Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3057877_0001.png
Til samtlige kommuner, KL,
Ankestyrelsen, Social- og
Boligstyrelsen m.fl.
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 926
Doknr.
973582
Dato
01-05-2025
Orientering om ikrafttrædelse af lov nr. 408 af 29. april 2025 om oprettelse
af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle
forhold, der skal anvendes i visse børnesager
Den 1. maj 2025 træder lov nr. 408 af 29. april 2025 om ændring af barnets lov
i kraft. Loven kan findes her:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/408
Med loven oprettes en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og
kulturelle forhold i den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation
(VISO) i Social- og Boligstyrelsen. Det følger af ny § 171 a i barnets lov.
Med loven stilles krav om, at den særlige enhed skal anvendes i visse
børnesager, der vedrører børn og familier med grønlandsk baggrund:
•
For det første skal kommunalbestyrelsen inddrage den særlige enhed i
sager, hvor det overvejes at anbringe et barn eller en ung fra en familie
med grønlandsk baggrund, og hvor der som led i en undersøgelse eller
en vurdering, f.eks. en børnefaglig undersøgelse, indgår en
psykologisk undersøgelse eller vurdering af et barn, en ung, en
kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver, som ellers
kunne være foretaget ved en standardiseret psykologisk test. I stedet
for en sådan test skal kommunalbestyrelsen anmode den særlige
enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold om
udredning. Tilsvarende gælder ved kommunalbestyrelsens indstillinger
om adoption uden samtykke. Det følger af ny § 171 b i barnets lov.
For det andet stilles der krav om, at kommunalbestyrelsen skal
anmode den særlige enhed om at gennemgå alle igangværende
anbringelser, hvor der er eller må antages at have været anvendt en
standardiseret psykologisk test ifm. undersøgelser og vurderinger som
led i sagens oplysning. Den særlige enhed skal i disse sager vurdere,
om anvendelsen af en standardiseret psykologisk test har ført til en
misvisende vurdering i sagen. Det følger af ny § 171 c i barnets lov.
Inddragelse af den særlige enhed i sager, jf. §§ 171 b og 171 c kræver
som udgangspunkt, at der indhentes samtykke fra en
forældremyndighedsindehaver, en kommende forælder eller en ung,
der er fyldt 15 år. Det følger af ny § 171 d i barnets lov.
•
•
Social- og Boligministeriet finder i forlængelse heraf anledning til at beskrive de
nye regler nærmere nedenfor.
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 722: Spm. om anvendelse af FKU-testen i sager om grønlandske familier og manglende kontakt til VISO
3057877_0002.png
Ministeriet skal også gøre opmærksom på, at kommunerne generelt opfordres
til at søge rådgivning og vejledning hos VISO i børnesager, der omhandler
familier med grønlandsk baggrund. Opfordringen til at søge rådgivning og
vejledning hos VISO gælder f.eks. også, hvor der tegn på begyndende
mistrivsel eller af andre grunde kan være behov for en forebyggende eller
støttende indsats, og hvor der kan være brug for viden om grønlandske
sproglige eller kulturelle forhold for at sikre et godt samarbejde med familien.
Den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold
udgør således et supplement til den rådgivning, vejledning og udredning, som
VISO i øvrigt stiller til rådighed for kommunerne.
Derudover skal ministeriet bemærke, at de nye regler ikke ændrer på
kommunernes generelle forpligtelser efter barnets lov, herunder at en afgørelse
om indsatser mv. efter barnets lov altid skal træffes på baggrund af en samlet
og helhedsorienteret vurdering af barnets eller den unges behov, og at såvel
afgørelser som tilrettelæggelsen af sagens behandling altid skal ske under
hensyn til barnets eller den unges bedste og med inddragelse af barnet eller
den unge.
1) Målgruppen for den særlige enhed med ekspertise i grønlandske
sproglige og kulturelle forhold
Målgruppen for den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og
kulturelle forhold er sager på børneområdet, hvor et barn, en ung, en
kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født eller
opvokset i Grønland eller i øvrigt vurderes at have en tæt tilknytning til
grønlandsk sprog, kultur og værdier.
Målgruppen omfatter således også personer, som eksempelvis er vokset op i
et grønlandsk miljø og derigennem har opnået en tæt tilknytning til grønlandsk
sprog, kultur og værdier, uden at de er født eller opvokset i Grønland.
