Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3070469_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 4614
Doknr.
42134602
Dato
22-09-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 25. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
770 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lotte Rod (RV).
Spørgsmål nr. 770:
”Vil ministeren redegøre for, hvad det vil kræve lovmæssigt og økonomisk at
følge Rådet for Socialt Udsattes tre anbefalinger til en nytænkning af
ungestøtte? Spørgsmålet henviser til artiklen »Rådets anbefalinger til en
nytænkning af ungestøtte«, Udsatte.dk, den 11. august 2025.”
Svar:
Det er utrolig vigtigt, at unge, der befinder sig i udsatte positioner, får den
nødvendige hjælp til at få fodfæste i voksenlivet. Det gælder ikke mindst unge,
der har været anbragt uden for hjemmet.
Rådet for Socialt Udsatte er kommet med tre anbefalinger til, hvordan
ungestøtten kan udformes fremover. Anbefalingerne, som rådet selv formulerer
dem, er følgende:
1. Ændr loven, så alle anbragte unge som udgangspunkt er berettiget til
ungestøtte.
2. Gør ungestøttemetoderne evidensbaserede efter inspiration af ACT,
ISM og CTI, så det ikke er bopælskommune eller sagsbehandler, der
afgør kvaliteten.
3. Giv anbragte unge økonomisk grundlag til at etablere sig i bolig og
studere.
Det er altid positivt at få input til, hvordan et område kan udvikles og
tilrettelægges bedst muligt. Jeg er som minister optaget af, at vi får relevant
viden og erfaringer med, når vi ser på, hvordan vi får sikret de rette rammer for
støtten til de unge.
Som reglerne er i dag, kan kommunerne iværksætte en række forskellige
indsatser, der skal støtte de unge i overgangen til voksenlivet. Indsatserne
gives efter barnets lov og omfatter unge fra 18 til og med 22 år, der har været
anbragt uden for hjemmet, umiddelbart inden de fylder 18 år. Ungestøtten kan
bl.a. indebære, at den unge får mulighed for at blive boende på et
anbringelsessted, at der iværksættes eller videreføres en fast kontaktperson og
andre former for støtte, eksempelvis psykologhjælp. Foruden unge, der har
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 770: Spm. om, hvad det vil kræve lovmæssigt og økonomisk at følge Rådet for Socialt Udsattes tre anbefalinger til en nytænkning af ungestøtte
3070469_0002.png
været anbragt uden for hjemmet, kan unge, der har haft en kontaktperson, op
til de fylder 18 år, få videreført kontaktpersonen som ungestøtte. Det er
kommunerne, der træffer afgørelse om iværksættelse af ungestøtte på
baggrund af en socialfaglig vurdering. Når der er tale om en ung, der er
anbragt, skal kommunen, senest et halvt år før anbringelsen ophører, i
forbindelse med at den unge fylder 18 år, træffe afgørelse om ungestøtte.
Nedenfor redegøres for vurderinger af hvad det vil kræve økonomisk og
lovgivningsmæssigt at følge anbefalingerne fra Rådet for Socialt Udsatte. Der
er ikke foretaget en vurdering af forslagenes faglige indhold.
En ret til ungestøtte
Rådets første anbefaling vedrører en ret til ungestøtte for alle anbragte unge.
Det er i den forbindelse lagt til grund, at anbefalingen omfatter de unge, der i
dag er omfattet af § 114 i barnets lov. Det vil sige unge, der har haft en
kontaktperson eller været anbragt uden for hjemmet, op til de fylder 18 år. Som
reglerne er i dag, skal kommunen foretage et fagligt skøn af, om de unge, der
er omfattet af bestemmelsen, er i målgruppen, når kommunen træffer afgørelse
om ungestøtteindsatser. Det er en forudsætning, at kommunen vurderer, at der
er udsigt til en positiv udvikling for den unge, og at den unge skal kunne få
noget væsentligt ud af at modtage en ungestøtteindsats. Det er ikke et krav, at
den unge skal være helt selvhjulpen, så der ikke er behov for støtte, når den
unge fylder 23 år. Hvis der skal indføres en ret til ungestøtte, som indebærer,
at alle unge, der er omfattet af § 114 i barnets lov, automatisk får ret til
ungestøtte, vil det kræve en ændring af en række bestemmelser i kapitel 13 i
barnets lov om ungestøtte og overgang til voksenlivet. Herunder særligt §§
113, 114 og 115.
