Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 4625
Doknr.
39677673
Dato
22-09-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 25. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
773 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (DD).
Spørgsmål nr. 773:
”Vil ministeren kommentere artiklen »Tvangsfjernelse af barn fra grønlandsk
mor vækker international opsigt«, Jyllands-posten.dk, den 24. august 2025? Vil
ministeren redegøre for, hvorfor de test - som beskrives i artiklen - fortsat
anvendes i anbringelsessager? Vil ministeren samtidig redegøre for, hvem der
er ansat i den specielle VISO-enhed, samt hvordan medarbejdernes baggrund
og faglighed gør dem i stand til at sikre den kvalitet i enhedens
opgavevaretagelse, som er politisk aftalt?”
Svar:
Jeg vil først og fremmest slå fast, at der ikke skal bruges standardiserede
psykologiske test i anbringelsessager om familier med grønlandsk baggrund.
Det fremgår af lov nr. 408 om ændring af barnets lov (Oprettelse af en særlige
enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold), at
kommunen forpligtes til at anvende den særlige enhed i VISO i sager, hvor der
er overvejelser om anbringelse af et barn eller en ung i en familie, hvor et barn,
en ung, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født
eller opvokset i Grønland, eller i øvrigt vurderes at have tæt tilknytning til
grønlandsk sprog og kultur, når kommunen ellers ville få foretaget
standardiserede psykologiske test af forældremyndighedsindehaverne eller en
kommende forælder for at vurdere forældrekompetencen eller af barnet eller
den unge som en del af sagens oplysning. Enheden skal bistå med at foretage
denne vurdering uden brug af standardiserede test som led i kommunens
oplysningen af sagen.
På baggrund af omtalen af den konkrete sag i pressen bad jeg derfor også
Høje-Taastrup Kommune om at redegøre for deres sagsbehandling i den
konkrete sag, der også omtales i den artikel, som spørger henviser til. Jeg har
modtaget redegørelsen, hvori det bl.a. fremgår, at kommunen erkender at have
begået en alvorlig fejl.
Jeg har over for Høje-Taastrup Kommune gjort det helt tydeligt, at jeg som
minister finder det stærkt kritisabelt, at kommunen ikke har været
opmærksomme på reglerne på området, samt hvor afgørende det er, at
1