Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3067348_0001.png
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 793: Spm. om efterretningsvurdering fra NSK på anbringelsesområdet
3067348_0002.png
National enhed for Særlig Kriminalitet
EAC
Efterretningsvurdering
Kriminelles involvering i anbringelsessektoren
Afsender
EAC – Sek. Analyse og projekter
Dato for udarbejdelse
20-11-2024
Formål
Denne efterretningsvurdering har til formål at afdække, hvorvidt der findes eksempler på, at anbringelsesinstitutioner
indgår som led i økonomisk kriminalitet, herunder svindel med offentlige midler, moms-, skattesvig og hvidvask.
Formålet er herudover at undersøge, hvorvidt der blandt virksomhedsejernes relationer kan identificeres koblinger til
kriminelle personer eller grupper.
Hovedvurdering
Denne efterretningsvurdering peger på, at både ejere, ansatte og samarbejdspartnere, kan være involveret i
kriminalitet, herunder økonomisk og organiseret kriminalitet. Der er indikationer på, at bl.a. private
anbringelsesinstitutioner, men også øvrige typer private socialtilbud, såsom krisecentre, indgår som led i alvorlig
økonomisk kriminalitet, herunder svindel med offentlige midler, hvidvask samt moms- og skattesvig.
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 793: Spm. om efterretningsvurdering fra NSK på anbringelsesområdet
3067348_0003.png
Baggrund
Analysens fokus er todelt. For det første er hensigten at afdække, hvorvidt det er udbredt, at kriminelle, herunder
registrerede og tidligere registrerede personer inden for rocker-, bandekriminalitet og radikalisering driver, eller er i
nær relation til ejere af anbringelsesvirksomheder. For det andet er sigtet at afdække, hvorvidt der kan findes
indikationer på, at anbringelsesinstitutioner udnyttes som led i økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask og svindel
med offentlige midler.
Der gøres opmærksom på, at denne analyse primært baserer sig på en dybdegående undersøgelse af otte udvalgte
virksomheder og deres ejerkredse. Det betyder, at omfanget af økonomisk svindel alene i anbringelsessektoren kan
være større end det, der indikeres i denne efterretningsvurdering, men også at efterretningsvurderingen ikke udsiger
noget om hele sektoren, da den bygger på de mest risikofyldte virksomheder.
Situation
I den seneste tid er det blevet dokumenteret, hvordan svenske organiserede kriminelle aktivt og systematisk anvender
anbringelsesinstitutioner for børn og unge som led i deres illegale forretningsmodel. De svenske erfaringer viser et
udbredt modus, hvor institutionerne bl.a. udnyttes til bedrageri og hvidvask.
Der har været eksempler på, at disse anbringelsessteder udbydes på hjemmesider for videresalg, formentlig med
henblik på at overdrage til personer, som har til hensigt, at udnytte anbringelsesstederne til kriminelle formål.
1
Problematikken med denne type bedrageri menes desuden ikke kun at vedrøre anbringelsesinstitutioner, men at
være gennemgående i den svenske velfærdssektor.
2
Organiserede kriminelles udnyttelse og infiltration af legale strukturer i samfundet er et velkendt modus og udgør en
alvorlig trussel. Med dette modus kan kriminelle skærme deres illegitime forretninger bag en legitim facade, hvilket
bl.a. gør det muligt for kriminelle at svindle med offentlige midler og tilskud, samt bedrive hvidvask. Samtidig svækkes
tilliden til offentlige institutioner og til samarbejdet mellem private og offentlige aktører, når kriminaliteten afdækkes.
Derudover risikeres det, når kriminelle driver anbringelsessteder, at i forvejen udsatte børn ikke modtager den støtte,
de har krav på, eller, at de hverves til kriminalitet.
Danske medier har tidligere afdækket flere eksempler på store socialfaglige og kriminalitetsmæssige problemer på
danske bosteder, herunder anbringelsessteder.
3
Det er dog ikke første gang, at medierne afdækker økonomisk
svindel relateret til anbringelsessteder. I både 2018 og 2020 har der været omfattende afsløringer, som også har vakt
stor politisk bevågenhed, dog uden markante lovændringer til følge.
4
1
2
https://www.svt.se/nyheter/inrikes/ekobrottsmyndigheten-hvb-hem-saljs-pa-blocket-med-fardiga-tillstand
https://www.svt.se/nyheter/inrikes/ministerns-ilska-om-hvb-hem-som-drivs-av-kriminella-de-ska-stangas
3
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/genstart-bostedsbaronerne-11802450463,
https://play.tv2.dk/program/svigtet-paa-bostedet-734989c1-f211-466d-be48-a8fd3dc92354
4
Se f.eks.:
https://www.dr.dk/nyheder/tema/omstridte-opholdssteder
og
https://ekstrabladet.dk/dagsorden/udsatte-boern-er-en-
millionforretning-ejet-i-skattely/8117996
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 793: Spm. om efterretningsvurdering fra NSK på anbringelsesområdet
3067348_0004.png
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 793: Spm. om efterretningsvurdering fra NSK på anbringelsesområdet
3067348_0005.png