i idrætsaktiviteter, så flere deltager i spillet og fælles-

skabet omkring det. Derudover er projektets mål at involvere

flere unge i udsatte boligområder i deres lokalområde.

En midlertidig forlængelse af den eksisterende bevilling til

GAM3 sikrer, at tilbuddet fortsat er tilgængeligt for brugerne i

en to-årig periode, hvor der arbejdes på en bæredygtig, alterna-

tiv forankring af tilbuddet.

Der stilles krav om, at GAM3 arbejder med en realistisk foran-

kringsplan.

Hvordan nås resultaterne

Side 103 af 126

Evaluering og opfølgning

Der stilles krav om, at GAM3 årligt afrapporterer om aktiviteter

og resultater samt som fremskridt i forhold til forankring af til-

buddet.

Ministeriet fremsender primo 2015 tilsagn til GAM3 om bevil-

ling i 2015 og 2016.

Bevillingen har to års varighed (2015-2016)

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Udmøntning, inkl. tidsplan

10 Varighed og forankring

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

2,0

2016

2,0

2017

2018

33e. Forankringsstøtte til Mødrehjælpens projekt ”Ud af voldens skygge”

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Forankringsstøtte til Mødrehjælpens projekt ”Ud af Vol-

dens Skygge”

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold

Mødrehjælpen

Mødrehjælpen har med midler fra satspuljen etableret projektet

”Ud af Voldens Skygge”, der er et specialiseret behandlingsfor-

løb for kvinder og børn, der har været udsat for fysisk og/eller

psykisk vold i nære relationer. Formålet med indsatsen er bl.a. at

mindske voldens følgevirkninger for kvinder og børn samt fore-

bygge de negative sociale og udviklingsmæssige konsekvenser

af volden.

Projektet har leveret gode og dokumenterede resultater i form af

reduktion af kvindernes psykologiske symptomer, ligesom dele

af projektet har haft en positiv effekt i forhold til kvindernes

opfattelse af støtte fra deres sociale netværk. Derudover følger

det af oplysninger fra Mødrehjælpens årsrapport fra 2013, at

omkring to ud af tre af kvinderne, der har modtaget behandling,

oplevede mindre stress i forhold til samvær og fysisk sikkerhed,

81-93 pct. af kvinderne oplevede øget uafhængighed fra den

voldelige ekspartner, 55-85 pct. af kvinderne opnåede en reduk-

tion af de psykiske følgevirkninger af volden, og 73 pct. af bør-

nene gjorde fremskridt på en samlet opgørelse over vanske-

ligheder med bl.a. adfærd, kammeratskab og det følelsesmæssi-

ge. Erfaringerne fra projektet er noget af det bedst dokumente-

rede viden om ambulant rådgivning og behandling af ofre for

vold i nære relationer.

Forslagets formål er at yde forankringsstøtte til Mødrehjælpens

projekt ”Ud af Voldens Skygge” i et år med henblik på dels

fortsat at styrke indsatsen over for voldsramte kvinder og deres

Side 104 af 126

børn og mindske skadevirkningerne af den vold, som kvinderne

og deres børn har været udsat for og været vidne til, dels at un-

derstøtte, at projektet søger samarbejde med f.eks. kommuner i

projektperioden med henblik på efterfølgende forankring af

projektet.

Mødrehjælpen har senest modtaget overgangsstøtte på 3,2 mio.

kr. til videreførelse af projekt ”Ud af Voldens Skygge” indtil

udgangen af 2014. Med forslaget afsættes der 3,2 mio. kr. i

2015.

Forslagets målgruppe

Forslagets konkrete mål

Forslagets målgruppe er kvinder, der har været udsat for vold i

nære relationer, og deres børn.

Kvinder, der har været udsat for vold i nære relationer, og deres

børn skal fortsat kunne få tilbudt et specialiseret rådgivnings- og

behandlingsforløb med det mål at reducere følgevirkningerne af

volden, hvorfor forslagets konkrete mål er at videreføre projek-

tet ”Ud af Voldens Skygge” i et år. Derudover skal projektet

søge samarbejde med f.eks. kommuner i projektperioden med

henblik på at forankre projektet efter projektperiodens udløb,

f.eks. i den kommunale praksis.

En et-årig forankringsstøtte til det eksisterende projekt, hvor

voldsramte kvinder og deres børn kan modtage ambulant be-

handling gennem projektet ”Ud af Voldens Skygge”.

Det er et krav for støtte, at Mødrehjælpen aktivt søger at indgå

samarbejde med f.eks. kommuner i projektperioden med henblik

på at forankre projektet efter projektperiodens udløb eksempel-

vis i den kommunale praksis.

Evaluering og opfølgning

Der stilles krav om, at Mødrehjælpen afleverer en slutrapport

ved projektets udløb. Mødrehjælpen skal ligeledes indsende en

plan for forankring af initiativet, herunder i kommunerne, senest

juni 2015.

Ministeriet fremsender primo 2015 tilsagn til Mødrehjælpen om

bevilling.

Bevillingen har et års varighed (2015).

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Hvordan nås resultaterne

Udmøntning, inkl. tidsplan

10 Varighed og forankring

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

3,2

2016

2017

2018

Side 105 af 126

33f. Forankringsstøtte til Sjældne Diagnosers projekt ”Sjældne-netværket”

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Forankringsstøtte til Sjældne Diagnoser og projektet

”Sjældne-netværket”

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold

Sjældne Diagnoser

Formålet med forslaget er at forlænge støtten til Sjældne Diag-

nosers projekt ”Sjældne-netværket”, så bevillingen dækker hele

2015.

Sjældne Diagnoser har siden 2011 drevet sjældne-netværket

målrettet mennesker med sjældne handicap. Det vurderes, at

netværket har potentiale til at være af væsentlig betydning for

målgruppen, men det udestår fortsat helt at fastslå værdien af

netværket for de nuværende brugere. På den baggrund foreslås

det, at netværket bevilges midler, som, sammen med den eksi-

sterende bevilling, dækker hele 2015, hvorefter forankring af

netværket kan vurderes.

Forslagets målgruppe

Sjældnenetværkets målgruppen er primært ”foreningsløse” per-

soner, der lider af sjældne handicaps. Det estimeres, at ca. 1.000

patienter vil bruge netværket.

Målsætningen er at videreføre Sjældne-netværket, der er en

eksisterende rådgivnings- og netværksfunktion for personer med

sjældne handicaps i yderligere et halvt år således, at Sjældne

Diagnoser får tilstrækkelig tid til at forankre netværket uden for

satspuljen.

Midlertidig støtte til projektet sikrer, at de eksisterende brugere

kan anvende netværket i hele 2015. Der stilles krav til Sjældne

Diagnoser om, at organisationen arbejder med en realistisk plan

for forankring af netværket.

