Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 4455
Doknr.
40288856
Dato
25-09-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 15. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
742 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD) og Katrine Daugaard
(LA).
Spørgsmål nr. 742:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Styrelse får hård kritik: »Vi aner ikke, om
det er de rigtige børn, vi fjerner«”, TV2.dk, den 13. august 2025? Vil ministeren
redegøre for, om det er betryggende eller foruroligende, at Ankestyrelsen ifølge
artiklens udsagn ikke selv har øje for den manglende retssikkerhed i
anbringelsessagerne?”
Svar:
Jeg vil indledningsvis understrege, at jeg som social- og boligminister er
optaget af, at anbringelsesområdet generelt er kendetegnet ved høj kvalitet i
sagsbehandlingen. Det er afgørende både for at sikre, at børn og unge får den
rigtige hjælp og støtte og for at sikre børn og forældres retssikkerhed i disse
meget indgribende sager.
Jeg kan dernæst oplyse, at Ankestyrelsen er en uafhængig myndighed, som er
klageinstans i bl.a. sociale sager. En klage over en afgørelse om anbringelse
uden samtykke truffet af børne- og ungeudvalget, jf. § 142 i barnets lov,
behandles af Ankestyrelsen, jf. § 146 i barnets lov.
Sådanne klager, behandles efter retssikkerhedslovens § 55 på et møde i
Ankestyrelsen med udvidet votering, dvs. med deltagelse af to beskikkede
medlemmer og to ankechefer, hvoraf den ene er formand. Derudover deltager,
jf. § 13, stk. 2, i bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen, en
børnesagkyndig uden stemmeret i mødet.
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 52, at social- og boligministeren
fastsætter antallet af beskikkede medlemmer og stedfortrædere, der udpeges
af social- og boligministeren efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening,
Fagbevægelsens Hovedorganisation, KL (Kommunernes Landsforening) og
Danske Handicaporganisationer. Medlemmerne udpeges for 4 år ad gangen.
På mødet foretager Ankestyrelsen en selvstændig vurdering af sagens
oplysninger. Ankestyrelsen modtager alle dokumenter, erklæringer mv., der har
været forelagt for kommunens børne- og ungeudvalg, og foretager på det
1