Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3059079_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 4238
Doknr.
32605568
Dato
27-08-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 1. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
718 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 718:
”Vil ministeren give eksempler på, i hvilke situationer en kommune har hjemmel
til at fjerne et barn med så kort varsel, og vil ministeren redegøre for i hvilke
tilfælde en klage over en ændring af anbringelsessted har en opsættende
virkning? Spørgsmålet henviser til artiklen »Emil blev fjernet fra sin familie og
flyttet til Fyn med en dags varsel?«, bragt i JydskeVestkysten den 1. august
2025.”
Svar:
Jeg vil indledningsvist gerne understrege, at jeg som minister ikke kan gå ind i
konkrete sager eller pålægge en myndighed at træffe en bestemt afgørelse i en
sag.
I forlængelse heraf kan jeg generelt oplyse, at det grundlæggende er
kommunens ansvar at sikre kontinuitet og stabilitet for børn og unge, der er
anbragt uden for hjemmet. Det er i den forbindelse kommunens ansvar at sikre,
at et anbringelsesforløb tilrettelægges med udgangspunkt i barnets bedste.
Det klare udgangspunkt for lovgivningen er derfor også, at en afgørelse om
ændring af anbringelsessted skal træffes ud fra barnets tarv. I de tilfælde, hvor
det af forskellige årsager er nødvendigt med et skift i anbringelsessted, skal
overgangen tilrettelægges så skånsomt som muligt under hensyn til
omstændighederne i sagen. Ansvaret for dette ligger hos den anbringende
kommune.
En flytning af et barn eller en ung fra et anbringelsessted til et andet
forudsætter både en afgørelse om, at anbringelsesstedet skal ændres, og en
afgørelse om valg af det nye anbringelsessted.
Hvis det er nødvendigt at træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted,
kræver det som udgangspunkt samtykke fra forældremyndighedsindehaveren
og den unge, der er fyldt 12 år. Inden der træffes afgørelse om ændring af
anbringelsessted, skal kommunen også indhente en udtalelse fra det aktuelle
anbringelsessted til belysning af sagen.
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 719: Spm. om hvilke udefrakommende begivenheder berettiger akut flytning af plejebarn med én dags varsel
3059079_0002.png
Hvis der ikke kan opnås samtykke, er udgangspunktet, at det er kommunens
børne- og ungeudvalg, der skal tage stilling til, om der kan træffes afgørelse
om ændring af barnets anbringelsessted. Til brug for børne- og ungeudvalgets
afgørelse skal kommunen udarbejde en indstilling, der bl.a. skal indeholde
barnets holdning til ændring af anbringelsesstedet og en udtalelse fra det
aktuelle anbringelsessted. Børn og unge, der er fyldt 10 år, samt
forældremyndighedens indehaver kan klage over afgørelsen til Ankestyrelsen.
I helt særlige tilfælde, hvor det vurderes, at barnets eller den unges situation
betyder, at sagen ikke kan afvente børne- og ungeudvalgets behandling, har
formanden eller i dennes fravær næstformanden mulighed for at træffe en
foreløbig afgørelse om ændring af barnets eller den unges anbringelsessted.
Det kan være relevant i helt akutte situationer, hvor der er behov for
øjeblikkelig indgriben af hensyn til beskyttelse af barnet eller den unge. En
foreløbig afgørelse skal snarest muligt og inden 7 dage efter iværksættelsen af
afgørelsen forelægges børne- og ungeudvalget til godkendelse.
I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at Ankestyrelsen med principmeddelelse nr.
49-19 har fastslået, at en sag om ændret anbringelsessted, hvor der ikke kan
opnås samtykke, ikke skal forelægges for børne- og ungeudvalget, når en
”udefrakommende begivenhed” er årsagen til ændringen. Ifølge
principmeddelelsen er der tale om en udefrakommende begivenhed, når
behovet for ændring ikke skyldes barnets eller den unges forhold men forhold
på anbringelsesstedet. Det kan eksempelvis være situationer, hvor et
anbringelsessted lukker, eller en plejefamilie bliver opsagt.
Uanset processen for afgørelsen vedrørende ændring af anbringelsessted,
kræver en faktisk flytning af barnet, som beskrevet ovenfor, at der foruden
afgørelsen om ændring af anbringelsessted træffes en afgørelse om valg af nyt
anbringelsessted. En sådan afgørelse træffes af kommunalbestyrelsen.
En afgørelse om valg af anbringelsessted kan ligeledes påklages til
Ankestyrelsen, og klagen har som udgangspunkt opsættende virkning. Det
betyder, at barnet som hovedregel ikke kan flyttes, før Ankestyrelsen har
behandlet klagen over valg af anbringelsessted.
Dog er der efter retssikkerhedsloven en mulighed for, hvis særlige forhold gør
det påkrævet, at kommunalbestyrelsen samtidig med afgørelse om valg af
anbringelsessted eller ændret anbringelsessted kan træffe afgørelse om at
iværksætte afgørelsen straks. Det vil sige, at klages i så fald ikke tillægges
opsættende virkning.
Når en klage ikke kan tillægges opsættende virkning, er det begrundet i, at en
klage ikke må forhindre, at barnet eller den unge får den rette hjælp og støtte.
Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor socialtilsynet har truffet afgørelse om
ophør af en plejefamilies godkendelse, eller andre forhold gør det nødvendigt
at effektuere afgørelsen straks.
Opsummerende vil det således i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret
vurdering, om situationen er akut i den forstand, at der af hensyn til barnet eller
den unge er behov for at flytte barnet straks. Hvis det ikke er tilfældet, skal den
anbringende kommune sikre, at flytningen sker så skånsomt som muligt for
barnet.
2
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 719: Spm. om hvilke udefrakommende begivenheder berettiger akut flytning af plejebarn med én dags varsel
3059079_0003.png
Det er utvetydigt kommunernes forpligtelse at sikre, at et anbringelsesforløb er
tilrettelagt med udgangspunkt i barnets tarv, og jeg har naturligvis en klar
forventning om, at kommunerne lever op til det ansvar.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
3