Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 3390
Doknr.
17388646
Dato
30-06-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 4. juni 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 660
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF)
Spørgsmål nr. 660:
”Vil ministeren kommentere på, at over halvdelen af de adspurgte børne-og
ungerådgivere i en rundspørge fra Dansk Socialrådgiverforening ikke mener, at
de, med de nuværende ressourcer på deres arbejdsplads, kan opfylde kravene
i barnets lov, og at over 60 pct. af de adspurgte peger på, at det er svært at
overholde lovgivningen i forhold til to børne- og ungerådgivere på svære sager,
løbende inddragelse af barnet samt dokumentationskrav? Der henvises til
artiklen »Børnene betaler prisen: Børne- og ungerådgivere kan ikke overholde
barnets lov«, bragt på dr.dk, den 30. maj 2025.”
Svar:
Det er helt afgørende, at børn og unge i udsatte positioner modtager den rette
hjælp og støtte tidligt i deres liv. Derfor er jeg glad for, at barnets lov trådte i
kraft den 1. januar 2024, da loven netop har til formål at styrke indsatsen for
lige præcis denne målgruppe af børn og unge.
Barnets lov er en helt ny hovedlov, hvor der er lagt vægt på at fjerne unødigt
tunge proceskrav, indlagt et større rum for socialfaglige skøn, indført et
grundlæggende nyt børnesyn, og hvor kravene til inddragelsen af børn og unge
i forhold, der vedrører deres egen sag, er blevet skærpet.
Med andre ord er der foretaget en række omfattende og væsentlige ændringer,
som skal bidrage til, at vi kommer i mål med ambitionerne i aftalen om Børnene
Først. Der er helt naturligt tale om et stort arbejde, når en ny hovedlov skal
implementeres i kommunal praksis – både fagligt og i tilrettelæggelsen af
arbejdet.
Når det er sagt, så er kommunerne blevet kompenseret for de ekstra udgifter,
som barnets lov medfører, ligesom at kommunerne ved de seneste
økonomiaftaler har modtaget flere penge – blandt andet til at investere i
velfærd.
Det er entydigt kommunernes ansvar at sikre, at de lever op til gældende
lovgivning, og dermed er det også kommunernes opgave at fordele
ressourcerne, så de lever op til deres forpligtelser. Det gælder derfor også ift.
kravene i barnets lov, herunder bl.a. kravet om to børne- og ungerådgivere på
1