Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3071856_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 4599
Doknr.
41504969
Dato
25-09-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 22. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
765 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 765:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 18. august 2025 vedrørende
bekymringer i forhold til plejefamilier og nationale tvangsadoptioner?
Spørgsmålet henviser til SOU alm. del – bilag 429.”
Svar:
I den henvendelse, jeg bliver bedt om at kommentere, beskriver en borger en
række oplevede udfordringer i forbindelse med brugen af adoption i sager, når
det må antages, at barnet vll være anbragt i en længere årrække, og
kommunen derfor skal overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i
barnets opvækst taler for, at barnet får en ny familie gennem adoption. Der
beskrives således en bekymring i forhold til processen fra anbringelse uden for
hjemmet til adoption – både i forhold til barnet, plejeforældre og kommende
adoptanter.
Jeg vil indledningsvis understrege, at afgørelser om adoption uden samtykke er
meget indgribende afgørelser for alle involverede. De stiller store krav til
sagsbehandlingen hos de involverede myndigheder og forudsætter stor
opmærksomhed på barnets bedste i hele processen.
Jeg kan oplyse, at det er kommunerne, der har ansvaret for at sikre, at et barn
eller en ung får den fornødne sociale hjælp og støtte efter barnets lov. Det
gælder også, hvor der er igangsat en adoptionsproces, og efter en adoption, i
det omfang et barn eller en ung ud fra en konkret vurdering af forholdene har
behov herfor.
Det er også kommunen, der har ansvaret for at sikre, at plejefamilier er klædt
på til at håndtere de problemstillinger og udfordringer, der kan opstå under et
anbringelsesforløb. Kommunen skal således sikre, at plejefamilien
gennemfører den fornødne efteruddannelse og modtager den fornødne
supervision, rådgivning og vejledning i overensstemmelse med opgavens
omfang. Det er i den sammenhæng vigtigt, at kommunen forbereder
plejefamilien på den opgave, det er at være plejefamilie for et barn eller en ung,
der skal videre i en adoptivfamilie.
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 765: Spm. om kommentar til henvendelse af 18/8-25 om bekymringer ift. plejefamilier og nationale tvangsadoptioner
3071856_0002.png
Når Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at et barn skal bortadopteres uden
samtykke til personer, som barnet ikke kender i forvejen, placeres barnet hos
de kommende adoptanter, som Adoptionsnævnet har matchet barnet med. Der
er på dette tidspunkt endnu ikke sket en adoption, og placeringen ophører
først, når der udstedes adoptionsbevilling. Herefter har barnet fået en blivende
familie.
Muligheden for midlertidig placering hos de kommende adoptanter blev indført
med en ændring af adoptionsloven den 1. juli 2019. Formålet med ændringen
er at give barnet en mulighed for at knytte bånd til adoptivfamilien og få en tryg
og stabil hverdag hos en familie, som ønsker barnet. Det fremgår af
bemærkningerne til loven, at denne mulighed for at skabe stabilitet i barnets
hverdag opvejer den usikkerhed, der er i forhold til domstolenes endelige
afgørelse om adoption.
Hvis domstolene ophæver den administrative afgørelse om adoption uden
samtykke, er der mulighed for, at barnet bliver hos familien i en anbringelse
efter barnets lov, hvor familien er netværksplejefamilie. På den måde kan den
opnåede tilknytning bevares og barnet kan undgå endnu et skift.
Kommunerne har ansvaret for at sikre en god overgang for barnet fra
anbringelsesstedet til den kommende adoptivfamilie med udgangspunkt i det
enkelte barn og ud fra barnets alder, relationer og eventuelle særlige behov, så
processen bliver så skånsom som mulig for barnet. Der skal også indtænkes
praktiske hensyn til plejefamiliens behov og familieliv. Kommunen kan få
rådgivning om tilrettelæggelse af forløbet fra den nationale videns- og
specialrådgivningsorganisation (VISO).
I fasen frem mod udslusningen til den kommende adoptivfamilie skal familien
have første del af den obligatoriske PAS-rådgivning, som forestås af en
psykolog knyttet til Ankestyrelsens PAS-rådgivning. Denne rådgivning ligger
umiddelbart før og efter hjemtagelsen af barnet. Her kan adoptanterne forholde
sig mere konkret til den forestående adoption. Den obligatoriske rådgivning gør
det muligt at genopfriske den viden, som adoptanterne fik på det
adoptionsforberedende kursus med afsæt i det konkrete barn.
Hovedformålet er at klæde adoptanterne på til at hjælpe barnet med det skift,
barnet nu skal igennem – det vil ofte være det andet store skift, barnet skal
igennem i dets liv.
Der er ingen tvivl om, at både barnet og de involverede voksne er i en meget
sårbar position, når barnet skal flyttes fra en anbringelse og ind i den
kommende adoptivfamilie. Derfor er det også afgørende, at forløbet
tilrettelægges så skånsomt som muligt ud fra de konkrete forhold i sagen og ud
fra et grundlæggende hensyn til barnets bedste i hele forløbet fra anbringelse
til adoption.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2