Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3071863_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 4700
Doknr.
41211816
Dato
25-09-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 1. september 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 777 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 777:
”Vil ministeren svare på, hvad et eksempel på en ”udefrakommende
begivenhed” kan være, som gør, at et barn, uden der er givet samtykke, kan
fjernes fra et anbringelsessted, herunder også hvordan en sådan begivenhed
vægtes, når der er tale om fjernelse af plejebørn fra mangeårige plejeforældre,
og hvilken væsentlighed skal være gældende for, at et barn kan fjernes fra en
mangeårig plejefamilie, som ikke opsiges som plejefamilie? Spørgsmålet
henviser til ministerens tidligere besvarelse af SOU alm. del - spørgsmål 718.”
Svar:
Jeg vil gerne indledningsvist understrege, at udgangspunktet i lovgivningen er,
at kommunerne skal sikre, at et anbringelsesforløb tilrettelægges med
udgangspunkt i barnets bedste, så børn og unge, der er anbragt uden for
hjemmet, så vidt muligt oplever kontinuitet og stabilitet i anbringelsen. Det er
barnets eller den unges trivsel og tryghed, der skal være i centrum, og det er
den anbringende kommunes ansvar at sikre dette.
I de tilfælde, hvor det af forskellige årsager er nødvendigt at ændre
anbringelsessted for et barn eller en ung, skal overgangen tilrettelægges så
skånsomt som muligt under hensyn til barnet og omstændighederne i den
enkelte sag. Ansvaret for dette ligger også hos den anbringende kommune.
Hvad angår reglerne om ændring af anbringelsessted kan jeg henvise til min
tidligere besvarelse af SOU alm. del – spm. 718 (2024-25), der er vedlagt som
bilag til denne besvarelse. Som det fremgår af det vedlagte svar, kræver en
flytning af et barn eller en ung fra ét anbringelsessted til et andet, at der både
træffes en afgørelse om, at anbringelsesstedet skal ændres og en afgørelse
om valg af det nye anbringelsessted.
Som det også fremgår af vedlagte besvarelse, har Ankestyrelsen med
principmeddelelse nr. 49-19 fastslået, at en sag om ændret anbringelsessted,
hvor der ikke kan opnås samtykke, ikke skal forelægges for børne- og
ungeudvalget, når en ”udefrakommende begivenhed” er årsagen til ændringen.
Det er Ankestyrelsen som uafhængig myndighed, der udsender principielle
afgørelser som principmeddelelser. Jeg har derfor indhentet bidrag fra
Ankestyrelsen til besvarelse af spørgsmålet om eksempler på, hvad ”en
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 777: Spm. om, hvad et eksempel på en udefrakommende begivenhed kan være, som gør, at et barn, uden der er givet samtykke, kan fjernes fra et anbringelsessted
3071863_0002.png
udefrakommende begivenhed” kan være, og hvordan en sådan begivenhed
vægtes. Ankestyrelsen har oplyst følgende:
”For så vidt angår besvarelse af spg. 777 skal Ankestyrelsen henvise til, at
Ankestyrelsen i
principmeddelelse 49-19
har angivet en række eksempler på,
hvornår der foreligger en udefrakommende begivenhed. Der er ikke tale om en
udtømmende liste, idet der altid skal foretages en konkret og individuel
vurdering af sagens oplysninger.
Ankestyrelsen kan supplerende oplyse, at der er tale om en udefrakommende
begivenhed, når behovet for ændring af et anbringelsessted ikke skyldes
barnets eller den unges egne forhold, men derimod forholdene i plejefamilien
eller på børne- og ungehjemmet. Det kan fx være tilfældet, hvis et børne- og
ungehjem lukker, eller en plejeforælder afgår ved døden.
Hvis de forhold, der gør en ændring nødvendig, relaterer sig til barnets eller
den unges forhold, eller plejeforældrenes eller børne- og ungehjemmets evne
til at opnå formålet med anbringelsen, er der ikke tale om en udefrakommende
begivenhed. Det kan fx være, at et barn er blevet ældre og har fået andre
behov i forhold til den målgruppe, som børne- og ungehjemmet har
godkendelse til.
Det er således karakteren af den konkrete situation/begivenhed, der er
afgørende for, om der er tale om en udefrakommende begivenhed, som kan
begrunde en afgørelse om ændret anbringelsessted.
En plejefamilies egen opsigelse af en kontrakt med kommunen kan fx både
være begrundet i et ønske om et nyt arbejdsliv (udefrakommende begivenhed),
men kan også være begrundet i vanskeligheder ved at håndtere deres
plejebarn fx, fordi barnets behov har ændret sig (ikke udefrakommende
begivenhed). Hvis der er oplysninger i sagen om, at opsigelsen også har
baggrund i plejefamiliens vanskeligheder ved at håndtere deres plejebarn, vil
sådanne oplysninger tillægges betydelig vægt i vurderingen af, om der er tale
om en udefrakommende begivenhed.”
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
SOU alm. del – svar på spm. 718 (2024-25)
2