Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3080298_0001.png
Folketingets Socialudvalget
[email protected]
Karin Liltorp (ALT)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 4680
10. oktober 2025
Socialudvalget har i brev af 17. september 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 833
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Lil-
torp (ALT).
Spørgsmål nr. 833:
Vil ministeren oversende en oversigt over, hvor mange kommuner der har indgået
partnerskaber med civilsamfundsorganisationer som forudsat i Ungeløftet, og mener
ministeren, at den udbredte fravælgelse af civilsamfundet i flere kommuner er i over-
ensstemmelse med intentionerne og den klare forpligtelse til samarbejde, som fremgår
af Aftale om Ungeløft
flere i arbejde og forpligtende fællesskaber fra oktober 2024?
Baggrunden for spørgsmålet er, at civilsamfundsorganisationernes rolle fremhæves i
Aftale om Ungeløft som en helt central del af indsatsen »Flere unge skal med« og til at
styrke arbejdet i kommunerne er der afsat omkring en halv milliard kroner. Det frem-
går blandt andet af aftaleteksten at: »Partnerskabet skal derfor forankres i hele landet
gennem lokale partnerskabsaftaler med kommuner, lokale virksomheder, herunder so-
cialøkonomiske virksomheder, civilsamfundsorganisationer mv. Her skal Ungeløftet
styrke og bygge oven på de eksisterende initiativer og projekter, der allerede findes i
kommunerne, som sammen med virksomheder og civilsamfundsorganisationer hjælper
de unge.« Forespørgsler fra civilsamfundsaktører peger imidlertid på, at mange kom-
muner slet ikke har inddraget civilsamfundsorganisationerne i arbejdet med Ungeløf-
tet.
Svar:
Ungeløftet samler ansvarlige kræfter på tværs af sektorer i en fælles indsats. Det er
afgørende at de unge får gavn af samarbejdet mellem kommuner, virksomheder, ci-
vilsamfundsaktører m.fl. I aftalen om Ungeløftet er der afsat midler til forskellige
initiativer, herunder til visse civilsamfundsaktører, men størstedelen af midlerne
går til udbredelse af evidensbaserede metoder, og dermed til at udsatte unge tilby-
des en relevant indsats i kommunerne.
Ungeløftet skal udbredes lokalt bl.a. via lokale partnerskaber, som skal bygge vi-
dere på alt det, som allerede foregår - herunder de samarbejder med civilsamfunds-
organisationer kommunerne allerede har etableret.
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 833: Spm. om en oversigt over, hvor mange kommuner der har indgået partnerskaber med civilsamfundsorganisationer som forudsat i Ungeløftet
Der er ikke fra centralt hold stillet krav til, hvor mange ressourcer kommunerne
skal bruge til de lokale partnerskabsaftaler. Det er op til kommunerne at vurdere,
hvordan de bedst tilrettelægger arbejdet med lokale partnerskaber. Det er dog et
krav for at få del i puljemidlerne til IPS og Flere unge skal med, at kommunerne
indgår lokale partnerskabsaftaler med både civilsamfund og virksomheder
til
gavn for de unge i målgruppen. Alle kommuner har søgt om midler til Ungeløftet.
Kommunerne har indtil 1. september 2026 til at indsende beskrivelse af de lokale
partnerskaber.
Kommunen kan vælge at anvende midler til partnerskaber og samarbejde med ci-
vilsamfundsaktører, men det er op til kommunerne at vurdere, hvordan de bedst
griber opgaven an.
Partnerskabet skal fungere som løftestang for et tættere samarbejde mellem kom-
muner, virksomheder og civilsamfundsorganisationer, og samtidig gøre det enklere
for civilsamfundsorganisationerne at nå relevant ud til de unge.
Venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Beskæftigelsesminister
2