Det vil i praksis bero på en konkret og individuel vurdering, om et barn, en ung,
en forældremyndighedsindehaver eller en kommende forælder er omfattet af
målgruppen for den særlige enhed. VISO vil efter henvendelse fra kommunen
skulle træffe afgørelse efter § 168 i barnets lov om, at enheden leverer den
ydelse, som er omfattet af §§ 171 b og 171 c. Det svarer til gældende regler og
praksis, når VISO i øvrigt anmodes om at bistå kommunerne med de ydelser,
VISO tilbyder.
Det er fortsat kommunen, der har ansvaret for sagens oplysning, og som har
kontakt med familierne i forbindelse med den generelle sagsbehandling.
Det er derfor også kommunen, der skal foretage en indledende afklaring af, om
der er tale om en familie med grønlandsk baggrund, før kommunen efter
reglerne i § 166 i barnets lov træffer afgørelse om og oversender en
anmodning til VISO om bistand fra den særlige enhed.
Når der er tale om en familie, hvor barnet, den unge, en kommende forælder
eller en forældremyndighedsindehaver ikke er født eller opvokset i Grønland,
vil kommunen bl.a. skulle lægge vægt på barnets, den unges, den kommende
forælders eller forældremyndighedsindehaverens egen opfattelse og
beskrivelse af tilknytningen til grønlandsk sprog, kultur og værdier.
Den indledende afklaring vil således skulle foretages i dialog med barnet, den
unge, den kommende forælder eller forældremyndighedsindehaveren og
eventuelt anden familie. Kommunen vil altså også kunne inddrage og lægge
2
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 722: Spm. om anvendelse af FKU-testen i sager om grønlandske familier og manglende kontakt til VISO
3057877_0003.png
vægt på andre familiemedlemmers opfattelse og beskrivelse af tilknytningen,
ligesom kommunen kan inddrage viden fra fagpersoner eller andre, som har
viden om barnets, den unges eller familiens forhold.
Kommunen kan ligeledes inddrage den særlige enhed i VISO i den indledende
afklaring af, om der kan være tale om en familie, som er omfattet af
målgruppen.
Social- og Boligministeriet skal også gøre opmærksom på, at kommunen bør
være særligt opmærksom på behovet for at vurdere, om grønlandske børn,
unge, kommende forældre eller forældremyndighedsindehavere, der selv
henvender sig med ønske om bistand fra enheden, kan være omfattet af
målgruppen.
2) Reglernes anvendelsesområde
Med loven er der pligt til at inddrage den særlige enhed i henholdsvis nye
sager, hvor det overvejes at anbringe et barn eller en ung fra en grønlandsk
familie, jf. § 171 b, og igangværende anbringelser, jf. § 171 c i barnets lov.
Nye sager, hvor en anbringelse overvejes
Efter § 171 b skal den særlige enhed inddrages i sager, hvor det overvejes at
anbringe et barn eller en ung fra en familie med grønlandsk baggrund uden for
hjemmet, og hvor der som led i en undersøgelse eller vurdering iværksættes
en psykologisk undersøgelse eller vurdering af et barn, en ung, en kommende
forælder eller en forældremyndighedsindehaver, som ellers kunne være
foretaget ved en standardiseret psykologisk test. Den særlige enhed skal da
inddrages og bidrage til de dele af en psykologisk undersøgelse eller vurdering,
som ellers kunne være foretaget ved brug af en standardiseret psykologisk
test.
Det bemærkes, at der ikke generelt er krav om psykologiske undersøgelser og
vurderinger, herunder i form af forældrekompetenceundersøgelser, i sager hvor
der er overvejelser om at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet. Der
er således alene krav om at inddrage enheden i sager, hvor den ansvarlige
myndighed vurderer, at der skal udarbejdes en psykologisk undersøgelse eller
vurdering, herunder f.eks. en forældrekompetenceundersøgelse, som led i
sagens oplysning, eller hvor en sådan undersøgelse eller vurdering udarbejdes
til brug for en indstilling til børne- og ungeudvalget eller
Ungdomskriminalitetsnævnet, og der som led heri ellers ville blive foretaget
standardiserede tests.
I stedet for en sådan test skal enheden gennemføre denne del af
undersøgelsen eller vurderingen via specialister med relevante social-, børne-
og psykologfaglige kompetencer, som enten vil have grønlandsk baggrund eller
have indgående viden og indsigt i grønlandske sproglige og kulturelle forhold.
