Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 4454
Doknr.
43460909
Dato
12-09-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 25. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
772 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 772:
”Vil
ministeren kommentere artiklen »Millioner til seksuelt misbrugte samler
støv på konto: - Vi bliver svigtet igen som voksne«, TV2fyn.dk, den 24. august
2025? Vil ministeren i den forbindelse redegøre for, hvorfor midlerne til at
styrke hjælpen til seksuelt misbrugte ikke er udmøntet endnu, samt om alle
midlerne for 2025 kan nå at blive udmøntet som aftalt?”
Svar:
Når børn og unge udsættes for seksuelle overgreb, er det et alvorligt svigt og
traume, der har store konsekvenser for den enkelte. Derfor er jeg også optaget
af, at vi som samfund tager hånd om ofre for seksuelle overgreb og ikke svigter
de mennesker, der i forvejen befinder sig i en yderst sårbar situation.
Jeg finder det derfor også positivt, at regeringen og et bredt flertal af
Folketingets partier med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger
på social-, sundheds- og arbejdsområdet 2023-2026 blev enige om at afsætte
en samlet ramme på 37 mio. kr. i perioden 2024-2026 til at styrke indsatsen for
mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og
ungdommen.
Jeg er opmærksom på, at der er midler afsat i 2025 i senfølgerammen, der
endnu ikke er udmøntet. Men det har været vigtigt, at vi finde de rette
prioriteringer af midlerne, og det er ikke gjort med et snuptag. Som det fremgår
af min samtidige besvarelse af SOU alm. del. spørgsmål nr. 740 er jeg i dialog
med aftalekredsen om udmøntningen af de resterende midler, og forventer
snarest at kunne melde en konkret udmøntning ud, herunder om muligheden
for at anvende midlerne ud i årene.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1