Der stilles krav om, at Sjældne Diagnoser afleverer en foran-

kringsplan og status for forankring.

Ministeriet fremsender primo 2015 tilsagn til Sjældne Diagnoser

om bevilling i 2015.

Bevillingen har et halvt års varighed (2015).

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Forslagets konkrete mål

Hvordan nås resultaterne

Evaluering og opfølgning

Udmøntning, inkl. tidsplan

10 Varighed og forankring

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

0,2

2016

2017

2018

Side 106 af 126

34. Deltagelse og frivillighed for alle

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Deltagelse og frivillighed for alle

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Kommuner, frivillige organisationer og Frivilligrådet

Formålet med ”Deltagelse og frivillighed for alle” er dels at

fremme udsatte gruppers deltagelsesmuligheder i samfundet og

dels at sikre en målrettet udvikling og understøttelse af en frivil-

lig social indsats, herunder samspillet mellem den frivillige ver-

den og det offentlige.

Inklusion og deltagelse er i disse år centrale pejlemærker for

udvikling af de sociale indsatser. Samtidig bliver der i stigende

grad lagt vægt på at nytænke det sociale arbejde bl.a. gennem

partnerskaber mellem forskellige aktører – på tværs af civilsam-

fundet, det offentlige, arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet

m.fl. ”Deltagelse og frivillighed for alle” skal understøtte denne

udvikling ved at styrke frivillighed og partnerskaber lokalt. Ini-

tiativet har særligt fokus på inklusion af samfundets mest udsat-

te grupper, som ofte har skrøbelige netværk og traditionelt ikke

deltager i frivillige aktiviteter. Initiativet er inspireret af et oplæg

fra Frivilligrådet, og samtidig bidrager initiativet til, at det nye

charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentli-

ge (Frivillighedscharteret) konkretiseres og forankres lokalt på

socialområdet. ”Deltagelse og frivillighed for alle” indeholder

fire initiativer:

•

Partnerskaber med fokus på udsatte gruppers inklusion og

deltagelse.

Socialt udsatte borgere har ofte en lavere delta-

gelse i lokale aktiviteter og fællesskaber. Samtidig har de of-

te et skrøbeligt netværk. Der afsættes midler i en ansøg-

ningspulje til, at frivillige foreninger/aktører kan indgå i

partnerskab med kommunen om sikre øget inklusion og del-

tagelse for udsatte grupper lokalt.

•

Deltagelse i peer-to-peer fællesskaber for udsatte borgere.

Mennesker med lignende erfaringer - også kaldet ”peers” -

kan løfte opgaven som støtteperson og rollemodel for andre

udsatte borgere. Peers kan bidrage til recovery-processen

med fx håb, erfaringsbaseret empati og viden om mestrings-

strategier. Der afsættes midler i en ansøgningspulje til, at

frivillige foreninger og organisationer i samarbejde med

kommuner kan etablere og afprøve ”peer to peer” projekter

(bruger til bruger) med henblik på at styrke udsatte borgeres,

fx voldsramte kvinder, misbrugere eller hjemløse, netværk

og mulighed for recovery gennem støtte og vejledning fra

ligesindede.

Styrkelse af frivilligcentrene.

Der afsættes midler til, at det

nuværende finansieringsniveau for nye og gamle frivillig-

centre kan fastholdes. Dette som følge af en stigende tilgang

af centre de senere år samt en forventet yderligere tilgang de

kommende år, hvilket vil betyde, at det nuværende finansie-

ringsniveau ikke kan opretholdes. Der afsættes desuden

•

Side 107 af 126

•

midler til en evaluering af frivilligcentrene med henblik på

at revidere og målrette centrenes tildelingskriterier og ud-

vikle en ny bæredygtig finansieringsmodel, så centrene i hø-

jere grad end i dag kan understøtte udviklingen af den lokale

frivillighed.

Frivillig Fredag fortsættes (driftsbevilling til Frivilligrådet).

Der afsættes midler til, at Frivilligrådet kan afholde ”Frivil-

lig Fredag” i perioden 2015-2018. Frivillig Fredag har siden

2011 været den nationale frivillighedsdag, hvor værdien af

frivillige indsatser anerkendes samtidig med, at nye frivil-

ligkoncepter afprøves.

Den primære målgruppe er socialt udsatte borgere. Det kan

f.eks. være borgere med sociale problemer i form af psyki-

ske lidelser, hjemløshed, misbrugsproblemer, kvinder udsat

for vold samt udsatte børn og unge – ofte er der tale om

borgere med et svagt socialt netværk.

Sekundært retter strategien sig mod alle forenin-

ger/organisationer, grupper og enkeltpersoner, der ønsker at

yde en frivillig social indsats, samt kommuner, frivilligcen-

tre og private aktører mv. Det fremgår af frivilligundersø-

gelsen fra 2012, at 43 pct. af den danske befolkning indenfor

det seneste år har gjort en frivillig indsats.

Konkret forventes det, at hvert peer-to-peer projekt inddra-

ger mellem 20 og 30 socialt udsatte borgere. Der forventes

14 projekter.

I forhold til evalueringen af frivilligcentrene: Der var i 2010

41 frivilligcentre, der modtog grundfinansieringsstøtte fra

ministeriet – i 2015 forventes 60 centre at modtage grundfi-

nansiering.

Partnerskaber med fokus på udsatte gruppers inklusion og

deltagelse

Øget deltagelse af udsatte grupper lokalt.

Styrkede netværk for udsatte grupper lokalt.

Synliggørelse af partnerskabets resultater over for kommu-

nen og andre relevante beslutningstagere.

De præcise mål for målgrupperne opstilles i samarbejde med

de konkrete projekter.Deltagelse

i peer-to-peer fællesskaber

for udsatte borgere

Forslagets målgruppe

•

Forslagets konkrete mål

Styrkede netværk gennem ligeværdige relationer for de bor-

gere, der deltager.

- Bedre recovery ved brug af rollemodeller for udsatte borge-

re.

De præcise mål for målgrupperne opstilles i samarbejde med de

konkrete projekter.

Styrkelse af frivilligcentrene

Nuværende niveau for statslig grundfinansiering opretholdes

i 2015 og 2016.

I løbet af 2016 foreligger en ny bæredygtig model for finan-

siering af frivilligcentrene, og frivilligcentrene arbejder me-

re udviklingsorienteret ift. den lokale frivillighed.

Side 108 af 126

Hvordan nås resultaterne

Frivillig Fredag

Den frivillige indsats fejres og anerkendes landsdækkende

og lokalt gennem aktiviteter og mediedækning.

