SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt

Maj 2018

Pædagogisk

praksis på de

sikrede døgn-

institutioner

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Indholdsfortegnelse

ORORD

................................................................................................... 3

KAPITEL 1 SAMMENFATNING ............................................................. 4

KAPITEL 2 DE SIKREDE DØGNINSTITUTIONER .............................. 11

2.1 P

RÆSENTATION AF DE SIKREDE DØGNINSTITUTIONER

......................... 11

2.2 F

ORMÅL

........................................................................................... 14

2.3 F

YSISKE RAMMER

.............................................................................. 23

2.4 M

EDARBEJDERNE

............................................................................. 29

2.5 D

E UNGE

.......................................................................................... 35

KAPITEL 3 HVERDAGEN PÅ EN SIKRET DØGNINSTITUTION........ 44

3.1 A

NKOMSTEN TIL INSTITUTIONEN

......................................................... 44

3.2 M

ÅL OG DELMÅL

................................................................................ 48

3.3 I

NDRE OG YDRE STYRING

................................................................... 53

3.4 H

VERDAGEN OG REGLER

................................................................... 62

3.5 S

IKKERHED OG PÆDAGOGIK

.............................................................. 71

3.6 K

ONFLIKTHÅNDTERING

...................................................................... 78

3.7 F

RIHEDSBERØVELSE OG LIVET UDENFOR

............................................ 84

KAPITEL 4 INSTITUTIONSPROFILER ................................................ 88

ØLAGER

............................................................................................... 88

ØNDERBRO

........................................................................................... 92

AKKEGÅRDEN

....................................................................................... 96

GELY

.................................................................................................. 101

RENEN

............................................................................................... 105

OGLEN

............................................................................................... 109

OMPASSET

......................................................................................... 113

TEVNSFORTET

.................................................................................... 117

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

FORORD

Børne-og Socialministeriet har bedt Ankestyrelsen om at foreta-

ge en kortlægning af de sikrede døgninstitutioners socialpæda-

gogiske arbejde med børn og unge.

Formålet med undersøgelsen er at tilvejebringe viden om det

pædagogiske arbejde, der udføres på de sikrede afdelinger,

samt rammerne herfor. Rapporten skal indgå i Børne- og So-

cialministeriets løbende arbejde med at forbedre og målrette

lovgivningen og indsatsen på udsatte børn- og ungeområdet.

Den viden, der formidles i denne rapport, er indhentet ved

hjælp af kvalitative interviews med ledere, pædagogisk persona-

le og unge på landets otte sikrede døgninstitutioner. Det bety-

der, at vi formidler beskrivelser af tankerne bag den praktiske

udførsel af det pædagogiske arbejde på de sikrede institutioner,

og de unges oplevelser heraf. Der er dermed tale om interview-

personernes oplevelser og overvejelser og ikke en systematisk

afdækning af de faktiske forhold.

Ankestyrelsen vil gerne takke alle, der har deltaget, særligt de

unge. Det har givet et unikt indblik i den hverdag, de unge og

medarbejderne oplever på institutionerne.

I vores interview sluttede vi med at spørge, om der var noget

interviewpersonen ville tilføje eller syntes, at vi manglede at

spørge om. Her vil vi give ordet til en af de unge, der sagde:

"Hvis jeg endelig skulle sige noget, så skal man nogle gange

lære en person at kende, inden man dømmer ham eller hen-

de. Der er mange oppe i ministeriet eller andre steder, som

dømmer unge kriminelle eller indvandrere uden helt at kende

begrundelsen for, hvad de har lavet. For det kan godt være,

at personen måske har gjort det, fordi han eller hun blev

nødt til det. Jeg synes, at de er gode til ikke at dømme os

her, eller i hvert fald tage en snak med os inden”

Vi håber, at denne kortlægning kan være med til at formidle lidt

af det, der ligger bag de unges handlinger, og ikke mindst det

komplicerede arbejde, der udføres på de sikrede institutioner.

God læselyst

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

KAPITEL 1

Sammenfatning

Børne- og Socialministeriet har bedt Ankestyrelsen om at gen-

nemføre en undersøgelse af den pædagogiske praksis på de sik-

rede døgninstitutioner.

Undersøgelsen har særlig fokus på:

•

Den socialpædagogiske praksis, som ledere og pædago-

gisk personale udøver i hverdagen på de sikrede døgnin-

stitutioner

Eventuel differentiering af indsatsen på baggrund af an-

bringelsesgrundlag

Betydning af de fysiske rammer for det socialpædagogi-

ske arbejde

•

I sammenfatningen præsenteres undersøgelsens overordnede

konklusioner i forhold til disse tre punkter.

Dataindsamlingen består af interviews med ledere, medarbejde-

re og unge på alle otte sikrede døgninstitutioner i Danmark. Der

er i alt interviewet 18 unge, som er anbragt på en sikret døgnin-

stitution.

Rapporten er inddelt i yderligere 3 kapitler.

Kapitel 2 belyser rammerne og forholdene for arbejdet på de

sikrede døgninstitutioner herunder formålet med det socialpæ-

dagogiske arbejde, de ydre rammer, medarbejdersammensæt-

ning samt målgruppe og problematikker.

Kapitel 3 beskriver hverdagen, det socialpædagogiske arbejde

og identificerede temaer, der går igen på de sikrede døgninstitu-

tioner. Den socialpædagogiske praksis beskrives og eksemplifi-

ceres.

Kapitel 4 indeholder institutionsprofiler for hver af de otte insti-

tutioner. Her belyses institutionernes særegne formål, socialpæ-

dagogiske praksis samt arbejdet med nogle af de temaer, der

blev præsenteret i kapitel 3.

1.1 Socialpædagogisk praksis

Institutionernes erklærede formål er at sikre mod skade, udar-

bejde en grundig udredning af de unge, understøtte de unges

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

udvikling og forberede de unge på det, der kommer efter endt

anbringelse

De sikrede døgninstitutioner har i gennemsnit de unge anbragt i

65 dage. Den korte tidsramme for arbejdet gør, at der er fokus

på at sikre og udrede de unge. Ofte er der også brug for at afru-

se og arbejde med misbrugsbehandling. Kombineret med den

korte tid, de unge er på institutionen, er det ofte ikke muligt at

opnå mål for udvikling. Anbringelsen på den sikrede døgninstitu-

tion er ofte en kort fase, hvor den unge sikres og udredes med

henblik på at understøtte efterfølgende tiltag.

SIKRING

Sikring

Ifølge de interviewede ledere og medarbejdere består en af de-

res primære opgaver i sikring. Det dækker både over at sikre

den unge mod at begå selvskade, at skade de andre unge eller

medarbejderne og sikre mod, at den unge begår nye kriminelle

handlinger under anbringelsen på den sikrede døgninstitution.

For gruppen af unge kan opholdet i sig selv udgøre en risiko på

grund af de andre unge på institutionen. Det kan fx være på

grund af banderelationer, eller fordi to unge på hver side af en

konflikt er anbragt på institutionen, mens de venter på en dom.

På alle de sikrede døgninstitutioner er der derfor en række for-

anstaltninger, der skal afhjælpe denne risiko.

Medarbejderne på de sikrede døgninstitutioner fortæller, at nog-

le af disse foranstaltninger ikke altid stemmer overens med

medarbejdernes intentioner i det pædagogiske arbejde med de

unge:

•

For stramme sikkerhedsforhold kan medføre, at medar-

bejderne ikke får set den unge i svære situationer og

dermed ikke får den unge grundigt beskrevet til efterføl-

gende indsatser

For stramme sikkerhedsforhold kan begrænse, hvad det

er muligt at lave med de unge og dermed modvirke ar-

bejdet med udvikling

Sikkerhedsforholdene og de fysiske sikringsforanstaltnin-

ger kan give de unge en følelse af, at de er farligere end

de er, hvilket kan optrappe en evt. konfliktsituation

•

Medarbejderne på institutionerne er i kraft af deres sikkerheds-

opgaver både omsorgspersoner for de unge og en overvågende

magtinstans. De to roller skal hele tiden afvejes i forhold til hin-

anden i forskellige situationer: Skal medarbejderne, i en given

Se bl.a.

http://www.kompasset.rn.dk

https://www.sonderbro.kk.dk

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

situation, anvende deres magtposition til at sikre, at der ikke

kan ske skade, eller skal de møde de unge med omsorg i en

mere ligeværdig position for at skabe udvikling?

Medarbejderne arbejder med at tydeliggøre de to roller. De un-

ge kan imidlertid opleve, at det er udfordrende, når de ikke er

helt sikre på, om en samtale med en medarbejder er fortrolig og

kun drejer sig om omsorg, - eller om medarbejderen videregiver

information til resten af medarbejderne af sikkerhedshensyn.

STYRING

Indre og ydre styring af de unge

I undersøgelsen skelner vi mellem ydre styring og indre styring.

Med ydre styring prøver man at styre de unges adfærd ved at

fastlægge rammer og regler omkring den unge og derigennem

give de unge en mere rolig og forudsigelig hverdag. Med indre

styring prøver man at understøtte og arbejde med den unges

egen motivation, så den unge selv har lyst til at regulere og

ændre sin adfærd. På alle institutionerne understreger de, at

yderstyring og stabile rammer er en nødvendig forudsætning for

at kunne yde omsorg og arbejde med de unges indre styring.

De sikrede døgninstitutioner er unikt udstyrede til at yderstyre

de unge gennem frihedsberøvelse og de fysiske rammer ifølge

ledere og medarbejdere. Herved sikres en hensigtsmæssig

hverdag og adfærd. Både gennem statisk sikring som fx lås på

de unges døre om natten og ved at fastsætte regler og sanktio-

ner for den unge. Yderstyring kan skabe ro og tryghed på insti-

tutionen, fordi hverdagen bliver forudsigelig og rammerne ens,

hvilket er en forudsætning for at kunne arbejde med de unge.

Det kan gøre det nemmere for institutionen at sikre, at den un-

ge har den ønskede adfærd og ikke kommer til skade eller ska-

der andre. Samtidig fortæller ledere og medarbejdere, at det

kan være problematisk at benytte sig for meget af yderstyring,

fordi det i nogle tilfælde kan besværliggøre det socialpædagogi-

ske arbejde med at styrke den indre styring, hvor den unge læ-

rer hensigtsmæssig adfærd. Kombineret med den korte tid, de

unge er på institutionen, kan det betyde, at de unge ikke er

godt nok forberedt til tiden efter endt anbringelse på institutio-

nen, hvor der ikke længere er en ydre styring til at regulere de-

res hverdag og adfærd.

Understøttelsen af indre styring indebærer en ændring af de un-

ges adfærd gennem dialog om deres valg og adfærd. Når insti-

tutionerne arbejder med indre styring, er de nødt til at give

plads i hverdagen til, at de unge får muligheden for selv at træf-

fe valg og dermed også får mulighed for at træffe uhensigts-

mæssige valg. Det er fx ved bevidst at udsætte de unge for si-

tuationer, som kræver, at de unge skal regulere sig selv, såsom

at tilbringe tid med en pædagog de ikke bryder sig om. Hvis de

unge har uhensigtsmæssig adfærd, ser medarbejderne det som

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

en mulighed, for at de kan hjælpe den unge med at lære af si-

tuationen. Der appelleres altså til de unges sunde fornuft, og

der er en forventning om, at de skal lære at regulere deres egen

adfærd. Formålet er, at de unge skal kunne fungere i andre

rammer end de meget klare rammer, der er opsat på institutio-

nen.

Ved understøttelsen af indre styring lægges der især vægt på,

at hverdagsrutinerne giver mening for de unge, og at de forstår,

hvorfor de skal deltage i dem. Medarbejderne skal kunne forkla-

re meningen med de ting, der sker i institutionen og få de unge

til at forstå hvorfor, så de kan vedholde adfærdsændringen, når

de ikke længere er tvunget til det af de ydre rammer.

KONFLIKT

Konflikthåndtering

På en sikret døgninstitution opstår der konflikter. Både blandt de

unge - og mellem de unge og medarbejderne. Ifølge de inter-

viewede medarbejdere, løses konflikter kun med straf eller

magt, når de socialpædagogiske muligheder er udtømt. En me-

get vigtig del af konflikthåndtering på de sikrede døgninstitutio-

ner består i at forstå konflikten. For mange af de unge er ag-

gressiv adfærd og konflikter hverdag og en del af årsagen til, at

de er endt på en sikret døgninstitution. Derfor ser medarbejder-

ne det også som en del af deres opgave at hjælpe den unge til

selv at forstå konflikter, deres reaktion på dem, og hvad der er

med til at udløse og optrappe en konflikt.

Der arbejdes med at undgå og håndtere konflikter på en række

måder:

•

Regler og rammer giver ro og forudsigelighed, hvilket

generelt sænker konfliktniveauet

Medarbejderne er opmærksomme på og trænet i at ned-

trappe konflikter gennem regulering af eget toneleje og

kropssprog. Der finder endvidere et omfattende fornem-

melses- og observationsarbejde sted, hvor medarbejder-

ne ofte opfanger ikke synlige ændringer i afdelingens dy-

namik og stemning

De unge oplever dog situationer, hvor de synes at med-

arbejderne taler hårdt og uforstående til dem for at få

dem til at stoppe deres adfærd. Det eskalerer som regel

konflikten

Konflikter tages på tomandshånd og resten af de unge

sendes ind på deres værelser. Den efterfølgende snak

om, hvad der skete, og hvad man ellers kunne have

valgt at gøre, foregår inde på den unges værelse.

•

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Ingen af institutionerne accepterer, at de unge er voldelige

overfor de andre unge eller overfor medarbejderne. Her gribes

der meget aktivt ind for at forhindre, at de unge gør vold mod

sig selv eller andre. Det kan betyde, at der er behov for at bru-

ge magtanvendelse. Antallet af magtanvendelser på de sikrede

døgninstitutioner varierer meget, men er generelt sjældne. Det

hænger ofte sammen med, hvilken ungegruppe der er på insti-

tutionen. Magtanvendelserne kan i den forbindelse være perio-

diske og knytte sig til en enkelt ung eller til gruppesammensæt-

ningen.

For medarbejderne på de sikrede døgninstitutioner er mulighe-

den for at placere den unge i et sikringsrum en sidste mulighed.

I lighed med andre magtanvendelser er brugen af sikringsrum

også sjælden og periodisk, og det er ikke alle de sikrede døgnin-

stitutioner, der har et sikringsrum.

1.2 Differentiering på baggrund af anbringelsesgrundlag

Unge kan anbringes på en sikret døgninstitution strafferetligt el-

ler socialretligt. Alle institutionerne fortæller, at der ikke skelnes

mellem de unge på baggrund af anbringelsesgrundlag i forhold

til den socialpædagogiske indsats, der ydes på institutionen. Det

skyldes, at de ikke oplever en sammenhæng mellem anbringel-

sesgrundlag og de problemer, den unge har. To unge anbragt af

forskellige årsager kan have ens problemer, og de skal derfor

håndteres på samme måde. To unge, der er anbragt af samme

årsag, kan have meget forskellige problemer, og de skal derfor

håndteres forskelligt.

I alle vores interview fremhævede medarbejdere og ledere, at

det ikke var meningsfuldt for dem at kigge på de unges anbrin-

gelsesgrundlag, når de skulle tilrettelægge indsatsen over for

den unge. Der knytter sig dog ofte nogle særlige forhold til de

unge, der er anbragt i varetægtssurrogat, da de kan have be-

søgs- og brevkontrol for at sikre, at de ikke vanskeliggør politi-

ets arbejde med sagen. Derudover kan de unge, der er social-

retligt anbragt, have andre regler omkring udgang og brugen af

mobiltelefoner. Endelig kan anbringelsesgrundlaget også påvirke

visheden om, hvor længe den unge er på institutionen. Unge på

pædagogisk observation forlænges med tre måneder ad gangen,

mens unge anbragt i varetægtssurrogat kan have fristforlængel-

se hver 14. dag. Perioden op til forlængelse kan være stressen-

de og svær for den unge. Udover disse punkter har anbringel-

sesgrundlaget ingen indflydelse på den enkeltes ophold på den

sikrede døgninstitution.

Institutionerne er indrettede og normerede til at have en meget

individuel tilgang til de unge og til at kunne håndtere vidt for-

skellige problemstillinger. Deres metoder og tilgange er derfor

ikke standardiserede eller målrettet nogle specifikke problem-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

stillinger og er i stedet indrettet til at favne den store variation i

problemstillinger, der opleves i målgrupperne.

Når det er sagt, så oplever institutionerne, at der knytter sig

nogle særlige problemstillinger til anbringelser af uledsagede

flygtning på de sikrede døgninstitutioner. Ofte taler disse unge

ikke dansk eller engelsk, og det er kun nogle få af de sikrede

døgninstitutioner, der har ansat flersprogede medarbejdere, der

kan kommunikere med dem. Sikkerhedshensyn kan også for-

hindre de uledsagede flygtninge i at snakke med de andre unge

på et sprog, personalet ikke forstår, selv hvis der er nogle af de

andre unge, der snakker samme sprog.

De uledsagede flygtninge er samtidig ofte traumatiserede. Insti-

tutionerne fortæller, at de godt kan håndtere det, når det resul-

terer i udadreagerende adfærd hos de unge. Det opleves dog

som svært at tage ordentlig hånd om, når de unge uledsagede

flygtninge har psykiske problemstillinger som følge af traume,

da de sikrede døgninstitutioner på trods af en tilknyttet psykolog

ikke er deciderede behandlingsinstitutioner.

DE UNGE

I 2016 var der 531 anbringelser på de sikrede døgninstitutioner,

og den gennemsnitlige anbringelse varede 65 dage. Størstede-

len af de anbragte på de sikrede døgninstitutioner er drenge

mellem 15 og 18 år, som er anbragt i varetægtssurrogat. Ifølge

tal fra Danske Regioner blev der i 2016 anbragt 25 unge under

15 år svarende til 4,7 procent af det samlede antal anbringelser.

I 2016 blev der anbragt 57 piger på de sikrede institutioner sva-

rende til 10,7 procent af det samlede antal anbringelser. Samti-

dig var der 102 uledsagede flygtninge anbragt i 2016 svarende

til 19,2 procent af det samlede antal anbringelser.

Ifølge de interviewede ledere og medarbejdere har mange af de

unge meget lidt skolegang bag sig og kan som oftest ikke indgå

i traditionel og alderssvarende klasseundervisning. Derfor gør

institutionerne meget ud af at udrede de unges kompetencer og

lave meget individuelt tilrettelagte skoleforløb.

1.3 Fysiske rammer

Det er forskelligt, hvor befolkningstynde eller –tætte områder de

sikrede døgninstitutioner er placeret i, og hvor let det er at

komme til og fra. Medarbejdere på institutionerne, der ligger i

afsides områder, fortæller, at der er færre problemer med hash

og mobiltelefoner, der bliver kastet over hegnet, sammenlignet

med beretninger fra de institutioner, hvor det er nemmere at

komme til. Både unge og medarbejdere fortæller dog om ind-

smugling af hash i et vist omfang på næsten alle institutionerne.

Den afsides beliggenhed kan også være svær for de unge, da

det kan betyde, at deres familie har svært ved at komme dertil.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Institutionerne varierer meget i forhold til, hvilke typer af byg-

ninger de har til huse i. Det giver forskellige udfordringer og

muligheder for institutionerne i forhold til sikkerhedshensyn og

det pædagogiske arbejde med de unge.

Eftersom de unge skal være under opsyn, når de ikke er på de-

res værelser, og de som regel ikke må have samtaler, som

medarbejderne ikke kan høre, kan rummenes udformning have

stor betydning for, om de unge konstant bliver mindet om, at de

er frihedsberøvet og overvåget. Flere af institutionerne vil gerne

gøre deres faciliteter mere hjemlige og indrette dem, så der op-

står færre situationer, hvor de unge bliver konfronteret med

tvungne sikkerhedsforanstaltninger og overvågning fra medar-

bejderne. Det skal bl.a. mindske konflikter med de unge og gøre

det nemmere at skabe indre styring, men det besværliggøres af

sikkerhedshensyn.

Generelt beskriver institutionerne, at store åbne fællesrum uden

hjørner og separate værelsesgange gør både det socialpædago-

giske arbejde og sikkerhedsprocedurerne nemmere.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

KAPITEL 2

De sikrede døgninstitutioner

Dette kapitel belyser formål, fysiske rammer og medarbejder-

sammensætning på de sikrede døgninstitutioner. Kapitlet indle-

des med en kort præsentation af de sikrede døgninstitutioner.

Kapitlet er delt op i fire overordnede afsnit:

•

Første afsnit giver en kort præsentation af de sikrede

døgninstitutioner og angiver anbringelseskriterierne

Andet afsnit beskriver, hvilken funktion ledere og medar-

bejdere på de sikrede døgninstitutioner fortæller, at de

har i forhold til de unge og samfundet

Tredje afsnit beskriver de fysiske rammer for institutio-

nerne, og hvordan beliggenhed samt placering og indret-

ning af rum og bygninger påvirker det socialpædagogi-

ske

arbejde

Fjerde afsnit beskriver de overvejelser, der er gjort om-

kring ansættelse af medarbejdere og medarbejdersam-

mensætning

Femte afsnit beskriver målgruppen af unge, der befinder

sig på de sikrede døgninstitutioner.

•

Kapitlet er baseret på tal fra Danske Regioner, feltnoter fra

rundvisninger på de otte sikrede døgninstitutioner og vores in-

terview med ledere, medarbejdere og unge på institutionerne.

2.1 PRÆSENTATION AF DE SIKREDE DØGNIN-

STITUTIONER

Der er otte sikrede døgninstitutioner i Danmark med plads til i

alt 111 unge. I 2016 var der, ifølge Danske Regioners tal, 531

anbringelser fordelt på 34.516 opholdsdage. Den gennemsnitlige

belægningsprocent var på 82 procent

Syv af de sikrede døgninstitutioner hører under regionerne,

mens den sidste drives af Københavns kommune. Nedenstående

danmarkskort viser fordelingen på regionerne.

I resten af rapporten anvender vi begrebet

pædagogisk,

både når der er tale om

social-

pædagogisk

praksis. Der vil primært være tale om socialpædagogisk

praksis.

For yderligere tal henviser vi til Danske Regioners: ”Den

årlige statistik for de sikrede in-

stitutioner”

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

FIGUR 1 DANMARKSKORT OVER DE SIKREDE DØGNINSTITUTIONER

Note: Kort hentet fra

http://www.regioner.dk/sundhed/psykiatri-og-social/ungdomskriminalitet

Kilde: Danske Regioner

De unge, der bliver anbragt på de sikrede afdelinger, er unge,

der er dømt eller sigtet for alvorlige kriminelle handlinger, eller

som er anbragt af sociale årsager. Anbringelser af sociale årsa-

ger omfatter unge, der er til fare for sig selv, eller hvor det vur-

deres at være absolut påkrævet med et ophold på en sikret

døgninstitution for at kunne iagttage den unge og finde egnet

socialpædagogisk behandling.

Langt de fleste af de anbragte unge er anbragt i varetægtssur-

rogat, hvor de venter på en kendelse eller dom for kriminelle

handlinger. De seneste år har der været et fald i antallet af un-

ge, der anbringes i varetægtssurrogat. Der har samtidig været

en stigning i antallet af unge, der anbringes af kommunen af so-

ciale årsager.

Nedenfor er anbringelseskriterierne – delt op i de strafferetlige

og de socialretlige årsager.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Når en ung er anbragt som følge af en strafferetlig afgørelse, er

det efter nedenstående anbringelsesgrundlag:

ANBRINGELSE PÅ SIKRET DØGNINSTITUTION SOM

FØLGE AF STRAFFERETLIGE AFGØRELSER – VARE-

TÆGTSFÆNGSLING, UNGDOMSSANKTION OG AL-

TERNATIV AFSONING

•

Varetægtssurrogat - Børn og unge under 18 år må

ifølge FN’s børnekonvention ikke sidde i fængsel

sammen med voksne. I stedet for varetægts-

fængsling kan de visiteres til et såkaldt vare-

tægtssurrogat på en sikret døgninstitution efter

retsplejelovens § 765, jf. § 63 b, stk. 2, nr. 4 i

serviceloven.

Alternativ afsoning - En ung kan anbringes på en

sikret døgninstitution som led i en afsoning efter

straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2, jf. § 63 b,

stk. 2, nr. 5 i serviceloven.

Ungdomssanktion er et alternativ til traditionel

ubetinget fængselsstraf for unge mellem 15 og 17

år, som begår alvorlig kriminalitet. Der er tale om

en dom til en struktureret og kontrolleret social-

pædagogisk behandling af to års varighed efter

straffelovens § 74 a. Den unges ophold på en sik-

ret døgninstitution sker som led i den idømte for-

anstaltning, jf. § 63 b, stk. 2, nr. 6 i serviceloven.

•

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Når en ung er anbragt som følge af en socialretlig afgørelse, er

det efter følgende anbringelsesgrundlag:

ANBRINGELSE PÅ SIKRET DØGNINSTITUTION SOM

FØLGE AF SOCIALRETLIGE AFGØRELSER

Kommunernes børn og unge-udvalg har i særlige situati-

oner mulighed for at træffe afgørelse om ophold på en

sikret døgninstitution som følge af sociale årsager:

•

Når det er absolut påkrævet for at afværge, at

den unge skader sig selv eller andre, og risikoen

for skade ikke på forsvarlig måde har kunnet af-

værges ved andre mere lempelige forholdsregler.

Dette omtales ofte som farlighedskriteriet og

fremgår af § 63 b, stk. 2, nr. 1, i serviceloven.

Eller fordi det i en indledende iagttagelsesperiode

er absolut påkrævet for at tilvejebringe et grund-

lag for den videre socialpædagogiske behandling.

Dette omtales ofte som pædagogisk observation

og fremgår af § 63 b, stk. 2, nr. 2, i serviceloven.

Ophold på en sikret afdeling kan også ske som

følge af, at det på baggrund af den indledende

iagttagelsesperiode fastslås, at det er absolut på-

krævet, at der iværksættes et længerevarende

behandlingsforløb. Det fremgår af § 63 b, stk. 2,

nr. 3, i serviceloven.

Unge udlændinge under 15 år uden lovligt ophold

i Danmark kan anbringes på en sikret døgninstitu-

tion, jf. §§ 36 og 37 i udlændingeloven og § 63 b,

stk. 2, nr. 7 i serviceloven. Der kan desuden an-

bringes uledsagede mindreårige udlændinge mel-

lem 12 og 17 år efter udlændingelovens § 62 n,

stk. 2.

•

2.2 FORMÅL

En ting er, hvilket grundlag den unge er anbragt efter. Noget

andet er, hvad de sikrede døgninstitutioner selv oplever, er de-

res formål. Dette afsnit belyser, hvilket formål ledere og medar-

bejdere på de sikrede døgninstitutioner beskriver, de har, i for-

hold til de unge og samfundet.

Indsatsen på de sikrede døgninstitutioner er forankret i service-

lovens kapitel 11 om

Særlig støtte til børn og unge

og formålet

er at sikre, at de anbragte børn og unge kan opnå de samme

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

”Vi vil forstå og

hjælpe de unge til et

liv i trivsel uden kri-

minalitet, uden ska-

dende adfærd og

uden misbrug. Det

er det, vi laver her,

fordi det er anbrin-

gelsesgrundlagene"

(Leder, Grenen)

muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt

voksenliv som deres jævnaldrende. I forlængelse heraf og af de

anbringelseskriterier, der er angivet efter servicelovens § 63 b,

stk. 2, er der ingen af de interviewede ledere eller medarbejde-

re, der angiver, at de sikrede døgninstitutioner har nogen form

for straffende funktion over for de unge. En af lederne fortæller

dog, at de kæmper med, at de har overtaget meget af deres

sprogbrug fra fængselsvæsenet, og at de arbejder med at få

fængselstermer ud af deres sprog. Som en leder på Koglen si-

ger:

”Hvis der er noget, der kan få mit pis i kog - undskyld mig -

så er det, når jeg bliver kaldt et fængsel. Jeg er uddannet

pædagog, jeg er den onde lyne mig ikke et fængsel” (Leder,

Koglen).

Konkret angiver flere af institutionerne på deres hjemmesider,

at deres formål med den pædagogiske indsats er:

•

At arbejde mod, at den unge ikke skades, skader sig selv

eller skader andre, herunder begår ny kriminalitet

At skabe et kendskab til den unges behov og situation

At give den unge mulighed for at få et hverdagsliv, der

understøtter den unges sociale, materielle, kulturelle og

personlige udvikling

At skabe en forbedring af den unges sociale, kulturelle,

materielle og personlige situation, så den unge har bedre

handlemuligheder efter opholdet

At skabe et grundlag for udslusning af den unge og en

eventuel efterfølgende indsats ved at hjælpe, forberede

og motivere den unge til at forbedre sin situation

•

Ovenstående punkter uddybes i de efterfølgende afsnit. De er

alle præget af, at institutionerne som regel ikke ved, hvor lang

tid de skal have de unge, samt at de kun er et midlertidigt stop

på vejen mod der, hvor den unge skal hen efterfølgende.

2.2.1 Forhindre skade

Ifølge de interviewede ledere og medarbejdere, består en af de

primære opgaver i sikring. Det dækker både over at sikre den

unge mod at begå selvskade, at skade de andre unge eller med-

arbejderne og at sikre mod, at den unge begår nye kriminelle

handlinger under anbringelsen. En stor del af denne opgave bli-

ver løst gennem den måde, de sikrede døgninstitutioner er fy-

sisk indrettet på. Bestik er låst inde i skufferne eller lavet af pla-

stik. TV’et er nogle steder låst inde bag sikkerhedsglas. En af in-

Se bl.a.

http://www.kompasset.rn.dk

https://www.sonderbro.kk.dk

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

stitutionerne nævner desuden, at de har anskaffet stole, der ve-

jer for lidt til at kunne gøre skade, samt et bord, der er for tungt

til at vælte. Medarbejderne sørger også for, at de unge fra de

forskellige afdelinger på institutionen ikke mødes i løbet af deres

ophold, og at unge, der er i konflikt med de andre unge på afde-

lingen, kan afskærmes alene.

På flere af institutionerne omtaler medarbejderne deres arbejde

som en skadestue: De standser ulykken og bremser skaden som

det første, når de unge bliver anbragt på den sikrede afdeling.

Det er først, når den unge ikke længere er til fare for sig selv el-

ler andre og ikke laver ulovlige handlinger, at det videre arbejde

med at udrede og udvikle de unge kan finde sted. Medarbejder-

ne på en af institutionerne beskriver, at de ser det som deres

opgave at hjælpe de unge med ikke at lave noget, som kan

skade den unges sag. De fremhæver desuden, hvordan de læg-

ger vægt på at fortælle de unge, at den manglende adgang til

internet og forbuddet mod telefonopkald for de unge i vare-

tægtssurrogat er til for at beskytte dem, så de ikke forværrer

deres sag.

Det går desuden igen på flere af de sikrede døgninstitutioner, at

de en gang imellem har haft unge anbragt, der krævede nogle

ekstraordinære tiltag for at sikre den unge mod skade. En af in-

stitutionerne fortæller, at de har haft en ung, der alene med si-

ne hænder fik skruet de lange skruer op, der holdt toilettet og

håndvasken på plads, med den intention at spise dem for at ta-

ge sit eget liv. Den hændelse resulterede i, at institutionen ind-

rettede et særligt værelse til akut selvmordstruede unge, hvor

alle skruer og strømudtræk er fjernet eller bag stålindsatser.

I særligt akutte tilfælde har flere af de sikrede døgninstitutioner

også mulighed for at bruge et sikringsrum til at forhindre de un-

ge i at gøre skade på sig selv eller andre. De institutioner, der

har et sikringsrum, beskriver deres brug af det som generelt

meget begrænset. Der kan være perioder, hvor de bruger det

mere grundet særligt voldsomme unge med meget selvskaden-

de adfærd eller psykotiske episoder. Brugen af sikringsrum giver

medarbejderne mulighed for at overvåge den unge. Det er ikke

en mulighed, når de er inde på deres værelse.

Sikringsrum beskrives dog af alle de institutioner, der har det,

som den sidste udvej.

2.2.2 Kendskab til de unge

Fælles for alle institutionerne er, at de bruger meget tid på at

lære den unge at kende og nedskrive observationer omkring

den unges adfærd og reaktioner. Alle institutionerne har fast

planlagte samtaler med de unge; ”dagbøger”, hvor medarbej-

derne skriver observationer om de enkelte unge ned hver dag;

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

og personalemøder, hvor de gennemgår hver enkelt ung på af-

delingen. Lige fra modtagelsen af den unge på døgninstitutionen

er der afsat meget tid til at få de unge til at tale om, hvem de

er, og hvilke udfordringer og forudsætninger de har. Medarbej-

dere og ledere fra alle institutionerne fortæller, at det at lære

den unge at kende og se dem som de individer, de er, er en af

de vigtigste opgaver.

Kendskabet er vigtigt for, at medarbejderne kan målrette ind-

satsen under anbringelsen. Rammerne omkring de unge ligger

langt hen af vejen fast: De kan fx ikke bevæge sig frit, de skal

spise på faste tidspunkter, de har faste planer for skole og fri-

tidsaktiviteter, og de har faste sengetider, hvor de låses inde på

deres værelse om natten med direkte mulighed for strakstilkald.

Men inden for de rammer er der meget fokus på de individuelle

forudsætninger og behov, som de unge har. En leder fra Grenen

fortæller:

"Vi bliver nødt til at have en praksis, hvor vi på intet tids-

punkt generaliserer de unge. Selvom de kan være sidestillet

på diagnoseniveau eller anbringelsesgrundlag. Vi bliver nødt

til at kigge på hver enkelt ung, som vi får ind, og vedkom-

mendes egne forudsætninger for at modtage læring eller

kunne drage læring af vores behandling" (Leder, Grenen).

Kendskabet indgår også i et eventuelt dokumentationsarbejde

knyttet til en systematisk udredning af de unge under anbringel-

se. Det er forskelligt, hvor meget vægt medarbejderne og le-

derne på de sikrede døgninstitutioner lægger på at lave en sy-

stematisk udredning af de unge under anbringelsen. Nogle af in-

stitutionerne lægger meget vægt på, at det er deres kerneopga-

ve at lave en udredning af den unge. En del af det er at beskri-

ve, hvordan den unge reagerer på forskellige pædagogiske me-

toder, som kan danne grundlag for de indsatser, der tager over

ved endt ophold på den sikrede døgninstitution. Disse institutio-

ner beskriver, hvordan rammerne på den sikrede døgninstitution

muliggør systematisk observation, fordi stort set alle forstyrren-

de elementer såsom rusmidler er fjernet, og de kan observere

den unge 24 timer i døgnet. En af institutionerne fortæller, at

fokus på at udrede den unge nogle gange kan være på bekost-

ning af en uproblematisk velfungerende hverdag, fordi instituti-

onen prøver at udsætte den unge for situationer, de godt er klar

over vil udfordre den unge og potentielt skabe konflikt. En leder

fra Kompasset fortæller her om dilemmaet mellem at have roli-

ge dage og at udrede den unge:

"Når vi fx har nogle unge, hvor vi skal lave en udredning på

tre måneder, så kan det ikke hjælpe noget, at vi observerer i

nord, syd, øst og vest. Og det kan heller ikke hjælpe noget,

at vores ambition er, at den unge skal have så god en dag

som muligt. Med de rammer vi har, så kan vi yderstyre hvad

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

som helst, og vi kan lave en så rolig dag som muligt, og vi

kan lade være med at snakke om det, der bliver rigtig svært.

