Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3048202_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 3481
Doknr.
19189789
Dato
30-06-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 10. juni 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
674 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 674:
”Vil ministeren redegøre for, hvad døve borgere har af rettigheder og
støttemuligheder i forhold til at kunne kommunikere på tegnsprog i mødet med
sundhedsvæsenet, sociale tilbud og psykiatriske afdelinger, og har ministeren
konkrete planer om at etablere nationale standarder for dansk tegnsprog i
forbindelse med specialeplanlægningen på handicapområdet? Spørgsmålet
henviser til et foretræde med Danske Døves Landsforbund den 27. maj 2025 i
Socialudvalget, jf. SOU alm. del - bilag 331 og 351 (internt).”
Svar:
I forhold til hjælp og støtte til personer med behov for tegnsprogstolkning
gælder det generelle sektoransvarsprincip, som pålægger myndigheder at
sikre, at deres respektive ydelser og tilbud også er tilgængelige for mennesker
med handicap, herunder mennesker med behov for tegnsprogstolkning. Dette
indebærer, at tegnsprogstolkning i eksempelvis sociale tilbud eller ved ydelse
af social hjælp og støtte hører under Social- og Boligministeriet, og at adgang
til tegnsprogstolkning i forbindelse med kontakt med sundhedsvæsenet,
herunder psykiatriske afdelinger, hører under Indenrigs- og
Sundhedsministeriet.
På socialområdet har kommunerne ifølge serviceloven en generel forpligtelse
til at sikre hjælp og støtte ud fra en konkret vurdering af den enkeltes
individuelle behov. Denne forpligtelse indebærer blandt andet, at kommunerne
skal sikre, at personer, som bor på botilbud og bruger dagtilbud, og som har
brug for f.eks. tegnsprogstolkning for at kunne kommunikere, har adgang til
dette efter behov.
I forhold til spørgsmålet om at etablere nationale standarder for dansk
tegnsprog i forbindelse med specialeplanlægning, kan jeg oplyse, at der endnu
ikke er indgået aftale om specialeplanlægning. Jeg kan derfor på nuværende
tidspunkt ikke sige noget om, hvad modellen for specialeplanlægning på den
højt specialiserede del af handicapområdet kommer til at indeholde.
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 674: Spm. om, hvad døve borgere har af rettigheder og støttemuligheder ift. at kunne kommunikere på tegnsprog i mødet med sundhedsvæsenet, sociale tilbud og psykiatriske afdelinger
3048202_0002.png
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2