Det sker uden brug af standardiserede psykologiske tests.
§ 171 b i barnets lov omfatter sager, hvor der udarbejdes en undersøgelse eller
vurdering efter følgende regler i barnets lov: § 22 (børnefaglige undersøgelser),
§ 23 (gennemførelse af børnefaglige undersøgelser under ophold på en
institution mv.), § 27 (undersøgelser af kommende forældre), § 51, stk. 1, nr. 2,
(vurderinger af forældremyndighedens kompetencer ifm. en indstilling til børne-
og ungeudvalget om anbringelse uden samtykke), samt § 67, stk. 4, nr. 3,
(tilknytningsvurderinger ifm. en indstilling til børne- og ungeudvalget om
permanent anbringelse). Bestemmelsen omfatter derudover sager, hvor der
udarbejdes en undersøgelse eller vurdering efter følgende regler i lov om
3
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 722: Spm. om anvendelse af FKU-testen i sager om grønlandske familier og manglende kontakt til VISO
3057877_0004.png
bekæmpelse af ungdomskriminalitet: § 31 (ungefaglige undersøgelser), § 32
(gennemførelse af ungefaglige undersøgelser under ophold på en institution
mv.) samt § 34, stk. 2, nr. 4, (vurderinger af forældremyndighedens
kompetencer ifm. en indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet om anbringelse
uden samtykke).
Psykologiske undersøgelser eller vurderinger, der indgår i en indstilling om
afgørelse om permanent anbringelse, jf. § 67, stk. 4, nr. 1, i barnets lov, er
således også omfattet af kravet om anvendelse af den særlige enhed, idet
sådanne undersøgelser og vurderinger skal foretages som led i børne- eller
ungefaglige undersøgelser, der er omfattet af enhedens anvendelsesområde.
Pligten til at anvende den særlige enhed omfatter desuden også undersøgelser
m.v., der indgår i en indstilling om adoption uden samtykke efter § 70 i barnets
lov, hvis der som led i en børnefaglig undersøgelse m.v. indgår psykologiske
vurderinger eller undersøgelser, hvor der ellers ville indgå en standardiseret
psykologisk test.
Det bemærkes endvidere, at de nye regler også finder anvendelse ifm.
undersøgelser og vurderinger, som er påbegyndt inden 1. maj 2025, men hvor
der ikke er truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung senest den
30. april 2025. I disse tilfælde skal undersøgelsen eller vurderingen udarbejdes
efter de nye regler i lov nr. 408 af 29. april 2025.
Det betyder, at for så vidt angår afgørelser om anbringelse mv., hvor der er
truffet afgørelse i børne- og ungeudvalget, men klagen ikke er behandlet på
møde i Ankestyrelsen inden 1. maj 2025, vil Ankestyrelsen i
klagesagsbehandlingen påse, om der er foretaget de nødvendige
undersøgelser og i den forbindelse tage stilling til, om kommunen skal foretage
yderligere sagsskridt.
Igangværende anbringelser
Efter § 171 c skal kommunalbestyrelsen anmode den særlige enhed om at
gennemgå alle igangværende anbringelser, der ikke er behandlet efter § 171 b,
hvor der er eller må antages at have været anvendt en standardiseret
psykologisk test som led i sagens oplysning. Enheden skal i disse sager
udarbejde en sammenfattende vurdering til brug for kommunalbestyrelsens
eller Ungdomskriminalitetsnævnets vurdering af, om sagen skal genoptages.
§ 171 c omfatter undersøgelser og vurderinger efter følgende regler i barnets
lov: § 22 (børnefaglige undersøgelser), § 23 (gennemførelse af børnefaglige
undersøgelser under ophold på en institution mv.), § 27 (undersøgelser af
kommende forældre), § 51, stk. 1, nr. 2, (vurderinger af forældremyndighedens
kompetencer ifm. en indstilling til børne- og ungeudvalget om anbringelse uden
samtykke), samt § 67, stk. 4, nr. 3, (tilknytningsvurderinger ifm. en indstilling til
børne- og ungeudvalget om permanent anbringelse). Bestemmelsen omfatter
også undersøgelser mv., der er iværksat efter de dagældende regler i lov om
social service, før barnets lov trådte i kraft, dvs. servicelovens § 50, § 51, § 59,
stk. 1, nr. 2, eller § 68 a, stk. 4, nr. 3. Derudover omfatter bestemmelsen
undersøgelser og vurderinger efter følgende regler i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet: § 31 (ungefaglige undersøgelser), § 32 (gennemførelse af
ungefaglige undersøgelser under ophold på en institution mv.) samt § 34, stk.
