Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3067844_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 4488
Doknr.
41817006
Dato
15-09-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 18. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
750 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Rasmus
Horn Langhoff (S).
Spørgsmål nr. 750:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor lovgivningen er indrettet på en måde, som
besværliggør handicappede på et bosteds kørsel med ledsagere, som det er
beskrevet i artiklen ”Kommunen ændrer sin praksis – nu må handicappede
finde nye veje”, bragt af Sjællandske Medier, den 15. maj 2025? Og vil
ministeren kigge ind i mulighederne for at lempe reglerne på dette område?”.
Svar:
Reglerne om ledsagelse i serviceloven regulerer ikke, hvorvidt botilbud stiller
biler til rådighed for beboernes private aktiviteter med ledsagelse.
Det som følger af reglerne om ledsagelse er alene, at den person, der
modtager ledsagelse, afholder sine egne og ledsagerens udgifter til befordring
m.v., jf. bekendtgørelse om betingelser for ledsageordningerne efter barnets
lov og lov om social service, § 9, stk. 1. Dog kan kommunen vælge efter
anmodning fra den person, der modtager ledsagelse, at yde tilskud på op til
1.041 kr. årligt (2025-niveau) til ledsagerens befordring og andre aktiviteter
med tilknytning til ledsageordningen. Derudover kan kommunen i forbindelse
med den enkelte ledsageopgave efter en konkret vurdering yde udgifter til
ledsagerens lokalbefordring.
Der er ikke planer om at ændre i reglerne om ledsagelse. Jeg har en
forventning om, at kommunalbestyrelsen sikrer, at der foretages en konkret og
individuel vurdering af den enkeltes behov for hjælp, og hjælpen tilrettelægges,
så modtageren ud fra sine personlige forudsætninger får indflydelse på og
ansvar for sin egen tilværelse.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på SOU alm. del spm. 749.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 750: MFU spm. om, hvorfor lovgivningen er indrettet på en måde, som besværliggør handicappede på et bosteds kørsel med ledsagere
3067844_0002.png
Bilag:
Bilag 1: Svar på SOU alm. del spm. 749.
2