- I 2013 blev der afholdt Frivillig Fredag i 86 kommuner og i

alt 290 aktiviteter blev opgjort. Målet i bevillingsperioden

er, at Frivillig Fredag afholdes i 95 kommuner, og der opgø-

res over 375 aktiviteter.

1. Partnerskaber med fokus på udsatte gruppers inklusion og

deltagelse

Der forventes at blive givet støtte til to partnerskaber, hvor

frivillige foreninger/lokale aktører i samarbejde med kommunen

skaber gode rammer for en række frivillige og kommunale akti-

viteter og lokale fællesskaber med fokus på at inddrage og in-

kludere udsatte grupper. De kan f.eks. være lokale kommunale

tilbud og frivillige aktiviteter som f.eks. madklubber, lektielæs-

ning, idrætstilbud, koncerter mv., hvor udsatte grupper kan del-

tage på lige fod med andre grupper af borgere. Projekterne vil få

tilført kompetencer og viden samt procesværktøjer tilpasset de

konkrete projekter, der kan understøtte projekterne i at beskrive

organiseringen og indsatsen i partnerskabet samt dokumentere

resultaterne af denne.

Deltagelse i peer-to-peer fællesskaber for udsatte borgere

Der forventes at blive givet støtte til 14 peer-to-peer projekter,

hvor socialt udsatte borgeres egne erfaringer og positive livshi-

storier kan give andre socialt udsatte borgere en ligeværdig

hjælp. Projekterne skal etablere samarbejde med en eller flere

kommuner og bygge på eksisterende viden om afprøvede rele-

vante metoder for de udvalgte målgrupper. Der vil blive udar-

bejdet en håndbog med henblik på spredning af viden om im-

plementering af peer-to-peer fælleskaber for målgrupperne.

Styrkelse af frivilligcentrene

Der afsættes midler i 2015 og 2016 med henblik på at fastholde

det nuværende finansieringsniveau for nye og gamle frivillig-

centre, mens evalueringen og udarbejdelsen af nye tildelingskri-

terier pågår. På baggrund af evalueringen revideres de nuvæ-

rende tildelingskriterier, herunder finansieringsmodellen. De nye

tildelingskriterier og finansieringsmodellen skal sammen med en

samling af gode eksempler på, hvordan centrene kan arbejde

udviklingsorienteret bidrage til, at frivilligcentrenes muligheder

og kapacitet for at arbejde udviklingsorienteret styrkes. Det er

en forudsætning for, at centrene kan modtage grundfinansie-

ringsstøtte, at de opfylder tildelingskriterierne.

Frivillig Fredag

Frivilligrådet samler de gode erfaringer fra dagen og spreder

dem til resten af landet – enten som velbeskrevne koncepter

eller ideer til aktiviteter. Frivilligrådet koordinerer dagen og har

kontakt til et bredt netværk af relevante aktører, herunder frivil-

lige foreninger og organisationer, frivilligcentre, kommuner,

lokale borgerinitiativer mv., der fungerer som arrangører af fri-

villige aktiviteter.

•

Initiativ nr. 1: Der vil blive foretaget en ekstern evaluering

Evaluering og opfølgning

Side 109 af 126

Udmøntning, inkl. tidsplan

af partnerskaberne samt udviklet selvevalueringsværktøjer,

så projekter løbende kan følge op på deres indsatser.

•

Initiativ nr. 2: Der vil blive udarbejdet en ekstern evaluering

af projekterne og løbende blive fulgt op på peer-to-peer fæl-

lesskaberne samt udarbejdet en håndbog om implementering

af projekterne.

•

Initiativ nr. 3: Frivilligcentrenes aktiviteter dokumenteres af

frivilligcentrenes landsorganisation Frivilligcentre og Selv-

hjælp Danmark (FriSe).

•

Initiativ nr. 4: Frivilligrådet evaluerer hvert år Frivillig Fre-

dag ift. opstillede mål og succeskriterier.

Tidsplan

Tid

Aktivitet

Delinitiativ 1:

Partnerskaber med fokus på udsatte gruppers

inklusion og deltagelse

1. kvartal 2015

Ansøgningspulje til partnerskaber

2. kvartal 2015

Indgåelse af aftaler og projektstart.

3. kvartal 2018

Projektafslutning og evaluering.

Delinitiativ 2:

Deltagelse i peer-to-peer fællesskaber for udsatte

borgere

1. kvartal 2016

Ansøgningspulje til peer to peer

2. kvartal 2016

Udsendelse af bevillingsbreve

3. kvartal 2018

Projektafslutning og evaluering.

Delinitiativ 3:

Styrkelse af frivilligcentrene

2. kvartal 2015

Tildeling af grundfinansiering til frivilligcentre

2015

4. kvartal 2015

Evaluering foreligger.

2. kvartal 2016

Tildeling af grundfinansiering til frivilligcentre

2016

2. kvartal 2016

Nye tildelingskriterier og bæredygtig

finansieringsmodel foreligger.

Delinitiativ 4:

Frivillig Fredag fortsættes

3. kvartal 2015

Frivillig Fredag afholdes.

3. kvartal 2015

Evaluering foreligger.

Ovenstående gentages i efterfølgende år.

10 Varighed og forankring

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).

Der reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv.

(heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer

og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de

faktisk afholdte administrationsudgifter.

2015

11,0

6,4

2016

19,1

0,4

2017

1,1

0,3

2018

1,3

0,4

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

1. Partnerskaber med fokus på ud-

satte gruppers inklusion og delta-

gelse

2. Deltagelse i peer-to-peer fælles-

skaber for udsatte borgere

3. Styrkelse af frivilligcentrene

4. Frivillig fredag fortsættes

4,1

0,5

15,0

3,2

0,5

0,3

0,5

0,4

0,5

Side 110 af 126

35. Pulje til uddeling af julehjælp

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Pulje til uddeling af julehjælp

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Landsdækkende frivillige foreninger der foretager uddeling af

julehjælp

Formålet med initiativet er at støtte de landsdækkende frivillige

sociale foreningers arbejde med julehjælp til økonomisk klemte

og socialt udsatte familier, først og fremmest med henblik på, at

foreningerne kan imødekomme et større antal ansøgere om jule-

hjælp.

Målgruppen er økonomisk klemte og socialt udsatte familier,

der ikke har råd til at holde jul med mad og gaver.

Initiativet skal, via støtte til frivillige landsdækkende foreninger,

der uddeler julehjælp, bidrage til, at ca. 2.000 økonomisk klemte

familier modtager julehjælp. Støtten supplerer den julehjælp,

som de frivillige organisationer i øvrigt uddeler.