2, nr. 4, (vurderinger af forældremyndighedens kompetencer ifm. en indstilling
til Ungdomskriminalitetsnævnet om anbringelse uden samtykke).
4
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 722: Spm. om anvendelse af FKU-testen i sager om grønlandske familier og manglende kontakt til VISO
3057877_0005.png
3) Vedr. krav om samtykke samt dialog med barnet, den unge,
forældremyndighedsindehaver og kommende forældre
Den særlige enhed kan, jf. § 171 d, alene inddrages i sager efter §§ 171 b og
171 c i det omfang, en forældremyndighedsindehaver, en kommende forælder
eller en ung, der er fyldt 15 år, giver samtykke til, at kommunalbestyrelsen
anmoder den særlige enhed om udredning eller sagsgennemgang af en
igangværende anbringelse.
Social- og Boligministeriet skal i forlængelse heraf bemærke, at
samtykkekravet gælder for den del af en undersøgelse eller vurdering, der
vedrører den pågældende – dvs. at den unge, der er fyldt 15 år, skal give
samtykke, hvis enheden skal bistå med en udredning eller vurdering vedr. den
unge selv, mens forældremyndighedsindehaveren eller den kommende
forælder skal give samtykke, hvis enheden skal bistå med en vurdering af den
pågældende forældremyndighedsindehaver eller den kommende forælders
forældrekompetence mv.
Efter § 171 d, stk. 2, kan kravet om samtykke fraviges under hensyn til barnets
eller den unges bedste. Dog vil samtykket altid skulle søges indhentet.
Social- og Boligministeriet finder, at dette eksempelvis kan være relevant i
tilfælde, hvor forældremyndighedens indehaver ikke ønsker at give samtykke,
men hvor kommunen vurderer, at det vil være til barnets eller den unges
bedste at inddrage enheden på trods af manglende samtykke. Det kan f.eks.
være relevant i situationer, hvor et barn eller en ung har et udtrykkeligt ønske
om at få gennemgået betydningen af standardiserede psykologiske tests i
deres anbringelsessag. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det samlet set
vil være til barnets eller den unges bedste, f.eks. fordi en uvished skaber
usikkerhed om grundlaget for anbringelsen hos barnet eller den unge, vil
kommunalbestyrelsen kunne anmode den særlige enhed om at gennemgå
sagen, selvom forældremyndighedsindehaveren ikke giver samtykke hertil.
Det kan også være relevant i tilfælde, hvor forældremyndighedens indehaver
ikke kan kontaktes, eller hvor det ikke er muligt at opnå et informeret samtykke
pga. eksempelvis den pågældendes livssituation.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at et samtykke skal være specifikt og
informeret, dvs. at det både skal være klart, hvad borgeren samtykker til, og at
borgeren skal vejledes om betydningen af et samtykke.
Borgeren vil altid kunne trække samtykket tilbage. I sådanne tilfælde skal
kommunen tage stilling til, om hensynet til barnets bedste betyder, at der skal
træffes afgørelse efter § 171 d, stk. 2, eller om sagen må oplyses uden brug af
bistand fra den særlige enhed.
Endelig gør ministeriet opmærksom på, at kommunen som en del af den
generelle vejledningsforpligtelse skal vejlede de pågældende borgere om
konsekvenserne ved henholdsvis at give samtykke eller afvise at give
samtykke til at inddrage den særlige enhed i de konkrete sager efter §§ 171 b
og 171 c. Kommunen skal i den forbindelse både være opmærksom på et
eventuelt behov for tolkebistand, samt borgerens ret til at have en bisidder. Det
bemærkes, at kommunerne har pligt til at vejlede børn og unge om retten til at
lade sig bistå af andre, jf. § 6, stk. 1, i barnets lov.
5
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 722: Spm. om anvendelse af FKU-testen i sager om grønlandske familier og manglende kontakt til VISO
3057877_0006.png
Efter ministeriets opfattelse vil vejledningen eksempelvis kunne ske, hvis en
ung eller en forælder selv henvender sig til kommunen, f.eks. ifm. en
igangværende anbringelse, hvor der ved samme anledning vil kunne indhentes
relevante samtykker. På samme måde vil kommunen eksempelvis kunne
indhente et samtykke fra en ung som led i den løbende opfølgning i en
anbringelsessag.
