SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 807: Spm. om oversendelse af indenrigs- og sundhedsministerens talepapir fra åbent samråd den 11/9-25 om opfølgning på Rigsrevisionens beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud (samrådspm. AÅ)

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Enhed: Kommunalret

Sagsbeh.: RDH, LWN

Koordineret med:

Sagsnr.: 2025 - 6577

Dok. nr.: 356918

Dato: 29-08-2025

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Samråd i Folketingets Socialudvalg sammen med social- og boligministeren den 11.

september 2025 kl. 13.00

Taletid: ca. 10 minutter

–

Antal ord: 1.298

Samråd om opfølgning på Rigsrevisionens beretning om

tilsynet og økonomiske hensyn på socialområdet

Tak for ordet.

De samrådsspørgsmål, som skal besvares i dag, vedrører

dels Rigsrevisionens undersøgelse af Ankestyrelsens

tilsyn på socialområdet.

Dels vedrører de kommuners inddragelse af økonomiske

hensyn på socialområdet.

Der er stillet i alt 4 underspørgsmål. To om hvert emne.

Jeg vil besvare de dele af spørgsmålene, der vedrører det

kommunale tilsyn.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 807: Spm. om oversendelse af indenrigs- og sundhedsministerens talepapir fra åbent samråd den 11/9-25 om opfølgning på Rigsrevisionens beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud (samrådspm. AÅ)

Herefter vil jeg give ordet til social- og boligministeren,

som vil besvare de dele, der vedrører Social- og

Boligministeriets område.

Det vil sige Ankestyrelsen som institution og

klageinstans på socialområdet.

***

[Generelt om det kommunale tilsyn]

Men først lidt om de juridiske rammer for de opgaver,

Ankestyrelsen har som tilsynsmyndighed.

Ankestyrelsen fører tilsyn med kommunerne i første

instans. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er øverste

tilsynsmyndighed.

Side 2

Ankestyrelsen holder øje med, om kommunerne

overholder de regler, der særligt gælder for offentlige

myndigheder.

Tilsynet er ikke en klageinstans og kan ikke afgøre

konkrete sager mellem borger og kommune.

Tilsynet adskiller sig således fra den øvrige del af

Ankestyrelsen, som behandler klager over konkrete

afgørelser fra kommunerne.

Og det er tilsynet, som Rigsrevisionen har undersøgt.

***

Side 3

[Om opfølgning på Rigsrevisionens beretning

–

spørgsmål 1 og 2]

De første to spørgsmål vedrører opfølgningen på

Rigsrevisionens beretning om Ankestyrelsens tilsyn på

socialområdet.

Der spørges for det første til, hvordan regeringen agter at

følge op på beretningen.

For det andet spørges der til, om der efter min opfattelse

er behov for at undersøge Ankestyrelsens tilsyn

yderligere.

***

Side 4

For at starte med det sidste først: Jeg synes,

Rigsrevisionens undersøgelse af tilsynet i Ankestyrelsen

har været både relevant og vigtig.

Jeg har også bakket op om Socialudvalgets ønske om en

undersøgelse fra Rigsrevisionen.

Den er nu kommet. Det er en grundig undersøgelse, og

jeg synes konklusionerne er klare.

Og jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved undersøgelsen.

***

Side 5

For tre uger siden havde vi inviteret indenrigsordførerne

og socialordførerne til drøftelser i Indenrigs- og

Sundhedsministeriet om, hvordan vi følger op på

Rigsrevisionens beretning.

Her præsenterede jeg vores indledende overvejelser om,

hvordan vi følger op på Rigsrevisionens kritik af tilsynet.

I mellemtiden har Indenrigsudvalget og Socialudvalget

også modtaget en kopi af min redegørelse til

statsrevisorerne om regeringens overvejelser om,

hvordan vi følger op på undersøgelsen.

***

Side 6

For at opsummere overvejer vi en række tiltag, som

adresserer hvert af Rigsrevisionens fire kritikpunkter.

Alle tiltagene vil kræve ændring af den kommunale

styrelseslov.

Vi overvejer, om vi skal indføre regler, der sikrer, at

Ankestyrelsen prioriterer de alvorligste sager, at

Ankestyrelsen altid indhenter dokumentation, der er

nødvendig for sagen, og at Ankestyrelsen følger op i

afsluttede tilsynssager.

Endelig overvejer vi at ændre på reglerne om rammerne

for Ankestyrelsens reaktionsmuligheder.

***

Side 7

På mødet den 20. august opfordrede jeg partierne til

blandt andet at komme med deres input til, om der er

behov for andre sanktioner, end dem der findes i dag.

Og jeg inviterede partierne til en åben drøftelse om, hvad

der er den rigtige vej at gå.

Jeg ser frem til de videre drøftelser med partierne.

***

Side 8

Jeg vil dog sige, at jeg synes, vi havde en god indledende

drøftelse på mødet.

Og jeg kunne konstatere, at der er enighed om, at vi skal

finde løsninger på de kritikpunkter af Tilsynet,

Rigsrevisionen har påpeget.

***

Vi har aftalt at mødes igen til oktober og fortsætte

drøftelserne.

Det ser jeg frem til.

***

Side 9

[Om kommuners inddragelse af økonomiske hensyn

på socialområdet

–

spørgsmål 3 og 4]

Nu vil jeg besvare den anden del af samrådsspørgsmålet.

Det vil sige spørgsmål 3 og 4.