Men så har vi bare ikke udredt den unge. Så kommer det til

at se ud som om, de kun fungerer i sådan nogle rammer her.

Så det er vores opgave også at afprøve nogle metoder og

skrive alt det, der ikke virker. Skrive alle de bommerter, man

laver, ned, for ellers ved man det ikke, når de unge kommer

videre" (Leder, Kompasset).

På andre institutioner er dokumentationsarbejdet og kendskabet

til den unge målrettet den sikrede døgninstitutions eget arbejde

med den unge. Her er formålet med kendskabet at give de unge

den omsorg, tryghed og stabilitet, der skal til, for at de kan gøre

sig erfaringer med en ”almindelig” hverdag og derigennem ud-

vikle sig.

Boldbur, Egely

2.2.3 Hverdagsliv

På alle institutionerne beskrives det som vigtigt at få skabt no-

get, der ligner en ”normal” hverdag for de unge. Mange af de

unge har levet et liv, der ikke havde faste rytmer, inden de kom

ind på den sikrede døgninstitution. Formålet med at give dem

en fast struktureret hverdag er derfor både positive ændringer

ved at få sovet nok, spist regelmæssigt og dyrket motion. Sam-

tidig skal det forberede dem til at kunne leve et liv efter endt

ophold, som ligner det, de fleste andre lever, med skole/arbejde

og fritidsaktiviteter.

På tværs af alle institutionerne er dagsstrukturen meget ens og

består i, at de unge står op kl. 8 og spiser morgenmad, inden de

tager i skole eller på værksted kl. 9. Mange af de unge har me-

get lidt skolegang bag sig og kan ikke indgå i en traditionel klas-

seundervisning. Derfor er skolegangen meget individuelt tilrette-

lagt, og der veksles ofte imellem fag som dansk, engelsk og ma-

tematik og værkstedsarbejde på fx træ-, metal- eller sølvværk-

sted. Efter frokost kl. 12 på afdelingen går de unge tilbage til

skole/værksted indtil kl. 15. Flere af institutionerne arbejder

med alenetid på værelserne for de unge mellem kl. 15 og 16.

Om eftermiddagen er der fritid med mulighed for at bruge træ-

ningsfaciliteter og hal. Weekenden er typisk ikke skemalagt, og

der kan de unge sove så længe, som de vil. Udover skole og

værksted deltager de unge også i madlavningen, rengøringen af

fællesarealer og vask af deres tøj. Nogle steder har de unge en

dag, hvor de kun laver ”bo-træning” på enkeltmandshånd med

en medarbejder for at forberede dem til at kunne bo alene en-

gang.

En af lederne fortæller, at de prøver at lave ”en

pendant til sam-

fundet, hvor de her 8 mennesker – 3 voksne og 5 børn - får

hverdagen til at fungere med de voksne som deltagende i alt”

(Grenen, leder).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Ideen om at afspejle det omgivende samfund og vænne de unge

til, at der er pligter og krav, går igen på alle institutionerne. In-

tention er at lære dem livsmønstre, der kan bruges til klare en

’almindelig’ hverdag. En anden leder beskriver deres opgave i

forhold til de unge som ”habiliterende”, fordi medarbejderne

”skal

lære dem nye færdigheder, så de har et alternativ til at gå

ud og lave mere kriminalitet”(

Leder, Egely).

På tværs af institutionerne beskriver ledere og medarbejdere

også, hvordan den faste dagsstruktur giver positive ændringer

hos de unge, der er vant til en uregelmæssig og usund livsstil.

En medarbejder på Grenen fortæller:

”I den tid, vi har dem her, kan vi give dem en oplevelse af

ro, trygge rammer, omsorg, stabil søvn og kost, hvad det

gør ved én at dyrke motion og have gode relationer, og

egentlig bare have en stabil og tryg hverdag. Så vi giver dem

måske en oplevelse, som de ikke har haft før i livet. Det kan

godt være, at deres liv har været så kaotisk, at de aldrig no-

gensinde har prøvet at sove fra kl. 22 til kl. 7 om morgenen

kontinuerligt. At se, hvad det egentlig gør ved dem, de her

helt basale ting. Og når de så er her, så er det måske egent-

lig meget rart. Så vi gør dem en erfaring rigere, som de ikke

har haft før. Vi oplyser dem om, hvordan man kan have det”

(Medarbejder, Grenen).

2.2.4 Udvikling og forbedring af den unges situation

Målsætningen med de unges udvikling under opholdet er altid

individuelt formuleret. I de fleste tilfælde indebærer det dog, at

de skal lære basale sociale færdigheder, så de kan begå sig me-

re hensigtsmæssigt i sociale situationer uden for den sikrede

døgninstitution.

Ofte er der ikke er en forventning om at opnå den forandring

hos den unge, som udgør målene i handleplanen, fordi opholdet

ofte er af kortere varighed, og der desuden er uvished om den

præcise varighed af opholdet. I vores interviews er der flere ek-

sempler på, at medarbejdere og ledere nævner den uvisse og

ofte korte tid i deres overvejelser omkring det udviklingsarbej-

de, de kan lave med de unge, især når det drejer sig om de un-

ge i varetægtssurrogat. En medarbejder fra Kompasset beskri-

ver her, hvordan deres arbejde er rammesat:

”Vi planter noget ambivalens i dem, men vi laver ikke fler-

årigt relationsarbejde med dem (…) De skal videre forholds-

vist hurtigt, og vi skal udrede dem bedst muligt og finde ud

af, hvad der er det bedste for dem, når de skal herfra”

(Med-

arbejder, Kompasset).

En leder fra Egely siger tilsvarende:

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

"De unge når ikke altid deres mål, mens de er anbragt her,

fordi den gennemsnitlige anbringelse er 65 dage. Så vi kan

så et frø og begynde på noget med vores unge mennesker,

men vi skal hele tiden holde fast i deres mål og understøtte

deres delmål for, at de kan nå det mål"

(Leder, Egely).

På grund af den korte tid, de unge gennemsnitligt er på den sik-

rede døgninstitution, formuleres der meget konkrete delmål.

Disse delmål tages op med den unge hver 14. dag, og de skal

forberede den unge på at kunne modtage andre indsatser, der

kan skabe udvikling efter endt ophold. For eksempel kan en

målsætning om at afvænne en ung hashmisbruger eller at få

dem til at fravælge deres kriminelle vennekreds blive til et del-

mål om at skabe refleksion hos den unge omkring de ting, der

ligger til grund. Medarbejderne kan for eksempel arbejde på at

åbne op for en refleksion af, hvordan hashbrug kan forhindre

den unge i at opnå nogle af de ting, som han eller hun vil på

længere sigt. Så der er bedre grobund for efterfølgende indsat-

ser, der skal hjælpe den unge ud af hashmisbruget. En medar-

bejder på Stevnsfortet giver udtryk for, hvordan de arbejder

med at lægge grunden for, at der kan arbejdes med konkrete

mål på længere sigt:

"Et mål kunne være, at de skulle komme fri af deres misbrug

af hash. Det er ikke sikkert, at vi når det, men hvad skal der

til for, at vi kan påbegynde det her arbejde? Så skal man jo

have samtaler om at erkende, at man har et forbrug eller et

problem med misbrug. Vi skal afklare, hvor de selv er i for-

hold til det her. Det kunne være et delmål: afklaring af selv-

indsigt i forhold til misbrugsproblematikker, men det over-

ordnede mål er, at de kommer ud af misbrug på langt sigt"

(Medarbejder, Stevnsfortet).

En målsætning, der går igen i flere af interviewene, er, at de

unge skal trænes i at begå sig i sociale situationer på en hen-

sigtsmæssig måde. Det gælder især situationer, som de unge

synes er svære, og hvor de bliver udfordret. Det kan fx være at

blive tvunget til at bruge tid sammen med nogen, som de er

vrede på:

”Ungegruppen kan ikke alle sammen lide hinanden, og det er

okay. Den store øvelse er at kunne få dem til at være sam-

men stadigvæk og gøre ting for hinanden, uden at de nød-

vendigvis kan lide hinanden"

(Medarbejder, Sønderbro).

Fra den samme institution fortæller lederen om, hvordan de un-

ge tit klarer sig godt på tomandshånd, men har svært ved at

være i grupper:

"De fleste af de unge, som vi har med at gøre, de er faktisk

rimeligt håndterbare, når man er én til én med dem. Men der

er intet i deres akter eller fortællinger, der peger på, at de er

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

kommet her, fordi de ikke kan holde ud at være alene med

sig selv. Det er ofte, når de er ude i de sociale fællesskaber.

Ergo skal vores indsats også fokusere på, hvordan vi giver

individuel feedback til de unge med fokus på, at vi aktiverer

dem så meget som muligt i grupper. Fordi det er der, at de

skal lære at lære"

(Leder, Sønderbro).

Indsatsen er målrettet at få de unge til at reflektere over deres

adfærd i svære situationer og konfliktsituationer, så det bliver

muligt for dem at handle anderledes, end de plejer at gøre. Det

er en del af at træne de unge i situationer, som de bliver udsat

for, når de kommer ud fra institutionen.

Vi vil senere i afsnit 3.2 komme ind på, hvordan opsætningen af

mål og delmål sammen med den enkelte unge er et vigtigt

værktøj for det pædagogiske arbejde på de sikrede døgninstitu-

tioner.

2.2.5 Forberedelse til det, der kommer bagefter

På alle de sikrede døgninstitutioner, er de meget bevidste om,

at de er en midlertidig foranstaltning. De skal gøre den unge

klar til den eventuelle indsats, de overgår til ved endt ophold.

Det vil for mange af de unge være et ophold i en åben

institution. Arbejdet med de unge drejer sig derfor om at moti-

vere dem til at holde fast i ændrede vaner og målsætninger, når

der ikke længere er så faste rammer og strukturer omkring

dem. Herudover skal institutionerne sørge for at sende det do-

kumentationsarbejde, der er lavet videre i systemet.

Opholdet på en sikret døgninstitution er tit af begrænset varig-

hed, inden de unge skal videre som følge af domsfældelse i de-

res sag, næste fase i en ungdomssanktion eller efter afslutning

af pædagogisk observationsforløb. Efter endt anbringelse på den

sikrede døgninstitution kommer de unge for det meste ud til vil-

kår, hvor der er mindre faste rammer og opsyn. Derfor ser de

sikrede døgninstitutioner det som en del af deres formål at for-

berede de unge til en virkelighed, hvor der ikke er tre pædago-

ger, to skolelærere og aflåste døre til at sørge for at fastholde

dem i en fornuftig hverdag, så de ikke kommer i problemer. En

medarbejder på Koglen opridser problematikken om overgangen

fra en sikret til en åben institution på denne måde:

”Jeg synes ofte, vi kan nå rigtig langt herinde, men det er

umuligt for kommunen at kopiere de rammer, vi kan tilbyde;

den normering vi kan tilbyde; den struktur vi kan tilbyde”

(Medarbejder, Koglen).

En anden måde, som den sikrede døgninstitution skaber et

grundlag for den unges videre færd, er ved systematisk at do-

kumentere, hvilke problematikker, der er afdækket og arbejdet

på i løbet af anbringelsen, samt hvilke pædagogiske metoder,

Citat på væg, Bakkegården

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

der har virket og ikke virket. Det er forskelligt mellem institutio-

nerne, hvor megen vægt der bliver lagt på dokumentationsar-

bejdet og det skriftlige produkt, der sendes videre sammen med

den unge. En af institutionerne, der arbejder meget med doku-

mentation, beskriver, at de ofte bliver valgt af kommunerne til

anbringelser af pædagogisk observation på grund af det skriftli-

ge afdækningsarbejde, de sender videre til kommunerne efter

endt anbringelse:

”Kommunerne har valgt institutionen på grund af deres fag-

lighed i forhold til den måde, de får beskrevet de unge på, og

det samarbejde, der foregår, og det skriftlige produkt, de får

i sidste ende. I forhold til andre institutioner, der ikke er sik-

rede, har institutionen nogle muligheder på grund af ram-

merne”

(Medarbejder, Kompasset).

Medarbejderne og lederne beskriver, at der er stor forskel på,

hvordan de oplever, at deres dokumentationsarbejde bliver

brugt efterfølgende. Det varierer afhængig af anbringelses-

grundlag og hvilken kommune, der er tale om. Når en ung er

socialretligt anbragt til pædagogisk observation, skal institutio-

nen lave et statusnotat til den unges hjemmekommune med en

afdækning af den unge samt konkrete vurderinger og anbefalin-

ger for videre behandling. En del af baggrunden for at blive an-

bragt i pædagogisk observation er, at den unge skal udredes for

at tilvejebringe grundlaget for den videre socialpædagogiske

indsats og visitation. Formålet for de, som er strafferetligt an-

bragt, er anderledes. De er på institutionen i varetægtssurrogat

eller som en del af deres dom. Medarbejderne ved ofte ikke,

hvor den unge skal hen efter endt anbringelse og ved derfor ik-

ke, om og hvordan deres udredninger bruges efterfølgende.

Der er også uvished i forhold til, hvad der sker med den unge

efter endt ophold. Nogle institutioner samarbejder med åbne af-

delinger og kan køre forløb, hvor den unge langsomt udsluses.

Andre institutioner fortæller, at de ofte ikke ved, hvad der sker

med de unge efterfølgende. Institutionerne beskriver, at de ofte

oplever, at de unge kommer igen eller tidligere har været på en

anden sikret døgninstitution.

Flere institutioner beskriver også, at det er omfattende indsat-

ser, der skal til, efter endt ophold på en sikret døgninstitution.

En medarbejder fra Koglen beskriver blandt andet:

"Når man

havner på en sikret institution, så er det meget få unge, der kan

nøjes med en plejefamilie".

Uvisheden, om hvad der sker med den unge efter endt ophold

samt med udrednings- og dokumentationsarbejdet, kan være

frustrerende for medarbejderne. De ansatte på de sikrede døgn-

institutioner har en indgående viden om den unge, samt hvad

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

der virker og ikke virker i forhold til udviklingen af den unge. En

medarbejder fra Grenen beskriver:

”Hvad der sker, når de kommer herfra, er jo svært at sige;

om de vil bruge de erfaringer. Jeg er sikker på, at de lærer

noget et eller andet sted, men arbejdet er ikke nødvendigvis

slut, og det er ikke succes den dag, de træder ud herfra, og

så kører det bare, og så har vi bare lært dem alt. Sådan

tænker jeg ikke, at det fungerer. Der er et kæmpe stykke

arbejde, når man kommer ud herfra"

(Medarbejder, Grenen).

Ankestyrelsen har i 2016 udarbejdet en rapport om udslusnin-

gen af kriminelle unge fra sikrede afdelinger. Rapporten beskri-

ver de styrker og udfordringer, der knytter sig til udslusningen

af de unge og påpeger samtidig, at der ikke er en fast praksis

for at inddrage den sikrede døgninstitution i udslusningen af den

unge (’Udslusning

af kriminelle unge fra sikrede afdelinger’,

An-

kestyrelsen, 2016).

2.3 FYSISKE RAMMER

Udeareal, Koglen

De sikrede døgninstitutioner deler en række karakteristika på

grund af deres sikringsbehov, men der er stadig forskelle mht.

beliggenhed, sikring, bygninger og udendørs arealer. De fysiske

rammer kan både være en begrænsning for det pædagogiske

arbejde, og samtidig give muligheder, som ikke kan opnås uden

de sikrede rammer.

2.3.1 Beliggenheden har betydning for problemer med

objekter, der kastes over hegnet

Institutionerne varierer meget i forhold til, hvor afsides de lig-

ger, og hvor svære de er at komme til. Eksempelvis ligger Søn-

derbro i tætbebyggede omgivelser på Amager, mens Koglen

ligger 10 km uden for Sønder Omme omgivet af marker og med

få forbindelser med offentlig transport.

En afsides beliggenhed kan ifølge lederne på nogle af institutio-

nerne have den positive effekt, at de har færre objekter, såsom

hash og mobiltelefoner, der bliver kastet ind over hegnet til de

unge. En leder på Grenen forklarer: "Vennerne

orker ikke at kø-

re herud. Der kommer ikke nogen herude. Så der er ikke nogen

til at kaste noget ind".

På alle institutionerne nævner unge og medarbejdere dog, at

der er erfaringer med, at der er hash på afdelingerne. Det for-

klares blandt andet med, at familiemedlemmer og andre på be-

søg kan smugle det med ind til de unge. Der er også flere af in-

stitutionerne, der nævner problemer med at få kastet ting ind

over hegnet. En af institutionerne har et lavtliggende gårdområ-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

de i forhold til det omgivende landskab, der gør det nemt at ka-

ste ting ind over muren. En leder derfra fortæller:

"Jeg ville hellere have en ø, hvor vi var fri for alle de her

udefrakommende forstyrrelser med andre unge. For det fyl-

der enormt meget, det her med hash og mobiltelefoner, som

vi skal være mistænksomme overfor hele tiden. Det er mere

at holde den omkringliggende verden udenfor end at holde

de unge indenfor, som er den helt store udfordring"

(Leder,

Sølager).

På Koglen, der ligger for enden af en lang grusvej, pointerede

en leder også, at deres beliggenhed er med til at sikre, at de

unge ikke rømmer fra institutionen. De unge har simpelthen ik-

ke mulighed for at komme videre, hvis de kommer uden for in-

stitutionens hegn.

Gårdareal, Sølager

Et af gårdarealerne på Sølager ligger lavt i forhold til det omgivende landskab og tæt op af et fredet skovareal, hvilket har givet pro-

blemer med hash og mobiltelefoner, der kastes over muren.

De fysiske rammer kan også være en begrænsning i det pæda-

gogiske arbejde. De unge kan ikke få lov at gå ud i gården eller

spille fodbold, før medarbejderne har gået området igennem og

sikret, at der ikke er kastet noget over hegnet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

De unge har blandede oplevelser af de sikrede døgninstitutio-

ners beliggenhed. En ung giver udtryk for, at han er glad for

omgivelserne: "Jeg

kan godt lide det her, fordi jeg kommer fra

landet. Så jeg kan godt lide, at det er langt ude"

(Ung). En an-

den ung, der er anbragt på en institution på Sjælland, fortæller,

at han føler sig langt væk fra sin familie, der befinder sig i Jyl-

land:

"Jeg vil gerne hjem til min familie, jeg har ikke set min fami-

lie i halvanden måned. Jeg vil gerne tættere på min familie"

(Ung).

2.3.2 Rum og bygninger har stor betydning for sikker-

hedsopgaven og det pædagogiske arbejde

De unges hverdag er typisk fordelt på fire steder: Den unges

værelse, fælleslokaler på afdelingen, skole/værksted og

hal/fritidslokaler.

Rummenes fordeling og indretning har stor betydning for med-

arbejdernes relation til de unge, og hvorvidt de unge føler sig

overvåget hele tiden. Det er et ønske fra ledere og medarbejde-

re at få institutionen til at minde mindre om et fængsel, men

grundet sikkerhedshensyn og rummenes fordeling er det ikke

altid muligt. De unge på de sikrede døgninstitutioner ønsker og-

så, at rummene og indretningen på de sikrede døgninstitutioner

skal være mere åbne og indbydende.

Institutionerne varierer meget i forhold til, hvilke typer af byg-

ninger, de har til huse i. Det skyldes blandt andet, hvornår de

forskellige institutioner er fra, og hvordan de har fået deres

bygninger. Det giver forskellige udfordringer og fordele for insti-

tutionerne i forhold til sikkerhedshensyn og det pædagogiske

arbejde med de unge. Institutioner som Sønderbro og Sølager

ligger i ældre bygninger, der blev bygget til andre sociale tiltag,

mens Kompasset er bygget i 2012 til formålet. Der er desuden

flere af institutionerne, der har flere afdelinger, hvoraf nogle af

afdelingerne er ældre, mens andre er nybyggede.

I vores interviews og rundvisninger kunne medarbejdere og le-

dere detaljeret forklare, hvordan rummenes udformning påvir-

kede deres arbejde med de unge i forhold til deres sikkerheds-

opgave over for de unge. Medarbejderne beskriver, at de unge

skal være under opsyn, når de ikke er på deres værelser, og ik-

ke må ikke have samtaler, som medarbejderne ikke kan høre.

Derfor kan rummenes udformning have stor betydning for, om

de unge konstant bliver mindet om, at de er frihedsberøvet og

overvåget.

Den konstante påmindelse om, at det er en sikret døgninstituti-

on, har en betydning for de unge, og deres samarbejde med

medarbejderne. Som en leder på Bakkegården beskriver sikker-

”

Man kunne også sag-

tens få stoffer ind her,

hvis det var. Men der er

mange flere stoffer de

andre steder, og hvis

man bare er bedøvet, så

... [...] Der er ikke nogen

stoffer her. Det er lidt

forskelligt på ungekred-

sen. Hvis der er fem un-

ge her, som gerne vil

have stoffer ind, og får

det af deres mor eller far

fx, så kan de få det ind.

Men det bliver selvfølge-

lig opdaget på et eller

andet tidspunkt, og så

falder hammeren. Så det

kommer lidt an på unge-

kredsen” (Ung).

MULIGHED FOR

UBEMÆRKET

OVERVÅGNING

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

hedsopgaven med at holde opsyn med de unge:

"Det, der er

kunsten, det er at være observerende og ikke være det. Altså,

at de unge ikke opdager det".

Her oplever ledere og medarbej-

dere, at rummenes udformning kan være en hjælp.

Eksempelvis forklarede en leder på Sølager, hvordan en afdeling

med et køkken, der ligger rundt om et hjørne fra fællesrummet,

ofte skaber frustration. De unge kan ikke selv gå ud og hente

noget i køkkenet, fordi medarbejderne ikke kan se derind fra

fællesrummet. Derfor er køkkenet aflåst, og de unge skal vente

på, at der kommer en pædagog, der kan låse op for dem og

overvåge dem, mens de er i køkkenet.

Spisestue og køkken, Stevnsfor-

tet

Alle de små stop i en ”normal” færden på afdelingen minder de

unge om, at de bliver set som farlige. Disse påmindelser kan

ændre relationen mellem medarbejdere og unge. Under inter-

viewet forklarer lederen fra Sølager om forskellen på Udsigten,

der er indrettet som et stort fællesrum, og Spidsen, der har

køkkenet om et hjørne og en elevgang, der ligger væk fra fæl-

lesrummet:

"Jeg synes også, at det gør noget for stemningen [på Udsig-

ten], at (…) man godt som medarbejder kan være del af en

aktivitet og samtidig have overblikket. Man havner ikke så

nemt i den her 'vagt-uniform', hvor man går og holder øje.

Selvfølgelig holder man øje, men på en rigtig godt indrettet

afdeling [...] der kan man faktisk gå rundt med en billardkø i

hånden og spille billard hele aftenen og have totalt overblik

over, hvad der sker alle vegne. Det er en vidunderlig måde

at holde opsyn på, fordi det falder naturligt. At have et flow

fra køkken til spisestue til opholdsstue uden afbræk, for det

gør noget ved stemningen, når vi hele tiden skal låse os ind

og ud, som man skal på Spidsen"

(Leder, Sølager).

På Bakkegården har de skiftet lokaler fra en bygning med mere

opdelte rum til en bygning, hvor man fra fællesrummet kan ha-

ve overblik over dørene til de unges værelser, køkkenet og fæl-

lesrummet. En leder derfra beskriver forskellen:

”Før havde de en dør ind til stuen. Der følte de unge, at vi

rendte i røven på dem hele tiden. Nu er der åbent, så de un-

ge ikke føler, at vi følger efter dem hele tiden. De unge kan

sidde nede og spille Playstation, hvor de voksne stadig kan

høre, hvad det er de taler om. Det kunne de ikke før”

(Leder,

Bakkegården).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Note: Fællesareal, Sølager

HJEMLIGHED

”Man

kan ikke gøre det

hjemligt. Man kan ikke

have en institution, der

ser hjemlig ud. Men man

kan afdramatisere inde-

spærringen så meget,

som vi kan med de be-

tingelser, som vi har. Det

betyder meget for os. At

man ikke får smækket

den der indespærring op

i ansigtet hele tiden”

(Leder, Sølager)

På flere af institutionerne nævner de også et ønske om at gøre

sikkerhedsforanstaltningerne mindre synlige i de unges hverdag

og indrette afdelingerne mere hjemligt. På en institution nævner

de, at de på baggrund af Børnerådets rapport om unges ople-

velser med at være frihedsberøvet har arbejdet med at udskifte

tremmer for vinduerne med sikkerhedsglas. Så ser de unge ikke

hele tiden tremmer, når de ser ud af vinduet. Selvom det er no-

get flere af institutionerne arbejder på, så er det ikke altid mu-

ligt at ændre så meget på grund af sikkerhedshensyn:

”[På den ene afdeling] har der været et projekt, hvor de un-

ge selv måtte vælge nogle møbler og reoler og noget til

væggen med farve og plakater. Det har rigtig stor betydning,

om der ser hjemligt ud, eller om der ser klinisk ud, men det

kan heller ikke se for hjemligt ud. Der kan ikke stå en potte-

plante af sikkerhedsmæssige grunde”

(Leder, Stevnsfortet).

Der er også stor forskel på udsmykningen på væggene på de

forskellige sikrede døgninstitutioner. På nogle af institutionerne

er der bare hvide vægge med få plakater for ART og PAV, og fle-

re af institutionerne har motiverende citater skrevet på vægge-

ne. Andre institutioner har kunst lavet af de unge hængende på

væggene, for at de unge kan føle sig mere hjemme på afdelin-

gen.

De unges oplevelser af de fysiske rammer på de sikrede døgnin-

stitutioner bærer præg af, at de unge synes, det er hårdt at væ-

re frihedsberøvede og ikke kunne bevæge sig frit. En ung, der

har været på to forskellige sikrede døgninstitutioner, fremhæver

forskellene mellem de to steder på denne måde:

DE UNGES OPLE-

VELSE

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

"Jeg ser et fængsel. Vi må ikke se nogen af de andre ting her

på stedet (…) Og det er meget klaustrofobisk (…) Det er me-

get småt. Der er døre ud til alle sider i sådan nogle små rum.

(…) [Den anden institution] er meget mere åben. Rummene

er lige store, og der er ikke så mange døre. Her er det små

rum og meget: Kig ind i den væg, når døren til personale-

rummet er åben. Det er sgu lidt mere stramt her"

(Ung).

På flere af institutionerne havde de unge ikke så mange kom-

mentarer til, hvordan institutionen er indrettet. Men det, de un-

ge fortalte, vidner om, at indretningen på afdelingerne påvirker

de unge. En af de unge, der har været på en anden sikret døgn-

institution inden denne anbringelse, oplever, at inventaret er

meget slidt:

"Prøv at kigge, hvor slidt det er her. Bare besøgsrummet.

Vores værelser, de er helt slidte. Jeg var lige kommet fra

Kompasset, hvor det er helt nyt. Så det er noget af en for-

skel. Det irriterer mig lidt"

(Ung).

De unge oplever også, at omgivelserne kunne gøres mindre kli-

niske og mere hjemlige i lighed med lederne:

”Afdelingen er meget lille, der er ikke nogen døre til toiletter.

Når man går ind på afdelingen, så er det bare et par stole og

en fladskærm, der er ikke så meget andet, det er meget

tomt, synes jeg"

(Ung).

2.3.3 Udearealer og faciliteter

Der er stor forskel på, hvilke udearealer og faciliteter de forskel-

lige sikrede døgninstitutioner har tilgængelige, og hvilke aktivi-

teter de kan tilbyde de unge.

Alle institutionerne har hegn eller mur omkring deres udearea-

ler, men på Egely, Sønderbro og Grenen er det ikke muligt at se

gennem hegnet eller muren ud på det omgivende landskab. På

flere af de andre institutioner er der opsat hegn, hvor det er

muligt at se gennem, så de unge kan se træerne og markerne

omkring institutionen. Oplevelsen af at have luft omkring sig og

ikke være indelukket er noget, der optager de unge. Her fortæl-

ler en af de unge om hans behov for at have plads omkring sig

og sammenligner tre af institutionerne:

”Så vil jeg gerne have lidt mere frihed. På Sølager havde jeg

mere frihed (...) Altså komme lidt ud og have en stor ryge-

gård. Har du set den her? Det ligner et abebur, ligesom Søn-

derbro. Det er sådan nogle små abebure. På Sølager var der

åbent og en kæmpe gård, hvor man bare kunne gå ud træk-

ke lidt frisk luft"

(Ung).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Udeareal, Sønderbro

Da de forskellige institutioner har meget forskelligt antal kva-

dratmeter tilgængelig, er der stor forskel på, hvilke slags udefa-

ciliteter de har, og hvor tydelige sikkerhedsforanstaltningerne

er. Sønderbro har et mindre område tilgængelig, hvor bygnin-

gerne er i flere plan, og gårdene er mindre, så man hele tiden er

tæt på et hegn. Nogle af de andre institutioner har mere plads

på de græsbelagte udearealer og mulighed for afstand til heg-

net.

På Bakkegården og den ene af Sølagers beliggenheder ligger

skolelokalerne uden for den indhegning, som afdelingerne ligger

i. Det betyder, at de unge på Sølager skal gå et kort stykke

uden for hegnet hver dag, når de skal til skolen eller værkste-

derne. Hvis de er rømningstruede, er der dog mulighed for, at

de unge kan modtage undervisning på afdelingen. På Bakkegår-

den tager de unge hver dag en bus op til skolelokalerne, og de

unge med udgangstilladelse kan gå den korte vej derop sammen

med en pædagog eller lærer.

Mange af de unge på institutionerne er glade for at spille fod-

bold, og alle institutionerne har en boldbane, hvor de unge kan

spille fodbold. Der er dog stor forskel på boldbanernes tilstand.

Sønderbro har en indhegnet asfaltbane, Bakkegården har en

bakket plæne, der er fredet, med små flytbare mål, mens Kom-

passet har en nybygget multibane.

Kilde: Rygegård, Egely

2.4 MEDARBEJDERNE

Medarbejderne er typisk delt op mellem skole, værksted og pæ-

dagoger på afdelingen. Der er ansat lærere i skoledelen, og på

værkstederne er der håndværksuddannet personale, der også

ofte har socialpædagogisk baggrund eller erfaring. Derudover

har de fleste af institutionerne en fastansat psykolog til at vare-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

tage screening af de unge, supervision og intern undervisning.

Flere af institutionerne har også ansat en socialrådgiver til at

varetage kommunikation med kommunen i forhold til den unges

sag.

Skole- og værkstedsmedarbejderne har som regel nogle fælles

projekter, de arbejder på med de unge. For eksempel at skrive

en opgave, skille en traktor ad eller bygge noget i træ. Det pæ-

dagogiske personale på afdelingerne laver også fælles aktivite-

ter med de unge. Det kan være puslespil, indspille musik, lave

mad mm. En stor del af deres tid sammen med de unge går dog

med ”blot” at være til stede, mens de unge spiller Playstation,

ryger eller bare sidder og snakker. Udover den tid, som medar-

bejderne bruger sammen med de unge, så bruges størstedelen

af deres tid på dokumentation af deres arbejde med de unge og

de unges udvikling og adfærd.

Igennem vores interviews med ledere og medarbejdere kom det

frem, at nogle af de kvaliteter, som er centrale ved ansættelse

af medarbejdere, er:

•

Menneskesyn

Faglige kvalifikationer

Resiliens/modstandskraft

Varierede baggrunde i medarbejdergruppen

Disse kvaliteter beskrives nærmere i de næste afsnit. De enkelte

institutioner vægter de forskellige kvaliteter forskelligt.

2.4.1 Menneskesyn

På tværs af alle de sikrede døgninstitutioner bliver der lagt vægt

på de ansattes evne til at forstå de unge og være interesserede

i, hvorfor de unges adfærd er, som den er. På en af institutio-

nerne taler de om, at det handler om at se de unges adfærd

som udtryk for manglende evner i stedet for manglende vilje. At

de unge ikke er i stand til at opføre sig sådan, som institutionen

eller det omgivende samfund kræver af dem, fordi de ikke har

lært det eller har nogen erfaring med, hvordan man gør.

Opgaven er derfor ifølge ledere og ansatte at støtte den unge i

den adfærd, der er hensigtsmæssig, og prøve at forstå, hvilke

erfaringer der har ført til, at den unge har udviklet uhensigts-

mæssige handlemønstre. Det er dermed forståelsen og støtten,

der skal ændre adfærden, i stedet for at slå hårdt ned på uhen-

sigtsmæssig adfærd med autoritet, magt og sikkerhedsindgreb.

På en af institutionerne fortæller medarbejderne også, at det er

vigtigt, at de ikke møder den unge med autoritær indstilling. Det

er for at undgå, at den unge begynder at se forholdet som en

styrkerelation. Det er den slags relationer, de unge altid møder i

deres nærmiljø, hvor det er den stærkeste, der vinder.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

En ændring af den unges liv og handlemønstre kræver, ifølge

medarbejdere og ledere, en forstående tilgang, der kan få den

unge til frivilligt at samarbejde i tillæg til de magtforhold, der

følger med frihedsberøvelsen og institutionens rammer.

Dette menneskesyn sætter også en del krav til de ansatte. De

skal kunne tilsidesætte forudindtagede holdninger og ikke lade

sig styre af, at de unge har lavet nogle voldsomme handlinger

for at blive anbragt på den sikrede døgninstitution:

”Hver gang vi spiller

med musklerne øde-

lægger vi tillidsfor-

holdet”

(Medarbejder,

Stevnsfortet)

De unge, der kommer her, nogle af dem vækker nogle for-

domme, og det er vigtigt, at medarbejderne kan håndtere

det, at nogle af dem er sigtet for voldtægt fx. Her er deres

opgave at kigge på, hvad der ligger bag deres handling. År-

sagen til de er her, skal man kunne se igennem og regulere

sig selv i forhold til på en fordomsfri måde i arbejdet”

(Leder,

Koglen).