Anbefalingen angiver et overordnet ønske, men indeholder ikke en konkret
model for en ret til ungestøtte, f.eks. hvad de unge tidligere anbragte præcist
skal være berettigede til og under hvilke eventuelle supplerende betingelser.
Det er derfor ikke muligt på foreliggende grundlag at vurdere de økonomiske
konsekvenser for anbefalingen. Indførelsen af en ret vil dog alt andet lige
udvide opgaven for kommunerne, hvorfor anbefalingen vil medføre øgede
udgifter hos kommunerne, som de vil skulle DUT-kompenseres for.
Evidensbaserede metoder i ungestøtteindsatsen, herunder CTI
Rådets anden anbefaling handler om at sætte ”systematisk og vedholdende ind
for at sikre, at den unge kommer i og fastholdes i bolig, uddannelse eller
beskæftigelse.” I den forbindelse indgår en anbefaling om, at der anvendes
evidensbaserede metoder, herunder CTI.
Efter de nuværende regler er der ikke noget til hinder for, at kommunerne kan
tilbyde tidligere anbragte unge et tæt støttet forløb i overgangen til egen bolig,
eksempelvis i form af bostøtte efter CTI-metoden. Det kan være som led i en
ungestøtteindsats efter barnets lov eller efter reglerne i serviceloven, hvis de
unge er omfattet af målgrupperne for indsatserne. Det er som et
grundlæggende princip op til kommunen at foretage en konkret og individuel
vurdering af, hvilke indsatser der er relevante for den enkelte og kan
imødekomme dennes behov. Såfremt der indføres et krav om, at kommunerne
skal anvende evidensbaserede metoder såsom ACT, ICM og CTI, vil det
forventeligt kræve en lovændring af som minimum § 114 i barnets lov.
Anbefalingen angiver et overordnet ønske, men indeholder ikke en konkret
model for, hvilke visitationskriterier der skal lægges til grund for at modtage de
forskellige typer af hjælp, der nævnes samt hvilken konkret støtte, der foreslås i
2
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 770: Spm. om, hvad det vil kræve lovmæssigt og økonomisk at følge Rådet for Socialt Udsattes tre anbefalinger til en nytænkning af ungestøtte
3070469_0003.png
de forskellige situationer. Det er derfor ikke muligt på foreliggende grundlag at
beregne de økonomiske konsekvenser for anbefalingen. Anbefalingen
vurderes dog umiddelbart at omfatte en opgaveudvidelse for kommunerne,
hvorfor den forventes at medføre øgede udgifter hos kommunerne, som de vil
skulle DUT-kompenseres for.
Fokus på de unges økonomi i ungestøtteindsatsen
Rådets tredje anbefaling handler om at give tidligere anbragte unge hjælp til at
finde en bolig og yde økonomisk rådgivning i den forbindelse. Det fremstår ikke
entydigt, hvad der konkret forventes at skulle indgå i en sådan kommunal
forpligtelse. Der kan derfor ikke gives et entydigt svar på, hvad det vil kræve
lovmæssigt og økonomisk at følge anbefalingen
Jeg kan oplyse, at som reglerne i barnets lov er i dag, er der ikke noget til
hinder for, at kommunen yder rådgivning om økonomiske forhold og andre
former for støtte, de unge har brug for, når de skal etablere sig i en bolig.
Såfremt der indføres en forpligtelse til nye, konkrete typer af indsatser, vil det
forventeligt bl.a. kræve en ændring af § 114, stk.1, i barnets lov og en
økonomisk kompensation af kommunerne.
Rådet anbefaler videre, at kommunerne ikke længere skal kunne opkræve
egenbetaling i forbindelse med ungestøtteindsatsen. Til det kan jeg oplyse, at
at det vil kræve en ændring af § 188 i barnets lov, der fastsætter, at unge skal
betale for døgnophold som led i en ungestøtteindsats bl.a. efter § 114, stk. 1,
nr. 1 og 3, i barnets lov.
Der foreligger ikke offentligt tilgængelige data, der gør det muligt at udskille
egenbetalingen fra unge som led i en ungestøtteindsats. Det er derfor ikke på
det foreliggende grundlag muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser af en
afskaffelse af egenbetalingsreglen for unge i ungestøtte. Det vil dog indebære
tabte indtægter for kommunerne, som de vil skulle DUT-kompenseres for.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
3