Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 3005
Doknr.
14354226
Dato
12-06-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 15. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
637 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 637:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange gange ministeriet har sendt
henvendelser eller hyrdebreve til kommunerne vedr. overholdelse af
retssikkerhedslovens § 3, stk. 2? Spørgsmålet stilles som opfølgning på social-
og boligministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AS, som blev besvaret i
Socialudvalget fredag den 9. maj 2025”
Svar:
Social- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet foretaget
en søgning i ministeriets aktuelle sagsbehandlingssystem fra 2015 og frem.
Ministeriet har ikke kunnet identificere henvendelser eller hyrdebreve til
samtlige kommuner i denne periode om retssikkerhedslovens § 3, stk. 2,
bortset fra mit orienteringsbrev til alle landets kommuner af 5. maj 2025. Brevet
er vedlagt.
Ministeriet har heller ikke via Folketingets hjemmeside kunnet identificere
eventuelle orienteringer eller hyrdebreve til samtlige kommuner om
retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Ministeriet har søgt på dokumenter tilbage til
den 1. juli 1998, hvor bestemmelsen trådte i kraft med vedtagelsen af den
første retssikkerhedslov (Forslag til lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, nr. L 228, Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4855).
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag
Bilag 1: Orienteringsbrev til kommunerne af 5. maj 2025.
1