Det kan oplyses, at de syv frivillige organisationer, der i 2013

modtog støtte fra puljen, samlet set uddelte julehjælp til 23.651

familier.

Forslagets målgruppe

Forslagets konkrete mål

Hvordan nås resultaterne

Midlerne afsættes i en ansøgningspulje, som landsdækkende

frivillige foreninger, som uddeler julehjælp (med eller uden

støtte fra satspuljen) kan søge. Julehjælpen uddeles bl.a. i form

af mad, gaver og økonomisk støtte i forbindelse med de frivilli-

ge foreningers egne julearrangementer.

Initiativet evalueres ikke.

Udmøntning

Puljen til uddeling af julehjælp udmeldes som en ansøgnings-

pulje.

Tidsplan

Tid

3. kvartal 2015

4. kvartal 2015

Aktivitet

Puljen udmeldes

Ansøgninger modtages og behandles

Puljen udmøntes

Evaluering og opfølgning

Udmøntning, inkl. tidsplan

10 Varighed og forankring

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Bevillingen har et års varighed (2015).

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktiske afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

4,0

2016

2017

2018

Side 111 af 126

36. Pulje til sommerferiehjælp

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Pulje til sommerferiehjælp

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Frivillige foreninger og almennyttige boligforeninger, der arran-

gerer og gennemfører ferieophold for udsatte familier.

Formålet med puljen er at yde støtte til foreningers aktiviteter

for udsatte familier i forbindelse med ferieophold samt til opføl-

gende sociale aktiviteter, så familierne kan få hjælp til at løse

nogle af de sociale problemer, som præger deres hverdag. Man-

ge voksne i socialt udsatte familier har vanskeligt ved at arran-

gere og gennemføre ferieaktiviteter. Ofte er familierne isolerede

og har vanskeligt ved at oprette og vedligeholde sociale relatio-

ner og kan bl.a. have brug for rådgivning omkring økonomi,

kost, børneopdragelse mv. Mange frivillige foreninger arrange-

rer ferieophold for udsatte familier og børn, og foreningerne

kommer dermed i kontakt med et større antal udsatte familier.

Siden 2007 har foreningerne kunnet ansøge om støtte fra Pulje

til Sommerferiehjælp til ferieopholdene. Der er tale om en an-

søgningspulje.

Socialt udsatte familier med hjemmeboende børn, som ikke selv

har mulighed for eller overskud til at arrangere sommerferie, og

som f.eks. er kendetegnet ved misbrugsproblemer, sindslidelse,

mistrivsel, økonomiske problemer mv.

Det overordnede mål med forslaget er at bruge ferie som ind-

gangsvinkel til, at udsatte familiers generelle trivsel forbedres.

De konkrete mål er:

1. At rekruttere de isolerede, ressourcesvage mødre/fædre og

deres børn til et kort sommerferieophold.

2. At motivere familierne til at deltage i sommerferiens opføl-

gende sociale aktiviteter i løbet af de efterfølgende 12 må-

neder.

3. At familierne indgår i sociale netværk, hvor de kan hjælpe

og støtte hinanden og deltage i de sociale aktiviteter, som

f.eks. kan omhandle børneopdragelse, sund mad, økonomi,

motion, madlavning og viden om arbejdsmarkedet.

Det forventes, at puljen vil kunne finansiere ferieophold og op-

følgende aktiviteter for ca. 1.500 personer.

Forslagets målgruppe

Forslagets konkrete mål

Hvordan nås resultaterne

Resultaterne opnås dels gennem den positive oplevelse, som en

god ferie kan være for familierne, og dels gennem tilbud om

efterfølgende støtte. Den efterfølgende støtte til familierne kan

sættes ind tidligt og være med til at forebygge behovet for en

mere indgribende indsats fra kommunens side. Tilbuddet om

støtte skal tage udgangspunkt i den enkelte families samlede

behov og bl.a. motivere forældrene til at gøre en indsats for at

forbedre forholdene for deres børn, skabe og fastholde et socialt

netværk mv.

Side 112 af 126

Der udmeldes en ansøgningspulje målrettet frivillige foreninger

og almennyttige boligforeninger, som arrangerer sommerferie

og opfølgende aktiviteter for socialt udsatte familier.

Evaluering og opfølgning

Udmøntning, inkl. tidsplan

Initiativet evalueres ikke.

Udmøntning

Udmøntningen er tilrettelagt som en ansøgningspulje.

Tidsplan

Tid

1. kvartal 2015

2. kvartal 2015

Aktivitet

Puljen udmeldes

Ansøgningsfrist

Puljen udmøntes

10 Varighed og forankring

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Bevillingen har et års varighed (2015).

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration

mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende

puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som

de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

5,0

2016

2017

2018

Side 113 af 126

VII. Øvrige

37. Analyse og praksisnær forskning på socialområdet

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Analyse og praksisnær forskningspulje på socialområdet

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-

hold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-

hold

Formålet med forslaget er at få bedre viden om grundlaget for

at sammenligne kommunernes indsats på socialområdet.

Den sociale indsats overfor udsatte børn, unge og familier,

overfor mennesker med funktionsnedsættelse og med særlige

sociale problemer skal bygge på viden om, hvad der virker

bedst. Kvalitet i indsatsen og fokus på en indsats med effekt er

også det, der har præget den socialpolitiske linje gennem en

længere årrække. Det foreslås derfor at afsætte midler til en

uvildig analyse med henblik på at sikre et bedre vidensgrund-

lag for udvikling af benchmarking på det sociale område.

Samtidig udbydes der en pulje til praksisnær forskning med

henblik på yderligere at forbedre vidensgrundlaget på det soci-

ale område.

Forslagets målgruppe

Forslagets konkrete mål

Målgruppen for forslaget er bred og inkluderer udsatte børn,

unge og familier, personer med funktionsnedsættelse eller med

særlige sociale problemer samt ældre. I forbindelse med ana-

lysen vil målgruppen i samarbejde med den, der vinder udbud-

det, blive afgrænset i forhold til de konkrete datamuligheder og

den økonomiske ramme for initiativet.

Analysen skal:

1. Give et bedre grundlag for at sammenligne sociale ind-

satser på tværs af kommuner og institutioner mv.

2. Give kommuner og institutioner mv. et bedre grundlag

for at målrette indsatsen.

3. Bidrage med praksisnær viden om pædagogikken og de

lokale rammers betydning for effekterne af den sociale

indsats.

Der er behov for at sikre et bedre vidensgrundlag for bench-

marking. Herunder er det fx afgørende, at de indikatorer, som

evt. skal udvælges er retvisende for indsatsen, og at der er

klarhed over årsagssammenhænge og datagrundlag. Der skal

derfor udarbejdes en analyse. Analysen skal komme med kon-

krete eksempler på, hvor man inden for udvalgte dele af soci-

alområdet og på tværs af indikatorer kan måle socialpolitikken.

