Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3041385_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 2962
Doknr.
14388538
Dato
17-06-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 13. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
633 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 633:
”Vil ministeren kommentere forældreundersøgelsen og redegøre for, om den
afspejler problemer, der kun gør sig gældende i Tårnby Kommune, eller om de
også ses i andre danske kommuner? Vil ministeren – eventuelt med bidrag fra
indenrigs- og sundhedsministeren – kommentere, om Ankestyrelsen fortsat har
fokus på Tårnby Kommune, og ikke mindst på de ulovligheder, som borgere
ifølge undersøgelsen oplever fra kommunens side? Spørgsmålet stilles med
henvisning til SOU alm. del – bilag 335”
Svar:
Det ærgrer mig at læse, at der er forældre, der oplever, at de ikke får den hjælp
og støtte, de har brug for i forbindelse med deres barns sag. Som social- og
boligminister er det vigtigt for mig, at kommunens indsats fungerer godt for
børn og unge.
Jeg vil understrege, at kommunerne er forpligtiget til at yde hjælp og støtte,
hvor der er et behov herfor – baseret på en samlet vurdering af borgerens
situation, herunder også familiens ressource og livsomstændigheder. Samtidig
er kommunalbestyrelsen også forpligtiget til at behandle spørgsmål om hjælp
så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så
fald hvilken.
Jeg forventer, at kommunerne planlægger samt organiserer indsatsen for børn
og unge med handicap, der har behov for hjælp, på en hensigtsmæssig måde.
Der skal være plads til individuelle behov, og hjælpen skal ydes i
overensstemmelse med formålet i barnets lov.
Det fremgår i forældreundersøgelsen, at nogle forældre oplever, at de i
utilstrækkelig grad bliver inddraget i deres barns sag.
Inddragelsen af forældre er afgørende for at skabe en helhedsorienteret
indsats, hvor barnets behov bedst muligt imødekommes. Reglerne på
socialområdet kan også være komplekse at navigere i og derfor har
kommunerne også skærpet vejledningspligt på det sociale område.
Kommunalbestyrelsen skal derfor behandle spørgsmål om hjælp i forhold til
alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning,
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 633: Spm. om kommentar til forældreundersøgelse fra Tårnby Kommune og Dragør Kommune
3041385_0002.png
herunder også rådgivning og vejledning. Kommunen har derudover pligt til at
overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af barnets eller den
unges familie og netværk.
Der fremgår videre i forældreundersøgelsen, at nogle forældre oplever, at
sagsbehandlerne ikke i tilstrækkelig grad har viden om diagnoser. Mens det
selvfølgelig er uhensigtsmæssigt, hvis sagsbehandlere mangler faglig viden,
skal det understreges, at hjælp efter serviceloven baseres på den enkelte
specifikke behov - frem for en bestemt diagnose. En diagnose kan være en del
af vurderingen, men den er ikke en forudsætning for at modtage støtte og
hjælp.
Herudover har kommunen har mulighed for at få gratis vejledende rådgivning
fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) til ledere og
sagsbehandlere til at håndtere de mest komplekse og specialiserede sager på
det sociale område, herunder støtte til børn og unge med
funktionsnedsættelser samt specialundervisning.
For så vidt angår forældrenes oplevelse af, at afgørelser træffes på baggrund
af økonomiske hensyn, skal jeg nævne, at det fremgår af servicelovens § 1,
stk. 3, at tilrettelæggelse af hjælp skal ske på baggrund af en konkret og
individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i
samarbejde med den enkelte. Afgørelsen træffes på baggrund af
både
faglige
og økonomiske hensyn.
Baggrunden herfor er, at kommunerne skal have mulighed for at fastsætte
lokale serviceniveauer og tage økonomiske hensyn i forbindelse med
tilrettelæggelsen af de konkrete indsatser. Hensynet til kommunernes økonomi
kan dog aldrig stå alene, da kommunale indsatser skal baseres på en konkret
og individuel vurdering af den enkeltes behov.
Desuden kan jeg nævne, at kommunen er ansvarlig for at påbegynde
forberedelsen af overgangen til voksenlivet, når en ung med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse, som modtager hjælp efter serviceloven, eller hvis
forældremyndighedsindehavere modtager hjælp efter serviceloven alene med
afsæt i den unges betydelige og varigt nedsatte fysiske eller psykiske
funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarige lidelse, fylder 16 år.
Forberedelsen skal være tværgående og helhedsorienteret og skal foregå i
dialog med den unge og dennes forældre, og forberedelsen skal være afsluttet,
således at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om den fremtidige hjælp
og støtte, og at denne kan iværksættes, umiddelbart efter at den unge er fyldt
18 år.
Social- og Boligministeriet har til besvarelsen hentet bidrag fra børne- og
undervisningsministeren:
”Ligesom social- og boligministeren finder jeg det ærgerligt at læse forældrenes
beretninger. Det bekymrer mig, at kun 35 pct. af de 67 børn, der er med i
undersøgelsen, er fuldtid i deres institution eller skole, og at knap 20 pct. kun
har enkelte faste timer. Det er også bekymrende, at mange forældre oplever
uenighed mellem skole, pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) og
sagsbehandler, og at størstedelen af forældrene slet ikke eller kun i mindre
grad oplever, at kommunens afgørelser er fagligt veldokumenterede.
