Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 3531
Doknr.
20274216
Dato
02-07-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 12. juni 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
680 (alm. del) til social- og boligministeren og indenrigs- og
sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Torsten Gejl (SF).
Spørgsmål nr. 680:
”Vil ministrene redegøre for, i hvilket omfang kommunerne – på baggrund af
Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne i de 555 undersøgte sager i perioden
2018-2024, jf. Rigsrevisionens beretning nr. 18/2024 (SOU alm. del – bilag
359) – kan have et økonomisk incitament i de sager på socialområdet, hvor der
er sket lovbrud i sagsbehandlingen, og hvor der truffet ulovlige afgørelser på
socialområdet? Vil ministrene herunder redegøre for, i hvilket omfang
kommunerne kan have opnået en økonomisk gevinst i de sager, hvor der er
truffet ulovlige eller forkerte afgørelser på socialområdet på baggrund af
generelle prioriteringer eller beslutninger i kommunerne? Som eksempel herpå
henvises til boks 3 på side 19 i beretning nr. 18/2024 fra Rigsrevisionen, hvor
der fremgår et eksempel, hvor en borger klager til tilsynet over en kommunal
afgørelse truffet på baggrund af en generel beslutning i kommunen omkring
tildeling af kontaktperson for børn med særlige behov for støtte.”
Svar:
Jeg vil indledningsvist bemærke, at Social- og Boligministeriet ikke er bekendt
med datagrundlaget for de 555 konkrete sager, der henvises til.
Jeg kan, for så vidt angår spørgsmålet om i hvilket omfang kommunerne kan
have opnået en økonomisk gevinst i de sager, hvor der er truffet ulovlige eller
forkerte afgørelser på socialområdet på baggrund af generelle prioriteringer
eller beslutninger i kommunerne, oplyse, at ministeriet ikke besidder viden, der
kan belyse dette spørgsmål.
Jeg vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at kommunerne fortsat er
forpligtede til at yde den berettigede hjælp til borgeren, når en kommune har
truffet en forkert afgørelse, og Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse.
For visse ydelser skal kommunerne herudover kompensere bagud. Hvis
kommunen f.eks. har givet en borger afslag på en løbende kontant ydelse, skal
kommunen betale ydelsen med tilbagevirkende kraft, hvis Ankestyrelsen
senere ændrer afgørelsen, eller kommunen ændrer afgørelsen efter en
hjemvisning af sagen. Derudover er der også nogle af kommunernes
afgørelser om ydelser, der har opsættende virkning.
1