Derudover oplever medarbejderne også, at de unge har meget

konfronterende adfærd overfor medarbejderne under anbringel-

sen. Der skal de ansatte stadig efterfølgende være i stand til at

møde den unge på en forstående måde. En af de ansatte på

Sønderbro giver et eksempel på, hvilken evne det er, de som

medarbejdere skal være i stand til at mestre i mødet med unge,

der kan have meget udfordrende adfærd:

"Jeg kan godt - undskyld mit sprog - holde ud at blive kaldt

'luder' tredive gange, hvis det er det, fordi den vrede ofte ik-

ke er henvendt mig. Det handler om noget helt andet. Så jeg

kan godt skille tingene ad. Og jeg tror, at jeg er bedre til så

at stille mig i den unges sted, og sige: 'hvorfor er det, at du

har behov for at kalde mig en luder?' For det er ikke det,

som det handler om. Det handler om noget helt andet, som

det er vigtigt at finde ind til"

(Medarbejder, Sønderbro).

2.4.2 Faglige kvalifikationer

De fleste af institutionerne lægger vægt på behovet for pæda-

gogisk uddannet personale på afdelingerne. Der er dog forskel

på, hvor højt uddannelse vægtes i forhold til menneskesyn og

varieret baggrund i medarbejdergruppen, og hvor stor en andel

af medarbejderne på afdelingerne med pædagogisk uddannelse,

der bliver set som ideel.

En institution vil maksimalt have ansat 16 procent, der ikke har

en pædagogisk uddannelse. En anden institution siger, at de har

50 procent, der er pædagoger og resten har flair for socialpæ-

dagogisk arbejde.

Nogle af institutioner vil næsten udelukkende ansætte pædago-

gisk uddannede medarbejdere og fremhæver i den forbindelse,

at målgruppen af unge tit har komplekse og meget forskellige

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

problemstillinger. Det kræver derfor en faglig baggrund at hånd-

tere de unge og skabe en fornuftig relation til dem:

"Vi har en klar holdning til, hvis man skal arbejde med denne

her målgruppe, så skal man have masser af faglighed, for el-

lers kan man ikke holde ud og arbejde med dem, og så vil de

heller ikke holde ud, at man skal arbejde med dem"

(Leder,

Kompasset).

Enkelte institutioner fortæller, at den uddannelsesmæssige bag-

grund er mindre vigtig end deres evne til at indgå i et samar-

bejde med de andre ansatte og holde hovedet koldt og hjertet

varmt i pressede situationer, så man ikke giver afkald på det

rette menneskesyn. Derfor rekrutterer de helst fra deres vikarer

og giver dem et grundigt mentorforløb. De fortæller også, at

medarbejderne kan blive tilbudt uddannelse, mens de arbejder

på institutionen:

”Og hvis ansøgeren ikke har den rette uddannelse, så tilby-

der koglen dem det, hvis de ellers finder, at vedkommende

"vender rigtig" til stillingen. Fx en god vikar, som måske ikke

har uddannelse, så er det godt givet ud at give dem uddan-

nelsen”

(Leder, Koglen).

Nogle af institutionerne beskriver også, at det fungerer bedst,

hvis der ikke udelukkende er pædagogisk uddannede medarbej-

dere ansat, da de unge godt kan lide, at der er andre tilgange til

dem:

"Det er nødvendigt med pædagogisk personale, for der stilles

store krav til dokumentationen, vi skal levere, og det faglige

niveau, vi skal være på. Men vores erfaring er også, at hvis

vi kun har pædagoger, så kan ungegruppen have modstand

på det, og man kan blive for fagligt tænkende i forhold til, at

nogle situationer kunne løses anderledes"

(Leder, Stevnsfor-

tet).

2.4.3 Resiliens/modstandskraft

En faktor, der går igen hos alle institutionerne, er, at de nævner

resiliens eller robusthed som en forudsætning for at arbejde so-

cialpædagogisk med de unge på de sikrede døgninstitutioner.

Medarbejdernes reaktion på episoder med de unge skal ikke kun

hjælpe den unge, men også beskytte medarbejderen. I tilfælde

af særligt stressende eller voldsomme episoder tilbydes der kri-

sehjælp. Hverdagen på de sikrede døgninstitutioner kan dog

være mere udfordrende end de fleste arbejdspladser, så derfor

ses resiliens som en vigtig egenskab. En leder fra Grenen for-

tæller om deres overvejelser om dette:

Citat på væg, Bakkegården

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

”Vi har fokus på resiliens hos medarbejderne, at disse har

psykisk modstandskraft, fordi den pædagogiske rolle er ud-

sat for megen kritik. Vurderes ved ofte at ansætte medar-

bejdere med målgruppeerfaringer. Pædagoger er ikke nød-

vendigvis bedre praktikere, selvom de har mere teoretisk vi-

den (…) Vi bliver nødt til at forholde os til, at vi kan - når det

går hårdt for sig - være udsat for fysiske trusler. Vi kan også

være udsat for verbale trusler, chikane, (...) og der bliver vi

jo selvfølgelig nødt til at skyde det ind under rollen. Jeg me-

ner selvfølgelig ikke, at man skal underlægge sig det. Men

resiliente - nogen der har høj psykisk modstandskraft - vil vi

gerne have ansat. At man er rodfæstet under pres"

(Leder,

Grenen).

2.4.4 Varierede baggrunde

Nogle af institutionerne lægger vægt på, at medarbejdergrup-

pen skal have en varieret sammensætning. De lægger vægt på

det kriterium af to grunde. For det første kan den enkelte unge

have brug for at blive støttet i flere forskellige problematikker.

For det andet er de unge forskellige, og derfor er der brug for

forskellige relationer på institutionerne. Der er derfor brug for

mange forskellige typer ansatte for at øge sandsynligheden for,

at den unge får en god relation til minimum en af de ansatte.

En leder på Sønderbro forklarer, hvorfor de anser en forskellig-

artet medarbejdergruppe som vigtig:

"For netop at kunne favne helhedsforståelsen af, at når man

har med et menneske at gøre, der har brug for at udvikle

sig, så taler vi både om den mentale og den fysiske del og de

sociale forhold, der gør sig gældende. Hvis man forsømmer

nogle af de her dele, så kommer udviklingen sådan set ikke

til at emergere ud fra det potentiale, som den unge måtte

have, så opnår man ikke det bedst mulige"

(Leder, Sønder-

bro).

Det er meget forskelligt, hvilken type person, som de unge kan

have det trygt med alt efter, hvad de har været igennem tidlige-

re, og hvilke erfaringer de har med tidligere fagpersoner. En le-

der fra Bakkegården forklarer, hvordan medarbejdergruppens

forskellighed giver dem en spændvidde og mulighed for at

trække på hinandens ressourcer:

”Vi prøver hele tiden at bruge hinandens ressourcer, både på

det faglige, men også på det menneskelige. Hvem spiller

bedst med hvem? Det har noget at gøre med den måde, vi

tænker relationer på. Vi skal have mange forskellige profiler

på hver afdeling. En bedstemor-relation eller en bror-

relation"

(Leder, Bakkegården).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

En varieret medarbejdergruppe betyder derfor, at flere unge kan

finde en blandt medarbejderne, de kan være trygge ved.

2.4.5 De unge vil gerne have medarbejdere, der forstår

dem

De unge på de sikrede døgninstitutioners har både haft gode og

dårlige oplevelser med medarbejderne. Overordnet er de glade

for medarbejdere, der kan håndtere deres frustration og udbrud

med forståelse og ikke selv bliver sure. Som en af de unge siger

om hans ankomst til institutionen:

"Jeg havde det hårdt, da jeg kom. Pædagogerne tog godt

nok imod mig, men jeg råbte og skreg af dem, fordi jeg sim-

pelthen var så ked af det. (...) Der var én af dem, som blev

lidt sur på mig. De andre stod bare op og var forstående

over for mig. (...) Han blev sur over, at jeg kaldte dem for-

skellige ting og sådan noget. Han sagde: 'Nu stopper du li-

ge', sådan rigtig hårdt. Så råbte jeg bare endnu mere"

(Ung).

Der er også flere af de unge, der oplever, at medarbejderne

håndterer det dårligt og optræder på en måde, der optrapper en

eventuel konflikt, når de unge allerede er sure. Her fortæller en

ung, hvordan en ansat virker provokerende på ham, når han er

sur. Han fortæller videre, hvordan de andre medarbejdere er

gode til at håndtere, når han er sur:

”Jeg kan godt lide ham [pædagogen] nu. Men han kan godt

være provokerende, hvis man allerede er sur. Så føler jeg, at

han godt kan lægge op til problemerne. Der er mange af

pædagogerne heroppe, der kender mig, så de ved godt,

hvordan de skal få mig ned. Og mange gange, når jeg er helt

oppe at køre, så går vi over i hallen og bokser"

(Ung).

Nogle af de unge giver også udtryk for, at det er godt med pæ-

dagoger, der kommer fra lignende miljøer som dem selv, eller

på anden måde har kendskab til, hvordan omgangsformen og

reglerne er blandt deres venner. De beskriver, at det giver dem

følelsen af, at medarbejderne prøver at hjælpe dem og ikke kun

er en opdragende pædagog. En ung fortæller om en pædagog,

som han sætter meget pris på:

"Han ved, hvordan det er at være en rod, hvis man kan sige

det på den måde. At være lidt uden for fællesskabet, altså

de gode, eller dem, der gør det rigtige, og som ikke er krimi-

nelle, og dem, der ikke laver ting. Han har måske selv haft

venner, der har været sådan. Han ved, hvordan man skal

håndtere det og tackle det. Så han er meget god til at finde

løsninger, tale med en og få en på rette spor. Jeg havde en-

gang en lighter, som vi ikke må have, og ingen af de andre

pædagoger ville jeg aflevere den til, men jeg afleverede den

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

til ham, fordi jeg godt kunne lide ham, og han sagde det på

en flink måde"

(Ung).

Der hersker ikke en klar fælles holdning blandt de unge om,

hvorvidt pædagogisk uddannet personale er at foretrække. De

unges oplevelse af, hvad der er det gode personale, virker ikke

til at være bestemt af uddannelsesmæssig baggrund. Det er i

højere grad bestemt af, at de unge føler, at medarbejderne prø-

ver at tage udgangspunkt i deres behov.

En af de unge så gerne, at de blev taget mere på medhør i for-

hold til, hvilke af medarbejderne der fungerede godt på den en-

kelte afdeling, - i stedet for at prioritere ud fra ansættelsesfor-

hold eller uddannelsesbaggrund:

"Jeg synes, de skulle lytte mere til de unge, hvilke voksne vi

gerne vil have her (...) Der er mange af de gode pædagoger,

der ikke er rigtige pædagoger eller vikarer eller sådan noget,

(…) men fordi der kun er to afdelinger, så bliver der skåret

ned, og der er mange af dem, der får færre timer og ikke

kommer så tit. For det er selvfølgelig dem, der er fastansat

her og har en pædagogisk uddannelse, der får højest priori-

tet"

(Ung).

2.5 DE UNGE

Medarbejdere og ledere beskriver de unge på de sikrede døgnin-

stitutioner som meget forskellige. Der er en stor andel af de un-

ge, der enten selv har været anbragt på en sikret døgninstituti-

on før eller som kender nogen, der har været det.

Målgruppen af unge beskrives også af en leder fra Sølager som

kendetegnet ved, at de kommer fra ressourcesvage hjem og har

tilbragt meget af deres tid uden for familie, skole og fritidsinsti-

tutioner:

”Det er unge med ressourcesvage forældre, som vi især ser

hos os. Unge med diagnoser kan vi også se, men igen er det

ofte, fordi forældrene ikke har haft ressourcerne til at hånd-

tere de udfordringer, som den unge står i. Vi har mange

børn, som har levet meget på gaden og ikke har haft mulig-

hed for at få vejledning derhjemme i det ene og det andet.

Det er unge, som ikke har passet deres skole i flere år ofte,

og der ikke rigtig er nogen, som har fulgt op på det. Så de

fleste af vores unge mangler den vejledning, man er ansvar-

lig for som voksen og som forældre overfor sine børn"

(Le-

der, Sølager).

Størstedelen af disse unge er drenge mellem 15 og 18 år, og på

alle institutionerne pointerer de, at der ikke er tale om mange

unge, der er under 15 år. På alle institutionerne havde de dog

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

erfaring med anbringelser af unge under 15 år, der typisk er til

pædagogisk observation eller er uledsagede flygtninge. Ifølge

tal fra Danske Regioner var der 25 anbringelser af unge under

15 år i 2016, svarende til 4,7 procent af det samlede antal an-

bringelser. Syv af de 25 unge under 15 år var 12 eller 13 år

gamle på tidspunktet for anbringelse.

2.5.1 De unge er meget forskellige og har tit komplekse

problemstillinger, der kræver individuel tilpasning

Medarbejderne oplever, at de unge, der bliver anbragt på de

sikrede døgninstitutioner, har vidt forskellige problemstillinger.

Det er svært at sige noget generelt om de unge, der kommer på

de sikrede døgninstitutioner, og hvilke problemstillinger de ople-

ver. En leder beskriver deres målgruppe på følgende måde: "Det

er dem, der ikke kan anbringes andre steder" (Leder, Stevnsfor-

tet).

I vores interview med ledere og medarbejdere nævner de bl.a.

nedenstående problematikker, som de oplever hos de unge og

ofte med en kombination af flere af problematikkerne. Listen

skal på ingen måde ses som udtømmende, men den er medta-

get for at give en fornemmelse af bredden af de problemstillin-

ger, der arbejdes med på de sikrede døgninstitutioner:

•

Mental retardering

Uhensigtsmæssig seksuel adfærd (herunder prostitution)

Psykisk sårbarhed

Psykiske lidelser

Psykiatriske diagnoser

Kriminalitet

Omsorgssvigt

Misbrug

Begået overgreb

Udsat for overgreb

Autisme

Paranoid skizofreni

Ressourcesvage forældre

Mange års manglende skolegang

Kognitive udfordringer

Borderline personlighedsforstyrrelse

Dyssocial personlighedsforstyrrelse

Angst

Svært selvskadende adfærd

Traumer

De sikrede døgninstitutioner modtager unge med vidt forskellige

og ofte komplekse problemstillinger. De fremhæver i den forbin-

delse, at de har rammer og normering, der gør, at de kan til-

passe og håndtere de meget forskellige unge under hensynta-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

gen til de unges unikke behov. Der er derfor heller ikke nogen af

de sikrede døgninstitutioner, der har specialiseret sig i bestemte

målgrupper. I stedet er de indrettet og normeret sådan, at de

kan tage individuelt hånd om de unge og deres problemstillin-

ger. Dette fokus på individuel behandling af de unge på de sik-

rede døgninstitutioner er også medvirkende til, at der ikke skel-

nes mellem anbringelsesgrundlag i modtagelsen eller i det soci-

alpædagogiske arbejde med de unge. På alle institutionerne er

det medarbejdernes og ledernes oplevelse, at der ikke er nogen

klar sammenhæng mellem anbringelsesgrundlag og de proble-

matikker, som de unge har.

På en af de sikrede døgninstitutioner beskriver medarbejderne

desuden, at de oplever at få unge ind, der har problemstillinger,

som de ikke har set før eller har erfaring med. Derfor holder de

temadage minimum fire gange om året for at være rustet til at

håndtere de nye problemstillinger, de løbende oplever. Der bli-

ver hentet fagpersoner ind til at fortælle om problemstillingen

og give supervision for at øge medarbejdernes viden på områ-

det.

På tværs af institutionerne bliver behovet for at kunne forstå

den enkelte unges behov og problemstillinger beskrevet som

helt centralt. Både i forhold til at få den unge til at fungere i de

faste rammer på institutionen og for at kunne lave udredning og

eventuel udvikling på den unge under anbringelsen.

De meget forskelligartede problemstillinger gør også, at det ikke

er muligt at arbejde med standardiserede forløb for de unge. De

kan have behov for at modtage information på særligt tilpasse-

de måder, problemer med at være i grupper eller andre proble-

matikker, der gør det uhensigtsmæssigt at arbejde ud fra et

ensartet forløb:

”Det giver udfordringer [at have flere målgrupper]. Vi har

haft en del psykiatri inde over ift. borderlineforstyrrelse,

angst, udadrettet adfærd, handicap. Det giver bestemt også

udfordringer, fordi det er en helt ny ramme, man skal lave.

Der kan man ikke tage husordenen frem og sige: 'Det er det

her, vi kører efter'. (…) Det bliver jo individuelt, vi er nødt til

at finde ud af, hvad rammerne er for den enkelte"

(Medar-

bejder, Egely).

2.5.2 Ændring i målgruppe

Mens det fortsat er anbringelser som varetægtssurrogat, der

udgør størstedelen af anbringelserne på de sikrede døgninstitu-

tioner, så oplever de på flere af institutionerne en ændring i,

hvilken type af unge der anbringes på de sikrede døgninstitutio-

ner.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

I tråd med Danske Regioners tal for udviklingen i anbringelser

på de sikrede døgninstitutioner de sidste 10 år oplever instituti-

onerne, at der er sket en kraftig stigning i andelen af de unge,

der anbringes efter farlighedskriteriet eller til pædagogisk ob-

servation. Det er desuden oplevelsen, at der er flere med psyki-

ske problemstillinger end tidligere, hvilket stiller ændrede krav

til de fysiske rammer og medarbejderne:

"Vi ser en ændring i vores målgruppe specielt på afdeling D

[den særligt sikrede afdeling]. Vi får flere psykisk sårbare

unge ind, som har psykiske problemstillinger. Vi har et væ-

relse, som vi var nødt til at lave om for at sikre nogle ram-

mer, hvor den unge ikke kommer til skade, og hvor vi stadig

udvikler den unge"

(Leder, Egely).

Telefonrum. Koglen

De fleste institutioner beskriver det ikke som særligt problema-

tisk i forhold til deres arbejde, at der er flere socialretlige an-

bringelser og unge med psykiske problemstillinger. Der er dog

nogle af institutionerne, der fortæller, at det især har givet eks-

tra udfordringer at have unge piger, der er meget selvskadende.

For at håndtere det har det både krævet ændringer af indret-

ningen af værelser og ekstra uddannelse til medarbejdere.

En institution fortæller om en ung, som falder uden for den

ramme, de har. Den unge vil ikke indlægges frivilligt på en psy-

kiatrisk afdeling og er derfor blevet anbragt på den sikrede

døgninstitution. En medarbejder fortæller videre:

”Opgaven er at få [den unge] udredt, så kommunen ved,

hvad de skal stille op med tilbud fremover. Vi kan godt have

[den unge] her, men vi kan ikke ændre en adfærd og et

handlemønster, som har været der siden 10 års alderen. Vi

kan sørge for, at [den unge] ikke bliver mere syg og ikke gør

skade, men vi kan ikke udvikle [den unge] for [den unge] er

syg, og vi er ikke en psykiatrisk behandlingsinstitution på

den måde”

(Medarbejder, Koglen).

2.5.3 Der skelnes ikke mellem de unge på baggrund af

anbringelsesgrundlag

Alle institutionerne fortæller, at der ikke skelnes mellem de un-

ge på baggrund af anbringelsesgrundlag, da der er stort spænd i

problemstillingerne inden for hvert anbringelsesgrundlag, og det

er de samme problemstillinger, som de unge kæmper med på

tværs af anbringelsesgrundlagene.

I alle vores interview fremhævede medarbejdere og ledere, at

det ikke var meningsfuldt for dem at kigge på de unges anbrin-

gelsesgrundlag, når de skulle tilrettelægge indsatsen over for

den unge. Der knytter sig ofte nogle særlige forhold til de unge,

der er anbragt i varetægtssurrogat, da de kan have besøgs- og

brevkontrol for at sikre, at de ikke vanskeliggør politiets arbejde

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

med sagen. Udover dette punkt har anbringelsesgrundlaget in-

gen indflydelse på den enkeltes ophold på den sikrede døgnin-

stitution.

I flere af interviewene pointeres det, at der skelnes mellem de

unge ud fra observerede behov og adfærd:

"Vi skelner mellem de unge, fordi de kan forskellige ting, og

så er det egentlig ligegyldigt med anbringelsesgrundlag"

(Medarbejder, Kompasset).

En leder fra en anden institution siger tilsvarende:

”Der er meget individuelt, hvad de enkelte unge kommer

med, - og det er uagtet, om de er retligt anbragt, eller om

der er tale om sociale anbringelser. Vi kigger på det enkelte

menneske og de unges individuelle behov. Og det er ud fra

den tilgang, at vi planlægger pædagogikken og den individu-

elle indsats”

(Leder, Koglen).

I flere interviews blev det nævnt, at størstedelen af de unge,

der bliver anbragt til pædagogisk observation, er unge under 15

år med adfærd, der svarer til de unge i varetægtssurrogat eller

ungdomssanktion. Fordi de unge er under 15 år, kan de ikke

blive strafferetligt anbragt, og derfor bliver de anbragt til pæda-

gogisk observation i stedet.

Medarbejderne på de sikrede døgninstitutioner oplever dermed

bestemte typer af problematisk adfærd, som observeres på

tværs af anbringelser efter pædagogisk observation og straffe-

retlige anbringelser. Samtidig oplever de, at det ikke kun er un-

ge anbragt efter farlighedskriteriet eller til pædagogisk observa-

tion, der har diagnoser eller psykiske problemstillinger. En med-

arbejder fra Stevnsfortet fortæller:

"Man kan ikke rubricere dem, så alle pædagogiske observati-

oner eller varetægtssurrogater skal behandles på en bestemt

måde. (…) Anbringelsesgrundlaget er fuldstændig lige me-

get. Man kan ligeså godt være borderline eller dyssocial per-

sonlighedsstruktur, uanset om du er pædagogisk observati-

on, anbragt ud fra farlighedskriteriet eller varetægtssurrogat.

Det er ligegyldigt. Det er den problemstilling, den unge har,

som vi tager udgangspunkt i"

(Medarbejder, Stevnsfortet).

2.5.4 Der knytter sig særlige problematikker til de uled-

sagede flygtninge

De uledsagede flygtninge på de sikrede døgninstitutioner bliver i

udgangspunktet behandlet på samme måde som andre anbrag-

te, men der knytter sig en række særligt problematikker til de-

res anbringelser.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

En problematik, som nævnes på flere af institutionerne, er, at

de flere gange har oplevet at have uledsagede flygtninge an-

bragt, som de vurderer, er ældre end 18 år. De har ofte ikke

identifikationspapirer på sig, og hvis de siger, at de er under 18

år, så skal de anbringes på en institution for unge under 18 år,

indtil alderen kan fastslås.

Derfor har flere af institutionerne oplevet at have voksne perso-

ner siddende sammen med de andre unge, hvilket ses som pro-

blematisk, da de sikrede døgninstitutioner bl.a. er til for at for-

hindre, at børn og unge under 18 år skal sidde sammen med

voksne kriminelle, når de varetægtsfængsles.

En leder fra Egely fortæller:

"Vi har nogen, som vi ikke ved, hvor gamle er. Jeg vil tro, at

vi har haft unge inde, som i hvert fald er mellem 25 og 30

år. Som vurderes til, at de er under 18 år"

(Leder, Egely).

SPROG

Der er også særlige problemstillinger forbundet med de uledsa-

gede flygtninges sprog og medarbejdernes evne til at kommuni-

kere med de uledsagede flygtninge. Ofte taler de ikke dansk el-

ler engelsk, og det er kun nogle få af de sikrede døgninstitutio-

ner, der har ansat flersproget personale, der har mulighed for at

kommunikere med dem. Flere af institutionerne, der ikke har

ansat flersproget personale, fortæller desuden, at der ikke er

økonomi til en tolk. De er derfor nødt til at gøre brug af Røde

Kors, som kan tolke over telefonen.

På en af institutionerne fortæller medarbejderne også, at sik-

kerhedshensyn forhindrer de uledsagede flygtninge i at snakke

med de andre unge, selv hvis der er nogle af dem, der snakker

samme sprog. Det sker, fordi det af sikkerhedshensyn kun er til-

ladt at snakke dansk eller engelsk på institutionen, så medar-

bejderne kan forstå, hvad der bliver sagt. Det kan være proble-

matisk, da den unge uledsagede flygtning kan blive meget isole-

ret.

På flere af institutionerne beskriver de det som en svær opgave,

når de ikke kan kommunikere med de uledsagede flygtninge. En

medarbejder fra Kompasset fortæller, at de ofte oplever, at de

uledsagede flygtninge forstår noget dansk eller engelsk, men at

det kan være svært at nå ud over helt basale retningslinjer:

"Vi anvender kropssprog, fagter, google translate (...) Det er

okay at kommunikere, at de skal gå i seng eller i bad, men

det bliver sværere, når de gerne vil have en kontakt til de

unge og dybere forståelse for hinanden”

(Medarbejder, Kom-

passet).

TRAUMER

De uledsagede flygtninge har samtidig ofte været igennem ople-

velser i deres oprindelsesland eller under deres rejse igennem

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Europa, der har påvirket dem eller traumatiseret dem. På en af

institutionerne fortalte lederen, at de har oplevet, at de uledsa-

gede flygtninge ikke er vant til at have adgang til mad. Derfor

kan det ske, at de tager hele ruller med kiks og gemmer dem

inde på deres værelse. En leder fra Sølager fortæller, at de ikke

har problemer med at håndtere den udadreagerende adfærd,

der kan være en følge af det liv de uledsagede flygtninge har le-

vet, men at det derimod kan være svært at håndtere traumer,

der viser sig i adfærd, der rettes indad:

”Den største udfordring, vi oplever med den del af de unge,

er i virkeligheden, at de er påvirket af det liv, som de har

haft og er skadet på en anden måde end de andre unge. Det,

som vi traditionelt set har været gode til, det er unge, som

har boet på gaden, og som bruger aggression, vold og den

form for adfærd til at klare sig. Men når vi lige pludselig står

med unge - måske også qua at være menneskehandlede, –

som har været misbrugt på alle mulige måder i mange år og

igennem flere lande af Europa, og som måske har udviklet

en særlig selvskadende adfærd, så kommer vi bare nogle

gange til kort”

(Leder, Sølager).

På en af institutionerne beskriver de også, at de oplever pro-

blemer i forhold til at få foretaget en psykologisk screening af de

uledsagede flygtninge, da de ikke har nogen validerede tests at

screene dem ud fra.

Der er desuden flere institutioner, der beskriver en forhøjet fare

for rømning i forbindelse med de uledsagede flygtninge, da de

oftere ønsker at stikke af og rejse videre til et andet land.

2.5.5 Der kan tages særlige hensyn i forbindelse med

sammensætning af ungegrupper, men det er sjældent

De fleste institutioner fortæller, at det ofte ikke er muligt at tage

særlige hensyn til sammensætningen af ungegruppen på de en-

kelte afdelinger. Dette skyldes til dels, at de ofte ikke har særlig

meget information om den unge, når han eller hun ankommer til

institutionen og til dels, at der er relativt få pladser på den en-

kelte institution, så det kan være svært. Der forsøges dog at ta-

ge hensyn ved børn på 12-13 år, ved særlige problemstillinger

eller ved banderelationer. Desuden sørges der for, at unge, der

er sigtet i samme sag, ikke kommer i kontakt med hinanden.

Flere af institutionerne beskriver, at de ofte modtager de unge

med meget kort varsel og får vedsendt meget lidt information

om den unge. I de tilfælde træffes beslutningen om, hvor den

unge skal placeres, ud fra, hvor der er plads. En leder fra Søla-

ger beskriver, at de efterfølgende har mulighed for at flytte de

unge mellem afdelingerne:

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

”Meget ofte er der ting, vi ikke ved. Langt de fleste beslut-

ninger bliver træffet ud fra navn, CPR-nummer og sigtelsen.

Nogle gange ved vi, om de er kendt i sociale forvaltninger -

om der er en sag eller ej - og i meget sjældne tilfælde er vi

så heldige, at det er en sagsbehandler, der kender den unge,

som ringer med henvendelsen, men rigtig ofte er det en so-

cial døgnvagt, som faktisk ingenting ved. Så flytter vi lidt

rundt på dem bagefter”

(Leder, Sølager).

Han fortæller desuden, at de på Sølager har mulighed for at ju-

stere antallet af pladser på afdelingerne efter behov. Det er

blandt andet blevet brugt til at tage særlig hensyn til en gruppe

unge, de vurderede skulle afskærmes fra unge med en mere di-

rekte kriminel adfærd:

”Vi har en lang periode på Udsigten haft unge med kognitive

udfordringer, som har haft stærkt socialt begrænsede kom-

petencer, og som egentlig ikke har haft den kriminelle ad-

færd som hovedproblem - i hvert fald i forhold til deres ad-

færd, når de er hos. Der ville vi være forsigtige med, hvem

vi kunne sætte ind til dem, fordi det ville kunne forskubbe

balancen i gruppen rigtig meget, og i virkeligheden måske

gøre, at de blev udsat for en forstyrrelse i deres udviklings-

proces, der ikke ville være hensigtsmæssig. Man prøver lidt

at samle dem, der ligner hinanden lidt. Så undgår vi også at

samle de mest problematiske, altså de mest udadreagerende

eller mest truende eller mest hårde i filten, dem prøver vi

som regel at sprede ud”

(Leder, Sølager).

Der er også nogle af institutionerne, der har erfaring med at

modtage unge, der er fra rivaliserende bander eller fra samme

bande. Her sørger medarbejderne så vidt muligt for at beskytte

den unge eller forhindre, at der skabes uhensigtsmæssige rela-

tioner i ungegruppen:

"Nogle gange ved vi på forhånd, at de måske er i rivaliseren-

de bander eller i samme bander, og så skal vi også gøre os

nogle overvejelser, inden vi smider dem ind på en afdeling,

hvis det nu havde været bedre ovre på en anden afdeling,

hvor de var blevet skærmet lidt for de dårlige relationer, som

den unge måske har til en anden ung på en anden afdeling"

(Medarbejder, Sønderbro).

Det sker, at medarbejderne flytter unge mellem afdelinger. Iføl-

ge medarbejdere og ledere er det dog sjældent, at det er nød-

vendigt. De gange, hvor det vurderes at være nødvendigt, kan

det være, fordi en af de unge er blevet truet af en af de andre,

eller hvis medarbejderne vurderer, at ungegruppen holder en

eller flere af de unge tilbage i forhold til deres udvikling.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

2.5.6 Piger på institutionen

Størstedelen af de unge, der bliver anbragt på en sikret døgnin-

stitution, er drenge, men ifølge Danske Regioner var der 57 an-

bringelser af piger på de sikrede døgninstitutioner i 2016. Det

svarer til 11 procent af det samlede antal anbringelser. Som

nævnt ovenfor ses der en stigning i antallet af psykisk sårbare

unge på de sikrede døgninstitutioner. Flere af institutionerne

fremhævede i den forbindelse, at der særligt er tale om selv-

skadende piger.

Der er flere af institutionerne, der fortæller, at de tager særlige

hensyn, når de har piger anbragt på institutionen. På en af insti-

tutionerne er der et værelse, der kaldes ’pigeværelset’, da det

er skærmet fra de andre værelser. Der bliver dog ikke rykket

værelser i tilfælde af, at der allerede bor en dreng på værelset,

når der ankommer en pige til institutionen. En anden institution

fortæller, at drenge gerne må være på værelserne sammen, så

længe døren ikke er lukket. Det må en pige og en dreng ikke.

Mange af fritidsaktiviteterne uden for værkstederne på de sikre-

de døgninstitutioner er indrettet efter de interesser, der oftest

forekommer hos de anbragte unge. Det er ofte Playstation, ga-

ming pc’ere, styrketræning og fodbold, der går igen på tværs af

institutionerne. En af de anbragte piger, vi interviewede, fortal-

te, at der derfor kan være meget kedeligt i weekender, hvis

man ikke har lyst til at spille FIFA på Playstationen. Det var dog

også noget, som flere af de anbragte drenge gav udtryk for. På

en af institutionerne nævnte de, at aktiviteter for piger var et

punkt på medarbejdernes overlap-møder, når de havde piger på

institutionen. På en anden institution beskrev en leder, hvordan

de lavede yoga med en yogainteresseret pige, der var på insti-

tutionen. Lederen pointerer dog i den forbindelse, at der ikke er

nogen større forskel på drenge og piger i forhold til aktiviteter,

end der er mellem forskellige drenge.

Hal, Stevnsfortet

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

KAPITEL 3

Hverdagen på en sikret

døgninstitution

Dette kapitel beskriver den hverdag, den unge møder på den

sikrede døgninstitution, herunder ankomsten til institutionen.

Desuden beskrives det pædagogiske grundlag og de regler og

rammer, der bruges på de enkelte institutioner.

3.1 ANKOMSTEN TIL INSTITUTIONEN

Selve modtagelsen er ofte en hård oplevelse for de unge, med-

mindre de har været på en sikret døgninstitution før. Modtagel-

sesproceduren er meget ens på tværs af institutionerne, men

der er forskelle i forhold til, hvordan introduktionen til unge-

gruppen på afdelingen foregår. Nogle institutioner har en indle-

dende periode, hvor de skærmer den nye unge for ungegrup-

pen. Andre institutioner vurderer hver enkelt ung og kan vælge

at sende den unge ind til de andre hurtigt efter ankomst, hvis

den unge er klar.

3.1.1 Institutionerne har ofte meget lidt viden om de un-

ge, når de unge ankommer til institutionen

Der er stor forskel på, hvordan de unge ankommer til institutio-

nen. De unge, der kommer i varetægtssurrogat, kan ankomme

midt om natten og med få timers varsel uden anden dokumen-

tation, end det politiet har registreret. Andre i varetægtssurro-

gat bliver overført fra en arrest og er varslet i forvejen. De un-

ge, der kommer i pædagogisk observation, er som regel varslet

i god tid, og den sikrede døgninstitution modtager dokumentati-

on og eventuelt handleplan på den unge. Nogle unge står på

venteliste i lang tid før der er plads, hvorfor der er tid til at for-

berede ankomsten.

På samme måde beskriver medarbejdere og ledere, at der kan

være stor forskel på, hvor meget dokumentation på den unge,

der findes, og hvornår den sikrede døgninstitution modtager

denne dokumentation. En leder fra Stevnsfortet fortæller:

”Det er forskelligt, hvor meget papir, der ligger på de pæda-

gogiske observationer, inden de kommer. Hvis der ikke er

lavet en § 50 handleplan, eller hvis der ikke er en frisk, så

bliver det lavet hurtigt. I forhold til de kommunale anbringel-

ser er kommunerne gode til at være hurtige til at bestille

det, de gerne vil have lavet her. Det er vanskeligere med va-

retægtssurrogaterne, da de kommer med det samme. De er

blevet anholdt af politiet, og det har kommunen ikke nød-

vendigvis indblik i. Der kan være lang responstid på at finde

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

ud af, hvad vi egentlig skal lave med de unge, mens de er

her"

(Leder, Stevnsfortet).

Modtagelseslokale til nye unge.

Der er et tilhørende toilet til frivilligt

tøjskifte. Koglen

Nogle af institutionerne beskriver dog, at de oplever, at de selv

skal være meget opsøgende for at få oplysninger på de unge.

