Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3046704_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 2920
Doknr.
13144253
Dato
26-06-2025
Folketingets Socialudvalget har d. 12. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
618 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 618:
”Hvordan vil ministeren sikre, at erfaringerne fra Social- og Boligstyrelsens
projekt omkring forebyggelse af magtanvendelser og voldsomme situationer
udbredes, så alle børne- og ungehjem får en systematisk praksis for
forebyggelse af magtanvendelser?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at Social- og Boligstyrelsen i april 2025 har udgivet
modellen
Forebyggelse og håndtering af voldsomme situationer og magtanvendelse på
børne- og ungehjem.
Initiativet er gennemført af styrelsen i samarbejde med
otte børne- og ungehjem. Modellen er blandt andet baseret på et tidssvarende
børnesyn, som understreger, at børn og unge altid skal inddrages i
tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats. Modellen indeholder inspiration,
viden og konkrete handleanvisninger til arbejde med forebyggelse og
håndtering af voldsomme situationer og magtanvendelser.
Modellen er tilgængelig på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside, ligesom der
i selve modellen blandt andet findes en guide, som kan understøtte børne- og
ungehjemmenes opstart på arbejdet med modellen. Derudover afholder Social-
og Boligstyrelsen et gratis webinar målrettet ledere og medarbejdere på børne-
og ungehjem og i kommunerne, hvor modellen introduceres.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1