Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3060974_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
32359040
Dato
25-08-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 16. juli 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 712
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 712:
”Vil ministeren kommentere artiklen »Hun var en del af det system, der placerer børn i
pleje… men det blev ikke nævnt, da tragedien ramte« bragt i JydskeVestkysten den 15.
juli 2025 samt redegøre for praksis på området, herunder lovhjemlen?”
Svar:
Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at der fra hvad jeg kan læse af
mediernes omtale af sagen er tale om en dybt ulykkelig sag, hvor en to-årig
dreng har mistet livet under sit ophold i en plejefamilie.
Jeg kan som minister ikke gå ind i konkrete sager, ligesom jeg heller ikke kan
gå ind og pålægge en kommune at træffe bestemte afgørelser i en sag.
Når det er sagt, vil jeg gerne understrege helt tydeligt, at det er min klare
forventning, at kommunerne til enhver tid overholder de gældende regler om
habilitet i sagsbehandlingen, og at de sikrer, at alle anbringelser af børn og
unge sker på et oplyst, fagligt grundlag, der har kvalitet i anbringelsen i
centrum, og følger reglerne på anbringelsesområdet. Det er helt uacceptabelt,
hvis der er kommuner, der går på kompromis med disse regler, og i sidste
ende også med retssikkerheden for vores børn og unge, der er anbragt udenfor
hjemmet.
Enhver forælder, hvis barn bliver anbragt udenfor hjemmet, skal naturligvis
kunne stole på, at barnet eller den unge på baggrund af faglige vurderinger får
tilrettelagt den indsats, der bedst muligt kan tage højde for barnet eller den
unges behov, og som sikrer den nødvendige støtte og omsorg.
Det er den anbringende kommunes ansvar at sikre, at der i alle
anbringelsessager foretages en konkret og individuel vurdering af det enkelte
barn eller den enkelte unges behov. Kommunen skal således sikre, at de
vælger et anbringelsessted, der er konkret egnet til barnet eller den unge, og
som på bedst mulig vis kan imødekomme barnet eller den unges behov. Valg
af anbringelsessted skal endvidere være i overensstemmelse med barnets plan
eller ungeplanen, som skal være udarbejdet forud for at der træffes afgørelse
om valg af anbringelsessted. Reglerne på anbringelsesområdet er netop er
indført for at sikre høj kvalitet i alle anbringelser. Det handler bl.a. om, at der
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 716: Spm. om inhabilitet i forbindelse med en kommunes anbringelse af en mor og et barn i en plejefamilie
3060974_0002.png
træffes afgørelser om indsatser på baggrund af relevante faglige vurderinger,
med barnet eller den unges tarv i centrum.
Samtidig vil jeg henvise til, at det er socialtilsynet, der er ansvarlige for at
godkende anbringelsessteder til børn og unge – herunder generelt godkendte
plejefamilier. Det er ligeledes socialtilsynet, der foretager tilsynsbesøg for at
sikre, at kvaliteten til stadighed opretholdes på anbringelsesstederne.
I artiklen stilles der endvidere spørgsmål ved habilitet i sagen, da
plejeforældrene i den konkrete sag, og i flere andre sager i kommunen, ifølge
mediernes oplysninger, er ansat i kommunens Børne- og Familieafdeling.
Jeg kan i den forbindelse generelt oplyse, at når kommunen behandler sociale
sager og for eksempel skal træffe en afgørelse om valg af anbringelsessted,
skal den enkelte kommunale medarbejder være opmærksom på
habilitetsreglerne. Habilitetsreglerne fremgår af forvaltningsloven og har til
formål at sikre saglighed i forvaltningen. Reglerne skal således medvirke til at
forebygge, at de afgørelser, som kommunen træffer, påvirkes af usaglige
hensyn. Det følger af forvaltningslovens § 3, stk. 1, at den, der virker inden for
den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis
vedkommende har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens
udfald. Det samme gælder, hvis vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller
andre nærtstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens
udfald.
Den, der er inhabil i forhold til en sådan sag, må således ikke træffe afgørelse,
deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den
pågældende sag. Hvis en sagsbehandler er bekendt med, at der foreligger
forhold, som nævnt i forvaltningslovens § 3, stk. 1, skal denne snarest
underrette sin leder inden for myndigheden om dette, medmindre det er
åbenbart, at forholdet er uden betydning. Sagsbehandleren skal så vidt muligt
give underretningen inden sagen påbegyndes. Spørgsmålet om, hvorvidt
personen er inhabil, afgøres af myndigheden.
Hvis habilitetsreglerne er blevet tilsidesat i forbindelse med behandling af en
konkret sag i kommunen vil den, der er part i sagen, kunne påklage afgørelsen
til en relevant klagemyndighed. Den trufne afgørelse vil som udgangspunkt
være ugyldig, hvis den, der har behandlet sagen, har været inhabil i forhold til
den konkrete sag. Hvis kommunen bliver opmærksom på, at der foreligger
inhabilitet, har kommunen pligt til at genbehandle sagen.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2