Der er også flere af institutionerne, der har en socialrådgiver

ansat, der blandt andet sørger for kontakten til kommunen og

for at få indhentet eksisterende sagsakter på den unge:

"Vi har en socialrådgiver, der er meget ihærdig og som er

god til at få dem skaffet rimelig hurtigt. Der går mellem 14

dage til fire uger. Og nogle af papirerne får vi aldrig. Des-

værre"

(Leder, Egely).

Ud fra de vedsendte sagsakter kan socialrådgiveren danne sig et

overblik over, hvad kommunen allerede har udredt på den unge,

og hvad institutionens opgave skal være under den unges an-

bringelse. Hvis der er tale om en social anbringelse indkaldes

der desuden til et samarbejdsmøde med kommunens sagsbe-

handler, hvor det kan aftales, hvad formålet med den unges op-

hold er. Som en medarbejder på Koglen siger:

”Vi kan ikke have en opgave at skulle udføre over for en ung

uden at forventningsafstemme, hvad kommunen forventer

og om institutionen kan det”

(Medarbejder, Koglen).

Institutionerne ser det som en fælles opgave mellem dem og

kommunerne at afklare, hvad målet skal være for den unge un-

der opholdet.

3.1.2 Ved ankomsten starter afdækningen af den unge

Proceduren ved ankomsten til den sikrede døgninstitution er al-

tid den samme uanset anbringelsesgrundlag. Der kan dog tages

hensyn til de unges tilstand ved ankomsten. Den følgende be-

skrivelse går igen på tværs af interviewene med medarbejdere

og ledere.

Der afholdes en indskrivningssamtale, hvor medarbejderne

spørger ind til den unges baggrund og egne ønsker for udbyttet

af tiden på den sikrede døgninstitution. Indskrivningssamtalen

skal berolige den unge og give en rolig start på den unges op-

hold på institutionen samtidig med, at den giver medarbejderne

et billede af, hvem den unge er, og hvad der skal arbejdes med

under anbringelsen.

TØJSKIFTE

Hvis den unge bliver anbragt i varetægtssurrogat og bliver bragt

ind af politiet, så kan medarbejderne bede politiet om at visitere

den unge for at sikre, at den unge ikke tager stoffer eller våben

med ind.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Nogle af institutionerne fortæller, at de derefter beder den unge

om at lave et frivilligt tøjskift, hvor de skifter til et sæt tøj, som

institutionen har lagt klar. Tøjskiftet er frivilligt og foregår bag

lukket dør. Formålet er ifølge medarbejderne på en af institutio-

nerne at signalere over for den unge, at de tager de unge og

medarbejdernes sikkerhed alvorligt. Tøjskiftet skal også forhin-

dre den unge i at smugle stoffer ind. På trods af, at de tøjskiftet

er frivilligt, så fortæller medarbejderne på de institutioner, der

anvender frivilligt tøjskifte, at de ikke oplever unge, der ikke vil

skifte tøj. Det er ikke alle institutioner, der benytter denne prak-

sis.

INDSKRIVNINGS-

SAMTALE

Ifølge de interviewede ledere og medarbejdere, så er indskriv-

ningssamtalen vigtig for at sikre, at den unge får en god an-

komst til institutionen. Det er deres første møde med medarbej-

dere og de fysiske rammer, udover hvad de har hørt fra venner,

bekendte eller medier. De unge er ofte kede af det og oprørte,

og indskrivningssamtalen skal derfor også berolige den unge:

"Mange af de unge, der er herude, har et perifert kendskab

til, hvad det er for noget. De fleste har nogle kammerater,

der er på den sikrede og de har hørt forskellige historier. De

er enten helt oppe i det røde felt eller meget nervøse og of-

test rigtig kede af det"

(Medarbejder, Koglen).

De unge har oplevet ankomsten og indskrivningssamtalen som

meget intens, og medarbejderne væremåde fylder meget for

dem:

"Det var forfærdeligt at komme hertil. Jeg fik det at vide

samme dag, og så skulle jeg bare herhen i løbet af to timer,

så det var lidt træls. (…) Jeg havde det hårdt, da jeg kom.

Pædagogerne tog godt nok imod mig, men jeg råbte og

skreg af dem, fordi jeg simpelthen var så ked af det. (...)

Det var én af dem, som blev lidt sur på mig. De andre stod

bare og var forstående over for mig. (...) Han blev sur over,

at jeg kaldte dem forskellige ting og sådan noget. Han sag-

de: 'Nu stopper du lige', sådan rigtig hårdt. Så råbte jeg bare

endnu mere"

(Ung).

I tillæg til at berolige den unge, så giver indskrivningssamtalen

også medarbejderne mulighed for at høre den unge selv fortælle

om sin situation og tanker omkring opholdet på den sikrede

døgninstitution. En leder fra Egely forklarer:

”Én ting er, hvad kommunen ønsker, at de skal arbejde med,

men hvad ønsker den unge at arbejde med. De ting skal vi

have sammenkoblet på en eller anden måde"

(Egely leder).

En medarbejder fra Sønderbro fortæller i forlængelse heraf om

indskrivningssamtalen som en mulighed for, at medarbejderne

kan få et indledende billede af den unge og give den unge en

Metaldetektor og besøgsmappe,

Sølager

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

gennemgang af, hvilken type sted en sikret døgninstitution er,

og hvilke regler, der gælder.

Nogle gange ankommer den unge i en sådan tilstand, at det ik-

ke er muligt eller forsvarligt at gennemføre en indskrivnings-

samtale med dem. Det kan være, at de er for berusede, påvir-

kede af stoffer eller oppe at køre og har behov for at få dækket

nogle grundlæggende fysiologiske behov, inden det giver me-

ning at have en samtale med den unge:

"Vi har unge, som kommer ind og både er påvirkede af stof-

fer, alkohol, og der kører helt alarm oppe i hovedet, og de

kan slet ikke sidde stille, fordi deres basale behov for mad og

drikke og søvn overhovedet ikke er tilfredsstillet. Så bliver vi

nødt til at sige, at den her ung har brug for at sove 24 timer,

inden vi overhovedet går i krig med de her ting. Fordi de kan

ikke rumme det, og de får alligevel ikke noget ud af, at vi

sidder og snakker i to timer. Så får de unge lov til at komme

ind på deres værelse, og sove den ud"

(Medarbejder, Søn-

derbro).

I sådanne tilfælde udskydes indskrivningssamtalen indtil den

unge er klar, den unge bliver vist ind på sit værelse, og medar-

bejderne er løbende særligt opmærksomme på den unge.

3.1.3 Introduktionen til ungegruppen

Der er forskel mellem institutionerne i forhold til, hvordan den

nyankomne introduceres for de unge, der allerede er på afdelin-

gen, og hvor tidligt han/hun indgår i hverdagen og fællesskabet

på lige vilkår med resten af ungegruppen.

Værelse, Kompasset

”

Den unge udleveres fy-

siske papirer om husor-

den, regler etc., som

gennemgås af medarbej-

derne. Desuden spørges

ind til familien, og vi rin-

ger altid til forældrene

uanset. Hvis den unge

har fuld brev- og be-

søgskontrol, kan medar-

bejderne også ringe

yderligere til forældre for

at give en besked videre

”

(Leder, Sølager)

Der kan blandt andet skyldes, at der er forskel på, hvor mange

pladser, der er på de enkelte afdelinger. Nogle steder er der kun

fire unge pr. afdeling, mens der andre steder er seks unge på en

enkelt afdeling. Kombineret med, hvor meget plads der er til-

gængeligt inde og ude, er det også forskelligt, hvor meget en ny

ung kan holde sig for sig selv eller er tvungent til at forholde sig

til ungegruppen og eventuelle hierarkier i den.

På alle institutionerne sendes de unge på afdelingen ind på de-

res værelser under ankomsten af en ny ung for at give en rolig

og struktureret modtagelse af den nye unge. De unge, der an-

kommer til institutionen, er, som tidligere nævnt, tit meget op-

rørte, og medarbejderne vil gerne skåne dem for at møde de

andre unge i en oprørt tilstand. På en af institutionerne forklarer

en leder, at de skærmer den unge i op til 24 timer af hensyn til

den unges sindstilstand:

"Det er ikke fordi, at vi isolerer dem, men det handler om, at

det kan være så traumatisk for et ungt menneske at blive

anbragt på en sikret institution. Så er vi inde omkring dem

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

hele tiden for at snakke med dem - de kan være kede af det

- og der er ingen grund til at møde en hel ungegruppe, hvis

man er så ked af det eller frustreret. Nogle kan også være

meget påvirkede af forskelligt euforiserende stoffer, når de

kommer. Så vi skærmer dem faktisk i op til et døgn"

(Leder,

Egely).

Det er dog ikke alle institutionerne, der har en fast procedure

for at skærme den unge den første tid. På en anden af instituti-

onerne fortæller en af de ansatte, at de i stedet vurderer, om

den unge er klar:

”Vi har ikke et indslusningsforløb. Hvis den unge er klar efter

en halv time, så er det det. Det er en vurdering i forhold til

den unge”

(Medarbejder, Koglen).

Når den nye unge skal introduceres for ungegruppen på afdelin-

gen, kan det foregå ved, at den unge går en introduktionsrunde

sammen med en pædagog, og derefter indgår i hverdagen på

lige vilkår med de andre unge. Andre steder som på Grenen går

de meget op i at skabe og beskytte et socialt fællesskab på af-

delingen:

"Vores sociale fællesskab er meget skrøbeligt, der skal alle

kunne deltage, der skal alle være trygge. Derfor er vi altså

også ret omhyggeligt med, hvem vi lukker ind i det. (…) Her

går der nok to til tre dage, vil jeg tro, i gennemsnit, før man

er fuldt deltagende. Jeg tror også, at det er godt, både for

det skrøbelige niveau, men også for den nye. 'Nu kan du lige

komme med ud at hilse på de andre; Nu kan du lige komme

med ud at se en film med dem, spise osv.' På den måde bli-

ver det lidt mere lempeligt"

(Leder, Grenen).

Her introduceres den unge gradvist, hvilket skal sikre, at an-

komsten af en ny ikke kan rykke ved det eksisterende fælles-

skab.

3.2 MÅL OG DELMÅL

I dette afsnit belyses de mål og delmål, de unge og medarbej-

derne laver for den unges ophold på den sikrede døgninstitution.

Det beskrives, hvordan målene laves, i hvilken grad de unge in-

volveres, hvordan der arbejdes med målene samt opfyldelsen af

dem.

3.2.1 Den unge inddrages i udarbejdelsen af mål og del-

mål

Når en ung kommer på en sikret døgninstitution, er det forskel-

ligt, hvad baggrunden for og formålet med opholdet er. Der er,

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

afhængig af anbringelsesgrundlag, usikkerhed om, hvor længe

den unge skal være på institutionen.

De unge, som bliver anbragt til pædagogisk observation er som

udgangspunkt på institutionen i tre måneder og kan efter de tre

måneder forlænges med en ny periode på tre måneder eller

sendes videre. For unge under 15 år kan der kun forlænges med

én ny periode på op til tre måneder. For unge, der er fyldt 15

år, kan der forlænges med flere perioder på tre måneder. An-

derledes er det med de unge, der er i varetægtssurrogat. Her

afhænger det af, hvornår politiet har færdiggjort deres efter-

forskning, og retten er klar til domsafsigelse. Her opleves der

ofte fristforlængelser - en forlængelse af den unges ophold på

institutionen i forbindelse med efterforskningen af sagen.

Det skaber for den unge og for institutionerne en usikkerhed om

opholdets varighed, og det giver en udfordring i det pædagogi-

ske arbejde og i forhold til arbejdet med de mål, der sættes for

den unge.

Målene, der sættes for de unge, er i nogle tilfælde lavet inden,

den unge kommer til institutionen. Hvis der i den unges sag fo-

religger en handleplan, skal institutionen tage udgangspunkt i

de mål, der er opsat i denne. Der er ofte udarbejdet en handle-

plan, hvis den unge er anbragt ved pædagogisk observation, el-

ler hvis den unge har en igangværende sag, der indeholder en

handleplan:

"Vi forsøger på at få så meget information som muligt med

de unge, inden de kommer hertil, så vi ved, hvilken opgave

vi står overfor. Men jeg synes også, at vi er sindssygt gode

til at sige: Okay, det her har jeg læst på papir, nu ser jeg,

hvad den unge har at fortælle mig, og så giver vi dem mu-

lighed for at komme med deres version af, hvem de egentlig

ønsker at være herinde"

(Medarbejder, Sønderbro).

HANDLEPLANER

Medarbejderne på institutionerne fortæller, at målene fra hand-

leplanen skal ofte deles op, operationaliseres og oversættes, for

at de bliver realistiske at arbejde med inden for institutionens

rammer og de unges forudsætninger. Derfor arbejdes der ofte

med delmål, hvor målet deles op i mindre og mere realistiske

bidder.

De mål og delmål, der sættes for de unge, er meget forskellige.

Institutionerne beskriver, at det kan være alt fra hygiejnemæs-

sige mål og rutiner som fx at børste tænder, gå i bad, spise med

bestik og stå op om morgenen; til sociale mål, hvor den unge

skal lære at kunne indgå i et fællesskab og kommunikere; og

faglige mål, som at gå til en eksamen.

Det kan også være mål rettet mod den unges misbrug eller ad-

færd. I den forbindelse har institutionerne forskellige tilbud, som

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

den unge tilbydes. De to oftest anvendte på institutionerne er

ART (Aggression Regulation Training), der er handler om vre-

deshåndtering og PAV (Projekt Andre Valg), som er et forbe-

handlingsprogram til unge med misbrugsproblemer.

En ung beskriver deltagelse i begge tilbud som en positiv ople-

velse:

"Jeg får noget træning, der hedder ART-træning, sådan no-

get vredeshåndtering. Det giver en masse gode ting også, at

sidde og snakke om det og lave situationsspil, hvor man ta-

ger en oplevelse, som man har haft, og spiller den sammen

med en anden. Bagefter spiller man den igennem med, hvad

man kunne have gjort i stedet for. I starten tænkte jeg bare:

Det hjælper ikke på nogen måde, det her. Men man kommer

alligevel til at tænke over det, når man så er ved at blive

vred eller noget. Så får jeg også noget, der hedder PAV: Pro-

jekt Andre Valg med misbrugsbehandling. Så der er nogle

gode redskaber at komme og hente. Så man kan ligesom si-

ge, at man får noget nyt værktøj i sin værktøjskasse. (...)

Det er i hvert fald noget, som jeg tænker meget over herin-

de, så det tror jeg også, at jeg tænker meget over, når jeg

kommer ud"

(Ung).

Flere institutioner beskriver inddragelsen af de unge som essen-

tielt i forhold til opfyldelsen af delmål. Følelsen af ejerskab gør,

at de unge i højere grad involverer sig. Hvornår og hvordan de

unge inddrages, er dog forskelligt. Det handler dels om, at der

kan være nogle allerede eksisterende mål fra handleplanen, den

unges skal introduceres for, men også om den unges egen er-

kendelse af sine problematikker.

3.2.2 Afrusning og erkendelse af problematikker er afgø-

rende i arbejdet med delmål

Nogle af institutionerne beskriver en udfordring med, hvordan

de skal prioritere rækkefølgen i relation til arbejdet med delmå-

lene. De unge har ofte flere og forskelligartede problematikker,

og det kan være en udfordring at beslutte, hvor der skal sættes

ind først:

"Det, som er en kæmpe stor udfordring, det er, når medar-

bejderne observerer noget, hvordan bliver vi så endnu bedre

til at finde ud af, om der her er et behov for forandring, og

er det en prioriteret forandring, der skal ske, eller det lige-

gyldigt. Er det noget, man skal vente med til senere? Hvad

kommer først?"

(Leder, Bakkegården).

Andre institutioner arbejder ud fra en forståelse af, at nogle be-

hov skal være opfyldt, før man kan begynde at arbejde på an-

dre. Eksempelvis skal den unge have søvn, mad og føle sig tryg,

før der kan arbejdes på mål af mere selvrealiserende karakter fx

Plakater af PAV og ART, Egely

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

at kunne indgå hensigtsmæssigt i sociale sammenhænge. Ar-

bejdet med delmålene kan også have udfordringer, hvis de unge

eksempelvis er påvirkede som følge af et misbrug. Her er afrus-

ning afgørende for det videre arbejde med de unge.

En strategi til at arbejde med de unges delmål er at gøre hver-

dagen forudsigelig. En fast dagstruktur er for institutionerne vig-

tig, da den unge på den måde ikke skal bruge energi på at træf-

fe beslutninger om dagens forløb. Dette giver et mentalt rum til

det pædagogiske arbejde. Samtidig giver det mulighed for at

kunne sammenligne dagene, for at observere en udvikling af

den unge.

Institutionerne fortæller, at metoderne til at nå mål og delmål er

meget afhængig af den konkrete problemstilling. Ifølge medar-

bejderne, er der derfor heller ikke en entydig måde at arbejde

og understøtte de unge i deres mål, men et behov for kreativi-

tet, gensidig forståelse og pædagogisk faglighed. Flere instituti-

onerne har beskrevet strategier og konkrete eksempler, der

knytter sig til deres pædagogiske ramme og værdier.

Eksempelvis arbejder nogle institutioner med visualiseringer. En

tegning af, hvordan et værelse skal være ryddet eller en vejled-

ning ved telefonen med spørgsmål til en god samtale, er ek-

sempler på visualiseringer, der er med til at understøtte de un-

ge. Medarbejderne beskriver, hvordan det også er med at skabe

færre konflikter, da der er en visuel forventningsafstemning.

AFPRØVNING AF

DE UNGE

Nogle institutioner beskriver også, at de bevidst afprøver den

unge med det formål at afdække de forudsætninger, de unge

kommer med. Afdækningen er vigtig for at kunne udarbejde

delmål samt afprøve og observere en udvikling, men også for at

justere de delmål, der er sat. En institution beskriver i den for-

bindelse, at de ikke kan se, hvad den unge selv formår, ved at

lægge skinner ud for den unge. Derfor udfordrer de den unge,

for efterfølgende at kunne have en dialog om situationen og om

alternative handlemuligheder for den unge. I forlængelse af det-

te beskriver en institution også, hvordan de arbejder med spej-

ling, hvor de taler med den unge om, hvordan deres adfærd på-

virker modtageren af denne adfærd.

Institutionerne beskriver, at mange af de unge ikke er vant til at

skulle sætte mål for sig selv. Ofte er de mål, de sætter for sig

selv, et mål om at få en familie, en uddannelse eller et job.

Medarbejderne hjælper så de unge med at dele disse drømme

op i mindre dele og tilrettelægger aktiviteter herefter. Det er

gennem de forskellige aktiviteter, at medarbejderne kan hjælpe

de unge med at sætte nogle mål og udnytte og videreudvikle på

den unges viste interesse. Flere af de unge, vi snakkede med,

havde under deres ophold på institutionen fundet ud af, at de

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

gerne vil arbejde med et håndværksfag, når de kommer ud

igen.

Institutionerne peger samtidig på, at succesoplevelser giver de

unge en følelse af mestring og er en stor motivationsfaktor i ar-

bejdet med mål. Derfor er det relevant, at målene for den unge

bliver realistiske, og at der er mulighed for succes.

3.2.3 Der er løbende og tæt opfølgning på målene

Opfølgning på målene sker på alle institutionerne ved planlagte

møder, som kan være mere eller mindre formelle. Nogle institu-

tioner omtaler det som konferencer, hvor det er planlagt, hvor

og hvordan det skal afholdes. Andre beskriver, at det sagtens

kan være som en del af en aktivitet i mere uformelle rammer.

Det kan være en fast kontaktperson, som har samtalerne med

de unge, eller blot en medarbejder, som den unge har det godt

med.

Der er forskellige evalueringssystemer i institutionerne. Ens for

dem alle er, at en evaluering altid understøttes af en dialog med

den unge. En måde at evaluere delmålene på er ved at evaluere

den unges progression ud fra en tal-score fx fra 0-4. Andre går

mere visuelt til evalueringen med smileys, så de har en simpel

visuel fremstilling at snakke med den unge ud fra.

Bestemmelsen af, om de faglige og personlige mål for de unge

er nået, bearbejdes også på forskellig vis, blandt andet ved at

sætte indikatorer op for målopfyldelsen. Dette kalder lederen fra

Sønderbro ”systematisk synliggørelse af progression”. Det kan

være fordel i forhold til den unges motivation, at den unge selv

kan se en eventuel progression og derved opnår en oplevelse af

succes. Disse indikatorer kan også bruges af medarbejderne til

at få et mere nuanceret overblik over den unge udvikling, hvis

de har en fornemmelse af, at den unge er gået i stå. Andre in-

stitutioner er mere varsomme med at bruge indikatorer, da de

mener, at det kan forenkle og reducere situationen omkring den

unge.

Delmålene evalueres systematisk hver 14. dag. Dog er evalue-

ringsrytmerne på institutionerne ofte en del af hverdagens ruti-

ner. En leder fra Koglen fortæller, at de arbejder med, at den

unge hver aften skal fortælle gode ting, som denne har gjort for

fællesskabet. Det er for at styrke den unges selvværd og be-

vidsthed om egen rolle, hvilket er vigtigt i arbejdet mod de op-

satte mål og delmål. De beskriver også, at det kan være gavn-

ligt, hvis unge selv og medarbejderne evaluerer med smileys. I

og med den unge selv og medarbejderne scorer, bruges dette

som udgangspunkt for dialog.

Det pædagogiske personale evaluerer også de unge på deres

personalemøder og dokumenterer relevante episoder, metoder

SUCCESOPLEVELSER

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

og rutiner, samt en vurdering af deres effekt. Det er både me-

toder, der lykkedes og ikke lykkedes, så det efterfølgende tilbud

ved, hvad der er forsøgt.

3.2.4 Det er sjældent, at de unge opnår målene under de-

res ophold

Nogle af institutionerne beskriver, at de unge ofte ikke når de

mål, de har sat. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke ses

en positiv udvikling og opfyldelse af nogle delmål. De langsigte-

de mål har institutionerne kun mulighed for lægge grundlaget

for, da tiden på institutionen er kort og uvis.

Som beskrevet tidligere er mange af de unge heller ikke vant til

at sætte konkrete mål for fremtiden. En ansat beskriver, at er-

kendelse af problemet og viljen til at arbejde med målene ses

som en succes:

"For nogle af målene er succeskriteriet bare, at de er samar-

bejdsvillige, klar over målet og aktivt bearbejder det"

(Med-

arbejder, Stevnsfortet).

Erkendelse af problematikker og mål beskrives som vigtigt for at

kunne arbejde med den unge. Mange af institutionerne beskri-

ver, at de er nødt til have den unge med, for ellers kan der ikke

ske en udvikling. Andre institutioner beskriver, at der er nogle

rammer på institution, der gør, at nogle delmål kan nås, uden

den unge er bevidst omkring det. Eksempelvis sund mad, søvn

og rent tøj. I sådanne tilfælde er det institutionernes rammer,

der gør, at nogle delmål nås uden en konkret italesættelse af

det som et mål. Dog beskriver alle institutioner, at der ligger et

vigtigt forklarings- og forståelsesarbejde bag, hvis den unge

skal gøres til en aktiv medspiller.

3.3 INDRE OG YDRE STYRING

Alle institutionerne arbejder med udgangspunkt i den enkelte

unge, men der er forskellige måder, hvorpå arbejdet foregår. I

dette afsnit skelner vi mellem ydre styring og indre styring. Med

ydre styring prøver man at styre de unges adfærd ved at fast-

lægge rammer og regler omkring den unge. Med indre styring

prøver man at fremme den unges egen motivation, så den unge

selv har lyst til at regulere sin adfærd.

På alle institutionerne understreger de, at yderstyring og stabile

rammer er en nødvendig forudsætning for at kunne yde omsorg

og arbejde med de unges indre styring. Alle institutionerne bru-

ger begge former for styring i deres arbejde med de unge. Der

er dog forskelle mellem institutionerne i forhold til, hvad der

bruges i forskellige situationer.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

De sikrede døgninstitutioner har i gennemsnit de unge anbragt i

65 dage. På grund af den korte tid, som institutionerne i gen-

nemsnit har de unge i, fortæller de, at det ofte er nødvendigt

med fokus på ydre rammer i starten for at give en rolig hverdag

til de unge i stedet for den ustrukturerede og kaotiske hverdag,

de ofte kommer fra. Målsætningen i forhold til at fremme indre

styring er derfor ofte relativt begrænset. Der er ofte også brug

for at afruse og arbejde med misbrugsbehandling, og kombine-

ret med den korte tid, de unge er på institutionen, er det ofte

ikke muligt at opnå mål for udvikling.

Vi vil desuden belyse indre og ydre styring igennem to dilem-

maer, der gik igen på alle institutionerne. De to dilemmaer

handler om at motivere til at gå i skole og til at gå i seng om af-

tenen. Kapitlet vil se på, hvordan institutionerne arbejder med

disse dilemmaer ud fra henholdsvis indre styring og ydre sty-

ring. Først beskrives indre og ydre styring og herefter beskrives

dilemmaerne.

3.3.1 Ydre rammer bruges til at regulere de unges adfærd

og give dem erfaringer med en fornuftig hverdag

Ydre styring handler om, at institutionerne sætter rammer og

krav til den unges adfærd og derigennem sikrer en fornuftig

hverdag for de unge. Dette giver rammer, der gør det muligt at

arbejde pædagogisk med de unges motivation og selvregule-

ring. Ydre styring kan både foregå gennem yderaflåste døre og

regler, der holder den unge fra uønsket adfærd, eller gennem

normer og forventninger til den unge, der gør det omkostnings-

fuldt for den unge at handle i modstrid med dem. Hverdagen er

i denne forbindelse tilrettelagt med en tydelig og opdelt struk-

tur, der kun i få tilfælde efterlader et råderum for den unges

styring af egen adfærd:

”Man tager et barn, for de er jo børn, og siger (…) nu bor du

på det her værelse, det har jeg bestemt. Og du skal bo

sammen med dem der, det har jeg bestemt. Og her kommer

der nogle voksne, der skal være sammen med dig, det har

jeg også bestemt. I morgen kommer der fem nye, det har

jeg også bestemt. ’Må jeg godt, nej det må du ikke’, det har

jeg også bestemt. Det er den der med, at de unge faktisk

næsten kun bestemmer, hvad for nogle kanaler de vil se i

TV- eller sådan kan det opleves. Når de kommer, er det vir-

kelig børn i krise og sorg. De er jo i deres sværeste tid i livet

med puberteten. Den er led. Og pludselig bliver de tvunget

til et bo sammen med nogen, de ikke selv har valgt, og de

bliver passet af nogle voksne, de ikke selv har valgt. De må

ikke engang ringe til deres mor og far og sige godnat, så der

er en begrænsning, for de er sgu ulykkelige. Mange af dem,

de skal have nogle facader på for at overleve og der kommer

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

nogle tidspunkter, hvor det er svært"

(Medarbejder, Bakke-

gården).

SKOLEDUSØR

Når der yderstyres, kan medarbejderne gøre brug af forskellige

strategier til at styre de unge inden for institutionens givne

rammer og regler. Det kan gøres gennem sanktionering af

uhensigtsmæssig adfærd eller belønning af hensigtsmæssig ad-

færd. Et eksempel på dette kan være, hvordan flere af instituti-

onerne motiverer de unge til at gå i skole. De unge kan på flere

af institutionerne få en belønning eller dusør ved at gå i skole i

form af penge, som de kan bruge til at købe cigaretter og kiosk-

varer for. Hvis de ikke deltager i skolen, kan institutionen und-

lade at give de unge disse penge.

Der er forskellige syn på og beskrivelser af belønningsfunktionen

som en optjeningsmulighed eller en sanktioneringsmulighed.

Hvis det anvendes som en optjeningsmulighed beskrives det, at

de unge skal deltage i dagen for at optjene belønningen. Det vil

sige, at de ikke har belønningen fra start af. Andre institutioner

arbejder med, at de unge har pengene fra start af, men at de

kan miste dem, når de unge ikke deltager i skolen. Det er to

forskellige syn på belønningsfunktionen, hvor den ene bruger en

sanktionerende funktion, mens den anden tydeliggør, at der er

tale om en belønning ved hensigtsmæssig adfærd og ikke en

sanktion ved uhensigtsmæssig. Ens for dem begge er, at de er

en motiverende faktor i forhold til at få de unge til at gå i skole

og en metode til at yderstyre de unges adfærd.

Hvis de unge ikke deltager i skolen, kan de også ekskluderes fra

at deltage i eftermiddagens sociale aktiviteter:

"At melde et modul fra har den betydning, at det sociale om

eftermiddagen - man kan komme ud og spille pool, komme

over i hallen, man kan komme ud af afdelingen og lave no-

get aktivt rundt omkring på hele institutionen - det kan de

faktisk ikke, hvis de har meldt et modul fra. Så det er for at

motivere dem og sige: 'Jeg ved, at du godt kan lide at træne

og du gerne vil træne i eftermiddag - Vær nu klar til kl. 8:30,

eller kommer du ikke ud at træne'. Og det virker ret godt"

(Medarbejder, Egely).

På Egely yderstyres der ved at fratage de unge mulighederne for

at være med i de sociale aktiviteter, hvilket skal lede dem hen i

skolen, da alternativet er for kedeligt. Det bruges som en måde

at motivere den unge til at komme op om morgenen og være

klar til tiden. Den midlertidige ekskludering fra de sociale aktivi-

teter er en måde at yderstyre adfærden på. Både for at få de

unge til at deltage i skolen, men også som en konsekvens for

uhensigtsmæssig adfærd. Institutionerne beskriver, at en af de

konsekvenser, der er mindst indgribende, men har stor betyd-

ning for de unge, er, at sige de skal gå på deres værelse. De

Rygetider, Koglen

På nogle institutioner er rygepauser

lagt ind i dagsstrukturen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

fleste unge vil gerne være en del af fællesskabet og deltage i de

sociale aktiviteter. En ung beskriver denne ekskludering:

"Man føler sig lidt pinligt berørt. Hvis man sidder dernede i et

stykke tid, og tænker det hele igennem, så føler man også:

Det var fandme pinligt det her. Så kommer man tilbage til

fællesskabet, og så tager de selvfølgelig imod én, fordi de

synes også, at det var lidt træls for dig. Især hvis man ikke

er vant til at være her. Men hvis man har været her i et halvt

år, så er det måske stadig pinligt for én selv, men så tager

de andre måske ikke så godt imod én, fordi de tænker, at

man godt burde kunne reglerne, når man har været der så

lang tid. Men man hjælper selvfølgelig stadigvæk hinanden”

(Ung).

FYSISK STYRING

Den klareste form for ydre styring finder sted, når medarbejder-

ne finder det nødvendigt fysisk at føre den unge til et andet

rum, hvis den unges adfærd medfører fare for den unge selv el-

ler andre.

Flere af institutionerne beskriver, at de næsten kan få alle unge

til at fungere ved at yderstyre dagligdagen og rammerne for ad-

færd ved hjælp af tydelig struktur med planlagte aktiviteter og

med lige så klare krav til aktiv deltagelse. Dette hænger også

sammen med, hvad institutionen ser som deres rolle i den un-

ges ophold.

”Jeg kan næsten få alle til at fungere i det her setup herinde,

men det skal også fungere som en skadestue: Her stopper

ulykken. Nu skal vi helt basalt have dig udredt, have dig

afruset. Det er svært at overføre ud til det virkelige liv. Vi

kan godt appellere til, at de skal finde et opholdssted, der

har en høj grad af struktur, men der er stadig den åbne dør,

de kan gå ud af konstant"

(Medarbejder, Koglen).

En udfordring, der dog går igen ved ydre styring, er, hvordan

den unge lærer at regulere sig selv. Et eksempel er en instituti-

on, der havde en dreng, hvor de kunne yderstyre og lave ram-

mer, der sikrede en hensigtsmæssig adfærd. De kunne dog ikke

finde en indgang til at få ham til selv at ville ændre adfærd.

Institutionerne fortæller, at styring af egen adfærd kræver, at

de unge har kognitive forudsætninger til at kunne reflektere

over deres egen adfærd og handlinger i forhold til omgivelserne.

Når institutionerne yderstyrer, skal de unge ikke i ligeså høj

grad selv regulere deres adfærd og handlinger i relation til sig

selv og omgivelserne, og derfor udgør den ydre styring den

nødvendige ramme for at arbejde med indre styring, der kan

fastholdes i tiden efter institutionen:

"Vi er godt klar over, at når vi laver så meget miljøterapi, så

meget ydre styring, så er det jo ikke noget, der er bærende

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

eller blivende i den unge. Når man kommer herfra efter et

snit på 3-4 måneder på Grenen, hvis der ikke er nogen, der

hjælper én med at stå op mere; hvis der ikke er nogen, der

siger: Nu skal vi spise pænt; Hvis der ikke er nogen, der si-

ger: Nu skal du gå i skole. Så sker det ikke, medmindre man

har de kognitive forudsætninger og med sin egen refleksion

kan komme i gang med at være mere bæredygtig og leve sit

eget liv på en mere hensigtsmæssig måde"

(Leder, Grenen).

3.3.2 Indre styring giver forudsætninger for, at den unge

kan klare sig uden for institutionen

Indre styring handler om, at den unge lærer selv at regulere sin

egen adfærd. Det er dermed ikke medarbejderne, der skal sætte

rammerne for den unge, men de skal understøtte den unge i at

sætte sine egne rammer. Det ses som en forudsætning for dette

arbejde, at der er etableret rolige og trygge ydre rammer for

den unge. Hvis ikke den unge har en forudsigelig og tryg hver-

dag, så er det svært at arbejde med selvregulering og motivati-

on. De unge er desuden kun på institutionen i lidt over to må-

neder i gennemsnit, hvilket sætter grænser for, hvor langt det

er realistisk at nå med arbejdet med indre styring.

Ved arbejdet med indre styring giver medarbejderne udtryk for

en tro på, at den unge ikke udvikler sig, med mindre den unge

selv vil ændre sig. Det vil sige, at motivationen skal komme in-

defra. En leder fra Stevnsfortet beskriver dette:

"Det handler om evnen, ikke om viljen. Vi tror på, at alle

mennesker gerne vil opføre sig ordentligt, hvis de kan. Det,

man ikke kan i forhold til at opføre sig ordentligt, er fordi

man ikke har lært det endnu. Det er institutionens rolle at

understøtte det og give alternative handlemuligheder"

(Le-

der, Stevnsfortet).

Medarbejderne beskriver, at deres opgave er at understøtte

denne læring ved at fokusere på indre styring. Dette gøres ved

at afprøve og udvikle de unges egen adfærdsregulering.