Det skal muliggøre sammenligninger dels på tværs af kommu-

ner, regioner og private aktører, dels over tid.

Fokusområder skal prioriteres efter, hvor der mangler viden,

og hvor der er tilstrækkeligt datagrundlag. Inden for analysens

Hvordan nås resultaterne

Side 114 af 126

ramme kan der fokuseres på eksempelvis:

•

Udsatte unge samt unge i risiko for marginalisering i

forhold til uddannelse, beskæftigelse, misbrug og kri-

minalitet

•

Personer med funktionsnedsættelser eller sociale pro-

blemer i botilbud.

•

Ældreindsatsen.

Der udbydes desuden en pulje til praksisnær forskning. Mid-

lerne skal anvendes til at give et overblik over den eksisterende

viden og forskning om den socialpædagogiske og sociale ind-

sats med fokus på praksis.

Forskningen kan herunder bidrage med viden om, hvilke orga-

nisations- og arbejdsformer som har den bedste effekt, samt

hvordan arbejdet med den sociale indsats er organiseret på de

arbejdspladser, hvor praksis bygger på viden og forskningsre-

sultater. Samtidig kan forskningen bidrage med viden om,

hvordan socialpædagogikken kan bidrage til udsatte borgeres

trivsel og udvikling.

Evaluering og opfølgning

Der følges op på analysen ved at formidle og iværksætte initia-

tiver på baggrund af analysens resultater.

Udmøntning

Der udmøntes 6 mio. kr. i alt til både den uvildige analyse, den

praksisnære forskning og opgavevaretagelsen i forbindelse

hermed i årene 2015 og 2016. Begge analyser udmøntes via

udbud.

Tidsplan

Tid

April 2015

August 2015

December 2016

Aktivitet

Analyse og forskningspulje udbudt

Analyse og forskningspulje påbegyndt

Analyse og forskningspulje færdig

Udmøntning, inkl. tidsplan

Varighed og forankring

Analysen og forskningsprojektet varer 1�½ år og forankres med

det overordnede ansvar i Ankestyrelsen, der løfter den koordi-

nerende opgave, opgaven med udarbejdelse af udbud mv.

Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

2,0

2016

4,0

2017

2018

Side 115 af 126

38. Børneforløbsundersøgelsen

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Børneforløbsundersøgelsen

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

SFI – Det nationale Forskningscenter for Velfærd

Formålet med Børneforløbsundersøgelsen er at give en solid og

handleanvisende viden om effekten af indsatser på det sociale

område, så områdets fagfolk kan iværksætte de fagligt bedste

løsninger over for de udsatte børn og unge.

Børneforløbsundersøgelsen har siden 1996 fulgt et repræsenta-

tivt udsnit af 6.000 danske børn, der blev født i efteråret 1995 og

samtlige børn fra årgangen, der har erfaringer med at være an-

bragt uden for hjemmet. Til dato har der været gennemført fem

dataindsamlinger: da børnene var 4-5 måneder (1996), 3�½ år

(1999), 7 år (2003), 11 år (2007) og 15 år (2011). Denne 6. un-

dersøgelse gennemføres på et tidspunkt, hvor de unge overgår til

voksenlivet, og hvor resultaterne af den indsats, der er givet i

løbet af deres barndom, begynder at kunne ses, herunder hvilke

indsatser der har haft størst effekt.

Børneforløbsundersøgelsen har siden 2005 været finansieret af

satspuljen. I satspuljeaftalen for 2012 blev der afsat 9 mio. kr. til

at gennemføre en undersøgelse på det tidspunkt, hvor de unge

overgår til voksenlivet. I aftalen for satspuljeaftalen i 2014 blev

der afsat 0,5 mio. kr. til at klargøre og registrere data til den 6.

dataindsamling, der søges om midler til at gennemføre og bear-

bejde ved dette års satspuljeaftale. Det fremgår videre af satspul-

jeaftalen for 2014, at ”Satspuljepartierne er enige om at drøfte

finansieringen af disse analyser i forbindelse med forhandlin-

gerne om satspuljen for 2015.”

De ansøgte midler anvendes til en række analyser af det tidligere

indsamlede datamateriale.

Forslagets målgruppe

Målgruppen er udsatte børn, der har behov for særlig støtte med

udgangspunkt i det udsnit af 6.000 danske børn, der blev født i

efteråret 1995 og samtlige nuværende eller tidligere anbragte

født i 1995, som indgår i undersøgelsen.

Målgruppen for anvendelsen af den viden er fagfolk, der arbej-

der med udsatte børn, herunder socialrådgivere, udviklingskon-

sulenter og familiechefer i kommunerne samt plejefamilier og

professionelle på anbringelsesstederne.

Forslagets konkrete mål

Med en analyse af Børneforløbsundersøgelsens samlede datama-

teriale sikres en solid og handleanvisende viden om, hvilke le-

vevilkår, foranstaltninger og indsatser der ser ud til at have størst

positiv betydning for de udsatte børn og unge, samt hvilke sær-

lige fokuspunkter kommunerne skal have i det forebyggende

arbejde. Det vil med denne 6. undersøgelse være muligt at ana-

lysere, hvad der karakteriserer de børn, som trods dårlige forud-

sætninger i deres barndom har klaret sig godt i overgangen til

Side 116 af 126

voksenlivet.

Hvordan nås resultaterne

Børneforløbsundersøgelsen bidrager med en solid viden om,

hvilke foranstaltninger og indsatser, der har størst virkning over

for de udsatte børn og unges udvikling gennem samordninger

med tidligere datasæt, analyse af data og formidling. Det vil på

den måde være muligt at lave dybdegående effektstudier på

datamaterialet i forhold til overgang til voksenlivet, blandt an-

det:

•

Tidlig indsats: Hvilke forhold har betydning for, at børn

med en tung familiebaggrund klarer sig godt i skolen og i li-

vet?

•

Kan daginstitutionen løfte børn fra ressourcesvage hjem, så

de også på den lange bane klarer sig godt i uddannelsessy-

stemet?

•

Med afsæt i de støttemuligheder og foranstaltninger, som

udsatte børn har modtaget gennem opvæksten både før, un-

der og efter anbringelsen: Hvilke indsatser ser ud til at have

virket – og hvilke har ikke?

•

Forhold og indsatser, der kan forklare, at unge kommer godt

i gang med en ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse?

•

Hvilke konsekvenser følger af, at børn og unge oplever

sammenbrud i anbringelser?

Der udarbejdes ikke en evaluering, men undersøgelsens resulta-

ter offentliggøres i en hovedrapport.

