Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3057867_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 4203
Doknr.
32635509
Dato
25-08-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 29. juli 2025 5stillet følgende spørgsmål nr.
717 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 717:
”Mener ministeren ikke, at udsatte børn og unge har ret til kontinuitet i deres
kontakt med børne-og ungerådgivere - på samme måde som ældre borgere nu
er sikret kontinuitet i ældreloven? Anerkender ministeren, at stabile og
tillidsfulde relationer til voksne er afgørende for, at udsatte børn og unge kan få
den nødvendige støtte og undgå at ende i f.eks. hjemløshed og
marginalisering? Hvilke konkrete initiativer vil ministeren tage for at sikre, at
udsatte børn og unge ikke oplever gentagne skift af børne- og ungerådgivere?
Spørgsmålet henviser til »Mette blev hjemløs, da systemet glemte hende: - Jeg
bad selv om hjælp«, avisendanmark.dk, 26.juli 2025.”
Svar:
En god og stabil relation mellem børn og unge i udsatte positioner og deres
børne- og ungerådgiver er et vigtigt element i at sikre tryghed og stabilitet for
barnet eller den unge og er centralt i aftalen om Børnene Først.
Det fremgår således også udtrykkeligt af barnets lov, at hjælp og støtte efter
loven bl.a. skal tilrettelægges med henblik på at sikre kontinuitet i opvæksten
og et trygt omsorgsmiljø.
Med barnets lov er der også indført nye regler, som har fokus på styrkelse af
kontinuitet og stabilitet for børn og unge i udsatte positioner.
For det første blev det som noget nyt fastsat, at der i forbindelse med
børnefaglige undersøgelser, hvor der ikke tidligere er iværksat en støttende
indsats eller anbringelse, skal deltage to børne- og ungerådgivere i væsentlige
møder med barnet eller den unge. Reglen er netop indført for at sikre tryghed,
kontinuitet og stabilitet for barnet eller den unge i møder med kommunen.
Bestemmelsen skal sikre, at barnet eller den unge både kender sin primære
børne- og ungerådgiver og en anden rådgiver, der kan træde til i forbindelse
med f.eks. sygdom, ferie, barsel m.v. hos barnets primære børne- og
ungerådgiver.
Med barnets lov er der for det andet også indført et krav om, at der for at sikre
kontinuitet og stabilitet for det anbragte barn eller den anbragte unge som
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 717: Spm. om ministeren ikke mener, at udsatte børn og unge har ret til kontinuitet i deres kontakt med børne-og ungerådgivere
3057867_0002.png
udgangspunkt skal deltage to børne- og ungerådgivere i samtalen med barnet
eller den unge i forbindelse med tilsynsbesøg under anbringelsen.
Der stilles for det tredje med barnets lov ligeledes krav om, at
kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge arbejdet med det enkelte barn eller
den enkelte unge og familien med færrest mulige fagprofessionelle voksne om
barnet eller den unge. Krav skal medvirke til at sikre, at kommunalbestyrelsen
tilrettelægger arbejdet med det enkelte barn eller den enkelte unge på en
sådan måde, at barnet eller den unge så vidt muligt vil opleve kontinuitet og
stabilitet i kontakten med kommunen og de fagprofessionelle omkring barnet
eller den unge, der skal givet barnet eller den unge støtte efter loven.
Endelig kan jeg oplyse, at der, for sikre en god overgang til voksenlivet for
anbragte unge, er krav i barnets lov om, at kommunen senest 6 måneder før,
at den unge fylder 18 år, skal træffe afgørelse om ungestøtteindsatser efter
barnets lov og revidere den unges ungeplan, samt i den forbindelse tage stilling
til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse, beskæftigelse og øvrige
relevante forhold.
Det er min opfattelse, at barnets lov dermed både styrker kontinuitet og
stabilitet i indsatsen over for børn og unge.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2