Hvis de unge har uhensigtsmæssig adfærd, ser medarbejderne

det som en mulighed for, at de kan hjælpe den unge med at læ-

re af situationen. Medarbejderne kan tage de unge til side og

have en dialog om, hvad det var der gik galt og give dem alter-

native handlemuligheder. Der er fokus på at udfordre de unge

og derigennem lære dem at reflektere over egne følelser og ad-

færd, og hjælpe dem til at udvikle alternative handlemuligheder.

PLADS TIL VALG

Når der fokuseres på indre styring er institutionerne nødt til at

give plads i hverdagen til, at de unge får muligheden for selv at

træffe valg og dermed også får mulighed for at træffe uhen-

sigtsmæssige valg. Det er eksempelvis ved bevidst at sætte de

unge i situationer, som kræver, at de unge kan indre styre sig

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

selv. Eksempelvis når de unge selv skal bestemme, hvilke akti-

viteter de vil lave om eftermiddagen eller selv skal styre aktivi-

teterne. Her kan der ofte komme konflikter, da de unge kan

kæmpe om, hvem der har definitionsmagten i aktiviteten. Det

kan også være, at de unge taber i et boldspil og derigennem bli-

ver udfordret på at styre sine følelser og adfærd. Nogle instituti-

oner holder bomøder, hvor de unge har mulighed for i plenum at

fortælle til medarbejderne og de andre unge, hvis der har været

situationer, hvor de er blevet kede af det eller sure. Her skal de

unge selv regulere deres adfærd og følelser og vise, at de kan

rumme andres følelser. Der appelleres altså til de unges sunde

fornuft, og der er en forventning om, at de skal lære at regulere

deres egen adfærd. Formålet er, at de unge skal kunne fungere

i andre rammer end dem, der er opsat på institutionen:

"Vi gør alt, hvad vi kan, for at få de unge til at tage ansvar i

deres dagligdag og ansvar der, hvor de er i deres liv, også i

forhold til at komme videre. For ja, vi kan yderstyre mange

ting, men det hjælper dem ikke, når de skal herfra, hvis vi

ikke får noget indre styring i gang i dem"

(Medarbejder,

Kompasset).

Medarbejderne giver de unge plads og rum til egen regulering.

Det skal gøre de unge klar til en hverdag, hvor der ikke er så

klare og direkte konsekvenser af deres uhensigtsmæssige ad-

færd.

Det er ikke det samme, som at der ikke er konsekvenser, men

formålet med konsekvenserne er ikke at tvinge de unge mod en

bestemt adfærd. En leder beskriver, hvordan det at give de un-

ge konsekvenser ikke nødvendigvis stopper den uhensigtsmæs-

sige adfærd, da det afhænger af den unges egen villighed for

forandring:

"Vi tror ikke på det der [konsekvenser]. Vi tror ikke, at han

lader være med at gå op på taget, fordi han kommer en time

tidligere i seng, eller fordi vi tager hans fjernsyn, eller hvad

det måtte være"

(Leder, Sølager).

MENINGSFULDE

REGLER

Ved understøttelsen af indre styring lægges der især vægt på,

at hverdagsrutinerne giver mening for de unge, og at de forstår,

hvorfor de skal deltage i det. Det vil sige, at en af opgaverne for

medarbejderne er at kunne forklare meningen bag nogle af de

ting, der går for sig i institutionen og få de unge til at forstå det.

Det forklarer en leder med, at hvis den unge forstår meningen

bag, så er det nemmere at få det til at blive en del af den unges

rutiner:

"Det hjælper ikke kun at have overfladen på det. Det hjælper

ikke kun at man har vist, at man kan børste tænder, hvis

man ikke kan se, hvor vigtigt det er, og at man har en ople-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

velse af, at det er en god ting at børste tænder. At man kan

forstå, hvorfor man gør det"

(Leder, Bakkegården).

Arbejdet med indre styring handler derved om, at det skal give

mening for de unge. Når det giver mening, er det lettere for de

unge at gøre det til en del af deres egne handlinger, rutiner og

meninger. På den måde kan det i sidste ende være noget, som

kunne være vedholdende, også uden for institutionen. En ung

beskriver, hvordan han tog nogle af rutinerne med sig ud efter

endt ophold på en institution, og hvor udfordrende det kan væ-

re:

"Jeg fulgte en del af rutiner derude, sådan noget med at stå

op stadigvæk, så man ikke sov længe, og træning. Og så

prøvede jeg at holde mig til smøger, så jeg ikke røg lidt mere

end en pakke, men kun otte smøger. Men det gik galt

selvfølgelig, så har man stået sammen med sine gamle

kammerater, og så røg rutiner jo lidt. (...) Så gik det galt,

når man mødte nogle af kammersjukkerne"

(Ung).

3.3.3 Dilemma: Sengestrejke

Et eksempel, der gik igen, var, hvordan institutionerne får de

unge til at gå i seng, når de ikke vil gå ind på deres værelser.

Der er fra institutionerne givet forskellige bud på, hvad de gør,

og hvilke strategier, der tages i brug. Der er en forskel mellem

institutioner, der fokuserer på, at den unge selv skal vælge at

gå i seng via indre styring. Og institutioner, som i højere grad

vælger ydre styring og kræver, at den unge går i seng. Der er

forskel på, hvor langt strejken trækkes, før eksempelvis sankti-

onering kommer i brug. En institution beskriver deres holdning

til sengestrejke:

”De kan blive ude på afdelingen og sige: ’Jeg vil ikke gå ind

på mit eget værelse’. Normalt går de ind på deres eget væ-

relse, og så låser vi kl. 22.30 i hverdagene og 23.30 i week-

enden. Der kan de sige, at jeg bliver ude på afdelingen og

gider ikke gå i seng, og så er spørgsmålet så, hvordan man

vil få løst den. Der er så nogle nemme måder at løse den på,

fx at sige, at det skal du, og så hjælper vi dig [fysisk]. Men

det gør vi ikke her (…) Vi går i dialog: Hvad er grunden til

det? Kan du se sammenhæng mellem, du skal op i morgen

tidlig, og vi skal have lukket afdelingen af”

(Medarbejder,

stevnsfortet).

I ovenstående citat beskrives en tilgang, hvor det forsøges at gå

i dialog med den unge, og hvor der tages afstand fra, at skulle

føre de unge fysisk. I dette eksempel appelleres der altså til de

unges fornuft og dialog. Der forsøges at finde ud af, hvorfor de

unge ikke vil i seng. Er det fordi de har sovet for længe? Er de

bange for at gå i seng? Eller har en episode i løbet af dagen fået

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

VOKSENAN-

SVARSLOVEN

FOR ANBRAGTE

BØRN OG UNGE

dem i dårligt humør? Medarbejderne forsøger derigennem at

finde en løsning.

På en af de andre institutioner fortæller en medarbejder, at de

arbejder med at skabe indre styret motivation til at gå i seng

hos de unge, men kan bruge yderstyring for at sikre, at de unge

kommer i seng. Ud fra en vurdering af, at det nogle gange er

vigtigere, at de unge fysisk kommer i seng, end at de lige på det

tidspunkt skal forstå, hvorfor det er fornuftigt. Hvis dialog med

de unge ikke virker, så kan der prøves der med fysisk guidning:

"I den gamle magtanvendelsesbekendtgørelse kunne vi føre

den unge væk fra fællesskabet, hvis de havde uhensigts-

mæssig adfærd. Det må vi som sådan ikke i dag, det er en

ikke-tilladt magtanvendelse. (…) Fordi på nogle sikrede af-

delinger kan de unge finde på sige: 'Vi sætter os i sofaen, vi

gider ikke gå i seng.' Og så skal medarbejderne jo stå der en

hel nat og vente på, at de går i seng. Det gør vi ikke her. "

(Medarbejder, Grenen).

I sådanne tilfælde ville medarbejderne ikke gå i dialog med de

unge om søvnens afgørende betydning for trivsel og udvikling

men kræve, at de unge går i seng og vente med en dialog om

de unges bevæggrunde til dagen efter.

3.3.4 Dilemma: Skolegang

Et andet dilemma, hvor forskellen mellem indre og ydre styring

er synlig, er, hvordan institutionerne arbejder med at få den un-

ge i skole. En leder beskriver, at det er en forventning, at de

unge går i skole:

"Og så bliver vi ved med at være insisterende på, at her går

vi i skole, og det skal du også, fordi det er en del af det, vi

gør her. Det er ikke en mulighed at vælge fra, at man ikke

vil i skole”

(Leder, Koglen).

På Koglen er der en forventning til de unge om, at de går i sko-

le. Det vil sige, at det ikke er de unge, der selv skal tage valget,

om de skal gå i skole. Deltagelse i skolen er en forventning og

en del af normen på institutionen. Herved beskrives motivatio-

nen til at gå i skole ikke som et problem, da kravet om skole-

gang er ydre styret. Hvis man ikke deltager i skolegangen er der

en klar konsekvens i form af, at man skal blive på værelset.

På mange af institutionerne er det sådan, at hvis man ikke del-

tager i skolen, så vælger man hele eller noget af dagen fra. På

andre institutioner kan de unge godt deltage i aktiviteter senere

på dagen. Det er afhængigt af, hvor langt institutionerne vælger

at trække konsekvensen for fravalget af skole.

En ung beskriver valget mellem skole og at vælge dagen fra:

Fysisk guidning:

Medarbejderne må

fysisk guide den

unge, hvis det vur-

deres at være nød-

vendigt til instituti-

onens ansvar for at

varetage omsorg

for den unge eller

af hensyn til tryg-

hed og trivsel, i de

tilfælde, hvor den

unge generer eller

udøver chikane

over for de andre

unge eller persona-

le, jf. § 6, stk. 1 og

Fysisk magtan-

vendelse:

Medarbejderne kan

fastholde eller føre

en ung til et andet

opholdsrum, når

den unge udviser

adfærd, der er til

fare for den unge

selv, de andre un-

ge eller medarbej-

derne, jf. § 9.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

"Før jeg kom her, der gik jeg ikke så meget i skole. Men når

man kommer herind, så kan man vælge at gå i skole eller

være nede på værelset. Så er det lidt federe at gå i skole

end at kigge ind i en væg. (...) der er lidt mere tid til én her,

og så er det ikke så uoverskueligt. Det er måske max to ti-

mer om dagen, vi er i skole i alt, og ude i Folkeskolen, der er

det jo det tredobbelte. (...) Jeg er blevet god til matematik

og dansk og engelsk, så det går i hvert fald fremad"

(Ung).

Som det beskrives af den unge i citatet og af medarbejderne, er

mange af de unge ikke vant til og har dårlige erfaringer med at

gå i skole. Mange er under det faglige niveau i forhold til, hvilket

klassetrin de burde være på. Derfor er det også vigtigt for med-

arbejderne, at de unge får gode oplevelser med skolen:

"Det er også vigtigt at få afmystificeret skolegangen. Mange

af de her unge har jo en rigtig dårligt oplevelse af gå i skole.

De er blevet mobbet mange af dem, de har ikke kunnet slå

til, de har ikke været så dygtige, som alle de andre, og de

har ikke haft forældre, der har kunnet bakke op om det at få

lavet lektier - Så de har haft rigtig mange nederlag. Men når

vi så får talt med dem om, at der er tre lærere på til fem un-

ge, det er ikke en klasse, hvor I ikke kommer til at have ple-

num undervisning, du skal ikke op og fremlægge noget som

udgangspunkt. Lærerne kigger på dig, de tager individuelt

udgangspunkt, og så tager de udgangspunkt i dig og dit ni-

veau - så det her med at forklare for den unge, hvordan tin-

gene er. Det giver dem en aha-oplevelse"

(Leder, Koglen).

Andre institutioner arbejder meget indgående med at motivere

den unge til at gå i skole og få dem til at forstå, hvor vigtig sko-

legang er for deres videre liv. Der fokuseres altså i højere grad

på den indre styring. Der er derfor ikke samme ekskluderende

konsekvenser, når de vælger skolen fra:

"Det handler om indre og ydre styring. Vi kunne jo sagtens

trykke dem i skole ved at gøre det endnu mere surt eller

hårdt at være på afdelingen, så de kom op om morgenen,

hvis vi vægtede det højt, men den dag vi slipper dem, så kan

de jo gøre, hvad de vil. Så der skulle gerne være en indre

motivation for at komme i skole, og det er den, vi arbejder

med"

(Medarbejder, Stevnsfortet).

Læring med Lego, Stevnsfortet

EKSEMPEL PÅ DAGS-

SKEMA

8.00 – Døren låses op

8.15 Bad, påklædning,

tandbørstning mm.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

8.30 Morgenmad med

medarbejderne

8.55 Følges med medar-

bejdere over til sko-

le/værksted

9-12 Skole/værksted

12-13 Frokost på afdeling

med medarbejderne

13 Følges med medarbej-

dere over til sko-

le/værksted

13-14.55 Skole/værksted

15-16 Egentid på værelset

16 Mulighed for at handle i

kiosk via bestillingsseddel

16-18 Fritid. Mulighed for

multibane/fitness/hal

18-19 Aftensmad

19 Mulighed for at vælge

film til natten

19.30-22 Aktiviteter

22.15 Klargøring til natten

22.30 Godnat. Filmen tæn-

des

Vægtningen mellem indre og ydre styring hænger sammen

med, hvad institutionerne ser som deres formål og den enkelte

unges forudsætninger. Hvis formålet er at klargøre dem til livet

uden for institutionen og arbejde med deres indre styring og

egen motivation, så arbejdes der med, at de unge selv tager

valget om at deltage i skolen. Hvis formålet med den unges op-

hold er at standse ulykken og give dem en tryg og forudsigelig

hverdag, så kan der arbejdes mere med at lave klare konse-

kvenser ved fravalg af skolen.

Som nævnt vekselvirker institutionerne mellem indre og ydre

styring. Dog er nogle institutioner i kraft af deres pædagogiske

tilgang og formål mere tilbøjelig til at anvende enten indre eller

ydre styring i deres pædagogiske praksis.

3.4 HVERDAGEN OG REGLER

Det følgende afsnit beskriver hverdagen, aktiviteterne og reg-

lerne på institutionerne. Institutionerne forsøger alle at normali-

sere de unges hverdag, så den ligner en hverdag uden for insti-

tutionen. Kapitlet beskriver også de afvigelser, der er i regler og

i hverdagen, når institutionerne forsøger at gøre rammerne for

alle unge ens, men stadig skal have øje for den enkelte unges

udfordringer.

3.4.1 Hverdagens forudsigelighed

Institutionernes hverdagsstruktur er meget ens. Den følgende

beskrivelse er baseret på flere af institutionernes hverdagsstruk-

turer. Den er dog mindre forskelle mellem institutionerne, fx har

Sønderbro ikke personaleskift om eftermiddagen. Der er fokus

på og en intention om, at strukturen på en sikret døgninstitution

skal ligne det almene hverdagsliv så meget som muligt. Blandt

andet er skole og værksted ofte i andre afdelinger, så de unge

fysisk skal bevæge sig over i en anden bygning. Det er forskel-

ligt, om bygningen ligger på institutionens grund, lige udenfor

hegnet eller stykke væk, hvor der skal køres med bus.

Det pædagogiske personale møder ind om morgenen og plan-

lægger dagen med de medarbejdere, som har haft nattevagt. På

nogle institutioner deltager også fagmedarbejderne fra skole el-

ler værksted i planlægningen. Herefter bliver de unge vækket.

Morgenvækningen er mellem kl. 7 og 8. Der spises morgenmad,

og de unge tager i skole eller værksted.

Omkring kl. 12 kommer de tilbage på afdelingen og spiser fro-

kost. Derefter tager de til skole eller værksted igen og kommer

tilbage til afdelingen omkring kl. 15. Her laver medarbejderne et

overlap igen, da nye medarbejdere møder ind. På de fleste insti-

tutioner er der under overlap hviletid for de unge. Det vil sige,

at de unge skal være på værelserne. På værelserne sover de,

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

tager et bad, ser tv eller læser. Herefter er der aktiviteter indtil

aftensmad. De unge har hver en dag om ugen, hvor de har

”tjansen” eller ”bo-træning”. Her gør de rent på eget værelse,

fællesarealerne og vasker tøj.

På nogle institutioner er de også med til at lave mad i løbet af

dagen. De fleste unge vil gerne deltage i bo-træning og får me-

get ud af at have en voksen på egen hånd en hel dag. Medar-

bejderne beskriver også, at det nogle gange er lettere for den

unge at tage nogle seriøse snakke i mere uformelle rammer. Ef-

ter aftensmad er der igen aktiviteter, og de unge, som har tilla-

delse, kan ringe hjem.

Et emne, der fylder meget i interviewene, er morgenvækningen

af de unge. På de fleste institutioner bliver de unge vækket af

det pædagogiske personale på afdelingen. På Koglen arbejder

de med, at de unge selv står op med vækkeure:

"Hvis man kan stå om morgenen, så kan man bare alt. Hvis

du ikke kommer op morgenen, så kan du ingenting. De kan

de unge godt se. Hvis du selv kan stå op om morgenen, så

kan du gå i skole, passe et arbejde ellers skulle de altid være

afhængig af andre mennesker. Det kan de forstå"

(Medar-

bejder, Koglen).

På nogle af institutionerne er der meget dialog med de unge om,

hvordan de godt kan lide at blive vækket om morgenen. Nogle

kan godt lide, at der er en kop the, andre kan lide at vågne op

til musik. Morgenvækningen kan gøre forskellen i forhold til mo-

tivationen til at gå i skole eller værksted. Det giver også den

unge en følelse af medindflydelse fra morgenen af, da de selv er

med til at bestemme, hvordan de skal vækkes.

Hvis en ung ikke står op og er klar til tiden, vælger de hele eller

noget af dagen fra. På de institutioner, der bruger dusører for at

møde op i skole og værksted, betyder det, at de ikke får udbe-

talt en del af eller hele deres dusør for den dag. I nogle institu-

tioner kan de unge få en chance mere og møde ind til sko-

le/værksted senere på dagen eller deltage i aktiviteter om ef-

termiddag, så de kan være en del af fællesskabet. Andre institu-

tioner holder fast i, at de unge skal blive på deres værelse hele

dagen:

"Vi prøver på at afspejle samfundet og gøre dem klar til livet

ude i samfundet, det er ligesom hele vores idé med det her.

Og det kan ikke hjælpe noget, at man kommer dryssende,

når det lige passer ind i ens eget program, fordi så får man

det svært"

(Medarbejder, Grenen).

Som udgangspunkt holder alle institutionerne fast i hverdags-

strukturen, så de unge kan få sammenhængende daglige rutiner

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

som muligt. Dels fordi det skaber rum til at arbejde med de un-

ge, men også for at få ro og tryghed i hverdagen.

Der er dog en række situationer, hvor det kan være nødvendigt

at afvige fra den faste struktur. Der kan eksempelvis være da-

ge, hvor en ung skal i retten eller til møde med en sagsbehand-

ler. De unges problematikker og situationer kan også gøre, at

deres behov kan skifte fra dag til dag.

AFVIGELSE FRA

STRUKTUR

Et eksempel institutionerne alle beskriver, er, at når en ung har

haft et besøg fra familie eller har fået en dårlig nyhed i forhold

til sin sag, har den unge ofte brug for ekstra støtte. Det kan væ-

re i form af tid for sig selv eller ved snakke med en af de voks-

ne. Medarbejderne skal også altid være klar til at modtage en

ny ung med meget kort varsel. Der er i den forudsigelige hver-

dag derfor brug for at kunne lave både planlagte og ikke plan-

lagte ændringer.

3.4.2 Overgange mellem skole/værksted og fritid kan

bruges til at give de unge en ny chance

Nogle af institutionerne arbejder med meget klare opdelinger

mellem ”bo-delen”, skole/værksted og fritidsaktiviteter for at ef-

terligne en ”normal” hverdag, hvor man tager hjemmefra og i

skole/på arbejde og bagefter til en fritidsaktivitet. Ifølge en le-

der tjener det også det formål at skabe overgange i de unges

dag, så eventuelle dårlige oplevelser ikke trækkes med og på-

virker hele dagen for den unge:

"Hvis man har en dårlig oplevelse i skolen eller en dårlig op-

levelse på afdelingen, så skal de to ting ikke nødvendigvis

have noget som helst med hinanden at gøre. Det vil sige, at

ved den manglende succesoplevelse, der kan være om mor-

genen ved morgenmaden, der skal pædagogen ikke gå med i

skole. Det samme hvis man har en knap så succesfuld ople-

velse i skolen, så skal man ikke på den måde konfronteres

med den skolelærer. Man skal have muligheden for at tage

en timeout og være sig selv igen. Så vi har fuldstændig op-

delt det"

(Leder, Grenen).

Her fremhæves det som en vigtig pointe, at der er skift i med-

arbejdere i løbet af dagen, så den unge ikke føler, at medarbej-

derne behandler ham eller hende anderledes resten af dagen på

grund af en episode om morgenen.

Mange af de unge er vant til at føle sig dømt på forhånd på

grund af deres tidligere handlinger. Nogle af institutionerne prø-

ver derfor at vise de unge, at de hele tiden bliver givet en ny

chance for at vende en negativ adfærd. De bliver ikke mødt ud

fra deres handlinger tidligere i livet eller blot tidligere på dagen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Der er dog også institutioner, der ser fordelen i, at fagmedar-

bejderne er en del af morgenvækningen og kan være med til at

observere alle aktiviteter i løbet af dagen:

"Alle os undervisere og idrætskoordinatorer er med hele da-

gen, også med til morgenvækning og morgenmad, så vi ikke

bare kommer ind og siger: Nu skal I lytte til mig. Fordi det

giver bare en rigtig god overgang til det hele, at vi er med i

hele showet. Så spiser vi frokost med dem, og dyrker idræt

med dem bagefter igen. Det, synes jeg, giver rigtig god me-

ning. Det er nogle lange dage, når man er med hele dagen,

men det er også det, som man får noget ud af: at man ob-

serverer dem over en hel dag og finder ud af, hvornår det

går galt for den her unge. Er det efter frokost vi skal stå og

kæmpe, fordi du ikke orker mere? Og hvordan løser vi så det

i morgen?"

(Medarbejder, Sønderbro).

På Sønderbro lægger de vægt på kontinuitet i medarbejderne i

de unges hverdag. Hvor de fleste andre institutioner har et

medarbejderskift på afdelingen om eftermiddagen, når de unge

kommer tilbage fra skole/værksted, så har Sønderbros medar-

bejdere vagter, der strækker sig over en hel dag.

Denne skelnen mellem at holde skole/værksted, aktiviteter og

afdelingen opdelt eller lade medarbejderne gå imellem knytter

sig også til, hvornår og hvordan medarbejderne vurderer, at de

unge skal udfordres. Altså, hvor lang tid skal de holdes i relatio-

ner og udfordres, og hvornår har de mulighed for at starte på en

frisk i løbet af dagen.

Træningsrum på Sønderbro

Alle institutioner gør noget ud af at tilbyde de unge fysiske akti-

viteter. De fortæller, at dette hænger sammen med, at de unge,

der er på institutionen, nogle gange har en psykisk lidelse, hvor

fysisk aktivitet kan stimulere dem. Det hænger desuden sam-

men med en overordnet intention om et sundt ophold. Endvide-

re kan mange af de unge godt lide at træne og det opleves som

oplagt at udnytte træningstimerne til gode dialoger.

Forskellige former for hold-aktiviteter kan også være en måde

at skabe et sammenhold for de unge og skabe en god stemning.

En institution beskriver, hvordan sammenhængende idrætsfor-

løb som ti-kamp, der foregår over flere dage, kan gøre, at der

er et samtaleemne ved aftensmaden og noget at se frem til da-

gen efter. Institutionerne gør meget ud af at tilbyde forskellige

aktiviteter alt efter, hvad de unge interesserer sig for. Der er

blandt andet fodboldbaner, klatrevægge, udendørs fitness, cyk-

ler og aktiviteter som graffiti, musik, strikke og smykker.

En aktivitet, der er meget populær blandt de unge, er musik.

Flere institutioner har musikstudier, hvor de unge selv kan skri-

ve sange og producere dem. En ung fortæller:

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

"Det er den opgave, som jeg bedst kan lide at lave her [lave

musik og producere], fordi det brugte jeg også min fritid på

derhjemme"

(Ung).

3.4.3 Regler på institutionen

Der er forskellige regler på de forskellige sikrede døgninstitutio-

ner. Reglerne skal give en fast ramme og hjælpe de unge i ret-

ning af den forventede adfærd. Der er dog forskel på, hvor kon-

sekvente institutionerne er i forhold til de opstillede regler, og

hvad formålet med reglerne er. Det hænger dels sammen med,

hvordan institutionerne arbejder med indre og ydre styring af de

unges adfærd, men også hvordan sikkerheden på institutionerne

er forankret i hverdagens regler.

Alle institutioner gør meget ud af at forklare reglerne og sikre

sig, at de unge forstår dem. Både en beskrivelse af den ønskede

adfærd og baggrunden for, hvorfor reglen er der. Reglerne, der

har til formål at styre de unges adfærd, er blandt andet regler

om hvor længe de unge skal sidde ved bordet til aftensmad. In-

stitutionerne beskriver, at reglerne her knytter sig til intentionen

om at give og introducere de unge til dele af en normal hverdag.

Nogle institutioner arbejder med faste regler for, hvor længe de

unge skal blive siddende i spisesituationer. Andre institutioner

har ikke regler omkring dette, og de unge kan rejse sig fra bor-

det, når de vil. Her forsøger medarbejderne at motivere dem til

at blive siddende og spise ved at skabe en hyggelig stemning og

interessante samtalemener. Endvidere skal der spises med kniv

og gaffel, hvilket nogle af de unge aldrig har prøvet. En konse-

kvens for at bryde reglerne omkring bordet kan nogle steder

være, at den unge må tages væk fra situationen. Det er ud fra

en tanke om, at de andre unge skal skånes for en eventuel kon-

flikt.

Flere af reglerne knytter sig til sikkerheden på institutionen. Et

eksempel herpå er, at der de unge ikke må være inde på hinan-

dens værelser. Reglerne omkring dette er forskellig fra instituti-

on til institution. En institution beskriver, at de gerne må være

flere unge inde på værelset, så længe døren er åben. På andre

institutioner er det en fast regel, at man aldrig må være på hin-

andens værelser. Disse to måder at styre de unge på knytter sig

også til indre og ydre styring. Enten er der klare regler om, at

man ikke må være flere på værelset og de unges adfærd styres

derved af denne regel. Eller også må de gerne være flere på

værelset af gangen, og det er, til en hvis grad, op til de unge

selv at styre situationen og sikre sig, at der ikke kommer kon-

flikter.

En anden regel omkring de unges adfærd, der går igen på flere

institutioner, er, om den unge kan få godkendt sin dag. En god-

kendt dag er en dag, hvor den unge har deltaget i sko-

Musikstudie på Grenen

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

le/værksted og aktiviteter. Den unge kan også selv vælge dagen

fra. Når en ung vælger dagen fra, kan det have konsekvenser

for de andre unge:

"Hvis der er én, som vælger dagen fra, så går det også ud

over os, fordi så skal pædagogerne derned hele tiden. Så har

vi ikke så meget tid til det, som vi gerne vil" (Ung).

Når dagsstrukturen ændres ved, at en ung ikke vil deltage i da-

gen, kan det ændre, hvor mange medarbejdere der er til rådig-

hed for de andre unge. Når en dag bliver godkendt, så kan de

unge optjene nogle penge til eksempelvis slik og cigaretter. En

ung beskriver følgende ved godkendelse af dagen og reglerne

knyttet til det:

"Det, synes jeg, er helt fair altså, sådan er det jo også ude i

den virkelig verden. Hvis du vil have løn, så skal du komme

på arbejde, så hvis du vil have dine varer, så skal du være

en del af dagen" (Ung).

Institutionerne beskriver, at reglerne ofte kan forklares ved at

henvise til logikken bag. De fortæller, at et problem kan være,

at nogle af de unge har svært ved at reflektere over egen livsi-

tuation. Det betyder, at de kan have svært ved at forstå ratio-

nalet bag reglerne. Specielt, hvis det er en kollektiv regel, der er

kommet på baggrund af, at en anden ung har brudt en regel.

Det kan være svært, selv om det er for den unges egen sikker-

heds skyld. En institution beskriver, hvordan reglerne ikke må

være en erstatning for det socialpædagogiske arbejde:

"Vi skal passe på, vi ikke laver regler, fordi vi ikke kan finde

ud af at agere socialpædagogisk, men noget af det, der er

vigtig, når vi har de her regler, det er, at vi kan forklare,

hvorfor reglerne er her"

(Medarbejder, Kompasset).

Institutionerne beskriver, at der er en balance mellem at opstille

regler for adfærd og sikkerhed og arbejde socialpædagogisk. En

institution beskriver i forlængelse af denne balance, at reglerne

altid skal kunne forklares, men derudover skal reglen eller kon-

sekvensen have sammenhæng med den handling, som er uhen-

sigtsmæssig. Det giver også i højere grad institutionerne mulig-

hed for at forklare dem, da handling og konsekvens hænger

sammen.

3.4.4 De unge oplever nogle gange sanktionerne som ude

af proportion

På alle institutionerne gør medarbejderne meget ud af, at de

unge skal forstå de sanktioner, som brud på reglerne medfører.

På Kompasset gør medarbejderne meget ud af, at der skal være

en fornuftig sammenhæng mellem regelbruddet og sanktionen.

Et eksempel på dette er, at hvis den unge ikke er kommet op

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

om morgenen, får den unge frataget retten til at se tv om afte-

nen, for at han/hun går tidligere i seng. På Sønderbro fremhæ-

ver de, at det vigtigste i forbindelse med sanktioner er, at sank-

tionerne er afgrænsede i tid og ikke er for hårde, hvis de unge

skal profitere af det. De fortæller, at hvis sanktionen for at

komme for sent op er, at de unge ikke må få besøg af sin fami-

lie i weekenden, så vil den unge ikke længere opfatte det som

en naturlig konsekvens af sine handlinger. Dermed risikerer

man, at den unge ikke reflekterer over sine handlinger og i ste-

det opfatter medarbejderne som fjender.

KOLLEKTIVE

KONSEKVENSER

En anden problematik, de unge på nogle institutioner fremhæ-

ver, er kollektive konsekvenser. Vi har fået beskrevet eksempler

på kollektive sanktioner for alle de unge, hvis medarbejderne

ikke ved, hvem der har brudt reglen. Eksempelvis beskriver en

institution, hvordan alle unge skal være inde på deres værelser,

indtil bestik, der er væk, er fundet. Nogle unge gav udtryk for,

at de synes, det var uretfærdigt, at det skulle gå ud over alle.

Andre godtog konsekvensen som en måde at skabe sikkerhed

på.

Vi oplevede i vores interview et eksempel på, at den samme si-

tuation kan tolkes forskelligt af medarbejdere og de unge. På

Sølager havde de oplevet, at nogle af de unge kastede glas fra

en afdelings gård ned på en anden afdelings gård. Konsekven-

sen af dette blev, at medarbejderne besluttede, at de unge kun

måtte gå ud og ryge en ad gangen. Medarbejderne beskrev at

de ændrede rammerne omkring de unge og dermed sikrede at

adfærden stoppede. Dermed undgik de at skulle straffe eller

sanktionere de unge fremover. En af de unge på institutionen

opfattede derimod denne beslutning som en kollektiv afstraffel-

se.

Flere af de unge sammenligner regler på tværs af institutioner,

da nogen af dem har været andre steder eller kender nogen,

som har været på andre institutioner. Der hersker fortællinger

om, hvilke institutioner der har hårde regler og strukturer, og

disse taler de unge ofte dem selv og institutionens regler ind i:

"Jeg sad med en, han blev knaldet med en telefon og de flyt-

tede ham til Sønderbro, uden noget, så flyttede de ham (...)

De bruger ikke isolationsrummet, de flytter bare folk. Det er

også noget af det, jeg hader ved det her sted- de tror, det er

paradis, og ligeså snart du gør noget forkert, så sender de

dig videre (...) Man skal give unge lidt tråd ellers lærer de

ikke af deres fejl. Det bliver bare værre af at blive sendt ind

til Sønderbro" (Ung).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

3.4.5 Plads til differentiering af reglerne

Institutionerne fortæller, at de arbejder med forskellige regler

for socialretligt og strafferetligt anbragte. Lovgivningen har også

særlige bestemmelser for de strafferetligt anbragte unge, jf.

voksenansvarslovens kapitel 4. Eksempelvis må de unge, der er

socialretligt anbragt, i udgangspunktet godt have mobiltelefoner

med ind på institutionen, mens kommunalbestyrelsen kan træffe

afgørelse om, at de unge, der er anbragt på et strafferetligt

grundlag, kan få afbrudt deres adgang til telefon, jf. voksenan-

svarslovens § 19, stk. 3. Nogle medarbejdere på en af instituti-

onerne fortæller, at det kan føre til misundelse og risiko for af-

presning blandt de unge, hvis de socialretligt anbragte har mo-

biltelefoner. I den forbindelse fortæller medarbejderne, at de for

at beskytte de socialretligt anbragte har valgt at lave regler i in-

stitutionen om, at de socialretligt anbragte unge heller ikke må

have mobiltelefoner på sig. De har stadig adgang til at foretage

opkald, når de vil, gennem medarbejderne.

Institutionerne er kommet med eksempler på, hvornår de æn-

drer regler og dagsstruktur for en ung med særlig problematik-

ker eller på baggrund af anbringelsesgrundlag. Det kan eksem-

pelvis være, hvis en ung er så fagligt udfordret, at det ikke giver

mening, at han eller hun skal gå i skole:

"Det betyder, at man har en ydre ramme og har en struktur,

men man skal kunne turde og bøje lidt i det i forhold til en

ung, som ikke kan den. Fx er der unge, som er på værkste-

det fordi de ikke kan være i skole (...) Det er nederlag på

nederlag, når han er i skole. Vi kunne godt holde fast i, at

det var det, han skulle, men så prøver vi at tilrettelægge

hverdagen i forhold til de medarbejdere, vi har på arbejde,

hvordan vi kan vi både give ham noget, men også imøde-

komme, at han får en succesoplevelse og en god dag"

(Med-

arbejder, Koglen).

En medarbejder fra Koglen beskriver her, at man skal turde bøje

den struktur, man har, for at give plads til de unges forskelligar-

tede problematikker. I dette tilfælde kommer den unge på

værksted og faglæreren forsøger at inddrage det boglige. Et an-

det eksempel er en pige, der har det svært ved mænd og bliver

utryg, hvis der kun er mandlige pædagoger på afdelingen. I de

tilfælde fik hun lov til at spise aftensmad på sit værelse.