Udmøntning

Børneforløbsundersøgelsen skal ses i sammenhæng med et ge-

nerelt fokus på at indsamle viden om, hvad der virker, den tidli-

ge indsats for udsatte børn og unge samt deres familier og vil

desuden bidrage med viden om anbragte unges skolegang.

Tidsplan

Tid

2014

2015

Aktivitet

•

Dataindsamlingen er gennemført.

•

2016

•

Samordninger med tidligere udarbejdet data-

sæt – survey såvel som register

Dannelse af fælles variable

Opkobling og sammenfletning med registre

Afrapportering af undersøgelsens resultater

forberedes og koordineres

Indledende analyser (deskriptive dele)

Analysearbejdet gennemføres

Manuskriptudkast udarbejdes

Rapporten færdiggøres, kvalitetssikres og

publiceres

Formidling af rapportens resultater – fx via

konferencer mv.

Evaluering og opfølgning

Udmøntning, inkl. tidsplan

10 Varighed og forankring

Bevillingen har et års varighed (2015).

Forankringen af børneforløbsundersøgelsen har gennem årene

vist sig ved, at de indsamlede data til brug for forløbsundersø-

Side 117 af 126

gelsen har dannet grundlag for adskillelige analyser. Nogle har

fungeret som et vidensgrundlag for socialpolitiske indsatser på

børneområdet, mens andre er blevet offentliggjort i både danske

og engelsksprogede videnskabelige publikationer. Der er til dato

registreret omkring 100 publiceringer.

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

3,2

2016

1,5

2017

2018

Side 118 af 126

39. Konflikthåndtering som forebyggelse – når forældre skilles

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Konflikthåndtering som forebyggelse – når forældre skilles

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Statsforvaltningerne

Det overordnede formål med indsatsen er at begrænse belastnin-

gen af børn i en skilsmisse/samlivsophævelse ved gennem

egentlig intervention (terapeutisk indgriben) at styrke forældre-

nes evne til samarbejde og konflikthåndtering efter et samlivs-

brud. Dette skal ske gennem samtaleforløb og mindre kursusfor-

løb, der skal give forældrene viden og redskaber til at takle deres

nye livssituation og dermed sætte det ”rigtige” fokus på barnet.

På området har der gennem årene været en stigende tendens til

involvering af myndighederne – eventuelt gentagne gange i den

samme familie. Konsekvensen er, at børnene i årevis befinder

sig i et konfliktfelt mellem forældrene. Det vurderes, at omfan-

get af tilpasning af reglerne inden for de senere år gør, at der

skal andre initiativer til for at give forældre redskaber til at

håndtere deres konflikter bedre og med fokus på barnet.

Med afsæt i knap 10 års erfaringer og gode resultater med

landsdækkende parrådgivning er det således tanken at skabe et

forebyggelses- og konflikthåndteringsrum for forældre, der i

modsætning til tidligere projekter har sammenhæng til en mulig

sag i Statsforvaltningen, men udspiller sig i egne selvstændige

rammer.

Forslagets målgruppe

Projektets målgruppe er forældre med børn under 18 år, der for

første gang henvender sig til Statsforvaltningen, fordi de er

uenige om forældremyndighed, bopæl eller samvær. Det skøn-

nes, at der samlet set er ca. 6.000 forældrepar og ca. 10.000

børn, der kvalificerer sig hertil.

Projektets målgruppe vil udgøre en mindre andel af disse med

henblik på at kunne tilrettelægge det på en enkel og gennemsig-

tig måde i én eller flere af Statsforvaltningens afdelinger samt

opnå det nødvendige grundlag for den løbende evaluering (ca.

1.200 forældrepar).

Forslagets konkrete mål

•

At begrænse belastningen af børn i en skilsmis-

se/samlivsophævelse.

At styrke forældres evne til at samarbejde og konflikthånd-

tere gennem viden og redskaber, der skal sætte dem i stand

til at mestre deres nye livssituation og dermed sætte det ”rig-

tige” fokus på barnet.

At minimere antallet af gengangere i systemet ved at opnå

mere blivende effekter.

At få viden om effekterne af konflikthåndtering for famili-

erne og for systemet med henblik på en evt. justering af den

fremtidige tilrettelæggelse af sagsbehandlingen i Statsfor-

valtningen.

Side 119 af 126

Hvordan nås resultaterne

Indsatsen indebærer en nytænkning af systemets møde med

forældre, for hvem samarbejdet i forbindelse med en samlivsop-

hævelse er vanskeligt. Med afsæt i næsten 10 års erfaringer og

gode resultater med flere projekter om landsdækkende parråd-

givning iværksættes en forebyggelsesindsats, hvor forældre mø-

des af ét system, men adskilt i et omsorgs- og vidensrum (fore-

byggelse) over for et myndighedsudøvende rum (afgørelse).

Forældre, som første gang henvender sig i Statsforvaltningen

med en forældreansvarssag, bliver i det forebyggende rum ind-

budt til en indledende individuel samtale, der har til formål at

anerkende forældrenes krise, tilføre dem viden og afdække kon-

flikten og dens indvirkning på børnene. Forældrene indkaldes

straks efter sagens modtagelse til dette, og samtalen og et efter-

følgende sammenhængende forløb skal tilbydes.

Størstedelen af forældrene tilbydes herefter deltagelse i et

mindre kursusforløb. Dog tilbydes forældre med et meget højt

konfliktniveau, som umuliggør deltagelse i et kursusforløb, et

individuelt samtaleforløb.

Den faglige tilrettelæggelse, udvikling, vedligeholdelse (super-

vision) og løbende evaluering af tilbuddet om forebyggende

konflikthåndtering, jf. ovenfor, forestås af en privat aktør, der

med afsæt i faglig evidens og forskning på området skal være

garant for en til stadighed ensrettet og kvalificeret indsats.

Evaluering og opfølgning

Indsatsen skal løbende vedligeholdes, udvikles og evalueres, jf.

ovenfor under pkt. 7.

Udmøntning

Initiativet udmøntes som en statslig opgavevaretagelse, hvor

rådgivningen varetages af en selvstændig enhed i Statsforvalt-

ningens organisation. Enheden placeres derfor i tilknytning til et

eller flere af Statsforvaltningens afdelingskontorer, men i egne

fysiske rammer. På denne måde mødes forældrene i et ”rent”

forebyggelsesrum – uafhængigt af myndighedsudøvelsen.

En privat aktør skal forestå den faglige tilrettelæggelse, udvik-

ling, supervision og evaluering. Den private aktør vælges i ud-

bud i foråret/sommeren 2015. Ordningen implementeres i efter-

året 2015 og er fuldt operationel fra 1. januar 2016.

