Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3036264_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 3224
Doknr.
15691063
Dato
06-06-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 23. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
651 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 651:
”Kan ministeren i forlængelse af svar på SOU alm. del - spørgsmål 571
bekræfte, at undersøgelsen i Handicapsagsbarometeret identificerer 57 sager,
hvor begrundelsesmanglerne alene har så væsentlig betydning for afgørelsens
gyldighed, at afgørelserne ville være blevet erklæret ugyldige, hvis de var
blevet påklaget til Ankestyrelsen?”
Svar:
Da spørgsmålet vedrører handicapsagsbarometeret og karakteren af 57 af de
sager, som er blevet identificeret i forbindelse med undersøgelsen, har jeg bedt
Ankestyrelsen om at afklare dette. Ankestyrelsen har oplyst følgende, som jeg i
det hele skal henholde mig til:
”Handicapsagsbarometret om merudgifter til børn består af 385 sager, hvoraf
borgeren i 283 sager ikke har fået fuldt ud medhold. Begrundelseskravet
gælder kun i disse 283 sager, da kravet ikke gælder i de resterende 102 sager,
hvor borgeren har fået fuldt ud medhold i sin ansøgning. I 69 af de 283 sager,
hvor borgeren ikke har fået fuldt ud medhold, vurderer vi, at der er begrundel-
sesmangler. Det svarer til 24 procent af de 283 sager, hvor der er krav om
begrundelse.
Af de 69 sager er der 57 sager, hvor begrundelsesmanglerne har væsentlig
betydning for, at afgørelsen ikke er i overensstemmelse med regler og praksis.
Af de 57 sager ville én af sagerne blive ændret, hvis den var påklaget til
Ankestyrelsen, og de 56 øvrige sager ville blive hjemvist til fornyet behandling i
kommunen, hvis sagerne havde været klagesager. I de resterende 12 sager er
begrundelsesmanglerne efter en konkret vurdering ikke af væsentlig betydning
for afgørelsens rigtighed, men sagerne kan fortsat være registreret som ændret
eller hjemvist på grund af
andre
retlige mangler, hvis de var blevet påklaget til
Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen kan som klageinstans typisk rette op på begrundelsesmangler i
en kommunes afgørelse. Oftest skyldes begrundelsesmanglerne dog, at sagen
ikke er tilstrækkeligt oplyst. Manglende eller utilstrækkeligt oplysningsgrundlag
er en retlig mangel, som kan være vanskeligere at rette op på, hvorfor sådanne
mangler kan medføre hjemvisninger.
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 651: Spm. om, at undersøgelsen i Handicapsagsbarometeret identificerer 57 sager, hvor afgørelserne ville være blevet erklæret ugyldige
3036264_0002.png
Ud af de 57 sager, hvor begrundelsesmanglen har væsentlig betydning for
afgørelsen, er der 49 sager, hvor der også er konstateret utilstrækkelige
oplysninger med væsentlig betydning for, at afgørelsen ikke er i overens-
stemmelse med regler og praksis.
Hvis Ankestyrelsen
hjemviser
en sag, betyder det, at Ankestyrelsen sender
sagen tilbage til kommunen, fordi afgørelsen lider af sådanne mangler, at
kommunen skal behandle sagen igen. Kommunen skal i den nye behandling af
sagen inddrage de forhold, som Ankestyrelsen har peget på i afgørelsen om
hjemvisning, og derefter afgøre sagen igen.
I en afgørelse om hjemvisning har Ankestyrelsen ikke taget stilling til, hvad
resultatet af den nye afgørelse skal være. Kommunens nye sagsbehandling,
herunder det nye oplysningsgrundlag, kan dermed godt føre til samme resultat,
som den tidligere afgørelse fra kommunen.
Hvis Ankestyrelsen
ændrer
en afgørelse fra en kommune, så træder
Ankestyrelsens afgørelse i stedet for kommunens afgørelse. En ændring af en
kommunal afgørelse om fx merudgifter forudsætter blandt andet, at sagen er
tilstrækkeligt oplyst.”
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2