Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3040835_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 3036
Doknr.
14162163
Dato
16-06-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 16. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
640 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 640:
”Vil ministeren kommentere på SOU alm. del – bilag 341, herunder særligt afsnit
i brev fra ministeriet den 23. april 2025 til borger, hvor det fremgår ”Social- og
Boligministeriet kan vejledende oplyse, at krisecentre ikke kan varetage opgaver
på vegne af politiet, domstole eller andre myndigheder."? Hvordan stemmer
denne formulering overens med ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål
AY vedr. Familieretshusets praksisundersøgelse og udtalelse om, at krisecen-
tererklæringer godt kan stå alene ift. afgørelser om samvær. Mener ministeren,
at dette er en overtrædelse af Grundlovens § 3? Og vil ministeren pege på hjem-
len til, at en krisecentererklæring kan stå alene ift. afgørelser om samvær?
Spørgsmålene stilles som opfølgning på besvarelsen af samrådsspørgsmål AY
vedrørende Familieretshusets praksisundersøgelse, som blev behandlet i Soci-
aludvalget torsdag den 15. maj 2025.”
Svar:
Jeg vil gerne indlede med at slå fast, at jeg ikke er bekymret for, at vi kommer
på kant med grundloven og reglerne om magtens tredeling i brugen af krisecen-
tererklæringer i sager om samvær, når et barn opholder sig på et krisecenter
med en forælder.
Af forældreansvarslovens § 29 b fremgår det, at opholder et barn sig i en boform
efter §§ 109 eller 110 i lov om social service med den ene forælder, og godtgøres
det, at opholdet skyldes vold fra den anden forælder, skal der af hensyn til bar-
nets bedste efter anmodning fra den forælder, som barnet opholder sig hos,
træffes en midlertidig afgørelse om, at barnet ikke har samvær eller anden kon-
takt med den anden forælder. Dette gælder dog ikke, hvis det anses for bedst
for barnet at have kontakt med den anden forælder.
Ifølge de specielle bemærkninger til bestemmelsen skal myndighederne, dvs.
Familieretshuset og familieretten, ved modtagelse af en krisecentererklæring i
en sådan sag nøje påse, at erklæringen indeholder den fornødne godtgørelse
af, at forælderens og barnets ophold skyldes vold fra den anden forælder, og af
barnets perspektiv. Er dette ikke tilfældet, finder bestemmelsen kun anvendelse,
hvis disse forhold kan godtgøres på anden vis - fx ved politianmeldelse, skade-
stuerapport, andre sagkyndige udtalelser m.v.
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 640: Spm. om kommentar til henvendelse af 11/5-25 fra Mads Møller, Næstved, om retfærdighed for forældre og børn
3040835_0002.png
Jeg skal således igen understrege, at bestemmelsen ikke flytter på afgørelses-
kompetencen i samværssager. Det er Familieretshuset og familieretten - og ikke
krisecentrene - der træffer afgørelse i disse sager.
Jeg vil i øvrigt gerne supplere med, at en afgørelse efter § 29 b vil blive fulgt op
en endelig afgørelse, der træffes på baggrund af en grundigere sagsoplysning.
Bruges bestemmelsen i forbindelse med en ansøgning om kontaktbevarende
samvær, hvor der gives afslag, så skal Familieretshuset hurtigst muligt og senest
4 måneder efter modtagelse af den oprindelige samværsansøgning træffe en
midlertidig afgørelse om samvær på baggrund, hvilket også sker på grundlag af
en grundigere oplysning af sagen.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2