Der er forskel på, hvor rammesat hverdagen er på de sikrede

døgninstitutioner. De unge kommer med forskellige problema-

tikker, og institutionerne beskriver, at det er ikke alle, der pas-

ser ind i de strukturer og logikker, der er i institutionerne. En in-

stitution beskriver, at deres pædagogiske indsats og ramme-

sætning er tilrettelagt efter at kunne rumme ca. 80 procent af

alle de unge, som kommer på institutionen. De resterende 20

Værksted, Stevnsfortet

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

procent må de lave særlige indsatser for eller eventuelt sende

dem videre til en anden institution, der er målrettet de konkrete

problematikker. Institutionerne kan derfor stå i et dilemma mel-

lem at skulle holde rammerne ens for alle, for ikke at gøre for-

skel de unge imellem og samtidig gøre det bedste for den enkel-

te.

Nogle af institutionerne gør meget ud af at holde rammer og

regler så ens for alle unge som muligt, da de oplever, at de un-

ge har svært ved, at nogle unge har én regel, mens en anden

har en anden regel:

”Der er så mange regler herinde, og ting man må og ikke

må, så vi skylder dem lidt at prøve at være så ensartede i

det som muligt"

(Medarbejder, Koglen).

Som tidligere nævnt beskriver institutionerne, at det ikke altid

er muligt at have helt ens regler for alle de unge, da de unge

kommer til institutionerne med forskellige problematikker, der

kræver forskellige indsatser. Derfor er institutionerne til tider

nødt til at bryde med deres rammer og regler for at kunne in-

kludere en ung, hvis problematikker ikke passer ind i de eksiste-

rende rammer. Andre institutioner arbejder ud fra denne tanke-

gang:

"Vi behandler dem forskelligt for at behandle dem ens" (Le-

der, Bakkegården).

Bakkegården arbejder i højere grad med at behandle de unge

forskelligt, da deres forskellige problematikker er præmissen for

selve arbejdet og tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats.

Det er netop tankegangen, at differentiering i rammer og regler

er grundlaget for at behandle alle de unge ens og efter de unges

behov. En ung beskriver, hvordan han har fået forståelse for, at

der på institutionen behandles forskelligt:

"Det kan være, at de fik lov til noget, og jeg ikke gjorde. Så

vænner man sig til det, fordi så kan det være, at man har

forskellige udfordringer. Nu har jeg ikke selv nogle

diagnoser, men der er jo nogen, som har ADHD eller

autisme, og så er det jo forskellige måder, at man arbejder

med dem på. Fordi vi er jo allesammen forskellige. (...) Det

har jeg fuld forståelse for, fordi der er også ting, som jeg

må, som de ikke må" (Ung).

En leder beskriver, at når de unge behandles forskelligt og har

forskellige regler, kan det give anledning til konflikt, da andre

unge kan føle sig uretfærdigt behandlet. Det kan også forvirre

den unge, når den unge selv har forskellige regler fra dag til

dag:

Billeder på væggen, Bakkegår-

den

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

”Den unge mand kommer og har været anbragt før. Han bli-

ver indskrevet, og efter 14 dage så kommer han og fortæl-

ler, at han ikke kan være på Bakkegården. Han vil meget

gerne flyttes. Fordi den ene dag må en anden ung godt ringe

22:05, fordi han er blevet uvenner med kæresten. Den an-

den dag må han ikke selv ringe kl. 22:05. Den ene dag er

det okay, at han sover til kl. 10, fordi han haft en dårlig dag,

og den anden dag er det ikke okay. Han kunne ikke have, at

der var forskel på hver enkel ung” (Leder, Bakkegården).

Institutionerne gør meget ud af, at reglerne bliver forklaret, så

de unge forstår, hvorfor reglerne er der. Både af sikkerheds-

mæssige hensyn, af hensyn til gruppen og af hensyn til den en-

kelte ung. Som eksemplet med den unge fra Bakkegården viser,

er ydre styring og faste regler ikke nødvendigvis negativt. Det

er forskelligt fra ung til ung, hvilke rammer den unge har det

bedst under, selvom der blandt de unge er negative fortællinger

om de institutioner, der beskrives som hårde, med faste ram-

mer, regler og strukturer. Interviewene viser, at nogle unge

fungerer bedre i rammer, hvor regler og struktur ligger meget

fast, og hvor forudsigeligheden især er vigtig.

3.5 SIKKERHED OG PÆDAGOGIK

Medarbejderne på institutionerne ser sig selv som både om-

sorgspersoner for de unge og en overvågende magtinstans. De

to roller skal hele tiden afvejes i forhold til hinanden i forskellige

situationer: Skal de anvende deres magtposition til at sikre, at

der ikke kan ske noget, eller skal de møde de unge med omsorg

i en mere ligeværdig position for at skabe udvikling.

Dette afsnit gennemgår desuden brugen af statisk sikring, som

er de fastlåste fysiske og mekaniske sikkerhedsforanstaltninger

og dynamisk sikring, der er de løbende personforankrede sik-

kerhedsforanstaltninger i form af risikovurderinger, telefoner,

mv.

3.5.1 Afvejningen mellem sikkerhed og pædagogik kan

skabe dilemmaer

På alle institutionerne prøver de at indrette hverdagen med

henblik på, at det skal ligne en almindelig hverdag så meget

som muligt. De ydre rammer sætter nogle grænser for instituti-

onernes udøvelse af normalitet samtidig med, at det giver nogle

muligheder i forhold til det socialpædagogiske arbejde.

Selvom intentionen om en almindelig hverdag kan ses i den må-

de, dagen er struktureret på, og de aktiviteter, der er tilgænge-

lige, kan behovet for sikkerhedsforholdene nogle gange sætte

grænser for arbejdet med de unge:

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

"Vi står hele tiden i det her dilemma, hvor sikkerhedsforhold

siger noget, men vi også kan se, at den risikovillighed, der

skal til for at give dem de her oplevelser, ikke altid er helt

forenelig med sikkerhedsforhold og sikkerhedsforskrifter.

Hvor stiller vi os i det her? Hvor risikovillige er vi? Og gud

forbyde den dag, der sker noget, hvor mange hoveder ruller

der så? Det er hele tiden det, der sådan set er i spil. For det

’safe’ er jo at fjerne lortet/knivene"

(Leder, Sønderbro).

Som det beskrives i citatet kan sikkerhedsforholdene skabe di-

lemmaer. Institutionerne fortæller, at nogle forskrifter på en

sikker praksis ikke altid stemmer overens med medarbejdernes

intentioner i det pædagogiske arbejde med de unge. En anden

institution fortæller også, at sikkerhedsprocedurerene og de fy-

siske sikringsforanstaltninger kan give de unge en følelse af, at

de er farligere, end de er, og optrappe en konfliktsituation:

"Når der er rigtig mange sikkerhedsmæssige begrænsninger,

så er der også mange konfliktområder, du får optrappet. Så

får du faktisk også tit lavet din egen sikkerhedssituation

endnu sværere, fordi du har så mange indgrebsmuligheder"

(Leder, Bakkegården).

I mange situationer har institutionerne faste procedurer, der

dikterer brug af sikringsmekanismer. Eksempelvis fortæller de

på en institution, at når der mangler en kniv i bestikskuffen, så

bliver alle de unge sendt ind på deres værelser, indtil den er

fundet eller leveret tilbage. Her vurderes sikkerhedsrisikoen for

høj til at gå pædagogisk eller dialogisk til værks. I andre tilfælde

kan medarbejderne vurdere, at sikkerhedsrisikoen er relativt

lav, og at der kan komme noget godt ud af, at de unge selv får

lov til at træffe den rigtige beslutning.

Medarbejderne på en institution fortæller, at det kan være me-

get svært at finde hash eller mobiltelefoner i situationer, hvor de

har mistanke om, at en ung har hash eller en mobiltelefon på

institutionen. De unge har meget fritid til at tænke over gode

gemmesteder. I en sådan situation beskriver en medarbejder fra

Sølager, at de har haft succes med at opfordre ungegruppen til

at lægge hashen eller mobiltelefonen et sted, hvor medarbej-

derne finder det. Det er som alternativ til at tilkalde politi med

hund og foretage undersøgelse af den unges opholdsrum, der

evt. kan føjes en ekstra sigtelse til den unge. Her er det altså

muligt at motivere den unge til en hensigtsmæssig adfærd i ste-

det for at gribe til metoder, hvor der ikke arbejdes med den un-

ges valg.

De sikringsmidler- og metoder, institutionerne kan gøre brug af,

kan også være katalysator til konflikter i og med, at det kan væ-

re spændende for de unge at udfordre og bryde grænser. Ek-

sempelvis beskriver flere institutioner, hvordan de unge har for-

Fjernsyn bag sikkerhedsglas,

Egely

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

søgt at stjæle nøglekort eller alarmtelefoner fra medarbejderne.

Derfor kan sikkerhedsforanstaltninger have modsat effekt end

det er tiltænkt.

Det er forskelligt institutionerne imellem, hvor tydelig sikkerhe-

den skal være. Nogle institutioner beskriver, at de forsøger at

skjule de fysiske sikkerhedsforanstaltninger for at mindske

modstandsreaktioner fra de unge. Andre institutioner vil gerne

have, at sikkerheden er tydelig. Dels for at være tydelig i græn-

ser og rammer, men også for at de unge føler sig sikre og tryg-

ge på institutionen. En ung beskriver trygheden ved sikkerheden

på institutionen:

"I starten var det sådan, at når døren blev låst om aftenen,

så tænkte jeg: Ja okay, fængsel. Men nu er det mere sådan i

forhold til, at andre ikke kan komme ind til mig. Det er ret

rart"

(Ung).

3.5.2 Der stilles sjældent spørgsmål til den statiske sik-

ring

Den statiske sikring består af de fysiske og mekaniske foran-

staltninger, der skal sikre de unge på institutionen. Det er ek-

sempelvis aflåsning af de unges døre om natten, udendørs over-

vågningskameraer, sikringsrum, hegn mm. På nogle institutio-

ner har de også alarmer på dørene til de unges værelser, så de

kan se, når de unge går ind og ud. Dette beskrives som en sik-

kerhedsmæssig foranstaltning, der kan forebygge overfald unge

imellem, da medarbejderne altid ved, hvis en dør åbnes. Denne

sikkerhedsforanstaltning er dog til debat institutionerne imellem

og i strid med den nuværende lovgivning.

Det er gennemgående på tværs af institutionerne, at de unge

ikke spørger ind til den statiske sikring. De sikkerhedsforan-

staltninger, som er synlige i form af en lås, hegn eller alarm, ta-

ger de unge for givet, og det fører ikke til utilfredshed eller kon-

flikt med de unge, ifølge medarbejdere og ledere. Det er kun

den dynamiske sikring i form af medarbejdernes løbende vurde-

ringer, som de unge gerne vil i dialog omkring eller udtrykker

utilfredshed om. Eksempelvis når de unge får at vide, at de ikke

kan komme ud og spille fodbold. De unge ved godt, at nogle

regler og sikkerhedsmæssige foranstaltninger ikke kan ændres:

”Der er nogle ting, som de ikke spørger ind til. Ting som,

hvorfor dørene er låst eller hvorfor det kun er medarbejdere,

der har nøgler, eller hvorfor der er lås på knivskuffen. De

ting spørger de rent faktisk ikke om. Det er bare sådan, det

er. Det er de helt med på”

(Leder, Sølager).

Den statiske sikring gør ofte medarbejderne sikringsarbejde let-

tere, som beskrevet her:

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

"Det bliver så nemt, når tremmerne sætter grænser og

nøglerne sætter grænsen, og så kan vi tage det næste og

næste og næste, for så gør det lige umiddelbart vores

arbejde nemmere. Men vi får ikke lært de unge at leve på

nogen som helst måder uden alle de begrænsninge (…) Lær

det normale på trods af det helt unikke"

(Leder, Bakkegår-

den).

Lederen beskriver her, at det kan være problematisk at benytte

sig for meget af statisk sikring ved at begrænse de unges be-

vægelsesfrihed og valg. Det kan gøre det nemt for institutionen

at sikre, at den unge ikke kommer til skade eller skader andre,

men besværliggør arbejdet med indre styring og forberedelsen

til tiden efter endt anbringelse på institutionen.

Der er forskel på, hvordan fællesarealerne ser ud. På nogle in-

stitutioner sidder billeder boltet fast, og der er ikke meget, der

kan kastes med. Andre institutioner beskriver, at de meget na-

turligt tager de genstande væk fra fællesrummet, der kan ka-

stes med, hvis de fornemmer en optrappende konflikt. På alle

institutioner tælles bestikket efter brug, og skuffen er låst. En

ung fortæller om en episode, hvor der manglede noget i bestik-

skuffen:

"Jeg kan godt forstå det på en måde, men jeg synes, at det

er mega irriterende, når det sker. (...)Det er jo almindelig

sikkerhed, fordi hvis nu der er nogen, som har taget en

gaffel og laver det om til et våben. Så det er for vores

sikkerhed og for medarbejdernes sikkerhed"

(Ung).

3.5.3 Dialog og relation er grundlaget for dynamisk sik-

ring

Den dynamiske sikring består af de løbende sikkerhedsforan-

staltninger, som varetages af medarbejderne. Det kan eksem-

pelvis være medarbejderfordeling, risikovurderinger, beslutnin-

ger om, at en ung ikke kan komme over i hallen med de andre,

brug af magtanvendelser mm. På alle institutioner har medar-

bejderne alarmknapper på deres medarbejdertelefoner. Der af-

tales på overlap, hvem der gør hvad, hvis alarmen lyder. Det vil

sige, at der altid er en klar rolledeling og sikkerhedsplan for da-

gen.

Dynamisk sikring indebærer modsat den statiske sikring næsten

altid dialog og relation til den unge. Medarbejderne har i den

forbindelse forskellige strategier til, hvordan deres løbende sik-

kerhedsforanstaltninger kan formidles til de unge, så de kan for-

stå behovet for. Flere medarbejdere fortæller, at fordi de hele

tiden er omkring de unge og lærer de unge at kende, ved de,

hvordan de skal takle de unge i situationer, hvor sikkerheden for

medarbejderne, den unge selv eller de andre unge er på spil.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

RISIKOVURDE-

RINGER

Én form for dynamisk sikring er løbende risikovurdering af de

unge. Der er fra regionerne krav om, at de unge skal risikovur-

deres hver 14. dag. Institutionerne beskriver dog, hvordan de

risikovurderer hele tiden, hver gang de kommer ind i et nyt

rum. De fleste af institutionerne risikovurderer med udgangs-

punkt i farverne rød, gul og grøn, og nogle institutioner har også

farven orange med. En institution beskriver brugen af farverne:

"Det er forskelligt fra ung til ung, hvordan vi ser den unge.

Det er forskellige tegn i forhold til, hvornår de er i grøn eller

gul. Mange gange, når en ung stiger i arousal og går fra grøn

til gul, er det fordi der kommer mere opposition til regler el-

ler den unge er mere sensitiv overfor krav"

(Medarbejder,

Grenen).

Farverne er altså ikke entydige kriterier, men vurderes ud fra

den enkelte. Når en ung er i rød beskrives deres reaktion ved,

at de ente kæmper, flygter eller bliver lammet. En institution

beskriver, at de har erfaring med, at de unge kæmper. I denne

forbindelse beskriver medarbejderne, at de ved hjælp af deres

risikovurderinger kan tilrettelægge og i nogen grad forudsige de

unges reaktionsmønstre. De kan også gennem dialog finde ud

af, hvordan de så selv skal agere i situationen for at gøre den så

sikker som muligt, og eventuelt forebygge at situationen videre-

udvikler sig.

Medarbejderne beskriver også, hvordan en del af deres dynami-

ske sikring er forankret i en vedvarende overvågning af de un-

ge, når de ikke er alene inde på deres værelser. De unge obser-

veres hele tiden og er sjældent alene sammen. Der er dog for-

skelle mellem institutioner. I de fleste institutioner må de unge

aldrig være alene sammen, og medarbejderne skal kunne høre

alt, hvad de unge siger.

Dynamisk sikring kan også bestå af undersøgelser af de unge

eller de unges værelser. Institutionerne er meget opmærksom-

me på forskellige slags våben, der kan laves på institutionerne.

Blandt andet beskriver en institution, at de klipper tandbørster-

ne over, så de ikke kan bruges som våben. De fortæller også, at

de finder våben på de unges værelser, men det er sjældent, de

bliver brugt. Ofte er det for, at de unge selv føler sig trygge.

Våben kan også laves med et selvskadende formål.

Selvskade beskrives som en stigende problematik blandt de un-

ge. En institution er i denne forbindelse i gang med at lave et

selvmordssikret rum som statisk sikring: Brusehovedet er ind-

bygget i loftet, gardinerne er mellem to ruder glas og møblerne

er lavet af et særligt materiale.

Hvis medarbejderne har bestemte grund til at antage, at der er

stoffer eller våben på en afdeling, så kan lederen uden retsken-

delse beslutte, at der skal laves en undersøgelse af de unges

VÅBEN

Eksempler på fundne våben, Koglen

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

værelser, jf. voksenansvarslovens § 16, stk. 1. Grundene kan

bl.a. være, hvis den unge virker påvirket af stoffer, ved mang-

lende skarpe genstande fra køkkenet eller andre observationer,

der gør det nærliggende at antage, at den unge er i besiddelse

af effekter, jf. vejledning om voksenansvar for anbragte børn og

unge pkt. 114.

3.5.4 Skiftene mellem kontrolopgaver og omsorgsopgaver

kan være svære

Nogle medarbejdere på institutionerne beskriver, at den dobbel-

te rolledeling som omsorgsperson/voksen og kontrol-

lant/overvåger kan skabe nogle svære situationer. Det kan være

svært at vekselvirke mellem den bløde rolle, hvor medarbejder-

ne skal gå i dialog med den unge, og den hårde rolle, hvor med-

arbejderne skal føre kontrol og ikke på samme måde kan gå i

dialog om regler. Der vekselvirkes flere gange om dagen mellem

disse to roller. En institution ser det pædagogiske arbejde og

kontrolopgaverne meget adskilte:

”Vi definerer afgrænsningen mellem magtrummet og det

pædagogiske rum. En af de ting, som man godt kan blive

forvirret af og kan være svært at navigere i som ansat og

ung er, at vi også har nogle kontrolopgaver i form af at sikre

overholdelse af brev- og besøgskontrol, at der ikke bliver

smuglet telefoner ind, at de ikke pludselig forsvinder fra in-

stitutionen, uden at nogen opdager det og så videre - den

her fængselsbetjentopgave. Den har vi skilt ud fra den del af

opgaven af at være socialpædagog, så de to dele af opgaven

har nogle forskellige kendetegn og skal udføres med forskel-

lige indfaldsvinkler" (Leder, Sølager).

Andre institutioner er af den opfattelse, at spørgsmålet om magt

og kontrol er en del af den pædagogiske opgave:

”Når man siger, at man ikke kan udøve pædagogik med

magtmidler, så jeg er meget uenig. Det er det, man gør som

forældre - Jeg er forælder og bestemmer. Jeg har ikke noget

problem med at tage ordet magt i min mund, for det handler

om, hvordan man administrerer den. Magt har vi i alle relati-

oner. Det handler om at sætte ord på den og vedkende sig

det” (Leder, Koglen).

Gennem interviewene talte institutionerne meget om magt for-

bundet med sikkerheden på institutionen. Der blev beskrevet

forskellige tilgange til magt og den asymmetri, der er i relatio-

nen mellem medarbejderne og den unge, når det er medarbej-

derne, der besidder og styrer de statiske sikringsmidler. Denne

asymmetri tackler institutionerne på forskellige måder. En insti-

tution beskriver, hvordan asymmetrien kan gøre det svært at

MAGTASYMMETRI

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

arbejde relationelt og skabe indre styring og motivation hos de

unge:

”Når man går med nøgler, overfaldsalarm og dørene er låst,

så er der rigtig meget magt på spil. Det bliver svært at ar-

bejde relationelt, da magtbalancen er asymmetrisk. For at

have en relation, skal der være en eller anden form for lig-

hed mellem mennesker” (Leder, Stevnsfortet).

Andre institutioner beskriver, at der skal være magt til stede for

kunne arbejde socialpædagogisk med de unge. Det giver de un-

ge ro, det øjeblik de accepterer, at det ikke er dem, der eksem-

pelvis sætter dagsorden for, hvilken adfærd der er accepteres i

fællesskabet:

”Hvis magtbalancen ikke er veldefineret, så kan

du ikke udøve pædagogik”

(Leder, Koglen). En leder fra Grenen

beskriver det således:

"Det er rigtigt væsentligt, at vi bevarer en asymmetrisk

relation til de unge. Jeg ved godt, at det kan lyde helt vildt

forkert. Men hvis vi var for komplementære eller for

indviklede, eller hvis der var tvivl om, hvem der styrede

relationen her, så ville vi egentlig ikke være vores arbejde

værd. Vi er jo ansat til at forandre de unge og inspirerere

dem til et andet liv, derfor bliver vi nødt til at styre dem i de

situationer, hvor det er nødvendigt for at kunne leve op til

vores i loven påbudte voksenansvar " (Leder, Grenen).

I beskrivelserne fra institutionerne fremhæver de bestræbelser

på at udligne denne magtasymmetri i relationerne - for at kunne

arbejde med de unge -, eller på at vedkende sig asymmetrien,

synliggøre den og udnytte den i det pædagogiske arbejde.

Nogle medarbejder oplever, at det kan være vanskeligt at skulle

indtage to forskellige roller og gå ind og ud af rollerne. For nogle

institutioner beskrives det meget opdelt, og for andre er rollerne

knapt så opdelt. Her fortæller en medarbejder om grænserne

mellem de to roller:

"Jeg har sagt til de unge, at jeg er her for jeres skyld. Jeg er

her for, at I skal have et godt ophold her, men I skal vide, at

hvis I har en telefon på jer eller har fået kastet noget hash

ind, så går jeg ikke ind og støtter jer i det"

(Medarbejder,

Sølager).

Det kan dog også være svært for de unge at navigere i rollerne:

"De har to ansigter. De kan være forstående og så bagefter,

når de snakker med de andre voksne, så fyrer de bare alt

muligt lort af (…) Lad os nu sige, at vi sidder og snakker, og

jeg siger, at der er et eller andet galt, vi snakker om et eller

andet privat, så snakker de med mig og får mig til at uddy-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

be, og efter vi har snakket, så fortælles det til personalemø-

det, eller de går ind og skriver det i dagbogen” (Ung).

I dette eksempel beskriver den unge, hvordan han har betroet

sig til medarbejderne. Medarbejderne skal dokumentere og dis-

kutere den unges situation, og derfor kan det, den unge har

sagt i fortrolighed, komme videre til andre medarbejdere eller

have indflydelse på hans sag, fortæller en medarbejder. Her

kommer medarbejdernes to roller i spil, da de både skal forsøge

at lære den unge at kende, men samtidig videregive oplysnin-

ger. Som det ovenstående citat viser, så kan det skabe en mis-

tro til medarbejderne og føre til, at den unge lukker medarbej-

derne ude. Derfor kan det være svært for de unge at betro sig

og det kan være svært for medarbejderne at skulle bevæge sig

inden for to roller, der nogle gange kan modarbejde hinanden.

3.6 KONFLIKTHÅNDTERING

På en sikret døgninstitution opstår der konflikter. Både mellem

de unge, og mellem de unge og medarbejderne. De sikrede

døgninstitutioner har derfor redskaber til at håndtere disse kon-

flikter. Blandt andet har de fleste af institutionerne et sikrings-

rum. Det er et forhold, der fylder i omverdenens forståelse af de

sikrede døgninstitutioner og dermed et punkt, vi har haft fokus

på i vores besøg på de sikrede døgninstitutioner.

På institutionerne er det forståelse, forebyggelse og læring af

konflikterne, der fylder. Dette afsnit gennemgår den måde,

medarbejderne og de unge opfatter og håndterer konflikter på i

dagligdagen.

3.6.1 Konfliktforståelse

Ifølge de interviewede medarbejdere og ledere består en meget

vigtig del af konflikthåndtering på de sikrede døgninstitutioner i

at forstå konflikten. Her menes både at forstå, hvad der kan ud-

løse en konflikt, hvad der er formålet med en konflikt og hvad

der kan optrappe eller nedtrappe en konflikt:

”Der kan ske en masse ting i løbet af en dag, der kan udløse

en stor konflikt. Hvis man er opmærksom på de her ting, så

kan man nå at fange rigtig meget, inden det går rigtig galt"

(Leder, Sølager).

Medarbejderne på de sikrede døgninstitutioner fortæller, at de

hele tiden forsøger at holde fokus på, hvad der kan udløse en

konflikt, og hvordan de kan være medvirkende til enten at op-

trappe eller nedtrappe konflikten, så der er kontrol over situati-

onen. En medarbejder beskriver, at en vigtig del af det er at for-

stå, hvad der er årsagen til, at en ung ender i en konflikt, og at

gribe ind, før konflikten udvikler sig:

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

"Vi er mestre i at læse folk. Det er det, vi kan herude (...)

Deres sindstilstand. Der er mange af mine kollegaer, de kan

spotte, når der er en ung der er ved at sprænge i luften"

(Medarbejder, Koglen).

De beskriver, at de gør det ved at se på, hvornår det er, den

unge bliver vred. Er det på grund af noget, der er sket? En sam-

tale med familien eller et besøg i retten? Eller bare, at den unge

tabte i FIFA? Det afgørende er at aflæse den unges adfærd og

reaktionsmønstre, så konflikten bliver håndteret i tide.

Medarbejderne spiller en vigtig rolle både i at optrappe og ned-

trappe en konflikt. På alle institutioner har vi fået beskrevet,

hvordan medarbejderne hele tiden er opmærksomme på at ned-

trappe og være neutrale i konfliktsituationer, og hvordan det

nogle gange ikke lykkes, med eskalering af konflikten til følge.

Noget af det, der nævnes ofte, er kendskabet til den unge, og

viden om, hvad det er, der skaber en konflikt hos den enkelte

unge. Flere har nævnt, at konflikter oftest opstår i starten, hvor

de unge skal vænne sig til stedet og til reglerne og lære medar-

bejderne at kende.

De unge fortæller også om situationer, hvor medarbejderne har

været medvirkende til, at en konflikt udviklede sig, eller hvor

det, at medarbejderne ikke har aflæst en situation rigtigt, kan

betyde, at de ikke når at nedtrappe konflikten i tide:

"Det var fordi, at vi ikke måtte komme op at træne på et

tidspunkt, fordi vi havde været inde på hinandens værelser,

hvilket vi ikke måtte. Så gjorde vi det alligevel, så måtte vi

ikke komme op at træne. Mig og en anden én fik et lille flip.

(...) Det var vikar, som sagde, at vi ikke måtte komme op at

træne: Det må hun ikke sige. Så sagde hun, at der kom kon-

sekvenser, og vi ikke måtte komme op at træne sammen.

Og det forstod jeg ikke helt, så jeg fik et lille flip (...) jeg

væltede hele afdelingen" (Ung).

Dette er et eksempel på en situation, hvor den unge ikke forstod

den konsekvens, der blev sat, fordi han brød en regel. En anden

ung beskrev en situation, hvor han mente, at medarbejderne

havde læst situationen forkert:

”Det var der så to unge, som kom rigtig meget op at diskute-

re over: 'Hvad fanden er det for nogle idioter, som gør sådan

noget', og den anden siger: 'Det er jo et uheld, at nogen er

kommet til at gøre det', og den første sagde: 'Nej, det er ba-

re en idiot, som gør det for at irritere mig.' Så blev de rigtig

sure, og medarbejderne tænkte ikke mere over det, men

sendte dem på værelset begge to. Så sidder vi og spiser, og

pludselig går døren fra det ene værelse op, og så går døren

fra det andet værelse op, og så var den ene ung gået ind for

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

at tæske den anden… Det synes jeg måske godt, at de kunne

have håndteret bedre, da de var ved at komme op at skæn-

des" (Ung).

De unges beskrivelser af konfliktsituationer viser, at forståelse

af konflikten er vigtig. Det viser også, at de to unge mennesker,

der har beskrevet disse situationer for os, selv bliver gode til at

forstå og dermed afværge konflikter.

3.6.2 Konfliktnedtrapning

Som nævnt arbejdes der meget med at nedtrappe konflikten. En

medarbejder fortæller her, at et vigtigt redskab til dette er faste

regler og rammer, som gør, at der ikke er samme muligheder

for at starte en diskussion:

"Vores hverdag er skruet sammen for at mindske konflikter.

De ved, hvad de skal hver halve time og hvert minut, og li-

geså snart de har aflæst og afkodet den struktur, så er der

såmænd ikke så meget i hverdagen, der kommer bag på

dem. Så er det alt det, der kommer udefra af dårlige beske-

der "

(Medarbejder, Koglen).

På den måde er regler og rammer med til at skabe en ro og en

forudsigelighed i hverdagen på den sikrede døgninstitution, der

er med til at sænke konfliktniveauet mellem de unge og medar-

bejderne. De unge ved, hvad der skal ske, og de ved, at det ik-

ke har nogen effekt at starte en konflikt. Vrede og konflikter

ændrer ikke på de regler og rutiner, der er på stedet, og de får

ingen fordele af det. Derfor har de unge ingen fordele af at star-

te en konflikt, og det betyder, at der er færre konflikter.

Samtidig er medarbejderne meget opmærksomt på, at de ikke

selv er med til at starte eller eskalere en konflikt:

"Vi gør faktisk meget omkring det med ikke selv at blive op-

hidset. Altså være meget bevidste om den rolle, vi selv har,

altså at vi selv bliver holdt nede i arousal og at man går ikke

i konflikt, hvis man selv er i forhøjet arousal (...) Så er det

bedre at trække sig ud end at gå frem"

(Medarbejder, Kog-

len).

Ved at være opmærksom på egen adfærd og talemåde kan

medarbejderne selv være med til at sikre, at de ikke starter el-

ler optrapper en konflikt. Her gælder det også om at kunne af-

læse den unge. Det, der virker provokerende på en ung, kan

have en helt anden effekt på en anden ung.

På samme måde kan omgivelserne være med til at påvirke en

konflikt. En talemåde fra en voksen, der aldrig før har været

provokerende for en ung, kan måske have en helt anden effekt

på den unge på et tidspunkt, hvor der lige er kommet en ny ung

på afdelingen, som overhører det, den voksne siger. På den må-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

de kræver denne tilgang, at medarbejderne hele tiden er op-

mærksomme på og forholder sig til, hvordan den unge reagerer

i situationen.

Næste skridt for medarbejderne er at overveje, hvad der er år-

sagen til konflikten. I stedet for at konfrontere den unge, der er

ophidset, prøver de som regel at se bag om konflikten:

”Mindre konfrontation, mere ro, det er sådan et af slagorde-

ne. Tænk bag ved den adfærd som den unge har. Når den

unge har problemskabende adfærd: hvorfor har han det?"

(Leder, Sølager).

En af de metoder, medarbejderne bruger til at få ro på konflik-

ten, er en regel om, at konflikten ikke må tages i fællesskabet.

Hvis en ung er ophidset på en anden ung eller på en voksen, så

skal den unge gå ned på værelset og falde ned, enten alene el-

ler sammen med den voksne. Herefter skal konflikten tales

igennem med en voksen nede på værelset. Ved at undgå, at

konflikterne tages i fællesskab med andre, undgår man både

den påvirkning, de andre unge kan have i en konfliktsituation,

og samtidig undgår man, at andre unge bliver involveret i situa-

tionen.

3.6.3 Medarbejderne griber aktivt ind i konfliktsituationer

Som nævnt handler konflikthåndtering også om at forstå bag-

grunden og formålet med konflikten. Flere steder beskriver

medarbejderne, at de unge søger konflikten for at se reaktio-

nen:

"Der er også mange af de unge, der søger konflikterne for at

finde ud af, hvor går grænsen. Hvornår har vi fået nok. Nog-

le gange er kunsten bare at anerkende følelserne og lade

være med at diskutere det. Jeg kan godt forstå, du er vred,

men det er sådan, det er. Sådan så der bliver lukket ned (...)

Nogen gange kan det også være godt at sige til de unge, at

vi gør sådan her for at passe på dig. Så de kan se, at vi ikke

gør det, fordi vi skal straffe dem, men fordi vi skal passe på

dem"

(Medarbejder, Bakkegården).

MAGTANVENDELSER

Ingen af institutionerne accepterer, at de unge er voldelige

overfor de andre unge eller overfor medarbejderne. Her gribes

der meget aktivt ind for at forhindre, at de unge gør vold mod

sig selv eller andre. Det kan betyde, at der er behov for at bru-

ge magtanvendelse:

"Hvis den unge er til fare for sig selv eller andre, så må vi fø-

re eller fastholde. Det vil sige, at vi må føre den unge på væ-

relset eller fastholde vedkommende"

(Medarbejder, Grenen).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Hvis der er behov for at gribe til magtanvendelse, fortæller

medarbejdere, at de arbejder ud fra ønsket om at lave den

mindst mulige magtanvendelse. Samtidig beskrives det dog, at

de ikke accepterer voldelig adfærd, og at de arbejder ud fra en

tankegang om at få den unge til at forstå, at det ikke nytter no-

get at blive voldelig eller aggressiv:

"Det der med, at de forsøger at udøve vold på os, det finder

vi os ikke i. Men det skal altid være så skånsomt som over-

hovedet muligt"

(Medarbejder, Grenen).

Antallet af magtanvendelser på de sikrede døgninstitutioner va-

rierer meget, men er generelt sjældne ifølge de interviewede

medarbejdere og ledere. Det hænger ofte sammen med, hvilken

ungegruppe der er på institutionen. Magtanvendelserne kan i

denne forbindelse være periodiske og knytte sig til en enkelt

ung eller gruppesammensætningen.

SIKRINGSRUM

Sikringsrum indefra, Koglen

For medarbejderne på de sikrede døgninstitutioner er mulighe-

den for at placere den unge i et sikringsrum sidste mulighed:

"Hvis vi har behov for at låse de unge inde, så er det der, at

vi har det sikringsrum. Det er det eneste sted. Det er der,

hvor vi ligesom kan bruge det rum, hvis alle andre mulighe-

der er udtømt, så har vi den ene mulighed tilbage"

(Medar-

bejder, Grenen).

Det er dog ikke alle institutioner, der har sikringsrum på institu-

tionen. På Egely og Koglen, der begge har sikringsrum, arbejder

de desuden med at indrette værelser, så de er ekstra sikrede i

forhold til selvskade. På den måde kan de også nedbringe bru-

gen af sikringsrum.

Både muligheden for at bruge magtanvendelse i konfliktsituatio-

ner og muligheden for at placere den unge i sikringsrummet er

redskaber, der giver medarbejderne den endegyldige magt i re-

lationen. For de unge kan dette magtforhold alene betyde, at

konflikten dæmpes:

"Så kommer der mere ro på [når der tilkaldes mere persona-

le i konfliktsituationer], fordi så kommer der sådan et kæm-

pe brød ned. Så gør du ikke noget. (...) Man er stadig vred,

men man træder lige trinnet ned"

(Ung).

