Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 4912
Doknr.
46019644
Dato
06-10-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 9. september 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 801 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 801:
”Vil ministeren redegøre for, hvad de økonomiske konsekvenser for
kommunerne vil være, hvis voksne med handicap, der har et
ledsagelsesbehov, men som er afskåret fra at blive visiteret til en
ledsageordning efter servicelovens § 97 (jf. bekendtgørelse om betingelser for
ledsageordningen efter serviceloven, § 4), fik ret til minimum samme antal
ledsagelsestimer månedligt som i § 97 — men leveret efter servicelovens §
85?”
Svar:
Personer, som ikke kan visiteres til ledsagelse efter servicelovens § 97, men
som alligevel vurderes at have et ledsagebehov, kan enten være en større
gruppe borgere med et psykisk handicap eller en meget lille gruppe borgere.
Det vil afhænge af den konkrete model for ordningen.
En opgørelse af de økonomiske konsekvenser ved forslaget vil kræve, at der er
taget stilling til ordningens udformning, herunder bl.a. målgruppeafgrænsning
og visitationskriterier. Det har derfor ikke været muligt at udarbejde en egentlig
vurdering af de økonomiske konsekvenser.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1