Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3060973_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 4239
Doknr.
32384967
Dato
01-09-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 18. juli 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 716
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 716:
”Kan ministeren bekræfte, at Folketingets Ombudsmands udtalelse fra 2014 om
inhabilitet i forbindelse med en kommunes anbringelse af en mor og et barn i en
plejefamilie, hvor plejefaderen samtidig var leder af kommunens Familiehus og
kommunens familieplejekonsulenter, ikke giver kommuner ret til at lade deres
sagsbehandlere og ledere på anbringelsesområdet fungere som plejeforældre i
kommunen? Der henvises til Folketingets Ombudsmands udtalelse FOU nr. 2014.0011
på retsinformation.dk.”
Svar:
I udtalelsen FOU nr. 2014,0011, som henvises til i spørgsmålet, fremgår det, at
Folketingets Ombudsmand på baggrund af en sags konkrete omstændigheder
bl.a. vurderede, at der ikke var grundlag for at antage, at beskæftigelsen som
plejefar var uforenelig med udøvelsen af den pågældendes sædvanlige stilling
som leder af kommunens Familiehus og familieplejekonsulenter. Jeg læser
således Ombudsmandens udtalelse som begrundet i sagens konkrete
omstændigheder.
Jeg har naturligvis en klar forventning om, at kommunerne overholder
forvaltningslovens regler om inhabilitet i forbindelse med en afgørelse om
anbringelse, ligesom kommunerne i øvrigt skal være opmærksomme på, om en
medarbejders eventuelle bibeskæftigelse giver anledning til habilitetsmæssige
overvejelser.
Det er i øvrigt væsentligt for mig at påpege at kommunerne har et klart ansvar
for at leve op til de gældende regler for anbringelse af børn og unge, og
herunder at sikre, at alle afgørelser om anbringelser træffes ud fra et
tilstrækkeligt, fagligt grundlag med barnet eller den unge i centrum. Det er dybt
uacceptabelt, hvis der er kommuner, der ikke følger habilitetsreglerne eller
reglerne på anbringelsesområdet.
For en nærmere beskrivelse af kommunernes ansvar, når der træffes afgørelse
om anbringelse, socialtilsynets ansvar i forhold til godkendelse af
anbringelsessteder, herunder plejefamilier og de gældende regler om habilitet
og uafhængighed i sagsbehandlingen skal jeg henvise til min besvarelse af
SOU alm. del – spm. 712 af d. 25. august 2025 (jf. bilag 1).
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 716: Spm. om inhabilitet i forbindelse med en kommunes anbringelse af en mor og et barn i en plejefamilie
3060973_0002.png
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
SOU alm. del – svar på spm. 712
2