Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3075917_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 4863
Doknr.
48732279
Dato
03-10-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 5. september 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 795 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 795:
”Vil
ministeren tage initiativ til at undersøge og eventuelt ændre Ankestyrelsens
nuværende retspraksis, herunder mulighederne for efterprøvelse af
Socialtilsynets afgørelser
enten via Ankestyrelsen eller domstolene
med
henblik på at styrke borgernes retssikkerhed?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der spørges til muligheden for at få
efterprøvet socialtilsynenes afgørelser og Ankestyrelsens praksis for
behandling af klager over disse.
Hertil kan jeg oplyse, at kommunalbestyrelserne i fem kommuner i deres
funktion som socialtilsyn har ansvar for at godkende sociale tilbud for udsatte
borgere og føre løbende driftsorienteret tilsyn for at sikre, at tilbuddene har den
nødvendige kvalitet herunder ift. tilbuddets økonomi.
Dette indebærer bl.a., at socialsynet vurderer tilbuddets generelle egnethed,
den samlede indsats for målgruppen, og at der er en sammenhæng mellem
pris og den leverede ydelse. Hvis et tilbud ikke lever op til kravene, kan
socialtilsynet udstede sanktioner og i sidste ende tilbagekalde godkendelsen.
Socialtilsynets afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen af de personer, tilbud,
myndigheder, foreninger eller private virksomheder, der er adressater for
socialtilsynets afgørelser.
For en beskrivelse af Ankestyrelsens prøvelse af socialtilsynets afgørelser
henvises til min samtidige besvarelse af SOU alm. del
spm. 794
Der er desuden mulighed for at rette henvendelse til Folketingets
Ombudsmand om socialtilsynets og Ankestyrelsens afgørelser, ligesom
afgørelserne kan indbringes for domstolene.
Yderligere kan jeg oplyse, at det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen fører tilsyn
med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder
for offentlige myndigheder. Da funktionen som socialtilsyn varetages af fem
kommuner, er de også omfattet af det kommunale tilsyn. Tilsynet er indenrigs-
og sundhedsministerens ressort.
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 796: Spm. om Ankestyrelsens sagsprøvelse af Socialtilsynets afgørelser og retssikkerhed
3075917_0002.png
Der er efter min opfattelse ikke grundlag for at iværksætte en undersøgelse af
Ankestyrelsens praksis for efterprøvelse af socialtilsynets afgørelser.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
-
SOU alm. del
svar på spm 794
2