For både de unge og for medarbejderne er det afgørende, at

konflikten ikke fortsætter. Medarbejderne gør meget ud af at si-

ge til de unge, at de ikke bærer nag efter konflikten. Netop den-

ne kombination, at de holder fast i en konflikt og at de voksne

stadig vil de unge, efter de unge har været aggressive, beskri-

ves flere steder som noget helt nyt for de unge:

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

"Det der med, at det for mange unge er første gang, de mø-

der nogle voksne og pædagogiske medarbejdere, der ikke

bakker, når man bliver truet og hvor der ikke bæres nag, når

man er blevet skældt ud, eller sågar slået ud efter, det er

første gang mange af dem møder det, tror jeg, og det er

mange af vores unge ret overraskede over"

(Medarbejder,

Koglen).

Denne tilgang til de unge beskrives flere steder som det, der

kan gøre, at den unge falder til ro og får tillid til de voksne. For-

di de er konsekvente og holder, hvad de lover. De unge beskri-

ver også, at det er rart, at der er en forudsigelighed og konse-

kvens i den måde, konflikterne håndteres på af de voksne.

3.6.4 Hjælper den unge til at forstå egne handlemønstre

For mange af de unge er aggressiv adfærd og konflikter hverdag

og en del af årsagen til, at de er endt på en sikret døgninstituti-

on. Derfor ser medarbejderne det også som en del af deres op-

gave at hjælpe den unge til selv at forstå konflikter, og hvad der

er med til at udløse og optrappe en konflikt. Det gør de blandt

andet ved at tale med den unge efter en konflikt om, hvad der

skete, og hvad man ellers kunne have valgt at gøre:

”Så går vi ind og snakker om forskellige andre handlestrate-

gier til næste gang, man bliver frustreret over at få en dårlig

besked (..) og overfører det på, hvad nu, hvis det var, du fik

en dårlig besked uden for institutionen, hvordan havde du så

reagereret"

(Medarbejder, Koglen).

På den måde ser medarbejderne også konflikter som en anled-

ning til at lære den unge at kende og hjælpe den unge til at læ-

re nye måder at håndtere ting på, som kan overføres til livet

udenfor institutionen. Når vi talte med de unge kunne vi høre, at

de også prøvede at lære af situationerne og få redskaber til,

hvordan de ellers kunne håndtere en situation en anden gang:

"Nogle herinde har lidt svært ved at håndtere deres vrede.

Hvis de bliver sure, og de så ikke længere er sure, så tager

de voksne en snak med dem om: hvad var det helt præcist,

der gik galt her? Det kan være, at de ikke lige fik lov til at

spille Playstation fem minutter mere. Så kan de aftale, at

næste gang det sker, så vil de prøve at sige det i stedet for

bare at blive sure. Der er også sådan noget ART-forløb her-

inde. (...) Det var jeg med i sidste gang, at jeg var her. Det,

synes jeg, er godt. (...) Der var nogle ting, som jeg brugte.

Sådan noget med lige at tælle til ti eller forestille ham eller

hende, som du er sur på, nøgen. Så glemmer man i hvert

fald, hvad man er sur over"

(Ung).

En anden måde, hvor medarbejderne arbejder med de unge i

konfliktfyldte situationer, er ved at vise dem, at der er andre

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

måder at reagere på. Altså ved som voksen selv at undgå at bli-

ve vred, når den unge er vred:

"De spejler sig jo i vores kropssprog. Hvis de står og kører

op, og jeg står stille og roligt - uden at det bliver provoke-

rende, det kan det jo også blive - og forsøger at lytte til

dem: 'Jeg lytter til dig, men når du er færdig med at råbe af

mig, så vil jeg gerne tale med dig på det her niveau'. Og det

virker faktisk rigtig godt"

(Medarbejder, Sønderbro).

På den måde lærer de unge, at der er andre måder at håndtere

en situation på, og måske kan de selv bruge den måde næste

gang, de kommer i en konfliktsituation uden for den sikrede

døgninstitution.

3.7 FRIHEDSBERØVELSE OG LIVET UDENFOR

Udsigt, Grenen

De sikrede døgninstitutioner er kendetegnede ved, at de unge er

frihedsberøvede, altså kan de ikke forlade stedet. Det er selve

præmissen for at være anbragt på en sikret døgninstitution.

Det gælder for alle de unge på stedet, altså både de unge, der

er strafferetligt anbragte og for de unge, der er socialretligt an-

bragte. Det giver en særlig ramme for den indsats, der kan la-

ves, i forhold til de unge, der er på stedet. På den ene side be-

tyder rammerne, at de unge ikke fysisk kan undslippe en ind-

sats eller et forløb. De kan simpelthen ikke vælge ikke at dukke

op. På den anden side betyder rammerne, at de unge oplever at

være i en kunstig situation, der ikke er sammenlignelig med den

hverdag, de har uden for rammerne. Dermed er der en del af de

redskaber og indsatser, der bliver sat i gang, der kun fungerer

inden for rammerne, og altså kun i den periode, de unge er på

en sikret døgninstitution.

I dette afsnit beskrives de muligheder og begrænsninger, som

frihedsberøvelsen betyder for den indsats, der laves på de sik-

rede døgninstitutioner.

3.7.1 Frihedsberøvelse som en måde at stoppe en akut si-

tuation

Frihedsberøvelsen betyder, at de unge ikke bare kan fortsætte

en destruktiv adfærd med stofmisbrug eller selvskade, men er

tvunget til at stoppe op. Det giver nogle muligheder for at be-

grænse skaden, som ikke findes andre steder:

”Rammen er en forudsætning, for ellers kan de bare sige

fuck jer, og så var de skredet, når det blev svært. Det gør de

ikke, og det kan de ikke”

(Leder, Koglen).

Flere steder beskriver medarbejderne og lederne, at de fungerer

som en skadestue, hvor de stopper den akutte skade. Dermed

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

forhindrer de den unge i at fortsætte fx en selvdestruktiv ad-

færd som stofmisbrug eller selvskade, og dermed stopper de

den umiddelbare kaotiske situation, de unge tit befinder sig i,

når de bliver anbragt på en sikret døgninstitution.

Denne forståelse af de muligheder, de sikrede døgninstitutioner

har for at hjælpe de unge, betyder også, at man ikke bare kan

forvente, at de unge ikke kan forlade de sikrede døgninstitutio-

ner og selv ændre den adfærd, de havde før opholdet på den

sikrede døgninstitution. Der er de sikrede døgninstitutioners

rammer for afskærmede i forhold til at lære den unge at reage-

rede anderledes i konfliktsituationer, end før opholdet. Det kan

godt være, at nye redskaber virker indenfor institutionens ram-

mer, men det er noget andet, når den unge forlader den sikrede

døgninstitution.

3.7.2 Frihedsberøvelse som et pædagogisk værktøj

Medarbejderne på de sikrede døgninstitutioner fortæller, hvor-

dan de bruger frihedsberøvelsen som pædagogisk værktøj. Fri-

hedsberøvelsen betyder, at der er mulighed for hurtigt at ’tvin-

ge’ den unge ind i nogle rammer og en hverdag, de unge måske

aldrig før har prøvet at leve i:

”Jeg synes, at vi har de optimale rammer og de optimale be-

tingelser for at skabe den nødvendige ro, den nødvendige

stabilitet og også skabe et sundt miljø, hvor vi også kan til-

byde dem fx en dagsstruktur, der inkluderer regelmæssig

søvn, regelmæssig god og sund kost, regelmæssig sport – de

bliver stimuleret i skolen og i andre sammenhænge”

(Leder,

Koglen).

Dermed har de sikrede døgninstitutioner en mulighed for at vise

de unge, at der er andre muligheder end de valg, de selv har

taget tidligere. De prøver at leve et liv, hvor de skal indgå i en

stabil struktur og hverdag, hvor de spiser og sover regelmæs-

sigt og hvor de krav, der stilles til dem, er tilpassede, så de op-

dager, at de kan leve op til dem.

Det kan for nogle unge betyde, at de begynder at slappe af og

holder op med at være i konstant alarmberedskab. Den ro, der

kommer af, at alle rutiner og regler er de samme dag efter dag,

betyder, at de får ro til at tænke over andre ting end umiddelbar

overlevelse. For nogle unge kan det være den ændring, der be-

tyder, at de får mulighed for at overveje andre valg i livet, fx

muligheden for at tage en uddannelse eller at få et arbejde.

En institution beskriver det som om, at de unge får mulighed for

at opleve normaliteten:

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

”Alle dem, der kommer her, drømmer om normalitet. Det er

min benhårde påstand, men det er ikke noget, jeg kan bevi-

se ”

(Leder, Stevnsfortet).

Samtidig kan den unge ikke vælge at undlade at dukke op i sko-

le eller til samtaler, der kan bidrage til en udredning eller en

indsats. Det giver nogle andre muligheder for at arbejde konse-

kvent og målrettet med fx udredning af den unge:

”En af de helt store fordele ved en sikret døgninstitution er,

at de jo ikke kan rende fra deres problematikker”

(Medarbej-

der, Koglen).

Samtidig betyder frihedsberøvelsen og de faste rammer også, at

de unge får en tryg og forudsigelig hverdag. De forudsigelige

regler og voksne kan betyde, at de unge nogle gange får den til-

lid til de voksne, der gør det muligt at samarbejde mod et fælles

mål:

”De får rigtig tit tillid til os som personale, fordi vi arbejder i

samme retning Den der sikkerhed i, at sådan er det i dag, og

sådan var det også i går, den ser vi tit bringer dem mere i

ro, og de tør stole på, at I har styr på mig, for alle kender af-

talerne. Der har vi en anden mulighed, når vi har dem her”

(Leder, Kompasset).

3.7.3 De unges oplevelse af at være frihedsberøvet

For de unge er frihedsberøvelsen en præmis, de kæmper med.

Særligt i starten er det en udfordring at rumme, at de ikke læn-

gere selv kan bestemme. Der er flere unge, der fortæller, at de

langsomt vænner sig til at være frihedsberøvet, og måske end-

da ender med at se som noget positivt:

”Det var meget mærkeligt at skulle samarbejde, når det fak-

tisk ikke er efter ens egen vilje, at man gør det. Jeg har væ-

ret et helt andet sted end lige nu, nok ikke et særligt godt

sted, hvis jeg havde fortsat i den bane, som jeg var i før, jeg

kom herind. Så jeg er faktisk ret glad for, at jeg fik det her

tilbud – eller ikke et tilbud, men at jeg kom herind og fik

hjælp, mens det stadig kunne lade sig gøre. I starten var jeg

rigtig ked af det, men nu er jeg faktisk bare glad for, at jeg

fik den hjælp, som jeg skulle have”

(Ung).

Der er altså eksempler på unge, der selv oplever at have haft

brug for at være tvunget til at deltage i indsatsen, før de var pa-

rate til det. De siger selv, at hvis de selv kunne vælge, så havde

de ikke valgt at deltage, men at de godt kan se, at det var nød-

vendigt. På den måde oplever nogle unge, at frihedsberøvelsen i

sig selv var nødvendig for, at de nåede så langt i processen, at

de kunne se, at de havde brug for hjælp. En anden ung beskri-

ver, at det, at han er tvunget væk fra det miljø, han kom fra,

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

giver ham en ro, fordi han ikke behøver leve op til de krav, der

blev stillet til ham i miljøet:

”Jeg kan bedre lide mit liv uden internet. Jeg skal ikke hele

tiden tænke på, at folk sidder og skriver til mig, om jeg har

mulighed for at komme ud med et eller to gram hash, eller

der er nogen, der er i slåskamp. Før i tiden kunne de skrive

til mig kl. tre om natten og min pligt som pusher, man skal

jo bare gå ud og gøre det, altså bare gå ud og sælge, også

selvom den var fem om morgenen, så er det afsted med det

samme”

(Ung).

Der er andre unge, der beskriver, at frihedsberøvelsen var nød-

vendig for, at de kunne deltage i indsatsen:

”Jeg tror ikke, at jeg havde lært det samme, hvis jeg bare

kunne gå, for hvis tingene var blevet svære, så var man jo

bare gået”

(Ung).

Gård, Stevnsfortet

For mange unge er frihedsberøvelsen dog udelukkende negativ.

De oplever, at frihedsberøvelsen føles som en straf, der kun gi-

ver dem endnu mere lyst til at gøre oprør og fortsætte den ne-

gative adfærd:

”Bare det der med tremmerne, det giver mig lyst til at fort-

sætte det, man har lavet”

(Ung).

Flere af de unge beskriver også, at de sikrede døgninstitutioner

ikke gavner, fordi de ikke lærer de unge at begå sig i det miljø

og håndtere de problemer, de havde uden for institutionen. De

trygge rammer gør måske, at de kan fungere inden for rammer-

ne, men de kan ikke bruge denne læring til noget, når de kom-

mer uden for rammerne igen:

”De behandler os som aber i et bur. Så vi kan bevise herin-

de, at vi kan leve som aber i et bur, men de kan jo ikke reg-

ne med noget, når vi kommer ud på gaden igen”

(Ung).

Det gælder for alle de unge, at ligegyldigt hvor positivt eller ne-

gativt, de beskriver den institution, de er på, så glæder de alle

sig utroligt meget til at komme ud i friheden og hjem til familien

og venner igen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

KAPITEL 4

Institutionsprofiler

SØLAGER

Fysiske rammer

Den sikrede døgninstitution Sølager hører under Region Hoved-

staden og er placeret i hhv. Hundested og Skibby på Sjælland.

Sølager består af fire sikrede afdelinger, hvoraf Ankestyrelsen

har besøgt to afdelinger i Hundested. Her er selve de sikrede af-

delinger og en del af skolelokalerne placeret på en indhegnet del

af institutionens område. En anden del af undervisningslokaler-

ne, herunder værksteder, er placeret udenfor den indhegnede

del sammen med en gymnastikhal. De unge ”går således på

værksted eller i skole”. Det giver til gengæld især i vinterhalv-

året begrænsninger i brugen af gymnastikhallen, da de unge ik-

ke må forlade det indhegnede område efter mørkets frembrud

af sikkerhedsmæssige årsager.

Afdelingerne er indrettet forskelligt, og ledelsen påpeger, at af-

delinger bestående af færre og mere åbne rum fungerer bedre,

fordi de gør sikkerhedsprocedurerne mindre synlige. På en af

afdelingerne ligger køkkenet rundt om et hjørne, og de unges

værelser ligger på en separat gang. Det gør, at medarbejderne

må gå rundt efter de unge. I afdelingen Buen og afdelingerne i

Skibby er stuen og køkkenet ét stort rum. Det gør, at det pæ-

dagogiske personale kan være observerende, uden at det er

synligt:

"Man havner ikke så nemt i den her 'vagt-uniform', hvor man

går og holder øje. Selvfølgelig holder man øje, men på en

rigtig godt indrettet afdeling [...]kan man faktisk gå rundt

med en billardkø i hånden, spille billard hele aftenen og have

totalt overblik over, hvad der sker alle vegne. Det er en vid-

underlig måde at holde opsyn på, fordi det bare falder natur-

ligt"

(Leder).

Selvom institutionen er placeret et stykke uden for nærmeste

by, oplever medarbejdere alligevel problemer med, at der bliver

smuglet hash og mobiltelefoner ind til de unge. Afdelingerne har

tilknyttet store haver, der nogle steder er placeret i samme høj-

de som det omkringliggende landskab, og derfor kan der smides

ting over hegnet. Det er i perioder en stor udfordring, da de til-

fælde kan være en væsentlig forstyrrelse i forhold til det pæda-

gogiske arbejde med de unge.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Sølager

Hegnet og en skolebygning

Formål

Sølager ser det som sit formål at forberede de unge til deres vi-

dere liv i samfundet og skabe rammer, så de unge i ro og tryg-

hed kan reflektere over deres livssituation. Derfor lægger insti-

tutionen vægt på at observere og beskrive den unges adfærd og

problemstillinger dagligt. I den forbindelse kan det bl.a. være

positivt at afskærme den unge i sin egen del af en afdeling for

at foretage mere koncentrerede observationer af den unge, når

denne langsomt inkluderes i ungegruppen igen. Sølager har

samtidig fokus på, at afdelingernes struktur og faste regler af-

spejler samfundet. De unge dermed får en mere normal hver-

dag.

Pædagogisk grundlag

Medarbejderne på Sølager har en anerkendende og individuel

tilgang til de unge. De betoner vigtigheden af at se bag den ad-

færd, de unge udviser, og forsøger at finde ud af, hvorfor den

unge har denne adfærd. Desuden er de opmærksomme på for-

skellen mellem medarbejdernes magtrolle og pædagogiske rolle,

der kan være svær at navigere i for de unge:

”Vi definerer afgrænsningen mellem magtrummet og det

pædagogiske rum. […] Den her fængselsbetjentopgave, den

har vi skilt ud fra den del af opgaven af at være socialpæda-

gog, så de to dele af opgaven har nogle forskellige kende-

tegn og skal udføres med forskellige indfaldsvinkler"

(Leder).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Sølagers medarbejdere uddannes i Studio III i konflikthåndte-

ringstilgangen ’Low Arousal’, hvor der er fokus på at nedtrappe

konflikter og tænke bag de unges problemskabende adfærd. Det

pædagogiske personale og undervisningsmedarbejderne lægger

vægt på at skabe en kontakt til de unge og derigennem arbejde

relationelt med refleksion over livssituation. Medarbejderne

lægger vægt på de unges forandringsudsagn - altså de unges

egne ønsker om forandring i deres liv - og hjælper dem her vi-

dere.

Sølager

Træningsfaciliteter

Motivation og styring

Medarbejderne på Sølager lægger meget vægt i indre styring.

De forsøger at motivere de unge til at deltage i dagsbeskæfti-

gelsen eller sidde ved bordet til måltider, men sanktionerer dem

ikke, hvis det mislykkes. Den indre styring tager ofte form som

en dialog med de unge, hvor medarbejderen forsøger at forklare

situationen for den unge og samtidig anerkende den unges følel-

ser. Institutionen foretrækker motivation og ikke konsekvens

som styringsværktøj:

"Vi tror ikke på det der. Vi tror ikke, at han lader være med

at gå op på taget, fordi han kommer en time tidligere i seng,

eller fordi vi tager hans fjernsyn, eller hvad det måtte være."

(Leder).

Medarbejderne lægger desuden vægt på, at afskærmning og

eksklusion af en ung ikke anses som en konsekvens, men sna-

rere som en hjælp til den unge der i nogle tilfælde selv ønsker

at blive skærmet fra fællesskabet.

Hverdagen og regler

På Sølager forventes de unge at deltage i værksted og under-

visning fra kl. 9-15, men de har mulighed for at slutte sig til se-

nere på dagen (fx kl. 10.30). I stilletimen kl. 15-16 skal de unge

opholde sig på deres værelser for at gøre sig mentalt klar til ef-

termiddagens fritidsaktiviteter. I dette tidsrum planlægger med-

arbejderne aktiviteterne i samspil med de unge.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Note: Fællesrum, Sølager

Sikkerhed, pædagogik og konflikthåndtering

Ledelsen på Sølager fortæller, at de unge sjældent stiller

spørgsmålstegn ved sikkerhedsmæssige procedurer på instituti-

onen. De understreger desuden, at deres fokus på at sondre og

skelne mellem magtrolle og pædagogisk rolle er vigtig i forbin-

delse hermed. Medarbejderne kan fx bruge dokumenter til at le-

gitimere magtrollen, så ydre rammer som besøgs- og brevkon-

trol ikke forbindes med den enkelte pædagog. Sølager har des-

uden ikke et sikringsrum, men kan afskærme den unge, der er i

konflikt.

Medarbejderne arbejder ud fra Low Arousal-tilgangen og forsø-

ger aktivt at undgå og nedtrappe konflikter. Medarbejderne kan

tage forskellige konflikthåndteringsstrategier i brug: medarbej-

derne kan skabe en dialog med de unge og undgå at optrappe

konflikten ved at være opmærksomme på deres kropssprog;

medarbejderne impliceret i konflikten kan forlade denne; og den

unge kan afskærmes i sin egen afdeling for at undgå magtan-

vendelse. Det beskrives desuden som vigtigt, at det personlige

ikke kommer til at fylde i konflikten, og at medarbejderne kan

trække sig fra konfliktsituationer. Medarbejderne betoner vigtig-

heden af, at de unge er klar over, at medarbejderne dokumen-

terer hensigts- og uhensigtsmæssig adfærd, og at det kan få

indflydelse på deres videre forløb. Samtidig gør de meget ud af

at skabe en relation til den unge og hjælpe den unge videre.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

SØNDERBRO

Fysiske rammer

Den sikrede døgninstitution Sønderbro hører under Københavns

Kommune og er placeret på Amager i København. Sønderbro

består af tre afdelinger, der deler fællesarealer, som kan benyt-

tes på skift. På grund af institutionens beliggenhed midt i Kø-

benhavn skal medarbejderne tage højde for de unges tilhørsfor-

hold og kendskab til hinanden. De unge kan tilhøre bestemte

bander eller være involveret i samme sag, og det styrker beho-

vet for, at afdelingerne adskilles.

"Nogle gange ved vi på forhånd, at de måske er i rivaliseren-

de bander eller i samme bander. Så skal vi også gøre os

nogle overvejelser, inden vi smider dem ind på en afdeling,

hvis det nu havde været bedre ovre på en anden afdeling,

hvor de var blevet skærmet lidt for de dårlige relationer, som

den unge måske har til en anden ung på en anden afdeling"

(Medarbejder).

På grund af beliggenheden i tætbebyggede omgivelser, så ople-

ver Sønderbro problemer med kast af hash eller mobiltelefoner

over hegnet. Det er ikke muligt at kigge gennem hegnet og ud

på grund af beliggenheden, men de beskriver, at der er proble-

mer med, at beskeder nogle gange råbes gennem hegnet til de

unge på institutionen.

Sønderbro har et begrænset areal til rådighed og er derfor mere

begrænsede i forhold til, hvilke muligheder for fysisk udfoldelse

de kan tilbyde de unge. Der er fx ikke en indendørs hal, men i

lighed med de fleste af de andre institutioner er der et veludsty-

ret træningslokale og en udendørs boldbane. Der er også ved at

blive bygget et parkourområde.

Afdelingerne er tillknyttet en intern skole og værksted, og de

unge skal derfor ikke forlade hegnet for at deltage i dagsbe-

skæftigelsen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Sønderbro

Hegnet på Sønderbro. Det er ikke muligt at kigge ud gennem hegnet på grund af de tætbebyggede og trafikerede omgivelser.

Formål

Ledelsen ser det som institutionens formål både at udvikle og

udrede de unge, ligesom skadesreduktion også kan gøre sig

gældende. Det understreges, at Sønderbro skal være en slags

”øvebane” for de unge, og at medarbejderne skal have tilstræk-

kelig risikovillighed til at udfordre de unge:

"Hvis vi fortaber os for meget i, at opgaven for os handler

om at give dem udvikling, så gør vi mere af det samme. […]

At vi reelt gør det her til en større øvebane, og udstyrer os

fagligt også med den risikovillighed, det kræver at komme

ud at give dem passende udfordringer"

(Leder).

I forlængelse heraf beskrives det som afgørende, at institutio-

nen afdækker den unges problemstillinger og samtidig forsøger

at opstille løsninger herpå.

Pædagogisk grundlag

Sønderbro har en individuel tilgang til de unge, hvor de supple-

rer forudgående information fra fx handleplaner med den unges

eget perspektiv på anbringelsen. Institutionen ledelse lægger i

deres pædagogiske grundlag især vægt på robustheds-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Sønderbro

Træningslokale

programmet, som både medarbejdere, unge og forældre under-

vises i, så der skabes et fællessprog imellem aktørerne. Pro-

grammet er mentaliseringsbaseret, og tilgangen til de unge bæ-

rer derfor præg af, at medarbejderne forsøger at kigge bag om

og forstå de unges adfærd. Det er blandt andet også med det

formål, at Sønderbro fremover vil anvende netværksrådslag-

ning. Ved brug af ’Tæt på familien’-programmet vil institutionen

inddrage forældre og netværk i arbejdet med den unge på sy-

stematisk vis. Sønderbro ser desuden idræt som et bærende

element i deres pædagogiske grundlag. Fysisk udfoldelse indgår

som en stor del i de unges hverdag og anskues som en måde at

forberede de unge på en normaliseret hverdag efter endt an-

bringelse. Her arbejdes også aktivt med mentalisering, hvor de

unge opfordres til at reflektere over egen adfærd i konkrete

idrætssituationer. Derved gøres de bedre i stand til at anvende

samme værktøjer på mere overordnede problemstillinger.

Motivation og styring

Institutionen ser med udgangspunkt i robusthedsprogrammet

konsekvenser som nødvendige:

"Robusthed siger, at konsekvenser er nødvendige. Konse-

kvenser skal bare være afgrænsede og skal udstedes inden-

for en overskuelig horisont. Så unge mennesker profiterer

faktisk af, at man sanktionerer. Man må bare ikke sanktione-

re for hårdt, og man må ikke sanktionere med noget, som er

længerevarende"

(Leder).

Medarbejderne bruger især det at godkende eller ikke at god-

kende den unges dag som sanktionering. Godkendt dag er et led

i den ugentlige incitamentsstruktur på Sønderbro. De unge får

mulighed for at købe noget til deres afdeling for 200 kr. pr. væ-

relse, såfremt de kollektivt har fremmøde i skolen 4 ud af 5 da-

ge om ugen, ikke ødelægger inventaret på deres værelse og af-

deling og ikke udøver vold og trusler. Hvis den unge ikke får

godkendt dagen, fratages den unge sin egen varebestilling

samme dag og bliver forklaret årsagen hertil af medarbejderne.

Sønderbro ser dette som en metode til at motivere eller styre

den unge til fx at stå op for at deltage i dagsbeskæftigelsen. For

at motivere til indre styring anvender Sønderbro mentaliserings-

øvelser samt ros og anerkendelse for at få den unge til at forføl-

ge egne mål.

Hverdagen og regler

Dagsstrukturen på Sønderbro består af fire blokke: en mental,

en fysisk, en boglig og en praktisk del. De enkelte afdelinger har

faste ugeskemaer, så de skifter mellem forskellige blokke på

forskellige dage. De unge skal deltage i dagsbeskæftigelsen fra

morgenstunden for at få dagen godkendt, og de får en tilbage-

melding herpå ved dagsstrukturens ende kl. 14.15 i plenum. Det

følges op af en individuel tilbagemelding på værelserne i stille-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

timen fra kl. 14.30-15.15. Medarbejderne lægger vægt på, at

stramme og konsistente regler øger medarbejdernes troværdig-

hed ift. de unge:

"Vi er hele tiden troværdige i det, vi gør, fordi der ikke er

nogen overraskelser. De ved, hvad de kan forvente af os, og

det er det, som vi gør hver evig eneste dag"

(Medarbejder).

Note: Gårdareal, Sønderbro

Sikkerhed, pædagogik og konflikt

Ledelsen på Sønderbro fortæller om en afvejning mellem risiko-

villighed og sikkerhed. At udfordre de unge for at udrede eller

udvikle kan være i konflikt med sikkerhedsprocedurer. Desuden

giver de udtryk for, at den sikkerhedsmæssige del af opgaven

ved en anbringelse ofte negligeres, når der tales om de sikrede

døgninstitutioner. Der er ikke altid forståelse for de unges ud-

adreagerende adfærd og det ressourcetræk, som sikkerhedsfor-

anstaltningerne fordrer.

Sønderbro har ingen sikringsrum, men anvender i stedet magt-

anvendelse eller samarbejder med politiet i tilfælde af større

konflikter. Institutionen har klare procedurer og arbejdsfordelin-

ger for konfliktsituationer, hvor man hurtigt forsøger at samle

flere pædagoger for at have mere kontrol over en eventuel

magtanvendelse. Medarbejderne opfordres til at stå fast og ty-

deliggøre grænser i konfliktsituationer og forsøge at nedtrappe

konflikten ved at være opmærksom på kropssprog, indgå i en

dialog med den unge eller forlade konflikten. I tilfælde af magt-

anvendelse skal medarbejderne forklare situationen for den un-

ge i løbet af og efter konflikten.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

BAKKEGÅRDEN

Fysiske rammer

Den sikrede døgninstitution Bakkegården hører under Region

Sjælland og er placeret tæt på Nykøbing Sjælland i et område

der tidligere var sindssygehospital og nu huser både institutio-

ner og boliger. Bakkegården har ti sikrede pladser fordelt på to

afdelinger. Derudover er der også en åben afdeling med særlig

viden om målgruppen for mentalt retarderede unge med krimi-

nel adfærd. Institutionen er placeret i en landsby, og ophold på

udendørsarealer kan derfor genere omkringliggende naboer.

Medarbejderne fortæller også om problemer med hash og mobil-

telefoner, der kastes over hegnet.

Bakkegården har tilknyttet skole og værksted, som de unge skal

transporteres en kort afstand til i bus. Transportturen har tidli-

gere været konfliktfyldt, men blev afhjulpet af en kulturændring,

så medarbejderne ikke længere bliver anset som ”fangevogtere”

i situationen. Medarbejderne er tilfredse med indretningen af in-

stitutionen, fordi de har et godt overblik over afdelingen pga.

dens åbne rum, og fordi de unges værelser er tilpas store og

med eget bad. De er mindre glade for udearealerne, som er

små, bakkede og fredede:

”Det er et super godt hus, men der er for lidt udenomsplads.

Haverne er for små, og det er svært at spille fodbold, for

jorden består af bakker og buler. Vi kan ikke gøre så meget,

for området er fredet.”

(Leder).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Bakkegården

En af gårdene på Bakkegården. Bygningen i baggrunden er den ene bo-afdeling.

Formål

Medarbejderne fra Bakkegården betragter institutionen som en

”pædagogisk skadestue”,

hvor tilgangen til de unge er meget

individuel. Institutionen sigter især på at udvikle de anbragte

unge og så ”kimen til en positiv forandring” i dem.

”Enhver anbringelse på Bakkegården sigter mod at ruste den

unge bedst muligt til at vende tilbage til samfundet med den

nødvendige tillid til, at det - trods alt - vil være muligt at få

et godt liv. De unge betragtes som mennesker i udvikling”

(Hjemmeside).

Således har Bakkegården sigte på de unges liv efter endt an-

bringelse og forsøger at normalisere livet på institutionen på

trods af de unormale rammer. I arbejdet med de unge lægges

også vægt på at udrede de unge og deres ofte dårlige forudsæt-

ninger til at indgå i sociale relationer, som fordrer et særligt fo-

kus på omsorg fra medarbejdernes side.

Pædagogisk grundlag

Bakkegårdens pædagogiske grundlag er forankret i selvpsykolo-

gi, hvor trivsel og udvikling afhænger af anerkendelse, engage-

ment, samhørighed og mestring. Institutionen har en dialog- og

relationsorienteret tilgang til de unge, hvor en ligeværdig og

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

gensidigt respektfuld relation mellem ung og medarbejder er

central. Det fordrer også en individuel tilgang til den anbragte,

hvad de ydre rammer ikke altid tillader. Medarbejderne ser de

unge som ”børn i krise”, og er derfor optagede af at anvende leg

i arbejdet med dem. Fordi de unge ikke har fået lov at lege som

børn, kan leg anvendes på en bevidst måde til at udvikle de un-

ge og deres sociale færdigheder samtidig med, at tilgangen gi-

ver dem gode oplevelser.

Motivation og styring

Medarbejderne forsøger at motivere de unge ved at inddrage

dem og understøtte en dialog mellem ung og medarbejder. De

understreger, at enhver udvikling hos de unge kun fastholdes

efter endt ophold, hvis den unge forstår og kan se meningen i

sine mål og delmål.

”Læring hænger hele tiden stærkt sammen med, at det giver

mening for den unge"

(Leder).

Det pædagogiske personale kan også motivere de unge ved selv

at deltage i aktiviteter og understøtte den ligeværdige relation

imellem de to parter. På den måde ses medarbejderne også som

kulturskabere. Desuden nævnes det, at hierarkier blandt de un-

ge kan være positive, fordi de kan skabe gode balancer og må-

der at være sammen på, hvis de afpasses og arbejdes med.

Bakkegården anvender som andre institutioner også ydre sty-

ring i form af dusører for at deltage i dagsstrukturen. Hvis de

unge ’vælger dagen fra’, skal de opholde sig på værelset, men

medarbejderne forsøger at overtale dem til at deltage.

Hverdagen og regler

Til forskel fra andre institutioner opererer Bakkegården ikke

med en stilletime mellem dagsstruktur og eftermiddags- og af-

tenaktiviteter, men de unge kan selv trække sig fra fællesska-

bet. De unge må - modsat reglerne på flere af de andre institu-

tioner - godt opholde sig med andre unge på værelserne, så

længe døren står åben af sikkerhedsmæssige hensyn.

Det pædagogiske personale forsøger at lave meningsgivende

aktiviteter for de unge såsom at lave billeder, yoga, snobrød,

pokerturneringer mm. Medarbejderne giver udtryk for, at

strammere rammer ikke altid er hensigtsmæssige, fordi det

skaber konflikter med de unge. De understreger desuden, at

dialog er vigtigt for at kunne hjælpe de unge, når de bryder be-

stemte regler. Der anvendes en vis differentiering af reglerne for

de unge for at tage hensyn til særlige behov hos nogle af de un-

ge:

"Vi behandler dem forskelligt for at behandle dem ens"

(Le-

der).

Bakkegården

Lokale, hvor de unge deltager i et

tilbud om aggressionsforebyggelse

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Note: Fællesareal, Bakkegården

Sikkerhed, pædagogik og konflikt

Medarbejderne på Bakkegården oplever et dilemma mellem sik-

kerhed og normalisering, og er derfor kritiske overfor nye sik-

kerhedstiltag som fx døralarmer:

"Det bliver så nemt, når tremmerne sætter grænser, og nøg-

lerne sætter grænsen. Så kan vi tage det næste og næste

og næste, for så gør det umiddelbart vores arbejde nemme-

re. Men vi får ikke lært de unge at leve (…)uden alle de be-

grænsninger"

(Leder).

I forlængelse heraf beskriver de, at sikkerhedsmæssige be-

grænsninger kan skabe flere konflikter, og der derfor ligger en

kunst i at usynliggøre medarbejdernes sikkerhedsrolle. Medar-

bejderne risikovurderer fortløbende de unge ved farverne rød,

gul og grøn, hvilket hjælper dem til at reflektere over og forbe-

rede dem på potentielle konflikter. Værktøjet er nemt at anven-

de, men kan også være for forsimplet til at indfange person-

specifik adfærd og skal derfor suppleres af andre hensyn og re-

fleksioner.