***

Spørgerne beder mig vurdere, om Ankestyrelsens tilsyn

med kommunerne har afdækket en ”kassetænkning” i

kommunerne på socialområdet.

Det vil sige generelle prioriteringer eller beslutninger,

hvor økonomiske hensyn går forud for borgernes

retssikkerhed.

Side 10

Desuden beder spørgerne om svar på, om det er ulovligt,

hvis en kommune opnår en besparelse

–

f.eks. i den

periode, hvor en tilsynssag verserer hos Ankestyrelsen

–

ved at træffe ulovlige eller forkerte afgørelser på

socialområdet.

***

Lad mig starte med at præcisere, at min besvarelse af

disse spørgsmål tager udgangspunkt i det kommunale

tilsyn, som hører under mit ressort.

Hvorimod Ankestyrelsen som klageinstans hører under

social- og boligministeren.

***

Side 11

[Om tilsynets afdækning af

”kassetænkning”

kommunerne på socialområdet

–

spørgsmål 3]

For at besvare spørgsmålet om omfanget af såkaldt

”kassetænkning” i kommunerne på socialområdet

har jeg

indhentet bidrag fra tilsynet i Ankestyrelsen.

Det skyldes, at Indenrigs- og Sundhedsminisiteriet som

øverste tilsynsmyndighed ikke har behandlet sager i

nyere tid om ulovlige økonomiske hensyn på det sociale

område.

Jeg har derfor bedt Ankestyrelsen om at redegøre for, om

Ankestyrelsen har afdækket generelle prioriteringer fra

kommunerne, hvor økonomiske prioriteringer går forud

for borgernes retssikkerhed.

Det vil sige det, som spørgerne omtaler som

”kassetænkning” på socialområdet.

***

Side 12

Ankestyrelsen har peget på tre eksempler på tilsynssager

fra nyere tid, hvor blandt andet besparelser på

socialområdet har indgået i sagerne.

[1. eksempel på sag]

I 2020 udtalte Ankestyrelsen sig om en sag, hvor flere

kommuner havde brugt private konsulenter til at finde

besparelser på socialområdet.

Kommunerne aflønnede konsulenterne efter et såkaldt

”no-cure-no-pay”-princip.

Princippet betyder kort fortalt, at hvis konsulenterne ikke

fandt nogen besparelser på socialområdet, blev de ikke

aflønnet.

Side 13

Ankestyrelsen udtalte, at dette var i strid med loven, da

konsulentfirmaet havde en direkte økonomisk interesse i

sagens udfald.

På baggrund af tilsynets udtalelse står det nu helt klart, at

en sådan praksis er ulovlig.

Og kommunerne har efterfølgende rettet op.

***

[2. eksempel på sag]

I en sag fra 2021 udtalte Ankestyrelsen sig om en

konkret sag vedrørende Guldborgsund Kommune.

Kommunen havde en ulovlig praksis om bevilling af

foranstaltninger til børn og unge med behov for særlig

støtte.

Side 14

Kommunens praksis gik ud på, at der kun kunne visiteres

til én form for hjælp pr. barn eller ung.

Hensigten var at opnå besparelser på området.

Med tilsynets udtalelse er det blevet slået fast, at

kommunens praksis var ulovlig.

Og kommunen har nu rettet op.

[3. eksempel på sag]

I en tredje sag fra 2024 udtalte Ankestyrelsen sig om

Herlev Kommune.

Kommunen havde oprettet et såkaldt

”gatekeeperudvalg”,

som skulle godkende økonomiske

dispositioner på mere end 10.000 kroner som fx varekøb

og nyansættelser.

Side 15

Gatekeeperudvalget havde også behandlet borgersager,

hvorefter borgerne fik afslag på konkret hjælp med

henvisning til ulovlige økonomiske hensyn.

Kommunen oplyste over for Ankestyrelsen, at den havde

gennemgået alle borgersagerne, som ved en fejl var

blevet behandlet i Gatekeeperudvalget.

På den baggrund rejste Ankestyrelsen ikke en tilsynssag,

da kommunen havde rettet op på den ulovlige praksis.

Men det står klart, at en praksis som denne er i strid med

loven.

***

Side 16

Ankestyrelsen har oplyst, at tilsynet ud over de tre

eksempler på konkrete sager ikke har kendskab til, at der

i videre omfang på tværs af kommuner foregår lovbrud

på socialområdet motiveret af økonomiske hensyn.

***

På den baggrund ser jeg ikke umiddelbart et generelt

billede af, at kommunerne bryder lovgivningen på

socialområdet for at spare penge.

Når det er sagt, er det klart, at kommunerne altid er nødt

til at prioritere økonomisk i den generelle planlægning af

deres opgaver.

Men det er selvfølgelig selvsagt, at det skal ske inden for

lovgivningens rammer.

***

Side 17

[Om lovligheden af at opnå besparelse uden hjemmel

–

spørgsmål 4]

Nu vil jeg så besvare det fjerde og sidste spørgsmål.

Spørgerne vil vide, om det er ulovligt, hvis en kommune

opnår en besparelse ved at træffe ulovlige eller forkerte

afgørelser på socialområdet.

F.eks. i den periode, hvor en tilsynssag verserer hos

Ankestyrelsen.

Svaret er ja.

Hvis en praksis er ulovlig, så er den det, uanset om der

verserer en tilsynssag eller ej.

***

Tak for ordet.

Side 18