4) Generelt om myndighedsansvar, afgørelseskompetence og
klagemuligheder
Social- og Boligministeriet bemærker, at lovændringen ikke ændrer på, hvilke
myndigheder der har ansvaret for at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til,
at der kan træffes afgørelse i sagen, eller i reglerne om afgørelseskompetence
mv.
Som nærmere beskrevet ovenfor under punkt 1 vil kommunerne i dialog med
de berørte borgere og med inddragelse af den særlige enhed i VISO foretage
den indledende vurdering af, om en konkret sag falder inden for den særlige
enheds anvendelsesområde. Denne dialog skal være med til at sikre, at
familien både inddrages og har mulighed for at give de fornødne oplysninger til
brug for vurderingen og VISO’s afgørelse.
Når kommunerne tager kontakt til den særlige enhed i VISO med henblik på
bistand til udredning eller til gennemgang af igangværende anbringelser, skal
VISO i lighed med efter gældende regler træffe afgørelse om, hvorvidt en
konkret sag er omfattet af VISO’s ydelser, jf. § 168 i barnets lov. VISO’s
afgørelse kan ikke påklages. Kommunen skal, efter § 166 i barnets lov, træffe
afgørelse om henvisning til den særlige enhed i VISO. Afgørelsen kan
påklages til Ankestyrelsen.
Udredningen fra den særlige enhed skal sammenfattes i en konklusion, som
skal indgå som en del af grundlaget for kommunalbestyrelsens, børne- og
ungeudvalgets eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.
Det er således fortsat kommunalbestyrelsen, børne- og ungeudvalget eller
Ungdomskriminalitetsnævnet, der skal træffe de fornødne afgørelser om hjælp
og støtte efter henholdsvis barnets lov eller lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, og som har ansvar for at sikre, at en sag er tilstrækkeligt
oplyst til, at den ansvarlige myndighed kan træffe de fornødne afgørelser. Der
vil i forlængelse heraf gælde de sædvanlige regler for myndighedernes
afgørelse og for mulighederne for at klage mv., hvis man er part i sagen.
I sager efter § 171 b skal kommunen i dialog med den særlige enhed
afklare, hvad der er behov for at få oplyst i den enkelte sag til brug for den
samlede udredning. Afklaringen skal føre til en fælles forståelse og aftale med
børne- og ungerådgiveren om afgrænsningen af hhv. kommunens opdrag til en
psykolog om udarbejdelse af en forældrekompetenceundersøgelse eller
psykologisk undersøgelse af barnet eller den unge og afgrænsning af den
særlige enheds supplerende undersøgelse.
Som led i denne dialog bør tidsperspektivet ift. den særlige enheds udredning
også drøftes. Det er således handlekommunen, der har ansvaret for at sikre, at
kravene til sagsbehandlingen overholdes. Det gælder også fristerne for
udarbejdelse af en børnefaglig eller en ungefaglig undersøgelse. I den
forbindelse bemærkes, at kommunernes inddragelse af den nye enhed som
udgangspunkt ikke adskiller sig væsentligt fra tilsvarende situationer, hvor der
6
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 722: Spm. om anvendelse af FKU-testen i sager om grønlandske familier og manglende kontakt til VISO
3057877_0007.png
tages kontakt til en autoriseret psykolog med henblik på at få foretaget en
psykologisk undersøgelse, f.eks. en forældrekompetenceundersøgelse, og
hvor den enkelte kommune tilsvarende skal tilrettelægge sagsbehandlingen på
en måde, så det sikres, at undersøgelsen kan indgå i den samlede behandling
af sagen inden for de lovfastsatte frister.
Der henvises i forlængelse heraf til de muligheder, der eksisterer efter
gældende regler i forhold til at foretage en foreløbig vurdering i en sag, hvis det
f.eks. trækker ud med at færdiggøre den børnefaglige undersøgelse, eller til at
træffe en foreløbig afgørelse om f.eks. anbringelse uden for hjemmet, hvis det
er nødvendigt af hensyn til barnet eller den unge, samt adgangen til efter
barnets lov at iværksætte støtte sideløbende med en børnefaglig
undersøgelse.
