Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3076551_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 4968
Doknr.
45983866
Dato
07-10-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 11. september 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 808 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 808:
”Vil ministeren kommentere artiklen »13-årig psykisk syg pige blev ulovligt
anbragt på ø af milliardvirksomhed«, bragt på Frihedsbrevet.dk den 11.
september 2025, og redegøre for, om hun vil indhente en redegørelse fra
Næstved Kommune for at få klarlagt, hvordan kommuner i praksis tilsidesætter
gældende lovgivning på området, og hvilke konsekvenser sådanne
beslutninger har for de involverede børn og unge? Vil ministeren desuden
redegøre for, om hun finder det nødvendigt at indføre mærkbare konsekvenser
for kommuner, der ikke overholder lovgivningen på anbringelsesområdet?”
Svar:
Først og fremmest vil jeg gøre det klart, at jeg alene kender til den konkrete
sag fra mediernes omtale og jeg kan som minister ikke gå ind i konkrete sager.
Når det er sagt, er der fra hvad der er beskrevet i artiklen tale om en trist sag,
hvor en ung har oplevet mange skift i anbringelsessted over flere år, og af flere
omgange tilsyneladende på anbringelsessteder uden den fornødne kvalitet.
Det er selvfølgelig langt fra holdbart, og bryder med vores samfundskontrakt
om, at skabe tryghed, kontinuitet og stabilitet i alle anbringelser.
Dette er bl.a. også en del af baggrunden for, at jeg har sat gang i et arbejde i
regi af
Rammeaftale om en langsigtet og bæredygtig udvikling af
handicapområdet.
Der bliver i dette arbejde bl.a. set på, hvordan der kan
dæmmes op for snyd og svigt på sociale tilbud og mulige initiativer i forhold til
regulering af anvendelsen af ikke-godkendte tilbud. I arbejdet indgår
overvejelser om, hvorvidt kommunernes mulighed for at anvende ikke-
godkendte tilbud skal begrænses eller om muligheden for at anvende disse
tilbud helt skal afskaffes. Arbejdet skrider frem, og jeg ser frem til at drøfte det
med partierne til efteråret. Hvis der identificeres initiativer, som kræver
lovændring, er forventningen, at der vil blive fremsat lovforslag herom i
folketingssamlingen 2025-26.
Jeg vil samtidig gerne understrege, at det entydigt er kommunerne, der har
ansvaret for at overholde reglerne for anbringelse af børn og unge ligesom de
har ansvaret for at sikre, at de har de nødvendige, godkende tilbud til rådighed
på socialområdet. De har herunder ansvaret for ved valg af anbringelsessted at
sikre, at tilbuddet er konkret egnet til det det enkelte barn eller den enkelte
unge. Manglende efterlevelse af disse regler kan have alvorlige konsekvenser
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 808: Spm. om kommentar til artiklen »13-årig psykisk syg pige blev ulovligt anbragt på ø af milliardvirksomhed«, bragt på Frihedsbrevet.dk den 11/9-25
3076551_0002.png
for børn og unges trivsel og udvikling, såvel som retssikkerhed og tryghed. Jeg
har naturligvis en klar forventning om, at kommunerne til enhver tid lever op til
dette ansvar.
I forhold til det forhold, at der i nogle sager sker mange skift og valg af nye
anbringelsessteder, vil jeg henvise til, at det er Ankestyrelsen, der har rollen
som klageinstans ift. valg af anbringelsessted.
En afgørelse om valg af anbringelsessted kan således påklages til
Ankestyrelsen, og klagen har som udgangspunkt opsættende virkning. Det
betyder, at barnet som hovedregel ikke kan flyttes, før Ankestyrelsen har
behandlet klagen over valg af anbringelsessted. Dog er der efter
retssikkerhedsloven en mulighed for, hvis særlige forhold gør det påkrævet, at
kommunalbestyrelsen, samtidig med afgørelse om valg af anbringelsessted
eller ændret anbringelsessted, kan træffe afgørelse om at iværksætte
afgørelsen straks. Det vil sige, at klages i så fald ikke tillægges opsættende
virkning. Når en klage ikke kan tillægges opsættende virkning, er det begrundet
i, at en klage ikke må forhindre, at barnet eller den unge får den rette hjælp og
støtte.
Endelig har jeg på baggrund af de oplysninger der fremgår af den vedlagte
artikel overvejet at indhente en redegørelse fra Næstved Kommune. Det
kommunale tilsyn i Ankestyrelsen har i denne forbindelse oplyst Social- og
Boligministeriet, at de i øjeblikket ser på sagen. Det er herefter op til det
kommunale tilsyn at beslutte, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en
tilsynssag.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2