Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 3328
Doknr.
17188683
Dato
26-06-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 28. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
655 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 655:
”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor det er fortroligt, hvor mange
underretninger eller indberetninger der har været vedrørende Frisk Pust ApS,
som har været underlagt tilsyn fra Socialtilsyn Øst. Hvorfor er denne
information ikke offentligt tilgængelig? Spørgsmålet stilles som opfølgning på
ministerens besvarelse af SOU alm. del – spørgsmål 581.”
Svar:
Jeg kan indledningsvist bekræfte, at antallet samt indholdet af henvendelser,
som socialtilsynet modtager vedrørende konkrete botilbud, ikke er offentligt
tilgængelige oplysninger. Det er heller ikke oplysninger, som Social- og
Boligministeriet som udgangspunkt er i besiddelse af.
Det følger af socialtilsynslovens § 11, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 25.
februar 2025, at socialtilsynet ikke overfor tilbuddet eller andre må oplyse, at de
har modtaget en henvendelse i deres whistleblowerordning.
Den, der har henvendt sig anonymt til socialtilsynet om bekymrende forhold i et
tilbud, kan dog over for socialtilsynet samtykke i, at socialtilsynet over for
tilbuddet eller andre må oplyse, at tilsynet har modtaget henvendelsen, navnet
på den der har rettet henvendelse og videregive henvendelsens indhold.
Socialtilsynet kan uanset ovenstående uden samtykke fra den, der har
henvendt sig, videregive henvendelsens indhold til en anden offentlig
myndighed, hvis indholdet er relevant og nødvendigt for den anden
myndigheds opgavevaretagelse.
Socialtilsynet kan desuden modtage forskellige former for henvendelser. Den
samme person har mulighed for at rette henvendelse flere gange. Det kan
også være henvendelser modtaget fra anonyme, og henvendelserne kan
vedrøre konkrete sager. Henvendelserne kan indeholde personoplysninger
eller på anden måde indeholde oplysninger, som skal beskyttes.
Konkret i forhold til botilbuddet Frisk-Pust Aps har Social- og Boligministeriet,
som jeg tidligere har orienteret udvalget om, bedt Socialtilsyn Øst om en
redegørelse for tilsynet med botilbuddet. Jeg henviser til min besvarelse af
1