Det betyder, at såvel formanden for børne- og ungeudvalget som direktøren for
Ankestyrelsen også fremover kan træffe foreløbige afgørelser om anbringelse
uden for hjemmet, jf. § 143 i barnets lov, som af hensyn til barnets eller den
unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i børne- og
ungeudvalget, da der ikke er forudsætning om, at der ved sådanne foreløbige
afgørelser skal foreligge en børnefaglig undersøgelse som grundlag for
afgørelsen.
Endelig bemærker ministeriet, at en afgørelse om anbringelse uden for
hjemmet i alle tilfælde skal træffes på et solidt fagligt og sagligt grundlag. I den
forbindelse understreger ministeriet, at en psykologisk undersøgelse aldrig kan
stå alene, men alene udgør ét af flere elementer, der kan indgå i sagens
oplysning. I den forbindelse bemærkes, at der ikke er generelt krav om
psykologiske undersøgelser og vurderinger, herunder i form af
forældrekompetenceundersøgelser i sager, hvor der er overvejelser om at
anbringe et barn eller en ung, men at det er den enkelte myndigheds ansvar at
sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse i sagen, jf.
ovenfor.
Ankestyrelsens kompetencer til at træffe afgørelser af egen drift
Ankestyrelsen har ikke mulighed for selv at anmode den særlige enhed i VISO
om bistand. Ankestyrelsen kan dog, efter § 151, stk. 1, i barnets lov, pålægge
en kommunalbestyrelse at foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt eller at
træffe de fornødne afgørelser, herunder f.eks. om at iværksætte en børnefaglig
undersøgelse. Kommunalbestyrelsen skal herefter, hvis sagen i øvrigt er
omfattet af anvendelsesområdet og målgruppen for bistand fra den særlige
enhed i VISO, anmode den særlige enhed om bistand.
Hvis Ankestyrelsen af egen drift træffer afgørelse efter § 151 i barnets lov om,
at kommunalbestyrelsen skal gennemføre en børnefaglig undersøgelse efter §
23 i barnets lov under barnets eller den unges ophold på institution eller
indlæggelse på et sygehus, og der i øvrigt er tale om et barn eller en ung, der
er omfattet af målgruppen, vil kommunalbestyrelsen skulle anmode om bistand
fra den særlige enhed, hvis der som i undersøgelsen indgår psykologiske
vurderinger eller undersøgelser, der ellers kunne være foretaget ved brug af
standardiserede psykologiske tests.
Ankestyrelsen kan med lovændringen dog ikke træffe afgørelse om
anbringelse efter § 151, stk. 2 eller 3, i barnets lov, hvis der i grundlaget for
afgørelsen indgår psykologiske vurderinger eller undersøgelser, hvor den
særlige enhed i VISO ikke har været inddraget, og hvor der i stedet er anvendt
standardiserede psykologiske tests af et barn eller en ung, en kommende
7
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 722: Spm. om anvendelse af FKU-testen i sager om grønlandske familier og manglende kontakt til VISO
3057877_0008.png
forælder eller en forældremyndighedsindehaver fra en familie med grønlandsk
baggrund.
5) Særligt vedr. eventuel genoptagelse af igangværende sager
Efter § 171 c skal kommunen anmode den særlige enhed om at gennemgå alle
igangværende sager, der falder inden for lovens anvendelsesområde. Det er
en forudsætning, at der gives samtykke hertil, jf. § 171 d, stk. 1, i barnets lov.
Kommunalbestyrelsen kan dog fravige kravet om samtykke under hensyn til
barnets eller den unges bedste, jf. § 171 d, stk. 2, i barnets lov. Der henvises til
punkt 3 herover om samtykke.
Finder den særlige enhed, at anvendelsen af en standardiseret psykologisk
test har ført til en misvisende vurdering i sagen, skal enheden udarbejde en
sammenfattende vurdering af dette til brug for den ansvarlige myndigheds
vurdering af sagen. Det vil således være op til den ansvarlige myndighed,
f.eks. kommunalbestyrelsen, at foretage en konkret vurdering af, om der i den
enkelte sag kan være tale om nye oplysninger af betydning for sagen, og om
en afgørelse om anbringelse derfor skal genoptages.
Hvis det vurderes, at sagen skal genoptages, skal der herefter i praksis træffes
de fornødne afgørelser om udfaldet af denne vurdering. Det kan, afhængigt af
forholdene i sagen, f.eks. være en afgørelse om iværksættelse af en ny
børnefaglig undersøgelse, om hjemgivelse af barnet eller den unge og
hjemgivelsesperiode, eller om iværksættelse eller ændring af indsatser eller
forhold under anbringelsen, herunder eksempelvis samvær med forældre.
