Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3068461_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 4499
Doknr.
39373556
Dato
16-09-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 19. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
763 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 763:
”Ifølge
ministerens svar på SOU alm. del - spm. 488 vil Ankestyrelsen følge ud-
viklingen i Nyborg Kommunes sagsbehandling på det specialiserede område
og planlægger en opfølgning efter et halvt år. Vil ministeren - i forlængelse af
svar på spørgsmål 488 - tage initiativ til at indhente Ankestyrelsens opfølgning
på Nyborg Kommunes sagsbehandling på det specialiserede område, når den
foreligger? Spørgsmålet henviser til SOU alm. del
bilag 426.”
Svar:
Ministeriet har anmodet Ankestyrelsen om en status på Ankestyrelsens opfølg-
ning på Nyborg Kommunes iværksatte tiltag på det specialiserede område.
Ankestyrelsen har i den forbindelse oplyst følgende:
”Efter
en nærmere undersøgelse af sagen meddelte Tilsynet den 29.
januar 2025 Nyborg Kommune, at Tilsynet ikke fandt anledning til at fo-
retage sig yderligere, men at Tilsynet vil følge udviklingen i forhold til
de af kommunen iværksatte tiltag på det specialiserede socialområde.
Den 18. august 2025 har Nyborg Kommune bedt om fristudsættelse på
at indsende en status til Tilsynet. En status fra forvaltningen skal be-
handles i Social- og Handicapudvalget den 10. september 2025 og i
Byrådet den 7. oktober 2025. Den samlede status forventes indsendt til
Tilsynet den 10. oktober 2025. Tilsynet har imødekommet anmodnin-
gen om fristudsættelse.”
Jeg kan henholde mig til Ankestyrelsens bidrag.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 763: Spm. om initiativ til at indhente Ankestyrelsens opfølgning på Nyborg Kommunes sagsbehandling på det specialiserede område
3068461_0002.png
2