Tidsplan

Tid

2. kvartal 2015 –

4. kvartal 2015

1. kvartal 2016

2. kvartal 2016 –

4. kvartal 2016

1. kvartal 2017 –

4. kvartal 2017

Aktivitet

Udbud og implementering af ordningen

Igangsættelse af ordningen

Afprøvning af ordningen

Udmøntning, inkl. tidsplan

Side 120 af 126

1. kvartal 2018

4. kvartal 2018

Evaluering

10 Varighed og forankring

Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).

For at sikre forankring og fokus på en til stadig kvalificeret ind-

sats varetager en privat aktør faglig tilrettelæggelse og udvik-

ling, løbende vedligeholdelse (uddannelse, supervision og eva-

luering), som således skal ske med afsæt i forskning og evidens.

Denne aktør skal også stå for den faglige implementering af

indsatsen. Der henvises til pkt. 7 ovenfor.

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

9,0

2016

12,8

2017

12,8

2018

14,2

Side 121 af 126

40. Videreførelse af Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Forlængelse af forsøgsprojektet Projekt Anonym Stofmis-

brugsbehandling

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Forsøgsprojektet Projekt anonym stofmisbrugsbehandling i Kø-

benhavn og Odense kommuner

Formålet er, at det allerede igangværende forsøgsprojekt Projekt

Anonym Stofmisbrugsbehandling forlænges til 30. juni 2015,

hvorefter et lovforslag om anonym stofmisbrugsbehandling for-

ventes at kunne træde i kraft. Forlængelsen af forsøgsprojektet

sker for at sikre, at projektet kan videreføres indtil, der er lov-

hjemmel til anonym stofmisbrugsbehandling via ny lovgivning.

Målgruppen er borgere, der:

- ikke er svært belastet socialt udover deres misbrugspro-

blematik,

- har en relativ tæt tilknytning til arbejdsmarkedet eller

uddannelsessystemet og

- ikke tidligere har opsøgt et behandlingstilbud.

Målet er at videreføre Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling

frem til den 30. juni 2015, hvorefter et lovforslag om anonym

stofmisbrugsbehandling forventes at kunne træde i kraft.

Målet for anonym stofmisbrugsbehandling er, at borgeren opnår

stoffrihed eller reduktion i sit misbrug med henblik på at fore-

bygge øvrige sociale problemer.

Forslagets målgruppe

Forslagets konkrete mål

Hvordan nås resultaterne

Evalueringen af Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling viser,

at det med det anonyme tilbud er lykkedes at nå en målgruppe,

som ikke tidligere har været i behandlingssystemet – eller på sigt

ville opsøge det af sig selv. Mere end halvdelen af deltagerne i

Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling gennemfører behand-

lingen som planlagt modsat den ambulante behandling generelt,

hvor gennemførselsprocenten for klienter med hash- eller koka-

inmisbrug ligger mellem 25 pct. og 27 pct.

Der er allerede foretaget en evaluering af Projekt Anonym

Stofmisbrugsbehandling.

Evaluering og opfølgning

Udmøntning, inkl. tidsplan

Bevillingen har et halvt års varighed (2015).

10 Varighed og forankring

11 Evt. administrationsomkost-

ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2015 PL

Bevilling i alt

2015

2,5

2016

2017

2018

Side 122 af 126

41. Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkohol-

misbrug

itel

Forslagsstiller

Tilskudsmodtager

Forslagets formål

Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alko-

holmisbrug

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Kommuner, private og frivillige organisationer

Forslaget skal styrke indsatsen over for børn og unge under 25 år, der er

belastede af en opvækst i familier med stof- eller alkoholproblemer.

En del af disse børn og unge oplever en række vanskeligheder i forhold til

deres daglige trivsel og udvikling. De kan endvidere opleve en mere kom-

pleks og vanskelig overgang til voksenlivet, hvor de skal lære at stå på

egne ben. Gruppen af børn og unge fra familier med stof- eller alkohol-

problemer er som følge heraf overrepræsenterede på en række negative

parametre som f.eks. ensomhed, depression, posttraumatisk stress eller

misbrug. Det er hensigten, at et behandlingstilbud skal bidrage til, at den

unge bedre kan håndtere disse problemer, så de pågældende børn og unge

kommer godt videre i deres liv. Det skal bl.a. ske ved at give den unge

redskaber til at lære at håndtere sine følelser, tanker og reaktionsmønstre.

Samtidig kan det være godt for den unge at dele sine udfordringer med

ligesindede, bl.a. med henblik på at erfare, at han/hun ikke står alene med

disse problematikker.

Der etableres en ansøgningspulje, som har til formål at sikre udbredelsen

af et landsdækkende behandlingstilbud til børn og unge under 25 år, som

er belastede af en opvækst i familier med stof- eller alkoholproblemer.

Behandlingen skal være gratis og kan bestå af rådgivning og samtaleterapi,

der kan være individuel såvel som gruppebaseret. Tilbuddet kan gives

anonymt.

Tilbuddet skal tilbyde barnet eller den unge en forsamtale så vidt muligt

inden 14 dage, men senest inden 30 dage, efter henvendelse med henblik

på afklaring af hvilken type tilbud, der er behov for. Så vidt det er muligt

inden for tilbuddets kapacitet, påbegyndes behandlingen inden tre måneder

efter forsamtalen.

Både private og frivillige organisationer samt kommuner vil kunne søge

om midler til at oprette behandlingstilbud, ligesom det er muligt at indgå

samarbejder mellem organisationer og kommuner. På den måde understøt-

tes allerede eksisterende tilbud, og skaber endvidere mulighed for, at de

kan udbredes til flere kommuner. Det vil også bidrage til professionalisme

og ensartethed i kvaliteten af tilbuddene, at samme tilskudsmodtager kan

dække et stort geografisk område.

Ansøgningspuljen kvalitetssikres ved at fastsætte kriterier for ansøgnings-

puljen, jf.

bilag 1.

Det skal blandt andet understøtte en jævn geografisk og

aldersmæssig spredning. Endvidere fastsættes kriterier, som understøtter

tilbuddenes faglige indhold, herunder krav til metodebeskrivelse og be-

skrivelse af uddannelsesmæssige kvalifikationer hos behandlerne.

Det vil med ansøgningspuljen være muligt for ansøgerne at oprette tilbud,

som barnet eller den unge anonymt kan tage imod. Dette forudsætter dog,

at der tages hensyn til de faglige og lovgivningsmæssige rammer, der er

Side 123 af 126

gældende på området.

Der afsættes varige midler til ansøgningspuljen. Puljen forventes udmeldt

ca. hver 4. år.