Sådanne afgørelser om indsatser mv. vil kunne påklages efter reglerne herom i
barnets lov og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Træffes der alene
afgørelse om, at sagen skal genoptages eller om, at sagen ikke skal
genoptages, vil en sådan afgørelse også kunne indbringes for Ankestyrelsen
efter de gældende regler herom i barnets lov eller lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Social- og Boligministeriet bemærker, at i de tilfælde hvor en genoptagelse af
sagen fører til, at der træffes afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung,
vil psykologiske undersøgelser og vurderinger, der foretages som led i
oplysningen af sagen, skulle ske i overensstemmelse med reglerne i § 171 b i
barnets lov.
6) Særligt vedr. fremfinding af igangværende anbringelsessager
I forhold til at fremfinde de konkrete igangværende anbringelsessager skal
ministeriet bemærke, at det til dels må forventes at kunne ske gennem
henvendelser fra borgere, som bliver opmærksomme på de nye regler, f.eks.
gennem netværk eller familie, medierne mv. på området, ligesom det forventes
at kunne ske gennem de enkelte børne- og ungerådgiveres kendskab til og
løbende opfølgning i de konkrete sager.
Det bemærkes, at der skal være tale om en igangværende anbringelse af et
barn eller en ung under 18 år. Det forudsættes således, at barnet eller den
unge fortsat er anbragt og fortsat er under 18 år. Enheden skal ikke gennemgå
sager om adoption uden samtykke, hvis der er truffet afgørelse om adoption.
Der skal desuden være tale om en anbringelsessag vedr. en familie med
grønlandsk baggrund, hvor der er eller må antages at have været anvendt en
8
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 722: Spm. om anvendelse af FKU-testen i sager om grønlandske familier og manglende kontakt til VISO
3057877_0009.png
standardiseret psykologisk test ifm. undersøgelser og vurderinger som led i
sagens oplysning.
Den særlige enhed i VISO tilrettelægger indhentelse af sagsoplysninger for
konkrete igangværende anbringelser omfattet af § 171 c i barnets lov efter
drøftelse med de enkelte kommuner. Der kan i den forbindelse henvises til
bekendtgørelse om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation
(VISO) i Social- og Boligstyrelsen, som er opdateret i forhold til lovændringen,
jf. også punkt 7 nedenfor.
For at understøtte kommunernes fremfinding af relevante sager kan ministeriet
desuden henvise til vedlagte bilag, som indeholder en kommunefordelt
opgørelse over anbringelser i Danmark i 2023 af børn og unge, der er født i
Grønland, eller som har mindst én forælder, der er født i Grønland. Opgørelsen
er vedlagt med henblik på at give kommunerne en indikation af mængden af
relevante sager i den enkelte kommune, men er ikke udtømmende da
opgørelsen kun dækker anbringelser, der var aktive i 2023. Afgrænsningen af
børn og unge med grønlandsk baggrund i opgørelsen er sket ved hjælp af
registerbaserede oplysninger om fødested. Det skal bemærkes, at en
registerbaseret afgrænsning ikke nødvendigvis rammer målgruppen for den
særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, jf.
punkt 1 ovenfor.
7) Procedurer for den særlige enheds behandling af sager mv.
Det følger af § 171 d, stk. 3, i barnets lov, at social- og boligministeren kan
fastsætte nærmere regler om behandlingen af sager i den særlige enhed med
ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold og om sammensætning
m.v. af den særlige enhed.
Disse bemyndigelser er udmøntet i bekendtgørelse om den nationale videns-
og specialrådgivningsorganisation (VISO) i Social- og Boligstyrelsen,
bekendtgørelse nr. 421 af 29. april 2025.
Bekendtgørelsen kan findes på Social- og Boligministeriets hjemmeside og på
retsinformation.dk her:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/421
VISO tilrettelægger sagsbehandlingen i den særlige enhed inden for rammerne
af loven og bekendtgørelsen.
For mere information om VISO’s rådgivning og om indsendelse af konkrete
sager til den særlige enhed henvises til Social- og Boligstyrelsens hjemmeside:
Rådgivning i sager med familier med grønlandsk baggrund (SBST.dk)
Med venlig hilsen
Astrid L. Holbøll
Kontorchef
Social- og Boligministeriet
9