Bakkegården arbejder med at undgå konflikter ved at bruge ud-

skiftning af medarbejderne under konfliktsituationer, så situati-

onerne forstyrres. Medarbejderne kan også forberede sig på po-

tentielle konflikter ved at fjerne glas og porcelæn fra afdelingen

på en ikke-iøjnefaldende måde. Sidstnævnte strategi anvendes

især, hvis den unge skal modtage bestemte opkald eller dårlige

beskeder. Herved får den unge lov til at reagere, men på en

uskadelig måde. Konflikter imellem de unge opstår ifølge med-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

arbejderne blandt andet pga. de unges sprogbrug, og medar-

bejderne opsætter derfor delmål for de unges kommunikation.

Konflikter mellem unge og medarbejdere kan opstå, fordi de

unge prøver grænser af. Her kan medarbejderne anerkende de

unges følelser, men lade være med at indgå i en diskussion om-

kring konflikten og i stedet understrege medarbejdernes om-

sorgsrolle.

Bakkegården har et sikringsrum, som generelt bruges sjældent,

men periodevist i forbindelse med enkelte unge.

100

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

EGELY

Fysiske rammer

Den sikrede døgninstitution Egely hører under Region Syddan-

mark og er placeret uden for Nørre Aaby i Middelfart kommune.

Institutionen er fra 2004, består af fire afdelinger og har 14 sik-

rede og fem særligt sikrede pladser. Egely har tilknyttet intern

skole og værksted og indbefatter et nybygget parkouranlæg, en

sportshal med udendørs multibane samt musik- og computer-

spilslokaler. Udendørsarealerne er omkranset af en fem meter

høj ringmur. Afdelingerne er arrangerede som firkanter rundt

om en indre flisebelagt gård med bænkesæt og stole, hvor de

unge holder deres rygepause. Hver afdeling har et særlig aktivi-

tetsrum, der også kan benyttes af de andre afdelinger efter af-

tale, men som kan benyttes af afdelingens unge hele tiden.

På den særligt sikrede afdeling er det muligt at afskærme en

enkelt ung i en del af afdelingen, så der stadig er mulighed for

aktiviteter og undervisning for den skærmede unge.

Egely

Udeareal med boldbane, parkour og ringmur

Formål

Egely har særligt fokus på at udvikle de anbragte unge på insti-

tutionen. Ledelsen beskriver, at de unge skal lære, at der findes

andre alternativer end at begå kriminalitet. Således lægger in-

stitutionen vægt på, at de unge har en ændret adfærd efter

endt anbringelse.

101

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

”Målet er, at de unge træffer klogere valg, så de står bedre

rustede efter opholdet”

(Hjemmeside).

De arbejder meget på, at de unge får forbedrede strategier i

forhold til deres vrede. Det pædagogiske personale nævner des-

uden, at Egely skal sikre og udrede de unge.

Pædagogisk grundlag

Mentalisering, KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerken-

de Pædagogik) og rehabilitering er en stor del af det pædagogi-

ske grundlag på Egely. Et treårigt mentaliseringsprojekt skal

sikre, at tilgangen i fremtiden implementeres i alle afdelinger

blandt både de faste medarbejdere og vikarerne for at sikre

samme sprog og forståelse for det pædagogiske afsæt. Medar-

bejdernes uddannelse heri skal understøtte deres professionelle

tilgang til de unge og gøre dem bedre rustede til at kigge bag

om de unges adfærd. Derudover har Egely fokus på mestrings-

strategier, der skal øge de unges ejerskab over egen anbringel-

se, og samtidig styrke medarbejdernes forståelse af de unges

udviklingstrin og -muligheder. Grundet de unges korte ophold

oplever institutionen problemer med at måle effekter af deres

arbejde, men forsøger at observere ændringer i adfærd.

Motivation og styring

Det pædagogiske personale på Egely tager udgangspunkt i både

indre og ydre styring for at motivere de unge. På grund af an-

bringelsens korte varighed og de unges problemstillinger, kan

det være en udfordrende opgave. Medarbejderne lægger især

vægt på dialog og refleksion som værktøjer til indre styring, og

de anvender blandt andet spejling til at få den unge til at sætte

ord på egen adfærd og træne sig i sociale sammenhænge. Kon-

sekvenser og ydre styring indgår også i samspil med dialog mel-

lem medarbejdere og ung.

Hvis en ung melder et skole- eller værkstedsmodul fra, får den

unge frataget muligheden for at deltage i eftermiddagens sociale

aktiviteter. Det oplever medarbejderne som motiverende for de

unge. Hvis en ung indgår i en større konflikt, kan medarbejder-

ne anvende afskærmning og sikringsrum som håndteringsstra-

tegi, men den konkrete konsekvens er kontekstafhængig og skal

have til formål at arbejde videre med den unges mål og delmål.

Hverdagen og regler

De unge på Egely har individuelle skemaer og skal deltage i

dagsbeskæftigelsen for at indgå i eftermiddagens frivillige akti-

viteter. Inden frokost skal de unge se nyhederne, og det er obli-

gatorisk at blive på værelset i stilletimen kl. 14.30-15.30. Egely

har særligt fokus på adfærd til måltider, der skal afspejle almen

dannelse og sociale spilleregler i samfundet:

102

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

"De skal lære de der sociale spilleregler. Det er sådan set

også en læring i, hvordan kulturen er. At lære at sidde sam-

men, at man opfører sig ordentligt, og at man ikke må have

hat på ved bordet. Det er sådan helt normale dannelsesreg-

ler, som man ville gøre det hjemme i sin egen familie"

(Le-

der).

De unge skal som udgangspunkt sidde ved bordet i tyve minut-

ter. Hvis reglen brydes, kan den unge isoleres fra fællesskabet

og få lov til at spise med en medarbejder. Spisesituationerne

anses også som en mulighed for medarbejderne at observere de

unges adfærd.

Note: Dagsprogram for de unge, Egely

Sikkerhed, pædagogik og konflikt

Før de unge kan forlade deres værelser om morgenen, skal de

trykke på en kontakt, så medarbejderne forberedes via deres

dect-telefoner. Medarbejderne anvender også dect-telefonerne

til at kontakte hinanden i tilfælde af konflikter og har systemati-

serede procedurer for, hvem der responderer på alarmer. Det

anses af medarbejderne som en måde at afværge konflikter på,

fordi de unge er bevidste om medarbejdernes handlemulighe-

der. Hver dag skal medarbejderne desuden risikovurdere de un-

ge tre gange, hvilket foregår i dialog mellem det pædagogiske

og undervisningsmæssige personale.

103

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Egely

Sikringsrum indefra

Egely har desuden en særlig sikret afdeling, hvor den statiske

sikkerhed samt normeringen er større. Det pædagogiske perso-

nale på Egely anvender mentaliserings- og mestringsstrategier i

konfliktsituationer. Mentalisering kan benyttes til at forberede

sig på konflikter og forstå de unges adfærd, og de unge kan selv

træne sig i at undgå konflikter ved at bruge mestringsstrategier.

Egely lægger desuden vægt på at møde den unge efter en kon-

flikt og derigennem understøtte tilliden mellem medarbejdere og

ung. I alle afdelinger er der mulighed for, at unge kan afskær-

mes i forbindelse med konflikter, og sikringsrum kan også an-

vendes hertil i særlige tilfælde og i kortere tid. Afskærmning kan

også bruges med pædagogisk udvikling som formål, hvor målet

er, at den unge skal udsluses i fællesskabet.

Egely har tre sikringsrum til rådighed, hvoraf det ene er yderli-

gere forstærket efter erfaring med en ung, der skadede døren.

104

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

GRENEN

Fysiske rammer

Den sikrede døgninstitution Grenen hører sammen med Koglen,

under Region Midtjylland og er placeret i Dalstrup i Norddjurs

Kommune. Grenen har ti sikrede pladser og fem særligt sikrede

pladser fordelt på tre afdelinger. Institutionen har særlig viden

om unge med psykiatrinære problemstillinger, og den har som

den eneste af de otte sikrede døgninstitutioner en særlig afde-

ling rettet mod denne målgruppe. Grenen har tilknyttet egen in-

tern skole og værksteder, motionsrum, gymnastiksal musik- og

computerlokaler samt udendørsarealer med fælles boldbane og

rum til udeliv med klatrevæg, der kan benyttes af alle afdelinger

på skift. Desuden har hver afdeling egen gård med egen bold-

bane.

Afdelingerne er indrettet forskelligt. Der er primært et afslap-

ningsrum med sofa og TV, stort køkken alrum og separate rum

til Playstation. Alle udendørsarealer er omkranset af en fem me-

ter høj stål-indhegning, som det ikke er muligt at kigge igen-

nem. Institutionen har indsat flere vinduer i indhegningen på

Børnerådets opfordring. Institutionen er placeret langt væk fra

byen og har ikke udfordringer med objekter, der bliver kastet

ind over hegnet.

Grenen

Boldbane

105

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Formål

Grenen ser det som sit formål at udrede de unge, være nysger-

rige på deres adfærd og erkendelse, samt forbedre deres mulig-

heder for at deltage i samfundet. Grenen anvender miljøterapi

på et kognitivt og adfærdsterapeutisk grundlag og ydre styring i

de situationer, hvor ydre styring er nødvendigt for at leve op til

det påbudte voksenansvar. Derfor har Grenen i højere grad fo-

kus på at udrede og arbejde med adfærdsregulering, hvor ud-

slusningen til samfundet foregår i de åbne afdelinger, som Gre-

nen arbejder sammen med. Tilgangen til de anbragte skal tage

udgangspunkt i den enkelte unge:

"Vi bliver nødt til at have en praksis, hvor vi på intet tids-

punkt generaliserer unge, selvom de kunne være sidestillet

på diagnoseniveau eller anbringelsesgrundlag. Vi bliver nødt

til at kigge på hver enkelt ung og vedkommendes egne for-

udsætninger for at modtage læring eller kunne drage læring

af vores behandling"

(Leder).

Pædagogisk grundlag

Medarbejderne på Grenen understreger, at medarbejderne og

de unge er ligeværdige mennesker, men at ansvar og opgaver i

relationen er forskellig. Derfor kan relationen i visse kontekster

være præget af et asymmetrisk magtforhold. Herved forstår de

unge, at medarbejderne skal være rammesættende og trovær-

dige og styre dem i retning af udvikling.

"Det er rigtigt væsentligt, at vi bevarer en asymmetrisk rela-

tion til de unge. […] Hvis vi var for komplementære eller for

indviklede, eller hvis der var tvivl om, hvem der styrede rela-

tionen her, så ville vi egentlig ikke være vores arbejde som

pædagoger værd. Vi er jo ansat til at forandre de unge og

inspirere dem til et andet liv, derfor bliver vi nødt til at lede

dem"

(Leder).

Grenen bruger i forlængelse heraf miljøterapi, og dets fokus på

samvær, aktiviteter og struktur er nødvendigt til at udvikle de

unge. De anvender også kognitiv adfærdsterapi (KAT) til at få

de unge til at reflektere over og forstå, hvordan tanker og følel-

ser påvirker deres adfærd.

Motivation og styring

På grund af Grenens anvendelse af miljøterapi som pædagogisk

tilgang har institutionen særligt vægt på en tydelig og strukture-

ret hverdag, hvor der stilles krav til de unge om deltagelse.

Grenen har også mulighed for at sanktionere og motivere de

unge økonomisk ved at ”fastfryse” tøjpenge, hvis den unge har

gjort skade på inventar, eller give den unge en bonus for at ha-

ve udført et stykke arbejde.

106

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Institutionen oplever, at det, at hverdagen og kravene til de un-

ge styres af medarbejderne, er givende på kort sigt. Effekten

kan dog være svær for de unge at vedholde efter endt ophold,

da det kræver en egen refleksion og motivation. Der arbejdes

med at give de unge denne refleksion og motivation, men der

kræves ydre styring og ro for at give de unge mulighed for re-

fleksion. Grundet den korte tid på institutionen kan resultaterne

også være begrænsede. Det gælder især kognitivt udfordrede

unge, som ikke er i stand til at reflektere over egen adfærd og

situation.

Note: ART-forløb, Grenen

Hverdagen og regler

De unges hverdag på Grenen er fast struktureret, og de unge

får deres individuelle plan i fysisk form på værelset. Planen la-

ves hver dag i samarbejde mellem undervisnings-og pædagogi-

ske medarbejdere på baggrund af observationer og løbende

vurderinger af den unges adfærd. Det foregår i stilletimen, hvor

de unge skal forblive på deres værelser, og medarbejderne har

overlap. De to faggrupper er ellers adskilt på institutionen for at

undgå, at de unge ikke tager dårlig oplevelser i fx skolen med

videre til eftermiddagsaktiviteterne. De unge har mulighed for at

få medindflydelse på enkelte dele af dagsstrukturen såsom mad

107

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

og fritidsaktiviteter og kan hver dag vælge en selvvalgt aktivi-

tet.

Der arbejdes ikke med differentiering af reglerne. Tydelige og

velbegrundede regler skal give de unge ro og tryghed, fordi de

ikke er op til forhandling eller de er ens for alle de unge.

Note: Fællesrum, Grenen

Sikkerhed, pædagogik og konflikthåndtering

De unge på Grenen må ikke være alene sammen, og de er altid

omgivet af medarbejdere, der deltager i alle aktiviteter. Det er

for at forebygge, at de unge ikke videndeler kriminalitet, er

selvskadende eller planlægger overfald på hinanden. Grenen

sikrer sig yderligere mod overfald ved at have alarmer på døre-

ne, som notificerer medarbejderne på deres telefoner, hvis væ-

relsesdøre åbnes. Institutionen har ligeledes videokameraer

udenfor institutionsbygningen og i de tre sikringsrum. To gange

om dagen risikovurderes hver enkelt ung ud fra indikatorerne

grøn, gul, orange og rød, og medarbejdernes adfærd og fokus

tilpasses herefter.

Medarbejderne nedtrapper konflikter gennem kontakt og med

grænser. Eventuelt ved at sige, at den unge skal gå på værel-

set, eller ved at anvende KAT til få den unge til at reflektere

over egne følelser og tanker samt adfærd. Alle fastansatte på

Grenen uddannes desuden i psykofysisk træning som magtan-

vendelsesteknik. De gør kun brug af magtanvendelse, hvis det

er absolut nødvendigt, og den unge er til fare for sig selv eller

andre. Sikringssrummet benyttes kun, når alle andre mulighed

er udtømte, og tages derfor sjældent i brug og stort set kun på

den særligt sikrede afdeling.

108

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

KOGLEN

Fysiske rammer

Døgninstitutionen Koglen hører under Region Midtjylland og er

placeret tæt på Sønder Omme i Herning Kommune. Koglen har

ti pladser fordelt på to afdelinger og tilknyttet en intern skole

samt værksteder – herunder udeværksted, træværksted og kre-

ativt værksted. Der er udgang til en stor indhegnet have, hvor

der er mulighed for at se gennem hegnet ud på markerne. Iføl-

ge medarbejderne har Koglen ikke problemer med hash og stof-

fer, fordi institutionen er placeret så afsides og på grund af insti-

tutionens praksis med frivilligt tøjskifte. Institutionen ligger for

enden af en ca. 1 km lang grusvej og er omringet af landskab,

dyr og træer.

Institutionen er åbent indrettet med et stort køkkenalrum, hvor

en væg i midten opdeler stue og køkken, uden at det bliver to

adskilte rum. Det fører hen til en lang gang med værelser. Cirka

55 procent af Koglens pladser er socialretlige anbringelser, og

institutionen har således særlig viden omkring denne målgrup-

pe.

Koglen

Udeareal

109

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Formål

Medarbejderne på Koglen ser institutionen som en slags skade-

stue og en akut modtageafdeling, hvor den unges ’skade’ skal

identificeres og håndteres og yderligere skade forebygges. Det

fordrer en individuel indsats for hver ung og indebærer et fokus

på stabilisering og udredning af den unge. Medarbejderne giver

udtryk for, at de ikke er bange for at udfordre de unge for at læ-

re dem og deres problemstillinger bedre at kende. Koglen ses

ikke som den endelige behandling - men skal stoppe ulykken og

tilvejebringe en anbefaling til det videre behandlingsarbejde ef-

ter det korte ophold på Koglen.

"Vores primære opgave er vel egentlig at lære den unge at

kende. Så indgående og så objektivt som overhovedet mu-

ligt"

(Medarbejder).

Medarbejderne beskriver, at det er nemt at få de unge til at

fungere på institutionen, da hverdagen er meget struktureret og

overskuelig. Men det kan også være vanskeligt at overføre til li-

vet efter endt anbringelse. Uanset oplever de unge en stabil pe-

riode i deres liv uden misbrug og/eller kriminalitet, hvilket for

mange betyder en øget refleksion omkring fremtiden og ikke

mindst tiden forud for anbringelse.

Pædagogisk grundlag

Koglen arbejder anerkendende og individuelt. Den individuelle

tilgang på Koglen består blandt andet i daglige evalueringer af

hver ung. Den unge skal også selv evaluere dagen samt de po-

sitive ting, som den unge har gjort for fællesskabet. Koglen be-

skriver fællesskabet som en vigtig kerne i dagligdagen og det

pædagogiske arbejde med de unge. De har en grundlæggende

tanke om, at alle er sociale væsener, som gerne vil være en del

af fællesskabet. Det betyder, at de værner om fællesskabet og

dets potentiale som en positiv indflydelse i de unges arbejde

med sig selv og omgivelserne.

Koglen arbejder ud fra en kognitiv tilgang, hvor de har refleksi-

onsforløb med de unge. Især når den unge har svært ved at

nedregulere sig selv. I dette arbejde spørger de ind til de unges

følelser, tanker og kroppens reaktion. Disse samtaler, samt an-

dre samtaler, der knytter sig til det socialpædagogiske arbejde,

motiverende arbejde eller konkrete konflikter med den individu-

elle unge, tages ikke i fællesskabet.

110

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Note: Hal, Koglen

Motivation og styring

Medarbejderne på Koglen arbejder meget med at motivere de

unge til at deltage i institutionens aktiviteter. I forbindelse her-

med tager medarbejderne udgangspunkt i en anerkendende til-

gang til de unge for at give dem succesoplevelser. Succesople-

velser beskrives som essentielt, når den unges motivation skal

være vedholdende. Medarbejderne arbejder med visualiseringer

og kan blandet andet tegne smiley-skemaer, hvor de unge selv

kan evaluere bestemte temaer. Som et led i at fremme de un-

ges motivation anvender medarbejderne et belønningssystem,

hvor de unge belønnes for at deltage i forskellige aktiviteter og

ekskluderes fra fællesskabet, hvis den udviste adfærd er ufor-

eneligt med de værdier, normer og sociale kvaliteter, som er

nødvendige, for at et fællesskab er sundt er udviklende.

Hverdagen og regler

Hverdagen på Koglen er baseret på en strukturel tilgang med

tydelige rammer, som introduceres i en samtale med den unge

ved indskrivningen. To gange om dagen evaluerer de unge sig

selv og de andre i fællesskab. Koglen har en klar forventning til

de unge om at deltage i dagsbeskæftigelsen. Hvis dette ikke

overholdes, kan det betyde, at den unge vælger dagen fra og

skal opholde sig på værelset. Det er selvfølgelig ud fra en indivi-

duel vurdering og ud fra den enkeltes forudsætninger.

"De går i skole hver dag. Det bliver aldrig italesat af dem

som et problem. De står op hver morgen og er der"

(Medar-

bejder).

111

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Koglen

Ungs værelse

Desuden har institutionen klare regler for spisesituationer, hvor

de unge forventes at overholde almindelig bordskik og blive sid-

dende ved bordet i en halv time. Hver fjortende dag deltager de

unge i beboermøde, hvor de har medindflydelse på madplaner,

sport, indkøb og det sociale fællesskab. Tre gange om ugen dyr-

ker de unge og medarbejderne idræt sammen.

Koglen tager udgangspunkt i de enkelte unge, og differentierer

undervisning og dagsstruktur efter individuelle behov. Instituti-

onen understreger således, at de ellers faste rammer skal turde

blive bøjet.

Sikkerhed, pædagogik og konflikthåndtering

De unge risikovurderes minimum to gange i døgnet, eftermid-

dag og aften, og i lighed med alle de andre institutioner, tæller

medarbejderne bestik op efter hvert måltid for at sikre, at de

unge ikke kan gemme bestik og anvende det som våben. Insti-

tutionen har tidligere haft problemer med våben og er blandt

andet opmærksom på tandbørster, der kan slibes skarpe. Hver

fjortende dag sikkerhedsvurderer medarbejderne de unge for at

fastlægge, hvorvidt den unge skal have mulighed for at få ek-

sempelvis udgang eller bevæge sig tæt på de lavere dele af

hegnet. Derudover har Koglen også alarmer på dørene til de

unges værelser, der giver medarbejderne et overblik over akti-

viteter på gangen. De unge har endvidere et værelseskald, som

de kan bruge om natten, hvis de skal i kontakt med en medar-

bejder. Medarbejderne understreger, at magtfordelingen mellem

unge og medarbejdere skal være tydelig og indiskutabel for at

kunne udøve pædagogik og sikre ro og udvikling. Institutionen

angiver, at hvis en eller flere unge bliver i tvivl om dette forhold,

bruger de for meget af deres tid på at afprøve og rykke græn-

serne på afdelingen. Det giver ro og trivsel på hele afdelingen,

når de unge ikke skal bruge tid på eksempelvis at diskutere spil-

lereglerne i fællesskabet ifølge institutionen. Institutionen be-

skriver, at det ligeledes giver den enkelte ro til at forholde sig til

sig selv og egen udvikling under anbringelsen.

Medarbejderne på Koglen anvender refleksive samtaler før, un-

der og efter konfliktsituationer. De understreger vigtigheden af

at være et skridt foran de unge og håndtere situationer, der har

potentiale til at eskalere. Medarbejderne forklarer de unge, at

konflikter ikke må tages i fællesskabet, og de løses derfor som

oftest med såkaldte timeouts, hvor den unge ekskluderes fra

fællesskabet på sit eget værelse. Herefter taler medarbejderne

med den unge, og situationen gennemgås udførligt. Koglen bru-

ger sjældent magtanvendelser eller sikringsrum, men er uddan-

net og klædt på i at anvende metoder hertil. Hvis de unge øde-

lægger genstande på institutionen, bedes de selv rydde op eller

reparere det og at tage ansvar for deres egne gerninger. Medar-

bejderne ser konflikter som havende læringspotentiale, da de er

med til at kvalificere tilgangen til den unge.

112

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

KOMPASSET

Kompasset

Areal mellem afdelingerne og sko-

le/værksted. I baggrunden ses mul-

tihallen.

Fysiske rammer

Den sikrede døgninstitutionen Kompasset hører under Region

Nordjylland og befinder sig tæt på Brønderslev. Kompasset be-

står af otte sikrede pladser fordelt på to afdelinger og dertil en

intern skole, træ- og metalværksted, kreativt værksted, sports-

hal, fitnesscenter samt et stort udendørsareal med boldbaner og

træningsfaciliteter.

Institutionen er bygget efter principper om åbenhed, og derfor

har bygningerne store vinduespartier, og man kan se gennem

det omgivende hegn og ud på et naturskønt område. Bo-

afdelingerne er bygget som et stort åbent rum, som de unges

værelsesdøre støder op til. Det gør, at medarbejderne nemt kan

overskue hele fællesarealet uanset, hvor de er i rummet, og at

de kan se, hvornår de unge kommer ud fra deres værelser.

Formål

Kompasset lægger vægt på, at institutionens formål er systema-

tisk at udrede de unge og afdække deres adfærd og problemstil-

linger. Medarbejdernes faglighed understreges som et vigtigt

redskab til sikre en struktureret beskrivelse af den unge, der

skal sikre samarbejdet med andre institutioner og aktører efter

endt anbringelse. Det kræver en individuel tilgang at udfordre

den unge tilstrækkeligt til at udrede denne uden at gøre den

unge dårligere stillet. Medarbejderne oplever, at udredningsop-

gaven lettes af de fysiske rammer, som gør det nemt at obser-

vere den unge døgnet rundt. Det giver også mulighed for at

prøve den unge af i en række situationer, som den unge kom-

mer til at møde efter endt ophold. Dagligdagen indrettes som en

normal hverdag, så den unge forberedes på at indgå i samfun-

det.

Pædagogisk grundlag

Medarbejderne tager udgangspunkt i tre kerneværdier i relatio-

nen til de unge: professionalisme, ordentlighed og lydhørhed.

Det betyder, at kontakten til de unge skal indebære tryghed og

troværdighed, reel og engageret kontakt samt forståelse for de

unge. I forlængelse heraf lægger Kompasset vægt på den ufor-

melle dialog og de unge som aktive medspillere der skal inddra-

ges i og have indflydelse på deres ophold. Institutionen anven-

der desuden konsekvenspædagogik, hvor regelbrud får følge af

naturlige konsekvenser. Relationen til de unge ses som kontakt-

baseret, hvilket betyder, at det ikke er den personlige relation til

den unge, der skal være bærende og have til formål at udrede

og udvikle den unge.

113

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Motivation og styring

For medarbejderne på Kompasset er indre styring central for at

sikre den unges udvikling, hvilket hjælpes på vej af de ydre

rammer. Afdelinger med kun fire unge og fysiske rammer med

åbne rum, hvor de unge i mindre grad gøres opmærksomme på

sikkerhedsmekanismerne, gør, at den dynamiske sikring og

yderstyring kan fylde mindre. Fokus bliver i stedet på at udrede

de unge og få dem til selv at have lyst til skole og et liv uden

misbrug:

"Vi gør alt, hvad vi kan, for at få de unge til at tage ansvar i

deres dagligdag og ansvar i deres liv i forhold til at komme

videre. For ja, vi kan yderstyre med mange ting, men det

hjælper dem ikke, når de skal herfra, hvis vi ikke får noget

indre styring i gang i dem"

(Medarbejder).

I dialogen med de unge lægger medarbejderne vægt på inddra-

gelse og de unges fremtid. Medarbejderne forsøger at motivere

de unge til at deltage i dagsbeskæftigelsen med forskellige stra-

tegier. Kompasset bruger dog også belønningssystemer til at

styre de unge til at deltage i aktiviteter og har fokus på, at kon-

sekvenser skal hænge sammen med handlinger for at give me-

ning for de unge. Forholdet mellem indre og ydre styring af-

hænger af den enkelte unge og den konkrete dag.

Note: Fællesrum, Kompasset

114

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Hverdagen og regler

Kompasset har en fast dagsstruktur, som de unge forventes og

belønnes for at deltage i. De unge beskriver blandt andet, at de

skal sidde ved morgenbordet kl. 8.30 for at få lov til at se en

film om aftenen. Mellem dagsbeskæftigelsen og eftermiddagsak-

tiviteter skal de unge opholde sig på værelset i den såkaldte

’egentid’. Det pædagogiske personale oplever, at de unge ac-

cepterer og forstår reglerne, når reglerne bliver forklaret. Det er

på trods af, at Kompasset beskriver, at deres rammer og regler

er strengere og mindre fleksible end på andre institutioner. På

den måde er dialog et vigtigt værktøj for at give reglerne me-

ning. På Kompasset må unge af samme køn opholde sig alene

på et værelse, når døren står åben.

Note: Ugeskema, Kompasset

115

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

Sikkerhed, pædagogik og konflikt

Medarbejderne på Kompasset risikovurderer de unge i overlap-

pet og lægger et skema ud fra den enkelte unges humør og ad-

færd på dagen. Når en vagt er færdig, skal pædagogerne tildele

deres dag en farve, enten grøn, gul eller rød, og stille spørgsmål

til hinandens oplevelser for at sikre et godt arbejdsmiljø.

Medarbejderne på institutionen anvender især afskærmning og

fokusskifte til at undgå konflikter. På den måde kan de bruge

aktiviteter som fx at gå en tur til at ekskludere en ung fra fæl-

lesskabet og nedtrappe konflikten. De kan også skifte fokus ved

at foretage en rokade blandt medarbejderne på afdelingerne, så

konflikten ligeledes forsvinder. Sikringsrum bruges sjældent og

er sidste indgreb, hvis det ikke er tilstrækkeligt at ekskludere

den unge på værelset og løse konflikten her. Medarbejderne på

Kompasset har fokus på konfliktnedtrapning som en del af den

interne undervisning, herunder fysisk konfliktnedtrapning.

116

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

STEVNSFORTET

Fysiske rammer

Den sikrede døgninstitution Stevnsfortet hører under Region

Sjælland og er placeret uden for Rødvig i Stevns Kommune. In-

stitutionen har 11 pladser fordelt på to afdelinger. Institutionen

består bl.a. af en idrætshal, fitness, massagelokale, computer-

rum, biograf og udendørs boldbaner. Stevnfortet er omgivet af

et højt hegn og har for nyligt skiftet tremmer for vinduerne ud

med sikkerhedsglas på afdelingerne. Afdelingerne består af et

stort åbent rum med spisebord og opholdsafdeling, hvor der er

indgang til køkken og en anden opholdstue, der er i et rum for

sig. Institutionen er placeret uden for beboelse omgivet af land-

skab og marker, hvor blandt andet bisonokser hører til. Alligevel

har institutionen ind imellem problemer med hash og stoffer, og

det kan medarbejderne opleve som en udfordring i forhold til

det socialpædagogiske arbejde med de unge. De beskriver dog,

at det kan have den fordel, at de bliver opmærksomme på og

kan arbejde med de unges problematikker.

Stevnsfortet

Udeareal

Formål

Stevnsfortets menneskesyn er, at de unge skal hjælpes med de

ting, de endnu ikke har lært. Det handler ikke om, at de unge

ikke har viljen, de har blot ikke lært det endnu. Institutionen

beskriver, at deres formål er at udvikle de unge ved at fokusere

på deres stærke ressourcer og derigennem arbejde med deres

117

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

svagheder. De ser derved institutionens formål som udviklende

gennem en relationel og anerkendende tilgang:

”Stevnsfortet skal udvikle de unge og ikke straffe

dem. Tanken er, at det er straf nok, at de ikke kan komme

herfra, når de vil”

(Hjemmeside).

Tilgangen og den pædagogiske indsats over for de unge afhæn-

ger ikke af anbringelsesgrundlag, men tilrettelægges i forbindel-

se med den unges særegne problematikker. Medarbejderne ser

det som centralt, at hverdagen på Stevnsfortet ligner et norma-

liseret liv, hvor de unge skal gå i skole og have en konkret

struktur.

Pædagogisk grundlag

Det pædagogiske personale på Stevnsfortet arbejder ud fra en

anerkendende, relationspædagogisk, ressourceorienteret og

kognitiv tilgang til de unge. De differentierer tilgangen til de un-

ge efter den enkelte unges problemstilling og udfordringer, og

arbejder med en neuropsykologisk tilgang, hvor de unge anses

for at have potentiale til at skabe forandring for sig selv. De ar-

bejder endvidere med spejling af adfærd. Det gøres ved, at der

er fokus på, hvordan deres adfærd modtages, og der arbejdes

med at give dem alternative handlemuligheder. Medarbejderne

er for nylig blevet undervist i at kompensere for de unges ’exe-

cutive vanskeligheder’: Deres udfordringer ved strukturering og

tidsfornemmelse mm., som kan igangsætte affektbrud.

Stevnsfortet

Maleværksted

Motivation og styring

Medarbejderne på Stevnsfortet beskriver skismaet mellem indre

og ydre styring og giver udtryk for, at de unges indre styring og

egen motivation er central for deres udvikling:

"Motivation skal komme indefra, og man skal ønske en for-

andring selv"

(Leder).

Stevnsfortet benytter sig af faste rammer og regler til at styre

de unge, men lægger vægt på, at dialogen mellem unge og

medarbejdere skal øge de unges erkendelse og forståelse af an-

bringelsen, så de fremover får skabt alternative handlemulighe-

der. Medarbejderne beskriver, at behovet for ydre og indre sty-

ring er forskelligt, og at nogle unge har brug for mere ydre sty-

ring, faste rammer og tydelighed end andre unge.

Hverdagen og regler

Hverdagen på Stevnsfortet har til formål at skulle ligne livet ef-

ter endt anbringelse mest muligt. De unge optjener lommepen-

ge, hvis de deltager i dagsbeskæftigelsen, og kan derudover op-

tjene dusører ved at lave noget ekstra arbejde. De unges skema

for dagsbeskæftigelsen er fastlagt og kan kun ændres på perso-

nalemødet hver fjortende dag. Hvis unge ikke deltager i sko-

118

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

le/værksted betegnes det som ”arbejdsvægring”, og de unge

skal opholde sig på værelset. Dog understreger medarbejderne

vigtigheden af, at de unge skal have chancen for at deltage igen

fra kl. 12 eller kl. 15. De unges har ikke nogen stilletime mellem

dagsbeskæftigelse og eftermiddagsaktiviteter. Stevnsfortet har

også en regel om, at hvis de unge ikke står op om morgenen, så

må de ikke se TV om aftenen. Institutionen beskriver, at det er

forskelligt, hvor megen magt de kan afgive. Det er afhængigt af

ungegruppen.

Note: Knallerter de unge kan arbejde på, Stevnsfortet

Sikkerhed, pædagogik og konflikthåndtering

Stevnsfortet gør brug af sikringsrum og overfaldsalarm, og alle

døre på institutionen er aflåst. Hver fjortende dag skal medar-

bejderne sikkerhedsvurdere de unge skriftligt, men de sikker-

hedsvurderer de unge verbalt i de daglige overlap. Institutionen

har haft problemer med selvlavede våben og derfor optælles be-

stik og værktøj, og der foretages dagligt inventartjek på de un-

ges værelser. Medarbejderne på Stevnsfortet beskriver udfor-

dringer ved sikkerhedsprocedurerne, som kan ødelægge tillids-

forholdet mellem unge og medarbejdere, og på den måde hin-

dre de unges udvikling.

"Det er en gråzone, fordi vi både er kontrollanter og samtidig

skal forsøge at opnå en kontakt, så den unge kan arbejde

med sig selv i en tillidsfuld relation"

(Medarbejder).

Medarbejderne beskriver, at det er svært at undgå en asymme-

trisk magtrelation. Dog er det vigtigt, at medarbejderne optræ-

119

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om baggrunden for manglende sikring af, at sårbare børn og unge ikke bliver anbragt med hårdkogte kriminelle

der og kommunikerer på en måde, som ikke synliggør dette og

endvidere har en omsorgsfuld tilgang til de unge.

Det pædagogiske personale på Stevnsfortet forsøger at skabe

udveje for de unge i konflikter og anvender blandt andet spej-

ling og afledning hertil. De understreger, at medarbejderne ikke

altid skal bruge magtrollen, men indgå i en dialog med de unge

og på den måde nedtrappe konflikten ud fra værdier om tryg-

hed, tillid og udvikling. Medarbejderne forsøger i forlængelse

heraf at vurdere situationen og de unges adfærd og tilpasser

konflikthåndteringsmetoderne herefter. Arbejdsprocedurer er

også systematiseret efter potentielle konflikter, så medarbej-

derne ved, hvordan de skal reagere og samarbejde i konfliktsi-

tuationer.

120