Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 3010
Doknr.
13553810
Dato
16-06-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 15. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
638 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 638:
”Vil ministeren kommentere SOU alm. del – bilag 338? Vil ministeren redegøre
for, hvordan det kan være, at Ankestyrelsen – ifølge spørgers kendskab –
netop har godkendt Nordfyns Kommunes offentliggørelse af
sagsbehandlingstider på kommunens hjemmeside, når man samtidig modtager
en henvendelse som den vedlagte fra en borger?”
Svar:
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at kommunalbestyrelsen på de
enkelte sagsområder skal fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra
modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet.
Yderligere fremgår det af bestemmelsen, at fristerne skal offentliggøres, og
hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have
besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.
Forpligtelsen gælder for den lovgivning, som er nævnt i § 1 i bekendtgørelsen
om retssikkerhed og administration på det sociale område (bekendtgørelse nr.
306 af 22. marts 2024).
Efter Social- og Boligministeriets opfattelse er det ikke et krav efter
retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at kommunen skal offentliggøre en frist for
sagsbehandlingen for hver enkelt lovbestemmelse, som en borger kan indgive
en ansøgning om.
Kommunen kan derfor vælge at offentliggøre frister for sagsbehandlingen, som
dækker flere lovbestemmelser eller sagsområder.
Det afgørende er, at borgeren kan orientere sig på kommunens hjemmeside
om den forventede sagsbehandlingstid i forhold til sin ansøgning om hjælp.
I spørgsmålet henvises til en konkret sag i det kommunale og regionale tilsyn i
Ankestyrelsen.
1