2
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 633: Spm. om kommentar til forældreundersøgelse fra Tårnby Kommune og Dragør Kommune
3041385_0003.png
Børn, der ikke har påbegyndt skolegangen, og børn i dagtilbud
Hvis forældrene til børn, der ikke er begyndt i skole, er bekymrede for deres
barns udvikling og læring, herunder hvis de mener, at barnet kan have behov
for en talepædagogisk indsats, kan forældrene anmode kommunen om
specialpædagogisk bistand. I den situation skal kommunen i samråd med
forældrene foretage en pædagogisk-psykologisk vurdering, der indeholder
forslag til at afhjælpe barnets situation ved specialpædagogisk bistand eller på
anden måde, hvis barnet ikke vurderes at have behov for specialpædagogisk
bistand.
Kommunerne har efter dagtilbudsloven pligt til at sikre, at børn, som har behov
for støtte for at kunne trives og udvikle sig i dagtilbuddet, får tilbudt den
nødvendige støtte. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sikre, at børn, der på
grund af betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, har behov
for særlig støtte, der ikke kan dækkes i et alment dagtilbud, skal tilbydes et
særligt dagtilbud efter barnets lov.
Børn i folkeskolen
Det er også kommunernes ansvar at give alle børn i folkeskolen et
fyldestgørende undervisningstilbud i overensstemmelse med folkeskolens
formålsparagraf.
Skolelederen på elevens skole skal sikre, at det undervisende personale, der
er tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger undervisningen, så alle elever
udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens faglige og
sociale fællesskaber. Det betyder, at både undervisningen og læringsmiljøet
gør det muligt for eleven at være i skole og deltage i den lovpligtige
undervisningstid.
Børn, der har brug for støtte, skal tilbydes den nødvendige støtte på grundlag
af en konkret vurdering af deres undervisningsbehov.
Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, skal tilbydes
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Henvisning til
specialundervisning skal ske efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter
samråd med eleven og forældrene.
Forældre kan klage over afgørelser om specialundervisning til Klagenævnet for
Specialundervisning.”
Social- og Boligministeriet har til besvarelsen endvidere hentet bidrag fra
Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har oplyst følgende:
”Ankestyrelsen kan oplyse, at Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og
regioner (herefter Tilsynet) i maj 2023 modtog 12 henvendelser, der
omhandlede sagsbehandlingen på børne- og familieområdet i Tårnby
Kommune.
På baggrund af disse henvendelser sendte Tilsynet en høring til Tårnby
Kommune med anmodning om en redegørelse for, hvordan kommunen
sikrede, at støtte og hjælp til børn og unge skete i overensstemmelse med
reglerne.
På baggrund af Tårnby Kommunes redegørelse for ovenstående afsluttede
Tilsynet i februar 2024 sagerne om Tårnby Kommune efter nærmere
undersøgelse.
3
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 633: Spm. om kommentar til forældreundersøgelse fra Tårnby Kommune og Dragør Kommune
3041385_0004.png
Tilsynet lagde bl.a. vægt på Tårnby Kommunes oplysninger om, at kommunen i
2021 igangsatte en større undersøgelse af sagerne og sagsbehandlingen i
familieafdelingen. Kommunen oprettede på den baggrund et Center for Børn
og Familier for at sikre inddragelse af familien, skole og dagtilbud. Der blev
endvidere udarbejdet en handlingsplan med henblik på at sikre kvaliteten i
sagsbehandlingen.
Tilsynet lagde også vægt på Tårnby Kommunes oplysninger om, at kommunen
deltager i et Task Force-forløb, og at kommunen i den forbindelse igangsatte et
undervisningsforløb for rådgiverne. Tårnby Kommune havde desuden i foråret
2023 igangsat et øget ledelsestilsyn med fokus på sagsfrister og kvalitet i
sagsbehandlingen. Kommunen havde også igangsat tiltag i form af fx
undervisning og udarbejdelser af vejledning til rådgiverne
Da kommunen således havde iværksæt relevante tiltag for at sikre
overholdelsen af relevante regler på området, vurderede Tilsynet, at der ikke
på daværende tidspunkt var anledning til at rejse en tilsynssag.
Ankestyrelsen kan videre oplyse, at Tårnby Kommunes Familieafdeling nu er i
den afsluttende fase af ovennævnte Task Force-forløb på området udsatte
børn og unge.
Ankestyrelsen kan endelig oplyse, at Tilsynet løbende vurderer de konkrete
henvendelser, som Tilsynet modtager, om landets kommuner, herunder om
Tårnby Kommune. Ved hver enkelt henvendelse ser Tilsynet på, om der i
henvendelsen er oplysninger, der peger på en generel ulovlig praksis.”
Afslutningsvis kan jeg nævne, at borgere, som er utilfreds med
sagsbehandlingen eller personale i kommunen, altid har mulighed klage til
borgmesteren, som er den øverst ansvarlig for kommunens personale og
tilrettelæggelsen af opgaverne i kommunen. Klager over afgørelser eller over,
at reglerne for sagsbehandling ikke er blevet overholdt, behandles af
Ankestyrelsen.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
4