Ansøgningspuljen offentliggøres 2. kvartal 2015 med henblik på at sikre

tid til, at den nødvendige behandlingskapacitet opbygges. Midlerne udbe-

tales første gang i januar 2016

Satspuljepartierne får midtvejs i forløbet – i efteråret 2017 - en status på

tilbuddene og den indsats, der sker.

Forslagets målgruppe

Målgruppen omfatter børn og unge under 25 år, der er belastede af en op-

vækst i familier med stof- eller alkoholproblemer, herunder børn og unge,

som har mistet en eller begge forældre.

Målgruppen er karakteriseret ved at have et særligt behov for hjælp til at

håndtere de komplekse problemstillinger, der som følge af opvæksten kan

opstå, herunder i forbindelse med en begyndende overgang til voksenlivet.

Sundhedsstyrelsen anslår, at der er ca. 122.000 børn og unge under 18 år,

der vokser op i familier med alkoholproblemer. Videre angiver 181.000 af

de 19-35 årige selv, at de er vokset op i familier med alkoholproblemer.

Der findes ikke tal på stofmisbrugsområdet, der angiver, hvor mange børn

og unge, der er vokset op i familier med stofmisbrug. Sundhedsstyrelsen

oplyser dog, at i alt 1307 borgere (der var indskrevet i stofmisbrugsbe-

handling i 2011) havde børn under 18 år. Børnene var enten hjemmeboen-

de eller anbragt uden for hjemmet/boede hos den anden forælder.

Det bemærkes, at det kun vil være en andel af den samlede målgruppe, der

har behov for et rådgivnings- eller behandlingstilbud, og som derfor vil

benytte sig af dette.

Forslagets

mål

konkrete

Forslaget skal sikre udbredelsen af behandlingstilbud til børn og unge

under 25 år, så målgruppen har adgang til et gratis tilbud om rådgivning og

samtaleterapi med henblik på bedre at kunne mestre de udfordringer, som

følger af deres opvækst i familier med stof- eller alkoholproblemer. Til-

buddet vil bl.a. kunne bidrage til mere stabilitet i skolegang og arbejdsliv

og øget trivsel. På lang sigt forventes indsatsen at mindske risikoen for, at

den unge udvikler egentlige psykiske lidelser eller egne stof- eller alko-

holproblemer.

Hvordan nås resulta-

En ansøgningspulje med varige midler udmeldes med en ca. 4-årig bevil-

ling, hvorfra kommuner, frivillige og private organisationer kan søge om

terne

midler til at oprette og udvide tilbud om rådgivning og terapi til børn og

unge, der er belastede af en opvækst i familier med alkohol- eller stofpro-

blemer.

Efter endt behandling skal det være muligt for barnet eller den unge at

vende tilbage for at få opfølgende samtaler efter en rum tid, hvis der opstår

behov herfor. Det vil således ikke være et krav, at det enkelte barn kun kan

modtage tilbuddet én gang.

Side 124 af 126

Evaluering og opfølg-

Der findes i dag meget lidt viden om, hvilke konkrete indsatser der bedst

hjælper børn og unge, der er belastede af en opvækst i familier med alko-

ning

hol og stofmisbrug. Der mangler endvidere viden om, hvilke børn (fx yng-

re børn) der har mest gavn af en helhedsorienteret indsats, der er koordine-

ret med den øvrige familieorienterede behandling eller alkoholbehandling,

og hvilke unge (fx teenagere og unge over 18 år) der har mest gavn af et

tilbud uafhængigt af en eventuel indsats i familien. På den baggrund afsæt-

tes ca. 7 mio. kr. i årene 2016-2019 til en evaluering af indsatserne med

henblik på at opnå et solidt vidensmæssigt grundlag, der kan ligge til

grund for en ny udmelding af puljen. Endvidere udarbejdes i efteråret 2017

en samlet status over udvalgte nøgleinformationer fra tilbuddene.

Med henblik på at understøtte den nødvendige faglige kapacitetsopbyg-

ning og sikre løbende erfaringsudveksling og faglig kvalificering på tværs

af de oprettede behandlingstilbud afsættes endvidere ca. i alt 3,6 mio. kr. i

årene 2015-2019 til, at Socialstyrelsen kan yde opstarts- og processtøtte.

Udmøntning,

tidsplan

inkl.

Udmøntning

Der lægges vægt på, at udmøntningen af initiativet så vidt muligt sker, så

det understøtter eventuelt allerede eksisterende arbejde i det geografiske

område. Endvidere lægges vægt på, at organisationer og kommuner sam-

arbejder om tilrettelæggelsen af tilbuddene for at sikre bedst mulig geogra-

fisk spredning, bedste kvalitet og lokal sammenhæng i indsatsen. I ud-

møntningen af initiativet lægges således vægt på, at der så vidt muligt

etableres landsdækkende kvalificerede tilbud, samt en jævn aldersmæssig

fordeling, så der i hver region er tilbud til hele aldersgruppen.

Tidsplan

Tid

2. kvartal 2015

1. kvartal 2016

4. kvartal 2017

4. kvartal 2018

1. kvartal 2019

Aktivitet

Ansøgningspuljen udmeldes

Midlerne tildeles og opstart af aktiviteter

Status på nøgleinformationer foreligger

Evalueringsresultater foreligger

Ansøgningspuljen udmeldes for en ny periode

Varighed

kring

foran-

Bevillingen er permanent, og puljen udbydes ca. hvert fjerde år af Ministe-

riet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

Evt. administrations-

Der kan reserveres op til 2 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf

omkostninger og efter-

2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservations-

bevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrati-

regulering

onsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL

2015

2016

2017

2018

Bevilling i alt inkl. andre fi-

1,0

69,0*

70,0*

70,0

nansieringskilder

* Forslaget foreslås delvist finansieret gennem omprioritering af midler, som regeringen – sammen

med V, K og SF – har afsat på FL14 til lignende formål:

Forebyggelsespakken målrettet udsatte børn

og unge.

I alt 30 mio. kr., afsat til delinitiativet i 2016-2017, foreslås omprioriteret til finansiering af

beslutningsforslaget. Omprioriteringen indebærer dermed, at de afsatte midler fortsat anvendes til en

stor del af delinitiativets oprindelige målgruppe. Midlerne i 2014 og 2015 er udmøntet som oprindeligt

Side 125 af 126

planlagt. Endvidere omprioriteres dele af puljen ”Styrkelse

af den familieorienterede alkoholbehand-

ling

fra finansloven 2014. Ud af de afsatte 112 mio. kr. vil i alt 56 mio. kr. gå til finansiering af be-

handlingstilbud for børn og unge. De resterende 56 mio. kr. vil fortsat gå til familieorienteret alkohol-

behandling.

Side 126 af 126