Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3048307_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 3390
Doknr.
17388646
Dato
30-06-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 4. juni 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 660
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF)
Spørgsmål nr. 660:
”Vil ministeren kommentere på, at over halvdelen af de adspurgte børne-og
ungerådgivere i en rundspørge fra Dansk Socialrådgiverforening ikke mener, at
de, med de nuværende ressourcer på deres arbejdsplads, kan opfylde kravene
i barnets lov, og at over 60 pct. af de adspurgte peger på, at det er svært at
overholde lovgivningen i forhold til to børne- og ungerådgivere på svære sager,
løbende inddragelse af barnet samt dokumentationskrav? Der henvises til
artiklen »Børnene betaler prisen: Børne- og ungerådgivere kan ikke overholde
barnets lov«, bragt på dr.dk, den 30. maj 2025.”
Svar:
Det er helt afgørende, at børn og unge i udsatte positioner modtager den rette
hjælp og støtte tidligt i deres liv. Derfor er jeg glad for, at barnets lov trådte i
kraft den 1. januar 2024, da loven netop har til formål at styrke indsatsen for
lige præcis denne målgruppe af børn og unge.
Barnets lov er en helt ny hovedlov, hvor der er lagt vægt på at fjerne unødigt
tunge proceskrav, indlagt et større rum for socialfaglige skøn, indført et
grundlæggende nyt børnesyn, og hvor kravene til inddragelsen af børn og unge
i forhold, der vedrører deres egen sag, er blevet skærpet.
Med andre ord er der foretaget en række omfattende og væsentlige ændringer,
som skal bidrage til, at vi kommer i mål med ambitionerne i aftalen om Børnene
Først. Der er helt naturligt tale om et stort arbejde, når en ny hovedlov skal
implementeres i kommunal praksis – både fagligt og i tilrettelæggelsen af
arbejdet.
Når det er sagt, så er kommunerne blevet kompenseret for de ekstra udgifter,
som barnets lov medfører, ligesom at kommunerne ved de seneste
økonomiaftaler har modtaget flere penge – blandt andet til at investere i
velfærd.
Det er entydigt kommunernes ansvar at sikre, at de lever op til gældende
lovgivning, og dermed er det også kommunernes opgave at fordele
ressourcerne, så de lever op til deres forpligtelser. Det gælder derfor også ift.
kravene i barnets lov, herunder bl.a. kravet om to børne- og ungerådgivere på
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 660: Spm. om, at over halvdelen af de adspurgte børne-og ungerådgivere ikke mener, at de, med de nuværende ressourcer på deres arbejdsplads, kan opfylde kravene i barnets lov
3048307_0002.png
svære sager, løbende inddragelse af barnet samt dokumentationskrav, som
spørgeren henviser til.
Aftalen om Børnene Først indeholder desuden et omfattende set-up for
implementeringsunderstøttelse af reformen og barnets lov. Det gælder bl.a. et
partnerskab med centrale aktører på området, som har til opgave at bidrage til
en praksisnær og bred forankring af reformens og lovens intentioner.
Derudover er der afsat midler til bl.a. efteruddannelse af socialrådgivere,
rådgivningsforløb til kommuner og skriftlige materialer med anbefalinger og
retningslinjer.
Jeg kan derudover oplyse, at der er igangsat et omfattende og ambitiøst
arbejde med at følge op på den samlede Aftale om Børnene Først og herunder
barnets lov. VIVE har fået til opgave at gennemføre en evaluering, der består
af en del- og slutevaluering i henholdsvis 2027 og 2029. Med den får vi et bredt
billede af implementeringen af initiativerne i aftalen, om børnene og de unge
selv oplever, at de ønskede forandringer ift. inddragelse og skærpede
rettigheder er skabt og erfaringer fra fagpersoner og familier med de nye
rammer for indsatsen.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2